Der var nok ikke nogen farve der kunne beskrive farven Lyuba's ansigt til da hun hørte sig brors stemme efter hun havde nævnt ... Det der nok ikke burdte nævnes første tråden bør sættes som upassende. Hendes stemme gik fra hendes normale lettere lystige og selvtillid fulde til noget der mindede om en 14 årig.
"Hva..jeg...nyaguh........." og tilbage igen. "HVAF FANDEN I KILES NAVN HAR DU GANG I?!?!" skreg hun næsten som hun rejste sig på hendes hænder og hævede sig over hendes bror det, i øvrigt, fyldte en hel del imellem hende og Cecilio. Hvordan situationen kunne blive værre viste hun ikke.

Indtil hun hørte en tredje stemme bag sig.
"Neagu...." stemmen var dyb af vrede men den var ikke til at tage fejl af da deres moder stod bag ved Lyuba med armene over kors.

//Afsluttet