Luciel trak på skuldrene over hendes udtalelse. Det måtte hun om.
"Du kan da bare tage masser af varmt tøj på," mumlede han.
Da hun fortalte, at de var syv i hendes familie, vidste han ikke helt, hvad han skulle mene om dét. Syv var kun to mere end fem, men alligevel lød det som så mange. Nåja, men nogen familier var jo store.
"Det ved jeg ikke. Det er i hvert fald mere end fem," sagde han med et skævt smil.
Han havde heller ikke forstand på sådan noget. Han vidste bare, at hvis man var over tyve medlemmer i en familie, så var der i hvert fald noget galt.
Han placerede sine arme bag sin nakke og lænede sig tilbage på stolen. Han kunne allerede nu mærke, hvordan teen var begyndt at varme. Det var lige før, han faktisk begyndte at svede, så varmt havde han det. Han åbnede spændet på sin kappe og hev den af sine skuldre, hvorefter han lagde den på stolen ryglæn.