"Det hjælper altså ikke ligefrem på at holde varmen, hvis man sidder stille bag en bod på markedspladen hele dagen, eller syer eller kører rundt med varer eller sådan noget," mumlede Kinzu lavmælt for sig selv.
Det gav et lille sæt i ham, da sneen omkring dem simpelthen bare... forsvandt. Sank noget i noget underligt sortlilla materiale, som han ikke mindes at have set før. Han kiggede op på den fremmede med et enkelt hævet øjenbryn.
"Det kan du måske ikke?" lød det spørgende fra ham, selvom han nu var ret sikker på, at det ikke var grunden til, at fyren havde fået sneen til at forsvinde...
Han rakte op og fjernede en tot hvidt hår fra sit blege ansigt, så han bedre kunne se noget. Han rettede sit blik mod den fremmede. Hans øjne var ikke særlig hyggelige at kigge på, så gulige som de var - de lignede næsten ligesom et rovdyrs øjne, og eftersom sultne, glubske rovdyr var en af de ting, Kinzu hadede allermest, rettede han istedet sit blik mod den fremmedes hår. Det var helt mørkt, en total modsætning til hans eget hvide hår.
Krystallandet
