☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 01.03.2019 13:43

Asith lavede en forvirret grimasse over Selmy’s skeptisisme. Var det ikke ham selv, som gerne ville have lavet ærligt arbejde da de kom til landsbyen og argumenterede for at der altid var behov for en apoteker blandt bønder? Det virkede lidt som om deres roller havde byttet om på sig for en stund og det fik Asith til at føle sig mærkeligt tilredt. 

Selmy havde dog en plan for deres ejendele, som gav god mening og Asith lavede et tankefuldt nik. Det var ikke fordi han havde meget af værdi på sig og alt han ikke ville skilles med, var nok hans bælte og han kunne omrokere de fleste af redskaberne, som var gemt og fastsat på sine støvler.

“Hnm... Meget vel, det lyder som en plan.” Nikkede han og lagde selv mærke til hvor mærkeligt nemt det var for dem at komme til en enighed for tiden. Kunne det virkeligt være, at hans egen attitude havde ændret sig så meget siden deres turs start? Nah, det var sikkert bare Selmy, som ikke gjorde et stort nummer ud af at være irriterende mere. Ja, det måtte bestemt være derfor!

Asiths blik faldt på Selmy igen, nu brændende rødt som før og uhæmmet af et behageligt menneskeligt ydre med blonde lokker og dybe, brune øjne. Det var aldrig et kønt syn at have Asith til at stirre på en, men der var ikke noget direkte harmfuldt i hans udtryk - nærmere tankefyldt og tilbageholdt.

“Du virker...-” Startede han eftertænksomt, hvilket i sig selv var mærkeligt for ham at sige. Det var næsten pinligt at måtte indrømme at han holdt nok øje med knægten til at kunne lægge mærke til de små forskelle i hans attitude. “- Ikke så optimistisk. Det er lidt sent at få kolde fødder, ved du nok?” Tilføjede han og hævede et enkelt af sine mærkelige, tattoverede øjenbryn. Forhåbentligt var det ikke tilfældet. De havde allerede kommet så langt og gjort nogle ret utilgivelige ting for deres mål... Det var godt at Asith allerede havde en plettet samvittighed, men Selmy..? Selmy havde blot trukket på skuldrene efter Kilepræsterne og knapt nok rynket på næsen over måden de snød Maksym. Han havde sagt at der ikke var noget galt, men Asith havde svært ved at tro på at én med et moralsk kompas som Selmy’s havde formået at undgå ar på samvittigheden. “....”  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.03.2019 17:09

Selmy syntes også, at det var meget mærkeligt, hvor medgørlig Asith var blevet med tiden. Det var langt mere behageligt at rejse med ham nu, og Selmy behøvede ikke længere, blive vred og insisterende, bange eller mistænksom over for ham. Han smilte en smule taknemmeligt i hans retning, da det lod til at være afgjort for hvad de gjorde med deres tøj og ting. Herefter så han lidt ned igen. Der var et eller andet ved stilheden mellem dem, der gjorde ham genert. Han ville gerne underholde ham med et eller andet, men det kom ikke til ham naturligt, når han ønskede det. 

Han kunne mærke hans blik på ham, som havde han en sjette sans, der fornemmede den slags, men det var først da der kom lyd ud af hans mund, at han kiggede op på ham. Du virker...? “Hvad?” Svarede han lavt og utålmodigt, og han så på ham med et roligt, skulende blik, for at advare ham at de næste ord kunne få konsekvenser, hvis det bestod af ord han ikke ønskede at høre. Afslutningen på sætningen var dog ganske harmløs, så han sænkede paraderne med det samme. “Åh... nå det?” Svarede han og tænkte ikke videre over at det var noget Asith havde tænkt over, men han var nu en smule slukøret over nogle ting. “Jeg har skam ikke kolde fødder...” Forsikrede han ham hurtigt “Altså et eller andet sted, kom vi jo hertil i god tid...”. Selmys blik flyttede sig hen mod horizonten, som dukkede frem bag en bakke, og han trak i tøjlerne på hesten, og kiggede ud mod det åbne landskab, der strakte sig mange kilometer derudaf. Herfra var det tydeligt at se, hvordan en mindre sandstorm kunne anes, som en slags rød tåge længere væk. Stien som de fulgte virkede umiddelbart tom fra andre rejsende, men en række småhuse, et lille marked og en vandmøllegård længere henne, kunne anes. Det var der de kunne handle sig til de ting de skulle bruge, hvis Selmy havde detaljerne i orden. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 01.03.2019 18:06

Det røde lag i horisonten, som var det første rigtige tegn på det rubinske klima lignede, i uvante øjne, en naturkatastrofe i vente og Asith kunne mærke sin krop blive anspændt. Måske var det ham selv, som var ved at få kolde fødder? Havde han vidst hvad turen havde budt dem da han først truede Selmy på livet af sin bog, var han ikke sikker på, at han ville optage færen til at starte med... Men som Selmy havde sagt, de var kommet så langt allerede og trods alt, havde de indhentet en del tid til trods for Asiths dunkende skade i brystet og deres pitstop i Medaniens landsby. 

De røde, intense øjne faldt på den lille samling huse og deres marked og vurderede at det nok var Selmy’s mål. Han var velberejst, var han ikke? Det var et mindre huk i Asiths stolthed at sådan en ung knægt havde et bredere kartotek af geografisk viden end Asith selv, men han trøstede sig selv med tanken om, at hvis man først havde boet i Kzar Mora og søgt nye himmelstrejf, mistede man behovet for spænding og eventyr. Han mente selv at han ønskede et meget simpelt og roligt liv hvor han kunne tjene til hans eget bord og undgå kaos og konfrontation - Tydeligvis havde han ikke opnået nogle af de ting. Selv Dianthos havde sin portion af problemer rettet hans vej og det var altid som om at når ét problem var løst, hobede der sig to nye op. Det var som at hukke hovederne af en hydra og for hvert nyt hoved, mistede Asith en smule af sit gåpåmod... Og så var der de tider, som i Amazonit skoven, hvor en del af ham havde haft lyst til bare at gå ind og forsvinde i træerne. “....” Asiths blik sænkede sig en smule imens Selmy overværede deres næste stop.

Mørkelveren rømmede sig endelig og fik sin hest sat i gang igen, ned ad bakken i en lettere akavet facon - han var virkelig ikke vant til at ride i saddel. “Godt, for jeg vil åbenlyst ikke acceptere at du deserterer nu, så tæt vi er på Rubinien!” Ironisk sagt taget i betragtning af at Asith selv en desertør. Han ved ikke helt hvorfor han sagde det på den måde. For at undgå sin egen stilhed eller for at genoplive hans sarkastiske attitude en smule? Hans sociale krykke så at sige. "Kommer du?"  


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 01.03.2019 19:48

Selmy havde aldrig færdet sig langt nok ud i ørkenen, men han havde studeret området lige ved grænsen, hvor Medaniens planteliv var begyndt at dø ud eller opføre sig anderledes. På denne oplevelse ville han opleve ørkenen for første gang, for han vidste at det lå et godt stykke ud i Rubinienlandet. 

Han ville sikkert have glemt alt om tid og sted, som han sad stille på hesteryggen og stirrede på stormen længere fremme og tænkte på alle de hårde timer der ventede dem. En almindelig sandstorm som denne burde lægge sig, før de nåede frem, men han var ikke ekspert på det område... Han studsede lidt over tingene, men så så at Asith åbenbart var blevet træt af at stå stille, og bevægede sig afsted. “Huh? Så jeg har virkelig ikke noget valg” Spurgte han, og mindedes de gange, hvor Asith havde nævnt hvorledes han havde regnet med, at skulle holde ham til fange hele vejen. Hvor var det godt at den plan var slået fejl, for Selmy duede ikke til et liv i fangenskab. "Hey..!" Kaldte han, som han kiggede efter Asith, og gav straks sin hest et dask med hælene og satte den i galop ned ad bakken. Han passerede hurtigt Asith og havde strakt armen ud for at flippe hans spidse elverøre, før hestens fart tog ham for langt. Hesten havde vind i det lange sorte hår, og ligeledes havde Selmy. Det kildede i maven, og man kunne ikke andet end at føle sig fri og uafhængig herude.

I forhold til Asith, der virkede usikker på hesteryg, virkede Selmy til gengæld mere ferm og selvsikker. Som græsset foran ham fortsatte i et godt stykke tid endnu, kunne Selmy snildt kigge om efter sin makker, for at se, om han overhoved kunne styre hesten og følge med. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.03.2019 19:09

Ikke noget valg? Af en eller anden grund fik det til at vende sig i Asith ved tanken. Tilbage da han havde været få centimeter fra at have brændt Selmy’s bog til aske havde Asith været ret så sikker på, at han ville have gjordt det for at få hvad han ville have og at det ikke bare var tomme trusler, men nu hvor han så tilbage på det, var han virkelig ikke sikker. Han gjorde ikke udtryk for det, men tærede i ham hvordan han havde startet deres færd op og indirekte tvunget Selmy med på turen selvom han vidste der ville være en hel måned foran dem. Nu var det sådan set ligemeget, for Selmy havde formået at befri sin bog og kunne have forladt Asith for længe siden, men det hang i ham som et ondt år. Ikke at skyld nødvændigvis åd ham op, men ideen om han selv og hvordan han havde opført sig gav ham en dårlig smag i munden. For en, som virkelig havde gjort sit bedste for at rive sig selv fri fra sin sociale arv, opførte han sig ikke mindre typisk for en mørkelvisk stereotyp og det var skamfuldt! 

Asith blev vækket fra sine dystre tanker igen da Selmy med en farlig fart tonsede forbi ham på hesteryg og gav hans halvt afhukkede øre et dask! Asiths tog sig med det samme til øret og lavede en sur grimasse i Selmy’s retning! “Hey!” Han fnøs utilfreds og bandede på mørkelvisk. “[Forbandede knægt leger med ilden...]” Mumlede han under sit åndedrag. Havde han spurgt ham om han ville lade sig påvirke af sådan en barnlig gestus til et kapløb, havde Asith nok kaldt én for en tosse, men alligevel satte han hælene i sin hests sider. Den stak i sprint og næsten forsvandt under Asith havde det ikke været får hans hårde tag i seletøjet!

Det var ikke rigtigt et særligt lige eller spændende kapløb, for ærligt talt så havde Asith ikke den fjerneste idé om hvad han lavede på hesteryg og for det meste var kræet bare forvirret over hans forsøg på at rende efter Selmy’s hest og ikke deres mål generelt. Det resulterede i en lettere akavet zig-zaggen og Asith nåede aldrig rigtigt op på siden af dem. Hvor Selmy følte sig fri og løssluppen, følte Asith sig til gengæld ængstelig og blot håbede på at han kunne stoppe hesten inden det resulterede i hans ansigt imod brostenene under markedspladsen!  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.03.2019 20:09

Måden hvorpå Selmy havde lavet sjov med tanken om Asith som sin fangetager, var ellers et klart signal om, at Selmy for længst var kommet over det, og det var heller ikke noget han tænkte over længere. Den frygt og det had han havde haft for Asith i starten, var ikke længere eksisterende, ligesom at Asith heller ikke var grim og uhyggelig at se på længere. Nogle gange kunne Asith finde på at sige eller gøre nogle besynderlige ting, som kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham, og Asith var nødvendigvis heller ikke på samme side i bogen, når det kom til morale, men indtil videre havde han kun vist sig til at være en mand af ord, som ikke ville lade ham i stikken, og som havde bekymret sig ualmindeligt meget om hans forstuvede fod og hans syge mor. Selvom det havde været hans originale plan, at overlade Asith til de autoritære og stikke af med sin bog, var det ikke længere muligt for ham. Asith var hans eneste han kunne kalde en ven, mærkeligt det end lød, så selvfølgelig var han nødt til at holde hvad han havde lovet... 

Det ville have været et mærkeligt syn for udefrakommende, at se hvordan Selmy, et menneske, kunne slippe afsted med at drille en mørkelver og stadig overleve. Selmys barnlige leg, lignede mest af alt åbenlys flirten efterhånden, som hverken han selv eller Asith så ud til at have opfanget. Han lo blot hemmelighedsfuldt af Asith, som han stadig kiggede bagom, og fik et godt og grundigt kig på, hvordan Asith zig-zaggede efter ham. Det så farligt ud, men Selmy lod ham ikke ‘vinde’. Dette var trods alt den eneste disciplin han kunne vinde over ham i, og Selmy kunne godt lide at fremstå som en vinder, bare engang imellem. 

Galant fik han styret hesten ned i fart, der hvor stien ophørte, og red en cirkel rundt om sig selv, til han og hesten kunne se om efter Asith. Hans ellers sikre ansigtsudtryk ændredes dog, da den forvirrede sorte hest under Asith stadig var i fuld fart, og ville fortsætte ind mod byen, hvis ikke den fik signaler snart. "Lad være med at klamre dig til hesten og træk i tøjlerne!” Kaldte Selmy halvpanisk, måske en smule for sent. En hård bremsning var måske bedre end at Asith styrtede ind på markedet, lilla og farlig, som han var. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 11.03.2019 19:17

Det var ret åbenlyst at Selmy havde en langt højere ridefærdighed end mørkelveren og det kom specielt meget til udtryk da det var ved at være tid til at standse. Ærligt talt havde Asith ikke rigtigt visualiseret hvor mållinjen havde været, så da Selmy stoppede ud af ingenting og virkede til at være færdig med sit løb, måtte Asith reagere hurtigt for ikke at suse forbi ham og vælte den lille landsby i sin færden! Selmy’s instrukter var hårdt behøvet, men Asith var måske lidt for hårdhændet i sit forsøg på at følge dem! Hesten red for fulde gardiner og en halv-panisk mørkelver trak hårdt i tøjlerne, som ikke anmodede dyret om en glidende nedgang i hastighed, men i stedet bremsede den op så hårdt at der blev gravet små overfladiske rendegrave hvor hovene havde sat sig i jorden! Asith faldt ikke af, da hestens hals og hoved fik ham stoppet i farten - I stedet smækkede han fjæset imod hestens baghoved, som nok gjorde langt mere ondt på elveren end på hesten selv. Den havde været heldig at undgå den spidse front af juvelen i Asiths pande og slap afsted med kun en smule mere irritation til dens rytter end der var før.

“Urgh...” Asiths hænder slap tøjlerne stift og hans håndflader var blevet pyntet med halv-måne formede mærker fra hans negle. “Jeg savner vognen....” Mumlede han surt, som i det mindste gjorde udtryk for, at han ikke var kommet så galt afsted som det så ud. Uelegant fik han sig rettet op og tog sig kort til sin kæbe imens han lavede gabe-agtige bevægelser med den som om han var i tvivl om den stadig sad ordensligt fast til hans kranie. Udover en lille smule næseblod, virkede han til være være uskadt hvis man så bort fra hans torden-sky's humør. Hans røde blik fandt Selmy og kneb sig en smule sammen i respons til hans hjælpsomme heste råd. Det holdt dog ikke længe, for de var tæt nok på det lille marked til, at han måtte maskere sig igen, så det gjorde han - Hans blonde, falske selv, så ikke nær så medtaget eller irriteret ud, men man kunne nemt mærke en bitter chakra omkredse hans person.


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 11.03.2019 19:52

Nu var Selmy nået til et punkt, hvor han var sikker på, at det hele ville ende galt. Han kunne ikke nå at gøre noget, når Asith ville falde, andet et at dække sit ansigt til med sine hænder. Han havde ikke lyst til at se på det! Alligevel... fik han fornemmelsen af et eller andet, der fik ham til at kigge frem, og på mærkværdig vis, fik Asith trukket hesten kraftigt nok tilbage. Selmy så bekymret ud, som altid, når Asith kom ud for denne slags uheld, og han skyndte sig at bevæge sin hest op på Asiths side, og tog i hans hests tøjler. Nu vidste han hvor han havde ham... 

Endelig smilte Selmy til ham, da Asith så ud til at være... nogenlunde okay - måske lidt rundtosset dog. “Det var måske ikke det smarteste... Men vi fik brugt hestenes sidste kræfter for i dag, inden vi bytter dem ud” Svarede Selmy med et opløftet toneleje i sin stemme. Han så sig om skulderen, og kunne se, hvor meget af rejsetiden de havde sparet dem selv for. De passede med at de kunne handle, hente vand, grave deres ting ned og derefter ride afsted, mens der var mørkt og køligt. Og forhåbentlig ingen sandstorm.

Stadig, men med et svagt smil over dagens morsomheder, begyndte Selmy at trække Asith med sig i en rolig gang. Hans hest førte selvfølgelig an, men han holdt endnu på tøjlerne til Asiths hest. “Husk du stadig er lilla...” Mindede Selmy ham om, før de nåede for langt frem til markedet.

Markedet var et lille marked, som blev afholdt af landsbyens få beboere. Der kom ofte rejsende igennem, og der blev stort set altid købt noget her, så de levede bestemt i bedste velgående, trods hvor få de var. De stod aldrig ved boderne hele tiden, men så snart de blev spottet, ville et par folk komme rendende og gøre sig klar til at betjene dem. 

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 16.03.2019 23:18

Selmy havde taget styringen og Asith havde igen forklædt sig til sin lidt for pæne og lidt for ordentlige menneskelige skal med det lange blonde hår og de dybe brune øjne. Han tog et enkelt kig på sin hånd for at tjekke om illusionen var gennemført inden den hvilede imod sadlens horn, nu da det ikke længere var ham selv, som red. Det var vel godt det samme selvom han ikke ligefrem nød at være passager på denne måde. Han skævede kort til hesten, som virkede ganske tilfreds med det nye hieraki, som om den bare havde ventet på, at der var en med kompetence, som ville tage seletøjet væk fra den talentløse mørkelver. Asith lavede en flad grimasse, som formåede at konverteres mere eller mindre succesfuldt til hans falske, kønne fjæs. 

“Fedt... Flere nye kreature at stifte bekendtskab med.” Mumlede han surt over at tiden hvor han skulle charme sig ind på et nyt dyr ikke længere var fjern. Hans blik faldt på Selmy tankefuldt for en stund inden han igen åbnede munden. “Men du er vel vandt til den slags.” Han besluttede sig for, at nu de var ved deres næste mål, havde han ikke tænkt sig at bruge mere tid på kræets ryg. Lettere akavet fik han vendt sig til siden, så han kort sad i damesadel, inden han lod sig glide ned og lande på sine egne to lange ben. Han tog sig kort til næsen for at konkludere at han ikke længere blødte nedenunder sin illusion, men stadig smagte af jern over hans læber. Skønt!

Han fandt op på siden af Selmy igen efter et par enkelte skridt i løb og dernæst rask gang. Han foretrak helt sikkert at have jorden under egne fødder i stedet for at have dem dinglende på siden af et stort dyr. Desværre var ørkenvandring ikke rigtigt en god idé hvis man gerne ville krydse en større distance.

“Jeg har ikke øje for heste.” mumlede Asith og skævede til købmændene, som havde slået sig ned i markedet. “... Så jeg antager at du ved hvad der skal gøres.” Han lavede en grimasse, som om han havde smagt noget bittert. Han var VIRKELIG ikke i sin komfortzone for tiden - det føltes som om at alle hans talenter var blevet efterladt for lang tid siden. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 17.03.2019 12:38

“Det gør jeg nemlig” Svarede han med en latter. Han vidste ikke hvor den nyfundne selvtillid var kommet fra, men han var enig i, at det nok var bedst, hvis han stod for byttehandlen. Mens Asith hoppede ned og i stedet kom op at gå ved sin side, nu i sin menneskelige udgave, begyndte handelsmændene også at få et nærmere kig på dem. De forsøgte sikkert at vurdere om de var rige, ud fra deres påklædning og udstyr, men i forhold til hvor pæn i tøjet Selmy havde været på førstedagen af sit møde med Asith, så lignede han mere eller mindre en vagabond nu. 

Selmys blik hvilede ned på personen med det blonde hår, og flyttede en hånd om bag i tasken, for at søge efter den pung han havde skjult størstedelen af deres krystaller i. “Her” Han rakte ham pungen mod hans bryst og stoppede op, før det for alvor trådte ind på markedet, hvor de ikke længere kunne tale privat, uden at nogen ville kunne overhøre dem “Jeg tager hestene og sablerne med mig, så må du sørge for at handle mad til flere dage... og vand, tøj og sko skal vi også have...”. Straks løftede han benet over hesten og kom ned fra den højde, han ellers var mest komfortabel i. Han hev hætten over hovedet, så hans identitet var nogenlunde skjult, hvis nogen skulle komme forbi og afhøre handelsmændene om hvem der havde solgt dem de sorte heste, som til forveksling lignede de heste, som blev avlet til Kilepræsterne.

Inden han forlod Asith og størstedelen af deres rigdomme, havde han øjenkontakt med Asiths opslugende, brune øjne i et par splitsekunder for længe, før han pludselig fik travlt med at trække hestene afsted mod foldene øst for markedet. Man kunne ane omtrent 10 forskellige heste, hvor der deriblandt var nogle sandfarvede heste med en mere passende genetik, der gjorde dem i stand til at færdes i sandede og varme områder. Selmy var langt fra ekspert i den slags, men han kunne skam godt se en fysisk forskel på hestenes størrelser og muskulatur. Han kunne også gå efter at købe en kamel, men det var en risiko, han ikke ville tage. Han følte sig efterhånden rimelig sikker på hesteryg, men han turde ikke stole på, at han ville kunne føre en kamel. Og hvad Asiths talenter indenfor ridning angik, så var det en udelukket mulighed, selvom det kunne være morsomt, at se hans ansigt, når han præsenterede ham den nye kreatur han skulle bestige. 

Selmy var vant til at handle, men han var også vant til have mange krystaller på sig, og folk forventede som regel, at han var en mand, der var i stand til at betale for ting til overpris. Nu hvor han var lidt mindre fornem, var der ikke de samme forventninger til prisen, og han slap afsted med at gøre en simpel byttehandel. De to sorte for en sandfarvet med sort manke og en brunplettet hest med hvid manke. Der var ingen tvivl om, at de sorte avlsheste og de blanke, sorte sadler med kilesymbolerne på, var af en noget højere værdig, men det var en lettelse at komme af med dem.

Da handlen var færdig, travede han tilbage mod markedet, og spejdede efter Asith. Han var stadig indehaver af et sæt rubinske sabler, som nok pyntede gevaldigt bundet til Selmys bælte, men han vidste dog endnu ikke hvordan man brugte på en forsvarlig måde.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 19.03.2019 22:14

Asith kreb pungen med deres penge i og tog den til sig. Tøj, sko og det højest nødvændige? Det skulle være en smal sag og de handlende kendte vel til hvad der var mest praktisk når det kom til ørkenvandring. Asith løftede blikket og fandt Selmy stirrende på sig. For en stund kiggede han bare tilbage, afventende et spørgsmål eller en afsluttende kommentar, men nej? Han... Gloede bare på ham som han havde gjort før og det fik Asiths falske, kønne ansigt til at rynke lidt med brynene. Selmy var stadig en mærkelig knægt - intet nyt under solen dér. Pungen blev sat sikkert fast på Asiths bælte imens han mistede tålmodigheden for Selmy’s stirren. 

“Vi mødes her når vi er færdige.” Sagde han, mest for at få Selmy ud af sin lille trance og for at undgå at de blev væk for hinanden, selvom stedet var småt. De var trods alt begge forklædt og selvom de var vant til hinandens silhouetter, så kunne det hurtigt blive forvirrende. Asith vendte ham ryggen og begyndte at gå imod markederne. Inden han kom for langt væk, kiggede han dog tilbage og stak Selmy et råd.

“Måske du skulle beholde en af sablerne.” Noterede han og tænkte tilbage på Selmy’s reaktioner da de var nødt til at forsvare dem selv: Ikke imponerende. “Jeg tvivler på, at vores held har vendt endnu.” Tilføjede han og vendte blikket fremad for at spotte den første og bedste bod, som virkede til at sælge hvad de manglede.

Der var meget, som Elveren ikke kendte til omkring ørkenen. Hans viden var mest af alt overfladisk og hældede mest af alt til militærviden end noget andet og kom fra det meget subjektive Kzar Mora og dets undervisning. Han kunne en smule af sine rubinske fætres sprog, men havde aldrig brugt det til at konversere med en ørkenelver ansigt til ansigt. De markedsfolk, som ikke var ude på at sælge ham katten i sækken, var ganske hjælpsomme når det kom til råd omkring ørkenvandring. Umiddelbart ville Asith ha’ taget det tyndeste stof og de køligste sandaler, men endte op med at blive rettet på og solgt noget, som ifølge en lokal forretningsmand skulle være langt bedre. Det tog lidt overbevisning, men Asith endte op med at købe to Kataner i en sandet hvid og lukkede sko, som ikke var luftige, men i stedet holdt deres fødder sikre fra kogende varmt sand.

Asith endte op med at føle sig som et barn inden handelsmændende var færdige med at forklare ham om sin fuldkommen fordrejede forventninger omkring ørkenen og han endte op med surt og svare. “Ja, jeg har forstået. Kan vi gå videre til forsyninger?”

Det tømte godt ud i deres kapital, men der var heldigvis nok til at de ventuelt kunne indlogeres et sted når de nåede ørkenbyen... HVIS de formåede at komme derhen uden at blive grib-føde.

Asith vendte tilbage til det markerede sted hvor han sidst havde set Selmy, nu med favnen fuld af bundne pakker af stof og papir samt to tunge, blævrende vandskind over hver skulder. Han prustede og hev efter vejret og med hans allerede ret ranglede form, kunne man let se ham knække under vægten inden længe. Han havde så sandelig heller ikke fået lidt for varene, for til trods for hans dårlige attitude, sure miner og ignorance, havde de lokale været ganske flinke omkring ham - ikke noget han var vant til. De havde måske haft en smule medlidenhed med den dumme stakkel, som kunne ha’ vadet ud i ørkenen uden at vide hvad der ventede ham. Det meste af det blev dumpet ned på jorden ved siden af dem, efterfulgt af Asith, som tydeligt behøvede en kort pause efter slæbet.

“Eech...” Han jamrede kort og kastede en nu lettere pung tilbage til Selmy. “Her. Jeg tror det var det hele.”  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 19.03.2019 23:05

Det var som altid en lettelse at se, at Asith var hvor de havde aftalt at mødes. Man vidste jo aldrig, hvad en mørkelver kunne udsætte sig selv for iblandt mennesker. Men med Asiths hjemmestrikkede skal, så han langt fra væmmelig ud, og man fik lyst til at behandle ham med venlighed og respekt, i håb om at få et smil at se. Selvom han dog så ud til at være generet af vægten og bøvlet ved at slæbe rundt på alle varerne, var Selmy godt tilfreds med hvad han så. “Heya, partner” Hilste han, som han red nærmere. Han greb pungen med krystaller, som blev kastet i hans retning i et fast greb, og bandt den midlertidigt til sit bælte. Herefter hoppede ned fra den plettede hest og så på varerne. 

“Det ser... faktisk fornuftigt ud” Sagde han, så snart han fik øje på klæderne. Det var tydeligt at påklædningen havde størst interesse. Selmy længdes efter at skifte sit tøj ud med noget, der i det mindste ikke var flænset, blodigt eller støvet. Han mærkede på stoffet af de nye klæder og undersøgte det. Det så solidt nok ud til at holde solens varmende stråler ude, og lod til at være af den lidt bedre kvalitet, end hvad han havde forventet. “Så skal vi bare finde et sted, hvor vi kan grave vores ejendele ned... Lad os finde en klippesten eller et træ, der skiller sig ud, så vi kan huske det. Jeg regner med at efterlade det meste”. Straks begyndte han at binde maden, vandet og tøjet på hestene omhyggeligt, så de ikke skulle risikere at miste den dyrebare føde.

“Det bliver hårdt fra nu af...” Tilføjede Selmy lidt lavere, og sendte Asith et alvorligt blik, før han vendte sig mod sin hest og satte foden i stigbøjlen, og hev sig op i sadlen at sidde. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.03.2019 23:55

Asith fyldte og tømte lungerne med et langtvarigt suk og for en stund lod sit hoved hænge bagud i en doven facon imens hans øjne var rettet imod himlen. Selmy’s nærmest forbavsede kommentar til at tøjet så fornuftigt ud, som om han havde forventet noget fuldkommen upassende, vandt ham et kort vrissent blik fra mørkelveren. Så igen, havde han ikke fået lidt hjælp af købmændene, havde han nok ikke truffet de rette valg. Imens hans blik lå på Selmy, dalede de til hans hofter hvor sablerne hang og yndigt genspejlede deres omgivelser. De syntes at være gode våben, men Asith tvivlede på, at Selmy kunne klare et i hver hånd. Som det så ud indtil videre, virkede det faktisk slet ikke til at han ville kunne klare bare et af dem. Det gjorde bare Asith endnu mere fokuseret på, at han måtte dele lidt visdom med knægten inden de kom for langt ud på ingenmandsland. 

“’Fra nu af’?” Han hævede et øjenbryn og begyndte at rejse sig op igen. “Det har ikke just været den mest glatte skattejagt indtil videre.” Han klappede hænderne sammen for at fri dem for jord og børstede det samme af sine bagerste bukseben - nok lidt forgives hvis hans tøj alligevel skulle graves ned. Han nærmede sig hesten med et skeptisk udtryk og forsøgte først at lade den lugte til ham inden han overhovedet forsøgt at sætte sig op. Den slags virkede med katte, men han havde ingen idé om heste ville sætte pris på en sådan gestus. Han sadlede op, langsomt så han så så lidt akavet ud som muligt.

“Lad os ride til vi finder et sted der er iøjenfaldende nok.” Svarede han og strækkede nakken for at kaste sit blik over horizonten i deres planlagte retning. “Men lad os ikke campere for sent...” Han lavede en gestus imod de rubinske sabler på Selmy’s hofter. “For jeg bør nok hellere give dig en lektion eller to i hvordan man bruger de der. Vi har været heldige indtil videre med vores modstandere, men jeg kan ikke blive ved med at regne med held.” Hans blik fandt Selmy’s. “Måske kan du...” Han tøvede lidt, men indså at det var for sent at lade som om at hans ride-evner ikke var helt til hundene overfor knægten. “... Give mig et par ride-lektioner til gengæld?” 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 26.03.2019 18:21

En smule overrasket over Asiths ordvalg, løftede Selmy øjenbrynene og lyttede skeptisk. Det skulle overhoved ikke have været nogen skattejagt til at begynde med! Det hele startede med, at Asith lokkede ham i fordærv, så han kunne få tilfredsstillet sin søde tand. Og hvor havde det bragt dem? Nu havde Selmy en ung mands blod på hænderne, og han vidste ikke hvad han skulle stille op, andet end at fortrænge det. Selv i sin søgen efter selvretfærdighed, havde han dog svært ved, at skyde skylden over på mørkelveren.  

Selmy betragtede ham tålmodigt, som Asith nærmede sig sin hest, og hilste på den, ved at lade den snuse til ham. Der var intet usædvanligt ved at se en ung, blond mand være nænsom omkring dyr, men alligevel var det spændende nok til at have Selmys grådige blik på ham. Alle ville have gjort det samme, undskyldte han sig selv med, når han blev opmærksom på det. Desuden lagde Asith ikke rigtig mærke til noget af det, der foregik omkring ham, så Selmy behøvede ikke opføre sig høfligt og pænt, uden at føle den helt store skam.

Underholdningen ophørte dog så snart Asith havde besteget hesten, og allerede var på vej videre mod ruten ud af det lille landsbymarked. “Ja” Svarede han hurtigt og fik sin hest til at indhente ham, så han kom op på siden af Asith. Hans blik hang stadig søgende på ham, som Asith kom med sit næste forslag om, at Selmy skulle modtage kampteknikundervisning fra ham, til gengæld for ridelektioner. “Men Asith... Jeg kommer jo aldrig til at kunne slås som dig. Du har jo 100 års erfaring. Er det ikke en smule spild af tid” Lød det nervøst fra ham. Han ville nødigt se sig selv stikke et sværd i nogen, og da slet ikke Asith, hvis han da havde regnet med, at de skulle danse rundt med våben sammen. “Er du blevet træt af at babysitte mig?” Selmy lød denne gang en smule mere spydig.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.04.2019 21:40

Selmy’s undskyldning for ikke at lære sig selv at forsvare sig var tynd og Asith købte den ikke. I stedet gav han ham et uimponeret udtryk og hævede et øjenbryn. Slås som ham? Det var ved Zaladin da heller ikke planen at gennemgå årtier af træning for at gøre knægten klar til lidt ørken. Men det basiske? Det kom han ikke udenom. Ikke længere. 

“For det første er jeg kun nogle og halvfjerds...” Han lagde ekstra tryk på ordet ‘kun’, som om det skulle overbevise et menneske om hvor ung han egentligt var. I mange mørkelveres øjne var han nok blot en fnøs, som Selmy var i Asiths øjne. Asith var dog mere en klar over at Selmy var voksen - det var bare attituden, som ikke havde indhentet hans alder endnu. “For det andet behøver du ikke at terpe en masse mørkelver kampkunst for at være brugbar med et våben.” Han hev lidt i hestens seletøj for at få den til at skritte lidt hurtigere imens hans blik usikkert fulgte dens hove i stedet for ruten foran ham. Hans blik fandt da Selmy igen og hans grimasse var blevet til et mere alvorligt udtryk, som gerne skulle lade knægten vide, at det ikke var det rette tidspunkt at pjatte. “Jeg har ikke tænkt mig at overlade dig til dig selv, men overvej hvis det ikke kun var én kilepræst der havde valgt at angribe, men to eller dem alle.” Forklarede han. “Eller hvis det var en flok ulve i stedet for en vagthund.” Hans udtryk blev lidt mørkere og han trak på skuldrene. “Jeg er kun én mand og selv jeg løber eventuelt tør for tricks. Jeg er trænet til at nedlægge, ikke beskytte og det er kun et spørgsmål om tid at jeg træder forkert. Når det tidspunkt kommer, så skal du være i stand til at kunne parrere en klinge eller fælde en modstander inden de fælder dig.” Han kiggede igen fremad på en tankefuld manér. “Du har en familie, som venter på, at du kommer hjem, Selmy.” Sagde han efter et kort øjebliks stilhed. “Du har ikke råd til at regne med en mørkelvers held. Du skal lære at beskytte dig selv og sådan bliver det.“ Han nikkede bestemt og håbede på at ende Selmy’s indvendinger med de ord.


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.04.2019 09:04

Selmys spydighed holdt ikke længe, da det egentlig ikke var så seriøst ment, og Asith heller ikke var spor interesseret i at svare på det. I et øjebliks nervøsitet gav det ham tanken om, at det måske var fordi der var en hvis sandhed i det, og at Asith over de mange dage trængte til at være alene med sig selv. Selmy kunne huske at han selv havde haft det sådan engang, men tingene havde ændret sig på det seneste. For at lette på sig selv, lod han sig huske på, at Asith havde været villig til at lade jagten på blodroden gå på endnu ukendt pause, for at træne ham op. 

Hans blik søgte flygtigt væk, som Asith havde fanget fornærmelsen om de ekstra 20-30 år, der var blevet tilføjet til hans alder, og mundvigene dirrede efter at trække på sig, men han holdt nogenlunde masken. For Selmy gjorde det ingen forskel, men Asith var tilsyneladende meget forfængelig, også på det punkt. “Fint. Jeg skal nok huske det” Svarede han kort, inden Asith fik lov til at fremlægge det næste for ham. Selvom Asith havde ret i, at tingene kunne have set værre ud, så kunne han på nuværende tidspunkt ikke se, hvordan han skulle kunne lære at kæmpe og forsvare sig selv. Jo jo, selvfølgelig skulle han nok kunne finde ud af hvordan man fægtede og parererede en modstander, men han kunne ikke se ham selv i en situation, hvor han penetrerede et sværd igennem brystet på en mand og derved fratog en anden mands liv. Selmy virkede derfor ikke særlig motiveret, før Asith lagde alvor i, at han skulle komme levende hjem til sin familie. Han så forbavset op på Asith igen. “Altså.... Jeg kunne give det et forsøg” Svarede han, stadig overvejende, men blev en smule nervøs, når han hørte sig acceptere hans forslag... Eller krav, var det nok nærmere, da Asith ikke lod til at acceptere et nej.

Med hælene gav han sin nye hest et klem, og den forstod at det var tid til at sætte tempoet op i trav, og som han kom op foran Asith, fulgte den næste hest stort set med af sig selv. Asith skulle bare fokusere på, at blive på hesteryggen, mens de rejste tættere mod ørkenlandet.

Skov og markterrænet, der var karakteristisk for Medanienområdet, begyndte herfra at tynde ud, og luftfugtigheden dalede hurtigt, som temperaturen begyndte at vende. Som de første timer af dagen forløb sig med at ride i en lige strækning, begyndte jorden under deres heste, at vise sig mere knastør og sprækket, og udsigten forude bød på golde landskaber, formet af sand. Når de nåede til Rubinien, var det langt fra sikkert, at hovedvejen var stadig var synlig, da sandstormen fra tidligere sikkert havde skubbet rundt på alt. 

Som aftalt, blev det ikke alt for sent på aftenen, før Selmy begyndte at tænke på, at slå lejr. “Lad os grave vores ting ned derovre” Lød det fra Selmy, som trak i tøjlerne, for at sænke hestens fart og pegede i retning af nogle klippeblokke og nogle træer, der stod alene. Det var i hvert fald i øjefaldende nok til, at Selmy mente, at han muligvis ville kunne genkende det, når de forhåbentligt var helskindet på vej tilbage fra Rubinien, med blodroden i deres varetægt. Han tog i hestens saddel og svang benet let over hesten, for at komme ned og mærke grunden under skoene. Jorden støvede noget mere end Det Centrale Krystallands jord, hvilket påviste, hvor langt de egentlig var hjemmefra allerede.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 12.04.2019 23:58

Selmy virkede til at høre hvad han sagde, nu da Asith havde mindet ham lidt om hvad der var at tabe. Måske var det en lidt hård sandhed at forbindet det med knægtens familie, men det havde været effektivt. Asith kunne selvfølgelig ikke sætte sig helt ind i Selmy’s kærlighed for sine samboende, men havde havde set hans slags før og kunne sympatisere, hvis blot en lille smule. Mørkelveren lavede et bestemt nik da Selmy havde droppet sine spydige svar og accepterede Asiths tilbud. Der var trods alt ikke noget at miste ved at lære sig selv et par forholdsregler og det var ikke fordi det ville tage mere end en dag eller to for at få det basiske ned.... Hvis altså Selmy var en lærenem elev og hvis Asith var en effektiv lærer. Han havde trods alt aldrig rigtigt lært fra sig på den måde, men han kunne sagtens huske nogle af sine første lektioner, så hvorfor ikke imitere hans gamle mentor? Det vil sige, han havde ikke tænkt sig at være ligeså hårdhændet med stokken som hun var. Selmy skulle trods alt bare kunne forsvare sig og ikke drage i krig imod lyset.

De brugte det resterende sollys på at ride og først da solen malede himlen rød som en flamme fik Selmy øje på noget, som kunne være et udmærket pejlemærke til deres tilbagetur. Asith ville personligt have valgt noget lidt mere iøjnefaldende, men han havde trods alt ikke meget erfaring omkring området og disse klipper var i virkeligheden nok det bedste de kunne finde, som ikke var menneskeskabt. Det var nu et godt stykke tid siden at Asith havde efterladt sin menneskeskal i en kortvarig os a lilla røg og var nu sit eget gamle monstrøse selv igen med de ubehagelige udtryk, stikkende øjne og den skinnende ædelsten i sin tatoverede pande. Med en let jamren steg han af hesten og togsig kort ømt til den ene side af bagen. “Ugh. At du har gidet at ride kontinentet rundt på den måde. Hvordan har du ikke permanent ondt i røven?” Han begyndte at tage deres - eller rettere Selmy’s - ejendele ned fra hesten og dernæst sadlen, som var spændt af med yderst forsigtighed. Han var ret sikker på at et hestespark i panden kunne sende hans juvel igennem kraniet og ud igennem baghovedet, så det undgik han helst. Han tog et kig bag sig, ud over stien hvor de havde reddet. Det var vel privat nok, men han så helst at de slog lejr i en blind vinkel. Hans blik flakkede tilbage til Selmy. "Find en god vinkel til bålet. Så ser jeg om jeg ikke kan pejle et godt sted til vores ting." 


Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 13.04.2019 10:11

Som Selmy ramte jorden, og støvet hvirvlede omkring ham, gruede han for, at det måske ville blive hårdere end forventet, at grave igennem det øverste lag jord. Guderne måtte vide, hvornår det sidst havde regnet her. Uden en spade af en art, ville det være som at grave i en sten, og Selmy var ikke villig til at ofre sit vand for at blødgøre jorden. 

Som Asith jamrede sig beklagende, rettede han opmærksomheden hen på Asith igen. Permanent ondt i røven? Asith havde klart en anden måde at udtrykke sig på, end Selmy var vant til at høre. “Pff!” Kom det fra Selmy, som et smil bredte sig på hans mund “Man lærer at nyde det”. Som han kunne se, at Asith hurtigt begyndte at læsse hesten af for Selmys ting, gjorde Selmy ligeledes det samme med sin egen hest, for at give den en velfortjent pause. Indpakningerne med mad, og hans taske med hans bog og papirarbejde, adskilte han fra de andre ting, som senere skulle graves ned. “Jeg plejer i øvrigt ikke at rejse så lange strækninger...” Erkendte han, som han lagde mærke til, at han også var blevet en smule træt i kroppen af at ride i timevis. “Jeg slår lejr et passende sted, og så søger jeg længere og længere væk fra lejren, indtil jeg føler, at jeg har været alle plantesorterne igennem... Derefter finder jeg et nyt sted, eller finder en landsbykro, hvor jeg kan sidde og rentegne tegningerne”. Da han fik det sidste af, samt tøjler og saddel fra hesten, bandt han den til et tørstigt og halvvissent træ med et af rebene, og knælede derefter, for at samle nogle nedfaldne kviste op. Materialerne herude var så knastørre, at det ikke ville blive noget problem, at antænde et bål for aftenen. Han gav Asiths ømme bagparti et sidste blik, før han vandrede videre rundt om klippeblokken, for at samle mere brænde. Selmy var mere end glad for tjansen, da de største problematikker lå i, at finde et godt sted at grave deres læs ned ved. Desuden stolede han på mange områder mere på Asiths erfaringer, end sine egne.

Det varede ikke længe, før Selmy havde samlet nok brændbart materiale, da det meste kunne knækkes fra de stående træer rundt omkring. Han samlede det til et bål, på den anden side af klippeblokken, hvor der var en hulning ind, der gav læ fra vind og eventuelt regn, hvis der skulle komme noget. Med flintestenene, som han havde taget med sig, fik han efter en række forsøg, sendt en gnist eller to sendt mod bålet, som han hurtigt værnede om med sine hænder og pustede til, indtil ilden begyndte at tage ordentligt fat. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 22.04.2019 16:48

Man lærer at nyde det? Asith havde ikke rigtigt anset Selmy som værende masochistisk før, men efter kun kort tid på hesteryg var der ingen tvivl om at det måtte være tilfældet. Selmy’s forklaring på sin færden gav dog god mening og selv Asith ville nok hellere ridde fra sted til sted i stedet for at gå når man skulle gennemsøge et område så grundigt. Måske skulle han adoptere teknikken i stedet for at vandre igennem vildnisset tilfældigt? Det ville helt sikkert gøre det lidt nemmere for ham at genopfylde sin beholdning af urter og svampe. 

Asith gav Selmy et nik inden de gik hver for sig - Selmy for at samle brænde og Asith for at finde et godt sted hvor de kunne grave deres ejendele ned. Noget iøjenfaldende, men ikke unaturligt var hvad han gik efter. Han bukkede sig i forbifarten for at tage en af de tykkere nedfaldne grene og begyndte sin søgen.

Asith endte op et par ti meter væk fra Selmy hvor han fandt en samling af tre asymmetriske sten, som sikkert engang havde været én. Den mindste blev flået ud af jorden med en smule besvær og den blødere kerne af jorden stod fri til at blive gravet i. Her blev grenen behjælpelig for at løsne jorden inden Asith smøg sine ærmer op og satte sine egne robuste kløer i arbejde for at grave et rummeligt hul.

Omtrent tyve minutter efter var Asith beskidt op til albuerne og siddende ved siden af hullet med sved på panden.

“Okay..!” Han hævede stemmen og håbede på at Selmy kunne høre ham hvor end han var, så han ikke begyndte at rejse sig op og lede efter ham. “Kom med dit stads!” Med en smule frustration med sine beskidte hænder forsøgte han at børste det værste jord af sig selv igen og køre sine fingre igennem den nærmeste tot græs. Han havde ikke just noget imod ikke at være skinnende ren, men der var vel ingen der decideret nød at være badet i skidt? Eventuelt rejste han sig igen og, nu tilfreds med renligheden af hans hænder, begyndte han at løsne sit bælte og træde på sin egen hæl for at gøre det nemmere at komme ud af hans læderstøvler - hvilket ikke var et særligt elegant syn overhovedet. Det kunne ligeså godt grave deres ting ned med det samme og få skiftet til deres køligere alternativer. Asith, til trods for hans ligegyldighed overfor hans beklædning, kunne ikke sige, at han ikke glædede sig til at skifte til noget mindre... medtaget.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.04.2019 18:16
Asith kaldte efter ham, og det fik Selmy til at spidse ører, for at finde ud af, hvor han befandt sig. Han havde svagt kunne høre ham grave i jorden, mens han selv havde arbejdet på at få gang i bålet. Flammerne var nu kraftige nok til at passe sig selv lidt, så Selmy forlod bålet rimelig hurtigt.  

På vejen rundt om klippeblokken samlede han tasken med alle tingene op, og svang det op på ryggen, hvorefter han fortsatte i retning mod Asith, som var lige rundt om hjørnet. “Nå?” Lød det nysgerrigt fra ham “Er du allerede færdig med-”. Mere nåede han ikke. Han stivnede straks på stedet og slap i tingene, så de faldt til jorden, da han ved første øjekast så, at Asith var i færd med at klæde sig på til de nye klæder. Han nåede ikke at se noget. Ikke mere end han allerede havde set i Amazonitskovene, i hvert fald. Men den gang var det noget andet, for Selmy havde gemt sig, og behøvede ikke konfrontation. Forlegent blussede han op i ansigtet, og han blev straks ængstelig ved tanken om, at det var noget, der kunne ses på ham. “Du kan da ikke bare kalde mig herhen og så klæde om” Lød det befippet fra ham. Han følte næsten, at nogen havde sat en fælde op for ham... Men det kunne ikke passe. Hvorfor skulle Asith ville teste ham? Det måtte komme højere oppe fra... Straks samlede han tingene op i favnen, og trådte nærmere mod jordhullet. Lyden af ragelse, køkkenting og den tomme olielampe af tin, klirrende mod hinanden, som Selmy smed tasken ned i bunden af hullet. Der var mange ting han nok ville fortryde, at han ikke tog med, men på den anden side, var det nødvendigt ikke at belaste dyrene for meget. Han havde kun taget det nødvendige med – Eller i hvert fald det, som en omrejsende forfatter fandt nødvendig.

Han vendte sig dermed med ryggen til Asith og skulede olmt om på ham, før han begyndte at klæde sig af. Først bandt han kappen fri, og lod den dumpe til jorden, hvorefter han hev i fingrene på handskerne, for at få dem af, og derefter trøjen, som blev kastet ned på kappen. Kun halvt afklædt, rakte han ud efter det store stykke sandfarvede stof, men her gik han i stå og gloede utilfredst på det, da han ikke helt var bekendt med, hvordan man viklede det korrekt om sig. “Det var da... Upraktisk” Mumlede han, mens han i sit første forsøg fik kludret med det. 

0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: jack, Blæksprutten
Lige nu: 2 | I dag: 12