Han lyttede til hendes nød, så desperationen i hendes blik, sværdet som hun havde mistet måtte have betydet meget for hende. Hektor lod Avira om at se rundt om sig selv, endda gå så vidt som, at hive fat på en mand og bede denne om at føre hendes ting hjem, til Amazonitskoven? Åbenbart hendes hjem lå i den skov, ikke så underligt hvis man skulle forholde sig til det stereotypiske billede af en satyr.

Hun så på Hektor igen og nærmest bønfaldt ham, om at hjælpe hende med at finde dette sværd. "Det kan jeg da godt." lød det uden tvivl fra krigeren. Lettere sagt end gjort i hans verden men nu vel, han havde givet hans ord om at yde hjælp.

"Er der noget særlig kendetegn over dette sværd? Er det kun selve sværdet som er væk eller var det pakket ind?" Hektor begyndte at gå lidt rundt omkring pladsen, der var mindre folk efterhånden, mørket hang stadig over landet, kun oplyst af faklerne. Det slog ham, at en af dem der passerede ham, havde et sværd hængende over skulderen, ikke at det var underligt men i forhold til træning og på hvilket tidspunkter de plejede normalt at følge. Hektor lod sig guide af hans mavefornemmelse og gik i langsomt tempo i den retning.

"Jo mere du kan fortælle om det, jo større chance for at vi kan finde det sværd."

"Tak!.. Jeg ved måske godt, at det nok ikke er så nemt, da jeg ingen idé har om hvem vi skal gå efter" Hun kiggede stadig håbløs rundt. Det kunne være hvem som helst, fra en voksen mand til en lille knæk eller blot det samme køn som hun. 
  Avira lyttede til hans spørgsmål og vente igen opmærksomheden mod ham. "Nej, den har ikke været pakket ind, altså ikke i noget stof hvis det er det De tænkter, men den har et hylster som den er i selvfølgelig. Men jeg har haft den i en taske da den er lidt tung i længden hvis jeg skulle have den i hænderne." Avira begyndte at sætte sig i bevægelse i en tilfældig retning. At miste en ejendel som betød alt, fik en følelsen frem, en følelse som nogen indefra klemte om hendes hjerte. Vreden som så sjælendt var fremme, ruskede i hende i forsøg på at slippe ud. 

Længere nede af distriktet var den teenager som havde fået fingre i det han altid havde ønsket at få i hænderne, et sværd hvorpå den var smykket med et fin mørkt mønster rundt om sværdskæfte. Følelsen at være langt stærkere, at kunne forsvare sig i de svære situationer var en lettelse.  

//OUT