Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Avira Serafina Anova
Kaldet: Hun bliver kaldt Vira af sin mor og Avi af sine venner/veninder.
Køn: Kvinde
Alder: 58
Fødselsdag: 15.7 år 1966
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Beder til Haldis (Satyr)
Erhverv: Skulptører
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Tusmørkedalen - Bor nu overalt i Krystallandet, lidt af en strejfer. Men man ser hende meget i Tusmørkedalen.
Race: Blandingsrace - Topalis-folk og Satyr
Uddybende om race: Halv satyr - Halv Topalis

Udseende

Højde: 163 cm
Vægt: 55 kg
Hudfarve og kropsbygning: Avira har en gyldenbrun hud og er ikke så høj af sig, men har en flot at slank figur med tydelige former. Hun har muskler som kan ses en smule på kroppen. Hun ønsker ikke at ændre mere på det, eftersom hun ikke finder det charmerende. Hun holder af at holde sin hud glat og ren, men skulle der komme et ar mere eller hvad der ellers skulle opstå så ville det ikke være noget hun ville blive ked af.

Hårfarve og hårstil: Hun har langt og dybrød hår. Det er ofte sat en to fletninger så de hænger ned langs hendes skuldre. Ellers sætter hun det enkelt op, som i en hestehale eller blot lader det hænge løst.

Øjenfarve: Dyb lilla
Hverdagstøj: Avira er en af de kvinder der ikke er så meget for at gå i kjole og nederdele. Hun går med bukser hun finder behageligt, det samme gælder bluser. Hun holder sig fra det lyse tøj da hun ikke kan undgå at snavse det til.

Ar, permanente skader, el.lign.: Har et langt og tydeligt ar over sit højre øje, en skade som også har gjort hende blind.
Særlige kendetegn: Avira har et ar over højre øje som man ikke kan undgå at bemærke og så har hun sine horn, hvor den ene er knækket. Hun bager et Topalis-smykke, som stammer lang tilbage fra hendes far slægt.

Magi

Magisk evne (1): Blodmagi
Info: Denne evne gør, at hun er i stand til få blod til at dukke op gennem hendes porer, det fungerer på en højst mærkelig måde, det stjæler ikke fra hendes egen blodbeholdning, hvilket kun gør det hele endnu mere mærkeligt. Med denne evne kan hun lave lange blodlancer, der skyder af sted ud gennem hænderne. Disse lanser er på størrelse med et kastespyd, og de har en syreagtig effekt, der brænder sig igennem kød, hud og ofte knogler. Læder-Rustninger kan det nemt gennembryde, men rustninger af metal er desværre ikke muligt for hende, at komme igennem.

Ulemper: Hvis Avira ender med at bruge evnen alt for meget, ville det ende med, at hun ville begynde at bruge af sit eget blod, hvilket er livsfarligt for hende. Avira kan desuden også skabe skjolde af blod, der beskytter hende mod magiske angreb.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Lydbølgeskrig:
Info: Lydbølgeskrig gør at hun kan sendt en skrig/lyd ud. (hvis hun føler sig troet) Det ikke et skrig af normal niveau, men så højt at modparten kan risikere at få springet sine trommehinder. Hun er i stand til at styre niveauet, som f.eks. kan hun også skrige som et helt normalt væsen/menneske, eller skrige så højt at hun kan få jorden under hende til at ryste, slå revner i jorden. Et menneske/væsen der høre dette skrig, kan ikke gøre andet end at holde sig for ørene, ikke fordi det ville hjælpe meget, men evnen får ofte modparten til at lægge sig ned eftersom det er meget smertefuldt for dem. Dog påvirker det ikke hendes egen hørelse.

Ulemper: Der er også ulemper ved denne evne. Hun ville miste en masse energi og endda stemmen i flere dage hvis hun kommer til at bruge skriget for meget af gangen, også selvom hun har helt styr på evnen, hendes stemme ville være utrolig hæs og gøre ondt hvis hun forsøger at synke mad eller væske. Denne evne kræver utrolig meget øvelse, for at kunne holde den i kontrol. Den kan løbe løbsk.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Helhedsindtryk af personlighed:
Avira er en ung kvinde der elsker naturen og dyrene omkring sig. Hun tilbringer meget tid på at lave skulpturer som også er en del af hendes arbejde. Hun er altid imødekommende og er ikke genert anlagt. Hun er en kvinde man kan havde tillid til og tager gerne hjælp fra andre, men holder mest af at selv at hjælpe.

Hun går ikke op i udseende og derfor ser hun ikke ned på andre som er anderledes. – Dog kan hun godt finde på at ignorer folk hun finder åndsvage svare da gerne igen hvis hun skulle støde på nogle respektløse fjolser. Dog har hun ikke et højt temperament niveau, men det kan lade sig gøre hvis man tirre hende længe nok. Hun har lært at slå fra sig takket være hendes far, hun er dygtig med sit sværd dog ikke professionel, og kan også slå med sine bare næver. Men ikke noget hun kan blære sig med, Avira er stærkere end hun ser ud til at være og er ikke nem at snyde og er lige så stædig som sin far.
Hendes styrke ligger også i musik, hun elsker musik og synger ofte og er ikke bange for at folk skal høre hende, eftersom hun selv er ganske tilfreds på sin stemme.

Elsker:
• Musik & kunst
• At være kreativ
• Naturen og dyrelivet
• Sin Mor. Og sin far som hun stadig har med sig i sine minder og hjertet.

Hader:
• Hun hader Kamp. Hun finder det nytteløst, da hun ikke mener at konflikter bliver løst på den måde, men blot værre.
• Hun kan slet ikke holde dårligt musik ud, hun ved hvad der er god og dårlig musik når hun høre det.
• Når hun ikke kan løse sine værker ordenligt.

Svagheder/Styrker:
• Hendes blindhed på det højre øje.
• Minderne om sin far.
• Hun er meget blufærdig.
• Hun er utrolig loyal
• God til at holde på en eller flere hemmeligheder.

Baggrundshistorie

Barndom:
Avira kom til verden den 15 juli 1966 i Amazonitskoven.
En tidlig sommer morgen hvor solen lige var stået op. En perfekt start på familie Anovas nye liv. Det startede stille og roligt ud som et helt almindeligt familieliv. Da Avira blev født troede hendes forældre at de havde fået en datter af næsten ren race, Tropalis. Eftersom hun havde det meste af udseendet som Tropalis og næsten intet tegn på satyr, kun hendes øre var tegn på racen og eftersom hendes far var af racen Tropalis og hendes mor var satyr, kunne de god få chancen for at få en Datter af ren race. Men op til hendes 10 års fødselsdag opdagede hendes mor, da hun var i gang med at rede hendes lange dybrøde hår, at der var begynde at vokse horn ud som stadig kunne skjules i håret. Det ændrede dog ikke på deres forhold.
Avira opholde sig meget ude i naturen samme med sin far da hun kom op i teenagerårende. Hendes horn var til at tyde og hun var ikke ked af dem, tvært i mod, så var hun faktisk stolt af dem. og så kunne man så spørge hende, hvorfor? Men det var hun og det var der ingen der kunne ændre på
Efter et langt og lykkelig liv med familien uden problemer, udover deres skænderier som af og til fandt sted. Et meget normalt familieliv, og uden der kom flere børn til. Avira blev det første og sidste barn de fik.

Livet fik pludselig en hurtig drejning da hendes far kom hjem fra en af hans lange ture, som hun ikke havde været med til, da det ikke var noget hun kunne hjælpe med. Det var ikke første gang han tog ud alene, men denne dag var anderledes da han kom hjem. Heldigvis var de begge hjemme og de fik ham lagt ned og der var ingen tvivl, manden havde feder. Sveden kunne tydelig ses i hans ansigt og røde rander under øjnene, de fik taget hans temperatur og det endte med et resultat på 41 grader tegn på at dette var alvorligt. Avira var ved sin fars side hele tiden og både hende og Diana sørgede for han fik væske, dryppede ham med koldt vand for at holde temperaturen nede selvom det ikke lykkes så godt.
På andet døgn var hendes far meget svag. De sad begge ved hans side og kunne intet gøre, de havde haft healer ude men de kunne ikke gøre andet end at holde sygdommen nede i kort tid. Healeren fortalte at det kunne skyldes en allergi men hvilken kunne de ikke svare på, eftersom de ikke havde set denne reaktion før.
Hendes far døde i en alder af 55 og det sidste Avira fik fra ham var et kvindenavn – Tatiana Wellamondo - som nok ville bliv et stort spørgsmålstegn for hende i lang tid, måske.
En ulykke kom hende i møde, flere år efter Ivans død. Hun sad omkring et bål, alene, og stirrede tænksom ind i ilden. Hun sad på en træstub der var en anelse skæv i bunden og fik hende til vippe en smule, men det mente hun god hun kunne klare. Da der ikke var meget andet at side på. Hun befandt sig i Amazoitskoven efter at havde besøgt sin mor. Hendes tanker var ved at løbe ud og hun kunne mærke træthed dukkede frem og hun gned sine øjne og gabte. Hun lukkede øjnene.

15 min. senere:
Hun åbnede øjnene med et sæt. Avira nåede ikke at reagere idet træstuppen væltede og hun faldt over bålet. Hun fik taget af med armene, men ilden der stadig viste sig i bålet, ramte hende med sine lange dansende flammer og en smerte i højre side af ansigtet kunne straks mærkes og især sit øjet. Avira skreg op og fik kæmpet sig op på knæ og tog sig automatisk til ansigtet. – Avira fik slukket ilden og tog tilbage til sin mor som boede i nærheden, for at søge hjælp.
Dagene gik og arret blev en del af hende og hendes syn på højre øje forsvandt langsom for dag til dag. Hun blev blind som hun med tiden har lært at leve med.

Fortid frem til nu:
Efter hendes fars død virkede alt tomt og endeløst. Selv hendes hobby var hun gået helt i stå med. Diana var selv lige så knust men at se hendes datter være så ulykkelig gjorde det kun værre, og forsøgte at få hende på benene igen og fortalte at hun var nød til at se frem ad. Efter mange år uden at havde sin far, fandt hun til sidst sig selv igen hun fandt sin hobby frem igen som senere blev et job hun fik stort succes ned og fik til sidst råd til at flytte fra Amazonitskoven, men i stedet valgte hun at blive en strejfer og bor nu overalt i Krystallandet. Hun har dog fået lov at låne et rum hos sin mor til alle hendes skulpturer.
Navnet som hun stadig har gemt i et lille træskrin, er stadig en gåde. Selv hendes mor kender ikke navnet, har hun valgt at tag ud for at finde nogen som måske kender en der har dette navn eller selv har navnet som kender hendes far.

På hendes lange rejse støder hun på en flok varulve i et af bjergområderne. Kun nogle få dage efter sit uheld Her ender hun i slåskamp, desværre uden sine våben.
Hun var trådt ind på deres territorium og de var ikke just en af de venlige flokke. I kampens hede fik de slynget hende rundt og hun endte med at få knækket sit ene horn efter at havde, kraftigt, ramt ind i en af de store sten der var omkring dem. Hun og flere sår forskellige steder på kroppen, Avira fik til sidst stoppet dem med sit skrig og ende med at flygte fra stedet. Sårene helede sig selv efter flere dage og havde intet ar efterladt.

Værste minde: Hun glemmer aldrig den dag hvor hun fik sit ar hen over sit højre øje. noget så smertefuldt. Og den dag, efter et halvt år efter ulykken hun fik knækket et godt stykke af sit ene horn.
Bedste minde: Hendes tid sammen med sin far, hvor han lærte hende alt hvad der var at vide. Hendes far er det bedste minde hun har.
Barndomshjem: Amazonitskovene

Familie: Mor: Diana Anova (satyr) - Bor stadig i Amazonitskovene.
Far: Ivan Anova (Topalis) - [Død]
Ukendt halv-søskende: Aviral som intet aner. Har en bror et sted derude, som er på hendes fars side.

Andet: Kun kort tid inden hendes fars død, bad han hende om at skrive et kvindenavn ned, men hun fik ikke svaret på hvem det var. Da var det for sent.

Andet

Interesser: At lave skulpturer som også er en del af hende fritid. Samt elsker hun at synge og spiller musik på hvad hun nu kan finde.

Drømme/ønsker: Avira ved ikke rigtig hvad hun drømmer om endnu. Måske kærligheden? Men hun er stadig i tvivl om hun er klar til at have nogen så tæt på sig.

Våben: Et langt smukt sværd, som hun har arvet efter sin far. Samt har hun sin lille dolk, som har mange år bag sig. Den har hun altid har på sig, som hun ofte bruger til at snitte i træ som for det meste ender med at blive til små figurer.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel