Han havde stadig væk ikke taget hånden af hendes skuldre, og det gav hende en underlig føelse så hun trådte et skridt bagud for at få hans hånd til at glide ned, det var dog ikke gjordt arrigt. 
"Jeg troede at det var dig der ville tale"
sagde hun og kiggede på ham, mest fordi hun i virkeligt ikke anede hvad hun skulle sige
"Så tal"
sagde hun måske lidt for hårdt, hvilket hun opdagede og prøvede at gøre blødere ved at sætte sig tilbage til træet og kigge forventningsfuldt på ham. Det hele var meget mærkeligt for Ella.

Galan smilte og tog hånden til sig da hun gik tilbage. "jeg mente ikke bare nu jeg mente i fremtiden. sådan som vis du er ensom kan du komme og snakke" han så på hende da hun satte sig og satte sig ned på hug og smilte. 
"måske du vil fortælle hvad du laver... dit arbejde?. jeg selv... jeg er greve i Elverly" fortalte ham og smilte lidt forsigtigt. da han jo gerne ville ha hun så ham som en god mand og ikke som en røv der bare ville ha hun ville lig ham for hans stilling. men han var jo nød til at være ærlig.

Ellas slappede lidt af da han satte sig ned over for hende, men hun var stadig ikke helt tryg, hun havde aldrig været tryg ved mænd og at denne obenbart var hendes forsvundne elver far gjorde ikke tingende nemmere.Ella smilede høfligt til hans tilbud
" Tak skal de have"
sagde hun, men var ikke umildbart sikker på hun ville komme til at følge op på det, det gik vel meget ud påhvordan samtalen nu udformede sit.
"I øjeblikket har jeg ikke nogen stillig det er derfor jeg forlod min hjemby for at finde en"
sagde hun, i et svar der virkede uddybende, men i virkeligheden kun var overfalden.
" jeg går ud fra den title var del af grunden tik du aldrig kom tilbage, men jeg må indrømme jeg ikke ved hvad den title indebære i elver samfundet, det jeg ved om jeres kuktur kommer fra mennesker og jeg har aldrig mødt nigen før nu"
hun kiggede forventningsfuldt på ham med dette oplæg til at snakke om andet ind hende.

Galan så på hende. arbejdsløs. det var da ikke så godt. han smilte da hun spurgte ind til om det var grunden til han aldrig var kommet tilbage. "ja det er grunden. der forventes jeg føre min race videre. det forventes jeg er et godt eksempel. og det er grunden til at jeg ikke kunne komme tilbage. min far fortalte at man ikke kan elske andet end en egen slags." sagde han stille og roligt imens at han så på hende. han ville faktisk godt vide hvor hun boede nu hvor hun ikke havde en stilling.
"men hvor bor du så henne når du nu ikke har et job? har du et hjem?" han ville ikke ha det godt vis hun boede på gaden.

Ellenora rynkede meget vagt manden men blev ved med at smile stt normale høflige smil. Havde hun ikke på forhånd været overbevist om at kærlighed har noget vås og kun virkede når det var belejligt, og ikke forventet at denne mand det åbenbart var hendes far skulle elske hende havde hans slutning gjort ondt, og den sendte da også er lille familieret stik i hendes bryst for hun var jo værken helt menneske eller helt elver så han sagde effektivt også at han ikke kunne elske hend, men hun rystede det afgørende sig.
"Jeg gætter på det gode eksempel for i vasken hvis de lækre min eksistens at kende"
Sagde hun var konstaterende
"Jeg har ikke nogen fast bopæl i øjeblikket, da jeg lige er kommet her til, men jeg Klare mig"
Sagde hun afvigende og tak lidt skuldrene

vis hun havde hørt ordenligt efter havde han sagt det var hans far der havde sagt det og ikke det han mente. men han talte jo ikke om far og datter kærlighed men mand og kone kærlighed. hvilket måske var svært for hende at forstå. Galan så på hende da hun talte. han håbede ikke han havde fornærmet hende. for det var ikke hans intensitioner.  
"undskyld vis jeg sagde noget forkert. det var ikke min mening"
han så på hende med rolige øjne og da hun sagde hun ingen fast bopæl havde tænkte han sig om. han vidste hun ikke kunne bo i elverly men måske han kunne hjælpe hende med at finde et passende sted  at bo vis hun da var intrasseret.

Ella kiggede undersøgende på denne mand der efter signe skulle være hendes far, og som hun kæmpede med at forstå. Det ville nok tage noget mere end en eftermiddag for hende at acetere. 
"de sagde ikke noget, jeg ikke har hørt mange gange før"
sagde med hendes høflige stemme der var hendes forsvar i alle situationer hun ikke helt kunne styre.
Ellenora var nok kun et barn i følge elver standarder men hun var vokset op hos mennesker, og opdraget der, om noget havde hun været tvunget til at vokse hurtigt op. 
"Jeg har været en del af andres politiske spil til at vide nøjagtigt hvor min status er, og hvad det vil sige at følge sine forpligtelser"
sagde hun og kiggede væk
* hvorfor sagde du nu det*
tænkte hun bekvæmt, det var ikke normalt for hende at komme så tæt på sandheden om sig selv om end den kun var overfladisk.
Og det var da heller ikke helt usandt at hun vidste hvordan det var at gøre noget fordi ens familie fortalte en at man skulle, men i Ellas hovede havde hun ikke haft noget valgt, for hun var en kvinde fra fattige kår, det var ikke hans liv han havde risikeret ved at tage sig af Ellas mor. 
 

Galan vidste slet ikke hvordan han skulle tage det at hun havde det sådan. han håbede lidt på at kunne smule hende med ind i elverly men vidste det virkelig kunne ende galt vis det blev opdaget hun var halvelver. han måtte hellere finde på en anden plan. han så ned i jorden og tænkte sig om. hvad ville være smartest. "måske vi kunne finde en bolig til dig. vis det ikke er for meget at gøre" sagde han med et smil. 
pludselig kom der nogle ud fra busken, dette var Galans datter og hun farede over til ham og hev ham i armen. "skynd dig at kom. søster er faldet ned fra sin hest og siger hun ikke kan rejse sig" sagde pigen der virkede helt panisk. Galan så på Ellenora med undskyldne øjne. han rejste sig langsomt og tog datterens hånd. "jeg håber vi snart ses igen. Kom lad os hjælpe din søster."

/out