Hedwig kunne udemærket mærke hvor langt inde kniven sad, og det sved, noget hun ellers ikke var vant til når hun blev ramt. Skulderen i modsætning havde næsten ingen smerte, og det var nok en skade hun ville ende med at ignorere, selvom hun ikke burde. Men hun kunne nemt tage pilen ud, og så en hurtig forbinding. Det burde være fint. Hvis hun viste det til andre, så måtte hun pludselig ikke lave noget, i fare for at skaden blev værre. De var så sarte.

"Zaldin's yngel!" sagde hun vredt, før hun med en hurtig og voldsom bevægelse, slog ham med en knytnæve lige i hovedet. Der kom en knasende lyd, og blodet begyndte at fosse ud af hans næse, men tilgengæld så han også ud til endelig at stoppe med at rykke sig. God ting at hun ikke havde noget magi at lægge ind i det stød.
Hun kunne mærke blodet løbe ned fra hendes hofte. Det var da også irriterende at han havde ramt hende et sted hvor der ikke var rustning. Og hun skulle ikke pille den kniv ud, før hun havde noget til at stoppe blødningen, så meget var da sikkert. Hun prøvede forsigtigt at kiggede ned på såret og kniven, og så noget klart, tykt stads på kniven. Selv Hedwig kunne regne ud at der måtte være noget på kniven, som gjorde at det sved så meget.
"Tak for hjælpen," sagde hun, og rejste sig op, men ville helst ikke nævne noget om den gift, der uden tvivl var kommet ind i hendes krop. HUn måtte vel bare gå til healer huset når hun lige havde fået smidt de overlevende ned i fængslet.

Ulfhild løb hen til de andre. "Så skal vi hjælpe Hedwig ned til den nærmeste healer, hvor end det er og have bundet de to fyre og smide dem i fængsel hvis de lever, vil jeg tro. Kvinden er død så hende får vi ikke meget ud af." Ulfhild gik hen til Hedwig "Du må lige være boss, da du er myndighederne og nok bedst ved hvad der skal gøres" Ulfhild så ned på kniven i Hedwigs ben og op i hendes ansigt igen.

"Hvor kom de fra? Hvordan kan de være dumme nok til at angribe en nyvalgt ved porten ved højlys dag? Der er noget galt ved det her". Ulfhild kiggede undersøgende i den retning hvor voldsmændene kom fra, og gik hen og hentede liget af den dræbte kvinde.

"Så lidt" sagde Dimble med et lille smil på læben efter at Hedwig havde takket ham. Han elskede virkelig når folk satte pris på hans hjælp, men nu hvor Hedwig havde slået dem kappeklædte til blods rejse Dimble sig og løb tilbage til muskelbundtet, sprang op på ryggen af ham og trak sin kårer som han omgående pegede ned mod mandens ryg for at han ikke kunne gøre nogen uden at Dimble hurtigt kunne stikke ham. Han så dog stadig ikke ud til at røre sig. Den eneste undtagelse var at han trak vejret.

"Hvad gør vi Hedwig? Skal vi hjælpe dig med at få dem i fangehullet? Har du brug for at vi hjælper dig hen til en healer? Bare sig hvad vi skal gøre, så gør vi det."

Hedwig rystede på hovedet. Hun skulle nok klare sig, det ville hun ikke slæbe andre ind i, desuden kunne hun sagtens gå, og selvom såret sved, så var det nok noget der let kunne ordnes, efter de havde smidt mændene ned i fængslet.
"ville være rart med noget hjælp, med at få dem ned i fængslet," sagde hun og kiggede så på den døde kvinde. Hende kunne de ikke bare slæbe ned til byvagtskvarteret. Det ville skræmme de fleste. Men de kunne heller ikke lade det ligge på åben gade.

"Okay, vi tager dem alle med ned til fængslet, og så må mine overordnede finde ud af hvad de gør med dem," konkluderede hun så og løftede sin hånd op og rev pilen i sin skulder, så den kunne bruges lidt mere. Dette resulterede selvfølgelig også i at det begyndte at bløde lidt voldsommere fra skulderen af. Dog havde pilen ikke ramt nogle store blodårer, så det var nu ikke så slemt.
HUn bøjede sig forsigtigt ned, for at kniven ikke skulle forvolde flere skader, og ikke for første gang overvejede hun bare at gå imod sine bedre instinkter og bare hive den ud, men hun lod vær, og så tog hun den kappeklædte mand op på under armen, som om at han ikke vejede noget overhovedet. "Så hvis Ulfhild tager kvinden, så burde jeg godt kunne klare de to mænd, med mindre du kan bære en?" spurgte Hedwig den lille mand, men hun tvivlede. Hun ville nok ende med at slæbe den anden mand efter sig.

"Jeg skal nok sørge for kvinden" Ulfhild gik hen og samlede kvindens udstyr op og satte det i bæltet hvorefter hun svang liget op på skulderen uden de store problemer og gik hen til de andre og ventede. Da Ulfhild kom tilbage til de andre sagde hun "Jeg skal nok hjælpe dig, det kan være at rekruttræneren er dernede nu her så jeg kan snakke med hende". Ulfhild lagde kvinden på jorden og dækkede hende i sin kappe, for at det ikke skal virke alt for skræmmende. Det er en god ting vi har en byvagt med, hvis der skulle opstå problemer undervejs.
"Hvad er du egentligt Dimble? Jeg har aldrig set en som dig før". Ulfhild kiggede over på Dimble og ventede på at de andre var klar.

Imens at Ulfhild hentede kvinden kiggede Dimble på det store muskelbundet, fik derefter øjenkontakt med Hedwig hvorefter han rystede på hovedet. "Jeg tror ikke jeg er stærk nok til at bærer ham der" Han kiggede efterfølgende tilbage på manden "Tror du han har nogen penge på sig?"   



Da Ulfhild spurgte hvad hvad han var kiggede Dimble op på hende og sagde "Jeg er en gnom og vi holder os for det meste for os selv, så det er nok derfor du ikke ser så meget til os," Dimble brød efterfølgende øjenkontakten med Ulfhild "men JEG er altså taget ud i verden for at blive en kendt historiefortæller..." sagde han energisk med en varme og glæde i stemmen "Eller danser..." Dimble stod efterfølgende lidt eftertænksomt "Det kommer lidt an på hvad folk bedst kan lide" 

Hedwig tog fat i kraven på den anden mand. "Hvis de har nogen penge, så er det ikke vores problem," sagde hun, for selvom hun muligvis havde ladet nogle hjemløse børn røve et par drukkenbolte før, så var det alligevel ikke noget hun lod ske ofte. Hvis man ville have penge, så måtte man arbejde, og selvom der ikke var mange ledige jobs i Hovedstaden for tiden, så var der altid et eller andet man kunne gøre for at få penge, især hvis man havde den rette indstilling. Undergrunds nettet manglede alligevel også kriminelle.

"Jeg er sikker på at folk foretrækker hvad du er bedst. Ellers ville du ikke være den første med flere specialiteter," sagde Hedwig muntert, og begyndte så at sætte næsen mod byvagtskvarteret i den centrale bydel. Jo hurtigere de kom der, jo hurtigere kunne hun så kniven ud af sin hofte, og være sikker på at hun kunne stoppe det blod der uden tvivl ville løbe derfra. Såret i skulderen var i det mindste allerede ved at stoppe med at bløde.

"Hjemme nord på er vi vilde med historie fortællere, det er godt at have noget at lytte på de lange og kolde vinter aftener, men folk vil nok bedst kunne lide det som du er bedst til Dimble" Ulfhild smilede til Dimble. 

Ulfhild fulgte efter Hedwig med kvinden overskulderen, som hun lige rettede på da de var begyndt at gå for at hun skulle ligge bedst muligt. "Håber du kan nogen spændende historier så". Ulfhild gik og haltede lidt men havde ikke rigtigt ondt så vidt man ellers kunne se. "Hvor længe har du rejst rundt Dimble? Hedwig forresten kan jeg evt. søge job som byvagt når vi alligevel skal ne forbi dine overordnede?".

Dimble forstod Hedwigs hentydning, men det ærgrede ham nu alligevel at han ikke måtte tage deres penge. De havde jo angrebet dem, og oven i købet gjort skade. Så det var vel retfærdigt hvis de fik en lille bøde. Hans tanker om uretfærdigheden forsvandt dog hurtigt da de andre begyndte at snakke om hans kreative talenter. Og da Dimble så Ulfhild smile til ham blev han helt varm i ansigtet, hvilket gjorde at han i et kort øjeblik ikke lagde mærke til at de andre begyndte at gå, men så snart Ulfhild sagde "Håber du kan nogen spændende historier så" vågnede han op og stak i løb efter dem "Jo da, jeg kan en masse gode historier, men for det meste er det bare noget jeg finde på" Dimble lagde mærke til at Ulfhild haltede, men han sagde ikke noget. De ville sikkert komme til en healer om ikke så længe og så ville både Hedwig og Ulfhild få det meget bedre. Dimble selv havde ikke fået de store kamp skader. Han var lidt øm af at have ligget under det store muskelbundt og han havde vidst nok også fået en hudafskrabning på benet fra glidetaklingen, men i forhold til de andre fejlede han ingenting.

"Hvor længe har du rejst rundt Dimble?" spurgte Ulfhild. "Ikke særlig længe" svarede Dimble "Det tog vidst nok 2-3 dage at rejse hertil" Dagene mindede meget om hinanden, så det var ikke helt nemt for ham at huske. Han skulle også lige til at fortælle at han var stødt på nogle landevejsrøvere, men valgte alligevel at gemme historien til et andet tidspunkt hvor han også havde bedre tid. Lige for tiden var der jo vigtigere ting at fokusere på.  

Hedwig kunne godt mærke at såret nu også var begyndt at klø, men hun lod sine tanker blive væk fra såret, og fokuserede på hvad de to rejsende snakkede om. "Jo, burde der ikke være noget problem med. Aethelwulff, byvagtskaptajnen, bliver nok glad for at der komme en ny ind. Hvis han ikke er der er der sikkert nogle andre der kan ordne det," sagde hun muntert. Selv var hun ikke den bedste til at gøre det, grundet at hun ikke engang kunne læse, og havde bare lavet nogle krusseduller, da hun skulle skriver under. Det tog de alligevel ikke så højt.

Hun gik med raske trin fremad, og de fik da også et par der gloede på dem, som de gik der med en død kvinde og to besvimede mænd. Endelig nåede de byvagtskvarteret, og ikke et sekund for tideligt. De nåede ikke engang træde indenfor, før der var nogle mænd der kom ud og straks tog over.
"De prøvede at overfalde mig ude ved sydporten, hvilket er ret mærkeligt. I må hellere udspørge dem når de vågner. Kvinden blev vi desværre nødt til at dræbe, men hvis I kan få hende afskaffet, ville det være godt... og jeg har behov for en healer. Har vi en urtekyndig der har tid lige nu?" spurgte Hedwig til en af mændene, som lyttede virkelig efter.
Manden rystede lidt på hovedet. "Du bliver nødt til at gå på healbrederhuset," svarede han ærgrelse.

"Opdigtede eller ej er lige meget så længe de kan fange tilhørerne" Ulfhild fulgte med og overlod den døde kvinde til nogle af de vagter der kom og tog imod dem. "Et par dage, jeg har rejst i flere uger for at komme hertil".

Ulfhild vendte sig til den nærmeste vagt og spurgte "Er Aethelwulff her? Jeg snakkede med Hedwig om at gå i tjeneste hos byvagten og fik at vide jeg skulle henvende mig hos ham". Ulfhild håbede bare at det ikke var nødvendigt at kunne læse og skrive som vagt for hun kunne ikke engang skrive til hendes eget navn, hun havde aldrig lært det, det var ikke nødvendigt hjemme i landsbyen hverken som fisker, jæger eller kriger.

"Hvis du har lyst kan du høre nogle af mine historier når jeg tager ind på en af kroerne senere" Da de andre vagter dukkede op pegede Dimble på det store muskelbundt imens de var ved at gå væk med ham og sagde "Det var mig der ordnede ham det" Han begyndte nu at lave fagter og bevægelser der gav et visuelt billede af hændelsen imens han fortsatte "Jeg lavede sådan en glidetakling der fik ham til at falde ned over mig" Imens han fortalte kunne han se hvordan nogle af vagterne forsøgte at holde masken, men fejlede på grund af det sjove billede som Dimble formåede at frembringe i deres fantasi (Han overdrev selvfølgelig en lille smugle for underholdningens skyld).

"Et par dage, jeg har rejst i flere uger for at komme hertil" sagde Ulfhild et stykke tid efter at Dimble havde lavet sin lille performance og vagterne havde tager de 3 personer.
"Tror det gik så hurtigt fordi jeg fik lov til at køre med en masse hestevogne og venlige landmænd" svarede Dimble. Han begyndte at smile "Eller også har jeg bare været så glad, at jeg har været hurtigere uden at lægge mærke til det"

Hedwig måtte desværre erkende, at der ikke var noget at gøre, men at tage på det forbandede helbredelseshus, hvor de udentvivl ville sige at hun skulle tage det roligt og alle mulige andre irriterende ting. Hun var virkelig ikke god til at forholde sig i ro i stedet for at arbejde.

En af byvagterne vendte sig mod Ulfhild. "Nej, han er her ikke lige nu, men jeg kan godt tage dig med ind og gøre det for ham, hvis du altså dur til det, men hvis du tog kvinden ned, så tvivler jeg på at det bliver et problem," sagde han venligt. "Sergent, gå nu direkte til helbredelseshuset. Du kan aflægge en rapport senere," kom det så strengt fra ham til Hedwig, og Hedwig måtte nikke med ærgrelse. Der var ikke noget at gøre. En direkte ordre var en overordnet.

"Jeg må sige farvel til jer nu. Det kommer til at tage lidt tid, men hvis I har behov for hvor noget ligger, er der sikkert også nogle andre der kan hjælpe jer på vej. Jeg håber vi ses igen, Dimble, Ulfhild," sagde hun med et bredt smil, og gav dem et kort vink, før hun begyndte at gå mod helbredelseshuset. Så måtte de to nyankommende forhåbentlig finde ud af hvad de skulle gøre, og mon ikke hun i hvert fald stødte på Ulfhild igen.

//Out

"God bedring Hedwig, og hav det godt til vi ses en anden gang".  Ulfhild smilte til Hedwig og så smilte hun til Dimble "Jeg finder dig nok på en af kroerne og så må du fortælle en historie eller to, men nu skal jeg melde mig til byvagten hvis de ellers kan bruge mig". Ulfhild vendte sig til vagten og sagde venligt "før an, så må vi se om jeg kan bruges". Ulfhild smilte til den overordnede og fulgte efter.

Da de andre var gået stod Dimble alene tilbage "Når Dimble gamle dreng. Du må vel hellere finde en kro hvor du kan fortælle nogle historier" Dimble snurede rundt og begyndte sin søgen efter en kro der kunne dække hans behov.

// Dimble forlader området.

(Historien om Dimble fortsætter i tråden "Den Uheldige Ankomst")

(Jeg går ud fra at tråden ellers stopper her)