Krystallandet
Helli 09.11.2016 11:16
Cecilio kiggede ned på Lyuba, det var utrolig så tilpas hun var til trods for at de var fremmede der skulle giftes om 40 dage. Men sådan var det vel med nogen, de var klar over at det var en ting der ville ske i livet, modsat Cecilio som stadig havde leget med tanken om at blive gift med kærlighed, for blot et par dage siden."Nej, han lever ikke mere," Cecilio's øjne blev lidt triste i det. "Jeg tror det var nogle Mørkets Krigere der kom og slog dem alle sammen ihjel, jeg var heldig at jeg ikke blev fundet. Min nuværerende gruppe var en jeg selv var med til at samle, siden da," indrømmede han. Det gjorde dem også mere specielle til ham, men det gjorde stadig ondt at tanke på den gamle gruppe, selvom han i starten blot havde været en slave for dem. Det var jo dem der havde fået en ild til at brænde i ham, når det kom til gøgleriet. En ting han aldrig havde oplevet ellers, da det før i tiden ikke var noget der havde interesseret ham overhovedet, til trods for at Angel havde været en. Dengang havde han nok bare ikke haft tid til at drømme.
