Ananns reaktion var virkelig uforlignelig, og kun det sjovere af mængden af alkohol taget indenbords.

”Det er en fantastisk hue!” konkluderede han stadig med latteren i stemmen og smilede bredt til Anann. ”Perfekt til sådan et lille nips” Smilet blev sendt til Hewig også, mens hun slog sig ned hos dem, og han var i færd med endnu en slurk fra øllen, da hendes ord faldt. Det kostede lidt øl i den gale hals, og han fik i største hast sat kruset fra sig og holdt underarmen for munden, mens han hostede. Kruset landede ikke helt på flad bund og vaklede faretruende, hvad han ikke helt kunne se, som han klemte øjnene i imens. Det tog lige et lille øjeblik for ham at komme sig, før han kunne rømme sig en sidste gang og se op mod Anann, der trods alt stadig sad på hans skød med hans arm om livet. Hvad han lige skulle sige til det, var hans hjerne ikke helt i stand til at regne ud.

,,Så englebasse nu synes jeg du skulle passe på med.... med'' hun rynkede brynene var havde hun været i gang med at sige lige før? Måske var det også fuldstændig lige meget, hun skar et ansigt da Hedwig selvfølgelig håbede hun var glad for den. Hvordan skulle hun dog nogen sinde med et seriøst ansigt sige at hun var glad for noget så grimt? 
,,Ja selvfølgelig.. vinter, vil helt sikkert sætte pris på den....'' hun sendte et meget akavet smil afsted. Dette måtte være tilstrækkeligt, eller måske ikke? Hun kunne virkelig ikke bedømme det. Og før at hun nåede at tænke ret meget over det var Athan ved at få øl galt i halsen, kunne manden nu ikke en gang drikke ordenligt? 
Det hjalp måske på at hun ikke havde hørt det der var blevet sagt omkring dem, da hun nok havde overeageret meget anderledes end manden hun sad på havde gjort.
Hun rejste sig dog op, langede ud over flasken med ildwhiskey og hældte to glas op, forså at kigge over på deres nye selskab. Der skulle jo også være et glas til hende, som tak for, den fantasiske hue.
Endnu et whiskeyglas til bordet! Og som sagt så gjort, også blev der ellers hurtigt hældt op til dem alle.

"Jeg skal nok lade vær med at fortælle nogen om det, hvis det er det I vil have," sagde Hedwig med et smørret smil. Kærlighed var nu så smukt og det var da også dejligt at se Annan og Athan var så glade for hinanden og viste følelser. Noget som de ellers ikke gjorde på arbejdet eller lignende. De var selvfølgelig også seriøse og ville ikke fjolle rundt på arbjedet. "Og bare rolig Athan, jeg skal nok også strikke en til dig."

Hun kiggede lidt overrasket på glasset, da Anann gav hende et glas med whiskey. HUn havde selvfølgelig ikke været ude og drikke med andre byvagter, så ingen vidste.... hendes lidt problematiske personlighed når det kom til alkohol, men det var jo så mange år siden. Måske hun kunne tage bare en enkelt en?
"Tak da," sagde hun og blev enig med sig selv om, at en whiskey ikke gjorde noget og sippede lidt til den. Det smagte godt, og den velkendte varme spredte sig i hendes krop. Hun havde helt glemt den følelse. Det var da dejligt. Måske hun skulle begynde at drikke lidt om aftenen igen... Hun kunne jo godt styre det nu....

Englebasse? Han skar en grimasse. Men okay, han havde trods alt fundet et kælenavn til hende. Øjeblikket efter kommenterede Hedwig igen på et ikke eksisterende forhold, og han anede ikke helt hvordan pokker, han skulle få det gjort klart, det netop var det; ikke eksisterende. Og så var Anann pludselig på benene og gået efter et eller andet, og han var alene med Hedwig, som han så op mod. Lettere akavet? Og som om tingene ikke stod slemt nok til, havde han åbenbart også fået reddet sig selv en strikhue nu.

”Jeg vil værdsætte en hue, tak,” blev det til en anelse fåret. Anann kom tilbage og skænkede op til alle tre, og Athanasius kvalte indholdet af sit glas i en enkelt, hurtigt drag. Det krævede det her vist. For nu så han dog lidt mod Anann og forsøgte at finde ud af, om hun havde hørt Hewigs ord denne gang.

Anann viste ingen tegn på overhoved at hørt hvad Hedwig havde snakket om. Skænkede ikke en gang en tanke omkring at det kunne have været set som et romantisk forhold at hun havde sat sig på en mands skød. Hun havde blot blevet hævet med i kampens hede om det sidste krus mjød, så ikke sagt at der ikke blot kunne købes flere. Men sådan var hendes personlige indstilling ikke altid lige indrettet.
Hun smilede stort til dem begge da de skyllede whiskyen indenbords.
,,Til en dejlig aften blandt kollegaer, må vi få mere tid til at arbejde på vores venskab.’’ Dette måtte om ikke for nogen, hurtigt give en indikator omkring hvordan hun så deres forhold. Blandt dem alle sammen, ikke andet end blot kollegaer og måske venner. Men så hellere ikke mere.
De øl hun havde bestilt mens hun havde hentet glasset kom hurtigt ned til bordet igen. Mens de blev sat foran dem alle.

,,Drik ud! Natten er som sagt ung endnu. Og gud nåde jer hvis jeg ikke står foran mine rekrutter i morgen med en lille bæ på!’’ 

Hedwig smilede stort, og nu var det hendes tur til halvt at ignorerer hvad Anann sagde. For de var jo kollegaer, men hun vidste jo også godt at Anann og Athan var lidt mere, men de havde nu altid været så hemmelighedsfulde, så det kkunne hun ikke lægge fra sig en aften, men det var også okay. Hedwig forstod.
"Skål!" sagde hun og tog en ordentlig slurk af whiskeyen. Den brændte så dejligt, og det hende ikke lang tid før den var helt væk, og hun rakte ud efter at hælde en til op til sig selv. En til ville jo ikke skade. Nu sad de jo og hyggede sig så godt, og så kunne hun jo godt få noget mere at drikke. Faktisk var langt det meste af hendes opmærksomhed nu på alkohollen frem for hendes to kollegaer. 

Fanden stå i det! Hvis Anann kunne overhøre det hele, så kunne han fandeme også! Han løftede sit glas sammen med dem.

”Skål!” ekkoede han og drak ud, lidt for fuld til at kunne finde et fornuftigt svar ellers og lidt for fuld til at bekymre sig om det lige nu. Flere øl kom på bordet, og Athanasius smilede skævt.

”Det skal være en fornøjelse at overbevise dem om at råbe ekstra højt for, du kan høre dem,” drillede han hende og lænede sig let mod Hedwig med et konspiratorisk glimt i øjet.

”Er du med mig?” spurgte han underholdt.

Det var en smule sløret for hendes øjne da den næste slurk blev taget.
Hvad snakkede de om? Anann sad lidt i sin egen verden mens gulvet under hendes fødder gyngede. Hvilket gjorde hun satte sig ned, for at være i tvivl om hun egentlig ikke havde siddet ned hele tiden? 
Nå! Men det var jo sådan hun gerne ville have det, så skulle hun da bestemt ikke begynde at brokke sig over det.
Så kruset blev sat for munden og endnu en slurk af den større kaliber blev sat for læberne. 

,,Hvad prøver du nu på?'' kom der sløret fra Anann mens et enkelt øjenbryn blev løftet op i panden, det boede ikke godt den måde han havde lændet sig frem for at snakke med Hedwig. 
Vent, var det ikke noget med Hedwig ikke burde drikke? Hun havde en svag anelse om at hun havde hørt rygter, eller historier? Eller, øjnene flakkede lidt rundt mens hun vred hjernen fra informationer bare for at komme op tomhændet. Nej, så måtte det være noget andet. Et smil på læben, og den bekymring var hurtigt forsvundet igen.

Hedwig burde virkelig ikke drikke, og det var nu bare et spørgsmål om før det rigtig begyndte at tage overhånd for hende. Og i fremtiden, så ville Anann og Athan nok ikke drikke med hende.
"Ja, da," sagde hun grinende, selvom hun virkelig kun halvt var med ham. Hvad var det nu at han havde sagt? Hun var faktisk ikke helt sikkert, men det skadede nok ikke at sige ja til hvad end det var. Athan var jo blid som en killing.

Det var næsten som om at alkohollen forsvandt fra Hedwig's glas hurtigere end det blev hældt op. Især whiskeyen havde Hedwig et godt øje til, og hun var ikke bleg for at hælde noget mere op til sig selv, og de andre, når de også havde tømt for det.
"Vi prøver da ikke på noget," svarede Hedwig og prøvede da at koncentrere sig lidt om sine drikkemakkere. HUn skulle jo sidde her og drikke med dem.

Inaktiv