Nika var hurtig til at kravle ind ved siden af Fayne i alkoven. Mørket var ikke det store problem, det gjorde det nemmere at bruge sine andre sanser. Hun var opmærksom på ulvelugten ved Fayne samt den kraftige lugt af kødet, der befandt sig i alkoven med dem. Mest af alt koncentrerede hun sig dog om høresansen i et håb om at finde ud af mere om mændene i det tilstødende rum.

"..Mørkt som bare bare pokker." Hørte hun en af mændende brumme. Der lød en lyd af træ, der blev splintret, idet en af mændende ødelagde skodderne for det ene vindue. "Tror sgu jeg har fået en splint i næven." Sagde den ene mand utilfreds. En af de andre tyssede på ham. "Stop med at pive. Nu kan vi i det mindste se, hvad vi laver.. " Han udstødte et par bandeord. "Selvfølgelig .. det hele er plyndret for længst."
"Her er et rum mere herhenne." En knirkende lyd. Døren ind til alkoverummet blev åbnet, og et par sekunder senere missede Nika med øjnene i det svage dagslys, da en af mændene med en kraftig bevægelse trak forhænget fra. Hun stivnede. Mændende var snuskede og klædt i laser, og lignede ikke nogen, hun havde lyst til at komme op at slås med. Og så var der Fayne.. en del af hende ønskede allerede instinktivt at beskytte knægten.

Der var kun én ting at gøre: at stikke af. Manden stod ikke så meget i vejen, at der ikke var en smutvej, og der var ingen der spærrede døren ud af rummet. Nika fik hevet knægten med sig, satte i løb - først ud af det lille rum, og derefter hastende ud af huset. Hun stoppede ikke og slap heller ikke Fayne, før de var kommet meget langt væk fra både huset og mændene.
Hjem, hjem til Ulvehøj.