"Pas på med at sige den slags til en dæmon, min kære. Du ved ikke hvor bogstaveligt de kan vælge at tage det.." Formanede Priscilla og kastede håret ud af øjnene så hun kunne betragte Tseenarh alvorligt. Hun havde umiddelbart selv ikke tænkt sig at udnytte hvad der effektivt var et dæmonisk løfte, selv hvis sagt i spøg - men det var ganske rart at holde i baghovedet til hvis det blev absolut nødvendit.
Hendes bevægelser var næsten lige så glidende, men ikke helt så effektive og hun svømmede over til havruen. Allerede på vejen ud havde hun fået en del skæve blikke, men hendes handikap ville kun blive fremhævet i selskab med den smidige sprutte. Så efter at have passeret den anden, lod hun sig drive helt tæt op ad veninden og lagde en arm om den andens liv.
"De her ben er håbløse hernede.." Sagde hun med sit karakteristiske smil, "Jeg overlader det med at svømme til dig."

Tseenarhs ansigt med meget alvorligt et øjeblik inden hun lagde en finger for sine læber. "Shh, ja men jeg ved også godt at selvom du er en af dem af blod er du også så meget mere af sind" svarede hun og lagde hovedet lidt på skrå med sit alvorlige og lidt tænksomme blik. Det ændrede sig dog igen til hendes smørrede smil. "Jeg ved du aldrig ville udnytte mig imod min egen vilje, pteriidae" sagde hun og løftede Priscilla op i livet så de var i øjenhøjde.
Hun sendte hende et oprigtigt smil med et lille grin dertil inden hun lukkede døren efter sig og satte af så du gled frem igennem vandet med lethed. Hun kikkede ned på sin passager på vejen "Kan du spise under vand eller skal vi tage det med op til overfladen?". Det kom egentlig lidt bag på Tseenarh selv at hun ikke viste det, men de fleste gange de havde mødtes var det på overfladen eller ikke i tilfælde hvor indtagelse af mad havde været en faktor.

Priscillas mundvige vippede op i et stort smil.. Den slags der sagde mange ting: der lyste af glæde, sitrede af begejstring, sukkede af lettelse med bare et lille hint af jeg ville give dig ret men jeg er fysisk ude af stand til at lyve så jeg smiler bare i stedet.
"Det hedder Pteriida, søde, -dae er flertal." Hun lod der ud over som om det var et reelt spørgsmål der krævede overvejelse, men i realitet var hendes mave ikke designet til det. Hendes besværgelse holdt saltvandet ude af lungerne, men hun ville blive nok så syg hvis hun prøvede at spise noget hernede som hun var.
"Overfladen.." Sagde hun efter et stykke tid, som om hun havde reelt brug for at spise. Hun kørte en lysende finger over tatoveringen der forhindrede hende i at blive knust af trykket og lagde armene om livet på den smukke sprutte.

Tseenarh sørgede for at hendes passager holdt godt fast inden hun begyndte at glide op imod overfladen. "Mindre detalje søde." grinte hun over sin egen grammatiske fejl. Efter som de begyndte at nærme sig overfladen kunne solen stråler nå til dem. Hun brød overfladen og hejsede Priscilla med sig op. "Håå!... det er koldere end jeg huskede det udbrød hun med et grin og holdt sig omkring skuldrene, det var altid en del lettere at holde varmen under vandet for hende så hun fik altid et mindre kulde chok når hun kom op til overfladen