Priscilla SuperbiaePriscilla Superbiae
Krystalisianer

Retmæssig Neutral
Race: Dæmon
Alder: 1731

Status: Arkiveret
Godkendt: 11.12.2015
Antal posts: 78
Skaber: Tower

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Priscilla Phoebe Asenath Superbiae
Kaldet: Priscilla
Køn: Kvinde
Alder: 1731
Fødselsdag: 1/1
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Tilbeder Haldis
Erhverv: Tatovør
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 157 cm
Vægt: 58 kg
Priscillas originale krop er for længst forgået og glemt. Begrædeligt, men ikke rigtig noget hun tænker over længere. Hun har en tendens til at besætte unge kvinder i starten af tyverne og er egentlig ganske foranderlig hvad kroppe angår. Hun udskifter dem som andre gør tøj – i hvert fald fra et udødeligt, dæmonisk perspektiv – og efterlader ofte kroppens oprindelige ejer relativt usåret, omend årevis ude af deres egen tid. En ting alle hendes former har haft tilfælles, er de isblå øjne, hvidt arvæv på tommelfingre og håndflader og det karakteristiske smil, der formår at bane sig vej på læber af enhver slags.
Hendes nuværende krop har hun ”kun” haft i små hundrede år og indtil videre har hun endnu ikke følt rastløsheden efter at skifte. Hendes hår er langt og gyldent men hendes højre side er kortbarberet. Naturen har været gavmild med hendes værts former, men ikke højde. Efter et par århundrede med rimelig traditionelle kjoler, har Priscilla nu begyndt at eksperimentere med relativt androgynt tøj, stramme bukser og skjorter. Hun er ikke bange for at vise hud, men holder det som regel indenfor anstændighedens grænser.

Magi

Magisk evne (1): Magiske tatoveringer
Priscillas magiske evne er at binde magi i runer og symboler, tegnet med blod i det levende kød. Effekten kan enten være konstant (eksempelvis en forbandelse) eller aktiveres af en designeret ejer – men ikke nødvendigvis den tatoveringen sidder på. Denne evne har dog en række begrænsninger:

1. Selve tatoveringsprocessen er både lang og smertefuld og kan efterlade både Priscilla og hendes kunde drænede både fysisk og psykisk.
2. Priscilla kan binde magi der ikke er hendes egen, men det kræver blod fra en magiker med den ønskede evne, drænet med et bestemt ritual der kræver en vis grad af frivillighed – bærende i mente at dette er en fleksibel størrelse blandt dæmoner. Der er ikke noget krav til hvor frisk blodet er, men ritualet binder kun en enkelt magisk handling i hver mængde og dette er rimelig rigidt. Blod drænet fra en pyromancer beregnet til at kaste ildkugler, kan således ikke bruges til at kaste ildmure eller tænde et stearinlys.
3. Tatoveringerne bruger som udgangspunkt deres værts magiske ressourcer og virker derfor ikke på folk med ingen magi (0 chakra) – for godt og ondt.
4. Jo mere kompleks, magtfuld eller holdbar en besværgelse er, desto større areal kræver tatoveringen.
5. To besværgelser kan ikke ligge oven i hinanden, og man skal være påpasselig med at lade to røre, fordi det kan have uforventede bivirkninger.
6. Enhver tatovering har typisk en tidsmæssig begrænsning. Et tidsrum den virker i, et antal gange den kan benyttes, hvorefter den falmer.
7. Så længe de ikke er forsvundet helt, kan tatoveringer kan optegnes med blot en minimal mængde af det oprindelige blod.
8. Hendes tatoveringer fungerer også med dæmonernes medfødte evne til at lave magiske kontrakter.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Personlighed

Det første indtryk man får af Priscilla kan hun godt virke uhøflig på grænsen til det grove. Hun er brutalt ærlig og generelt ikke særlig raffineret. Det betyder dog ikke at hun er uden list og under den direkte overflader, finder man både den selvtjenende beregnethed man ville forvente af en dæmon, men også en klar lovlydighed. Selvom hun ikke har meget til overs for meningsløs smiger, er hun overraskende professionel. Hun tager sit arbejde meget alvorligt, især hvad angår garantier om kvalitet og hendes neutralitet som er absolut. Selvom hun oftes hyres af mørket, især andre dæmoner, har hun intet imod at udføre arbejde for lyset – og tilbyder den samme hårde men rimelig handler, som alle andre får.
Privat er hun social, med ganske menneskelige behov som hun ikke gør noget for at lægge skjul på. Hun har ikke kvaler med at drikke sig fuld eller at skaffe sig en partner for en nat, men er meget påpasselig med ikke at blande forretning med nydelse.
På trods af hendes generelle amoral, har hun dog et svagt punkt hvad angår unge piger – især hvis de er urimeligt undertrykte af deres forældre. Det er oftest af dem, hun finder sin nye vært og besættelsen er derfor tit ganske frivillig. Det er derfor at hun modsat mange andre dæmoner gør hun et stort nummer ud af at passe på sin krop og bevarer tøsens sind intakt i en dvaletilstand til den dag hun finder en ny krop.
Stærke sider:
Ganske kløgtig
Dygtig Kunstner
Plages ikke af samvittighed
Durkdreven forhandler
Svage sider:
Kan ikke lyve
Er ikke meget bevendt i kamp
Hendes magi kan ikke gøre meget på egen hånd.

Baggrundshistorie

Suberbia, Hovmodet selv, havde undsluppet Kzar Mora kort efter dæmonernes fængsling; selv dengang var hun magtfuld, men flugten havde efterladt hende uden en krop, og selvom at Krystallandets indbyggere gik til husbehov, længtes hun efter sin oprindelige. De næste århundrede afslørede at det var praktisk talt umuligt at bryde igennem Kzar Moras mure, så Superbia begyndte at brygge på et alternativ: En datter.
Det var sådan at Priscilla kom til verden. Stolthedens første datter og kommende vært. Allerede fra en tidlig alder blev hun forberedt. Der blev ristet runer på hende der sikrede at hun udviklede sig som ønsket. Selv fulgte hun egentlig bare lidt med strømmen; hun havde intet imod at opgive sin krop til sin moder, fordi det var hun opdraget til.
I hvert fald indtil den dag hun fandt ud af at Superbias plan ikke involverede at hun overlevede. Nej, hendes kære moder var af den indstilling at kun en vært taget med krop og sjæl ville være hende værdig. I årevis sloges Priscilla med disse tanker, som de en efter en fik opsprættet hendes indoktrination. Det første hun gjorde var at prøve at forlade sin krop, men fandt til sin gru at hun ikke kunne.
Det næste hun prøvede var at kaste sig ud fra tårnvinduet, men da hendes maltrakterede krop blev bragt for hendes mor, var hun endnu ikke død.
”Faldt du eller sprang du?” Havde Superbia spurgt og første gang Priscilla prøvede at lyve for sin mor, fandt hun ud af at hun ikke kunne. Så hun blev spærret inde og spenderede det næste år i et lille rum uden vinduer og uden kontakt til omverdenen. Der var ikke meget at tage sig til, men hvad hun kunne gøre var at nærstudere de runer der altid havde prydet hende krop. De var hendes låse, i højere grad end kælderens klamme mure. Og siden der ikke var andre redskaber, skrev hun dem nøjsommeligt om med intet andet end sine negle. Hver linje var betydningsfuld, hvert tegn magtfuldt men lidt efter lidt fik hun ændret omstændighederne af sin forbandelse.
Så da dagen kom, hvor hun skulle overtages lo hun spottefuldt sin mor direkte i ansigtet og forlod kroppen med et suk.
Over de kommende år rejste den unge dæmon meget om. Hun havde fundet en ny krop, men havde ud af ren rebelskhed valgt ikke at overtage dens sjæl. På hver nye form optegnede hun de oprindelige runer og fik lidt efter lidt opløst flere og flere af de forbandelser der lå over hendes dæmoniske selv.
I en stræben efter at forbedre sig, solgte hun sine tjenester til andre – typisk dæmoner. Det var ikke nemt, men da hun oprindeligt var begyndt på at befrie sig fra sin moders kontrol, havde hun aldrig regnet med hvad hendes evner endte med at kunne.
En ting hun dog aldrig kunne, var at frigøre sig fra den mentale lås der forhindrede hende i at lyve, og det lider hun under til den dag i dag.

Familie: Mor: Dæmonen for Hovmod, Superbia - uvis
Far: Alphaeus, en relativt højtrangerende korsvejsdæmon - død
Nuværende levested: Omrejsende, hun har et par huse rundt omkring i landet.

Andet

Faceclaim: Natalie Dormer

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 3
Kampteknik: 1
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 4
Kløgt: 6
Intelligens: 7
Kreativitet: 10
Mental Udholdenhed: 6
Chakra: 7

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat