" Hmmm... hm .. Øh.. Der er jo nok ikke lige andre der kan leve op til dit selskab " sagde han så med et grin og blikket rettet mod hende. Der var ærligt ikke andre Neio hellere ville tage på eventyr med end Azia. Han kunne igen ikke helt lade være med at grine af hvad Azia sagde og han rystede hurtigt på hovedet. " Jeg sætter pris på din tillid, men se på mig.. der er ikke meget kriger over mig, hvordan skulle jeg kunne klare det hele på egen hånd? " spurgte han så med hovedet kort vippet på skrå men rystede så bare på hovedet endnu engang. Dog ville han af hjertet gerne gøre et forsøg hvis det endelig galt og han skulle redde Azia. " Jeg kan vise dig hvor jeg kommer fra hvis vi beslutter os på en tur nordpå " sagde han så før han kort rettede sig lidt op. Om Azia ville synes det interessant vidste han ikke - men det var der vel ingen der gjorde før turen ligesom var gået dertil og man var der.

" Tror du her er mere? eller er vi heldige med et enkelt stykke? " spurgte han så og lod blikket lidt svimlende følger Azia med blikket, stadig med et smil om læben. Mest fordi det nærmest var guld hun havde i hænderne. Hvis elveren havde talt sandt var drageskæl utrolig meget værd og nu med de planer Azia og Neio havde i tankerne kunne en god findeløn være på sin plads. Han kunne aldrig i livet finde på at tage hele æren for det selv og Azia ville helt klart få halvdel i belønningen. " Vi er et godt hold, jeg tror vi kan klare alt i verden.. selv de farlige bjergtrolde " sagde han så lidt og sendte hende et smil før han skævede omkring sig men nikkede så lidt. Mon ikke de kunne finde ud på en eller anden sikker måde uden at blive opdaget eller stegt på hjemturen. Dog overvejede han alligevel om de burde tjekke en smule mere i buret om der skulle være mere, det ville være ærgeligt at efterlade noget - men på den anden side burde man stoppe mens legen var god. Hmm.. Et øjeblik følte han sig nok en smule splittet.

Hun kiggede med en stor glæde over på ham, for han var oprigtig sød mod hende. Meget mere end andre de havde været, og hun ville da elske at tage ham med nord på for at se hvor han er vokset op og give ham mulgiheden for igen at se sin familie, det må jo være ved at være længe siden at han har set dem.
”Hvis vi kommer nord på, ville det da være mig en ære at se hvor du er vokset op. Det må jo være længe siden sidst at du har set din familie, Neio.”
Hun kiggede på Neio som straks var begyndt at søge efter flere stykker, ”Altså det ville da ikke være usandsynligt at der var flere, det jo drager som bor her, så der burde der være. Men vi ved jo ikke hvor længe siden dragen har været her og om andre stald knægte har været herinde” Sagde hun roligt og kiggede selv videre mellem halmen, ”Men vi leder da bare videre”.
Hvis drageskæl var så værdifulde som hun selv håbede på, for hun vidste det jo virkelig ikke, så ville hun da bestemt også gerne finde flere, men det ville også skabe en større risiko når de skulle ud herfra.

Hun smilte endnu en gang over han ros, ”Vi er bestemt et godt hold Neio, og ingen trusler skal kunne komme i mellem os, og da slet ikke dumme bjergtrolde” grinede hun småt og gik et andet sted hen i buret for at lede lidt mere, for hun kunne føle på Neio at det var det han nok gerne ville, og det ville hun egentligt også gerne selv.

Neio begravede blikket i jorden i en søgen og en afvigelse fra emnet familie. Han ville gerne vise Azia hvor han kom fra, men der var ikke meget familie at komme efter der. " Har kun mine søskende tilbage og de rejser omkring allesammen.. er lidt i tvivl om hvor de opholder sig egentlig " sagde han så lidt med et lille grin før han kort rodede sig i håret men puffede så lidt til bunden med sin ene fod før han rettede blikket mod Azia med et lille smil om læben. " Men vil gerne vise dig det.. du skal bare være forberedt, der er helt utrolig koldt i forhold til her " sagde han så lidt med et drillende grin. Han selv elskede kulden og fandt til tider varmen i de sydlige egne helt ulideligt - men det skulle så sandelig ikke stoppe ham i at opleve det.

" Det ligner ikke ligefrem at her har været nogen at rydde specielt meget op " sagde han så og rynkede sin næse i det han prikkede til noget der kunne ligne en klat drage afføring med sin skovl men rettede så blikket mod Azia med et grin. Han ville nok synes det var synd hvis det her var hvad der blev kaldt et rent bur. De havde nok været ekstremt heldige at finde et netop tomt bur - så måtte de håbe at buret var tomt længe nok endnu til at de kunne finde mere spændende drageskæl herinde før nogen dukkede op og mente det var deres job de var gået igang med. Han hoppede kort over en bunke skidt fra bunden og puffede sig omkring med skovlen i hænderne i et ihærdigt forsøg på at finde mere, dog med tanken om at det nok ikke var sikkert de kunne finde mere inden tiden var til at de skulle smutte - det var ikke smart at trække tiden for meget ud nu hvor de i princippet havde hvad de kom efter.

" De kan bare komme an kan de " sagde han så med et grin og lod blikket hvile et par sekunder mod Azia før det kort tog sig en tur omkring i et forsøg på at få sig et overblik over hvor vagtere og andre staldknægte ophold sig eller hvad de havde gang i. Heldigvis var der ingen alarmer der skulle sættes igang endnu da det ikke virkede til at deres tilstedeværelse havde vækket mistænkelig opsigt. Hvilket fik Neio til lidt mere rolig at kunne koncentrere sig om at lede videre.

Hun kunne se at det måske var et forkert emne hun havde bragt på banen, for ansigtet så afværende og begravet i jorden. ”Du må undskylde hvis det var et forkert emne jeg bragte på banen Neio, jeg var ikke klar over det med dine søskende”, hun lod et lille smile forlade sine læber, ”Men jeg er så klar på at tage mig dig derop og vejret bliver ingen udfordring, jeg skal bare have fundet mig noget passende tøj, for jeg tvivler på at mit normale outfit ville klare sig godt, så ville der ikke gå længe før min krop var forfrossen” sagde hun leende. Hun elskede det varme vejr, men nu var hun fast besluttet på at se så meget som muligt med den kære Neio, han skulle bestemt ikke rejse alene rundet i landet og opleve en masse, i mens at Azia selv sad hjemme på Svinet og drak sig i hegnet. ”Når du forlader byen på din rejse, så er jeg lige i hælende på dig Neio”.

”Ja, jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte på. Der er selvfølgelig ikke blevet gjort rent herinde længe og derfor kunne det jo også ske når som helst, så vi burde næsten få søgt det hele færdigt meget hurtigt og så se at komme afsted” sagde hun roligt, men vidste også at de snart måtte komme afsted, ”Vi har jo allerede en, det burde være nok for at få dig et par skillinger, Neio”.

Neio rystede hurtigt på hovedet " Du skal ikke undskylde.. du vidste det ikke, det er desuden mange år siden så det er okay.. " sagde han så hurtigt og sendte hende et smil, et oprigtigt et, bare lige for at bekræfte at han mente hvad han sagde. Han var måske bare ikke i sekundet forberedt på at skulle blive mindet om det eller tage stilling til hvordan han egentlig havde det med det. Han havde andre ting i sit liv nu som efterhånden begyndte at fylde lidt i de tomme huller. Han lod kort blikket glide over Azia med et kort tænkende udtryk men smilede så bare skævt og fortsatte sin søgen i buret efter mere skæl. " Du har ærgeligt nok ret, dybfrossen ville du blive i den mondering " sagde han så drillende med et smil om læben. " Kunne tø dig op foran et raaart ildsted og servere dig en kop varmt at drikke.. ummhg.. og med hjemmebagt brød og alt mulig.. " han gik i et stå et par sekunder med et lille smil gemt i den ene mundvig før han rystede sig ud af drømmende billeder og rettede opmærksomheden mod skovlen han stod men, dog gik der ikke mange sekunder før han rettede blikket mod vagterne som spadserede forbi udenfor buret. Et øjeblik steg hans puls og nerverne tog til, hvad nu hvis du fattede mistanke. Dog spadserede de forbi uden at ane dem.

Han puffede skovlen rundt i bunden med et overvejende udtryk men nikkede så kort nogle gange til hvad Azia sagde. " Du har ret.. et er rigeligt.. " sagde han så kort med et lille grin før han kort lod blikket glide rundt men trak så skovlen efter sig lidt mod udgangen af buret. Mere end et par skillinger håbede han på. Det var nok hvad de havde, hellere stoppe nu inden de ville blive opdaget og måske miste hvad de allerede havde fundet. De kom ind så mon ikke de ville kunne komme ud uden at blive opdaget. " Desuden virker det somom at folk som en masse nu.. så det måske meg... " han stoppede sin sætning idet han fik øje på noget foran sig og bremsede da også samtidig sin gang før rynkede kort panden. Han bøjede sig ned og puffede noget skidt til siden. Gevinst.. endnu et stykke drageskæl havde gemt sig i buret.

Azia var sikker på at det var de samme drømme billeder hun havde fået, som havde slået Neio væk et kort sekund. Det var rigtig dejlige billeder som var kommet frem på hendes nethinde, sådan et varmt bål, en mørk og kold aften, med lidt ny bagt brød, det var virkelig noget hun ville se frem til, for det var faktisk ikke noget hun havde prøvet før, ikke lige i den sammen sætning, men det lød utrolig hyggeligt og det var noget hun nu var opsat på at prøve. ”Neio, hvis det er et scenario som vi kommer ud for, så vil jeg altid være hos din side, det lyder virkelig al for godt. Så måske skal jeg bare tage mit normale tøj på, så det kommer til at ske?” Sagde hun små leende med et lille smil. Ej, det vidste hun dog ville være alt for dumt, hvis hun ikke klædte sig efter vejret, hun havde godt hørt om sne storme og meget koldt vejr oppe nord på. Det kolde nord.

Azia stoppede op og lod et endnu større grin og smil komme frem, endnu ét! Så kunne det virkelig ikke blive bedre, ”Sådan Neio! Så har du to stykker. Hvis du så er smart, så gemmer du det ene og giver det andet til ham fyren som havde sendt dig på opgaven, og du kan sælge det andet, for måske endnu mere end hvad han vil give dig i belønning for skællet” Sagde hun med et kækt smil, hun var en smule erfaren i af sælge hæler varer, det var dog ikke det hun gjorde sig mest i, men hun var dog klar over hvem man skulle opsøge, så det ville bestemt ikke være noget problem at finde den rette person til Neio.
Hun gik hen og lod armen falde rundt om ham og gav ham et knus, hun var så lettet over at de havde fundet det de skulle bruge og uden at få nogle skræmmer. ”Er du klar til at smutte, søde?” Sagde hun spørgende. Nu måtte de hellere komme ud, så hun samlede det andet skæl op igen og tog hans hånd med den anden og trak ham ud den vej de var kommet ind. Der var selvfølgelig lige et par folk de lige skulle undgå, men ellers gik det meget smerte frit. Nu skulle de bare over i omklædningen og skiftet om til deres normale tøj. Azia havde hvert fald ikke tænkt sig at forblive i dette arbejdstøj.

At Azia selv forsvandt i drømmenes verden et øjeblik fik Neio til at grine lidt - også selvom det nu egentlig var et fantastisk drømme scenarie at træde ind i. Tanken om hjemmebagt brød især fik nærmest hans mund til at løbe i vand. Der fandtes simpelthen intet der kunne slå det. " Så længe du lige husker at pakke noget varmt til bag efter, så synes jeg faktisk slet ikke det er en dårlig idé " sagde han så med et grin før han rystede på hovedet Okay, måske en lidt dårlig idé at skulle byde Azia den kulde uden det rigtige tøj på var ikke ligefrem en venlig gestus. For folk der var vandt til varmere egne ville norden være kold selv med i det rigtige kluns. " ummhg.. måske faktisk slet ikke en god idé " sagde han så kort efter med et lille grin og rodede sig i håret. " Hvad med at vi så bare laver ild og bager brød over ilden.. mens vi holder varmen i vores ulne tøj? " den idé synes han selv var en del bedre, ingen fortjente at fryse.

Neio betragtede skællet lidt med et smil om læben før han nikkede nogle gange til hvad Azia sagde. Det var faktisk ikke en hel dårlig idé - især ikke nu hvor de vel sådan set slet ikke vidste hvad de var værd helt præcis - kun at de nok var meget værd. " Jeg kunne ikke have gjort det uden dig Azia " sagde han så med et smil og rettede sig op, passede godt på skællet mellem sine hænder før han lod blikket strejfe sig en rundte omkring sig. Det landede dog på Azia kort efter " Så vil du så for salget af det andet? " han lagde hovedet spørgende på skrå med et lille smil om læben. Det ville være smart, så ville de kunne slå to fluer med et smæk og komme afsted på eventyr.

Han smuttede hurtigt med Azia afsted ud fra stalden da hun tog hans hånd - overraskende elegant fik de smuttet sig forbi andre staldarbejdere og endda også nogle vagter. Hvis han tænkte nærmere over det havde de vel heller ikke grund til at mistænke deres egne arbejdere for at lave ballede eller ting de ikke skulle. Han lod blikket glide rundt idet de nåede ud fra drageområdet og kun manglede det lille stykke til omklædningen. " Det lige før man skulle beholde det er briliante tøj, hvem ved om man får brug for det igen " sagde han så lidt med et lille grin.

De smuttede begge ud af stalden og over til omklædnigen hvor de hurtigt trådte inden for. Hun kiggede længe på Kaka og begyndte så at grine, det var utroligt at de kunne komme igennem med det her, men det var så fedt for Neio, og Azia var glad for at hun havde hjulpet ham med at finde det han så inderligt manglede og nu havde hun fundet den bedste ven hun kunne ønske dig.
”Jeg skal nok stå for salget af det andet, og så kan du få pengene når det er solgt. Det skal jeg nok hjælpe dig med” Sagde hun smilende og begyndte roligt at tage hendes arbejdstøj af og lod hendes krop komme til syne bag det beskidte tøj, Jeg kan sagtens finde en god køber til det drageskæl. Så kan vi rejse rundt for pengene, selvom det dine.

”Jeg tror skam ikke at de opdager at det mangler, så du kan da bare beholde det. Men jeg har ikke tænkt mig at beholde det her på” grinede hun. Da hun havde fået det af begyndte hun at tage sit eget tøj på igen.
”Jeg tænkte, du sagde før at det måske var en dårlig idé med at tage til norden. Det synes jeg ikke Neio, jeg vil meget gerne se hvor du er opvokset. Om der så er hundrede minus grader, så følger jeg dig Neio. Det er længe siden du har været hjemme, du fortjener det."

Neio rystede på hovedet med et grin idet de trådte ind i omklædningen. " Om du vil det eller ej, så er det vi tjener på det ligeså meget dit som det er mit " sagde han med et smil. Azia havde været en kæmpe hjælp og fantastisk selskab på denne tur og dét at de rent faktisk havde fundet drageskæl skulle hun ikke gå glip af belønningen for, hvor meget det så end var så havde han tænkt sig at dele med hende. Som en der var vandt til at have ingenting kunne han forestille sig at følelsen af at kunne give og stadig have en smule selv ville være en fantastisk følelse så det var lidt hvad han gik efter. Han trissede hen og fik fingrende i sit eget tøj som stadig lå hvor det var blevet efterladt. Han havde nu heller ikke selv tænkt sig at blive i dette tøj men at beholde arbejdstøjet havde han tænkt sig. Azia havde nemlig nok ret, de ville nok ikke komme til at mangle det eller noget. Han skubbede skoene af og trak sig ud af de bukser han havde på og fandt sin vej ned i sine egne før han vippede lidt frem og tilbage på sine bare fødder. " Ahh.. " Meget mere komfortabelt. Sko var ikke det Neio brugte allermest så når der endelig var nogle på fødderne var det nærmest en befrielse endelig at få dem af.

Han skævede mod Azia et øjeblik, mest fordi han ikke helt kunne lade være - hun var jo en flot en. Han gav sig så bare selv til at skifte tilbage til sit eget tøj, som med det samme var meget mere behageligt at have på end det arbejds tøj de ellers havde rendt rundt i det sidste stykke tid, dog lagde han det sammen så det var klar til lige at snuppe under armen når de begge var helt klar til at komme videre. Han grinte kort lidt og rettede blikket mod Azia " Vi kan sagtens tage til norden, det synes jeg er en god idé men det kræver varmt tøj, ved ikke om min samvittighed ville kunne bære hvis jeg skulle lade dig fryse - heller ikke selvom vi kan tænde ild og sådan " sagde han så lidt med et smil om læben. Det var skam ikke idéen om at tage til norden han mente var en dårlig en, mere drømme scenariet som måske skulle tænktes lidt mere over.

Hun skævede tilbage på ham da han skævede lidt til hende, det gjorde nu intet at han gjorde det. Det var da menneskeligt, og han tænkte nok det samme tilbage. ”Søde Neio, vi skal ikke bare til norden, vi skal alle steder hen, og det med at holde og varme og ild og al det, det er jo bare bagateller og ligeså snart at vi har gjort det et par gange, så kan vi skabe ild med lukkede øjne. Du vil slet ikke skuffe mig på nogen måder på denne rejse, for jeg kan mindre end dig, søde Neio” sagde hun smilende og grinte lidt. Hun tog ham med ud fra omklædningen og så sig omkring, nu burde det ikke være svært at komme væk derfra, de kunne jo bare sige at de var faret vild efter at have været på besøg hos en af slottets haver, det var da hvad der kunne ske med sådan to som dem.

Efter at de var smuttet fra slottets plads, nåede de igen markedspladsen og det var faktisk ved at være tid til at sige farvel, med mindre Neio ville med tilbage til kroen, han havde jo ikke noget sted at tilbringe natten over, udover hans lille hytte, men det kunne hun jo næsten ikke være bekendt.
”Nå søde, skal vi sige farvel og mødes om ikke ret længe og så tage ud på en rejse, eller skal du med på kroen og overnatte? Jeg kan næsten ikke være bekendt at sende dig tilbage til din hytte.”

Efter at være kommet i sit tøj rettede han sig op og lod blikket hvile mod Azia med et smil. Hun havde ret, de skulle opleve alting og bagateller som hun sagde ville man blive vandt til. I princippet var han vel egentlig vandt til mange af de ting det krævede at kunne på sådan en tur eftersom han havde rejst før, mest frem og tilbage til hvor han kom fra men også andre steder i Krystallandet havde han besøgt - dog slet ikke alle og han var mere end klar på at se det hele. " Vi bliver eksperter i overlevelse og oplevelser på ingen tid " sagde han så kort med et lille grin før han hurtigt sprang afsted med hende ud fra omklædningen og videre væk fra risikoen om at blive fanget i deres vel egentlig knap så lovlige gøremål. En hyggelig tur væk fra slottets område. Neio synes det havde været en fantastisk tur, nervepirrende til tider men faktisk rigtig sjov.

Neio stoppede op og lod blikket hvile mod Azia et par sekunder da de endelig nåede tilbage på markedspladsen. Han overvejede hendes tilbud et par sekunder før han kort trak på skuldrene. " Jeg tror.. Vores veje skilles men mødes igen inden længe så vi kan komme afsted, også lover jeg at have lækkert brød med " sagde han så med et lille grin. Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at tage med Azia til kroen men aller helst ville han gerne afsted og få afleveret drageskællet så de hurtigere kunne komme afsted på nye eventyr. Om ikke andet kunne han sikkert finde et sted at overnatte på vejen dertil, det gjorde ham ingenting - naturen var hans hjem og der han følte sig aller bedst tilpas om det så var at sove under åben himmel. Så var det helt okay. " Hvis du kan love mig ikke at løbe væk herfra så jeg ikke kan finde dig " sagde han så drillende og puffede kort til hende med et lille grin.

Hun kiggede på ham med et stort smil og fandt ham så sød og charmerende, hans personlighed var skøn. "Jeg lover dig at jeg ingen steder vil rende, hvis jeg kunne ville jeg blive stående lige her til du kommer igen, men jeg har også et par gøre mål inden vores næste rejse, men finde dig skal jeg nok" sagde hun smilende. Hun trådte hen til ham og slog armende rundt om ham endnu en gang og gav ham et langt kram og hviskede samtidig i hans øre; "Jeg er inderligt glad for at jeg rendte ind i dig og at vi kom på denne oplevelse og jeg er meget glad for at jeg har haft muligheden for at hjælpe dig med denne, for dig, vigtige opgave. Jeg har fået mig en ny fantastisk ven" og så kyssede hun ham på kinden og trådte væk fra ham igen, små grinende.

"Neio, vi ses inden så længe. Jeg får solgt vores sidste drageskæl og så har vi forhåbentligt nok til mange rejser" Sagde hun roligt og glad, og trissede så ned ad gaden mod kroen.
//Out

Han kunne slet ikke lade være med at grine af hvad Azia sagde." Du ville nok få lidt ondt i fødderne af at blive stående liiiige her indtil da " sagde han så med et smil om læben. Han vidste endnu ikke hvor han ville være væk - det ville alligevel tage lidt tid at tage til Elverly og tilbage igen. Men forhåbentlig ville der ikke gå alt for lang tid. Hun skulle nødig blive træt af at vente.
Neio tøvede ikke et sekund før han hurtigt gengældte hendes kram og holdt hende tæt indtil sig. " Du aner ikke hvor meget jeg sætter pris på din hjælp og dit fantastiske selskab, tusind tak.. glæder mig til vi ses igen " sagde han så med et lille grin men da hun så plantede et kys på hans kind, bed han sig kort i læben og mærkede hvordan blodet steg ham til hovedet før han trådte ud af krammet igen og lod sine arme svinge ned langs hans sider. Dog grinte han endnu engang kort for måske at abstrahere en smule fra sin rødmen.

Han vinkede til hende med et smil om læben da tiden vidst var til rent faktisk rigtigt at hilse af. Lidt ærgeligt men de så jo snart hinanden igen. " Vi mødes igen søde Azia! og drager på togt " sagde han så og gav hende kort sådan en honnør hilsen før han kort grinte og selv vente rundt og smuttede i en anden retning. Retning ud af byen. /Out