" Men hvis vi får muligheden bliver vi nødt til at prøve " sagde han så lidt med et smil. Det var ikke fordi han havde planer om at de abselut skulle men hvis nu de kunne komme tæt på en som sov eller noget eller som ikke så ud til at have planer om at stege dem. Det var egentlig også kun fordi han vidste at hvis han rent faktisk skaffede drageskæl ville han kunne tjene på det og han vidste hvem der skulle have det. Ellers ville oplevelsen af at se en drage være alt rigeligt for ham. Det ville det nok stadig.

" Man kunne sikkert få en varm velkomst " sagde han så og håbede hun kunne se det lille twist i den sætning men rettede sig så lidt op før han igen spiste lidt mere af sin dejlige mad. Som Azia havde fået fat i til dem. Det var rart. Han havde helt klart ikke selv havde haft råd til at købe sådan et måltid. Han måtte byde hende på noget senere. Så var det ikke kun hende som gav mad. Det ville han nok i længden ikke have samvittighed nok til.
" Har ikke haft muligheden for at teste mine evner, det er nok der mistroen kommer " sagde han så lidt før han nikkede men rettede sig så lidt op. Hun var sød at sige sådan nogen ting. Det kunne ikke andet end at give en lille smule mere selvtillid. " Selvfølgelig Azia, vil med glæde følge dig hjem " han nikkede kort og sendte hende et smil. Det ville være dumt andet end at følge hende hele vejen. Han skulle ikke andet selv senere så det var ikke tiden der skulle stå ivejen for ham han gjorde det eller ej. Godt nok skulle han selv finde sig et sted at overnatte men det var ikke det sværeste. Efteråret bød på bløde steder at finde sig til ro.

Hun kiggede lidt på ham og små grinte så, "Ja, altså hvis vi kan komme tæt nok på, så selvfølgelig. Men hvad skal du egentligt med de skæl?" Spurgte hun nysgerrigt. Azia vidste godt at der var nogle som ville betale mange penge for sådan nogle, men det jo også derfor at de sender andre folk ud, fordi at det er så farligt. Hun grinte igen over hans kommentar omkring den varme velkomst og det var virkelig ikke noget hun ønskede, så hun puffede til ham, Hey, du! Jeg har intet ønske om en varm velkomst." Men hun tog det som den joke det var og det var også derfor hun havde puffet til ham.

"Årh du en skat, så kommer jeg sikkert hjem" Sagde hun smilede og lænede sig ind og gav ham et hurtigt kys på kinden og grinte. "Må jeg spørge hvor du egentligt bor og sover?" spurgte hun nysgerrigt.

Han trak kort på skuldrene " Mødte en der ikke troede på mit mod og tilbud god løn for drageskæl.. " sagde han så lidt mens han nikkede. " Men jeg vil godt lige pointere at det er mere spændingen i det der trækker frem for lønnen.. det bare en bonus " han sendte Azia et skævt smil før han kort nikkede lidt. Det var sandt. Han ville hellere have livserfaring og minder at huske tilbage på end en masse penge eller værdifulde genstande. Dog ville en god løn for det falde et sted der havde brug for det. Hvis det lykkes.
" Ikke deeet? " sagde han så drillende men rystede så lidt på hovedet. " Nej.. vi må nok hellere spørge dem om lov først, så kan det være de køler lidt ned " sagde han så og spiste det sidste af sit brød. Maden havde lagt sig godt i hans mave og var ved at være rigelig godt mæt.

" Det kan du lige tro.. kan da ikke bare efterlade dig et eller andet tilfældigt sted.. det ville ikke være særlig pænt at gøre " sagde han så lidt og rystede nogen gange på hovedet men da hun så spurgte indtil hvor han boende og sov, overvejede han det kort lidt. " Altså, jeg bor egentlig i en hytte langt oppe i bjergene.. men er mest hernede og rundt omkring.. så rundt omkring " sagde han så lidt med et kort træk på skuldrene. Han sov for det meste under åben himmel, liget meget vind og vejr.

”Aah.” Sagde hun kort, ”Ja, spænding er der i hvert fald massere af i sådan et eventyr, man må sige at du er mere modig end du ser ud til” Sagde hun roligt og grinte lidt. Det måtte man da give ham, selvom han måske virkede som en lidt nervøs type, selvom det kun var sødt, så var han da modigere end som så, at have den slags spænding i livet. ”Spænding er også godt at få i hverdagen, dog havde jeg ikke selv tænkt på den slags spænding, men det vil jeg da glæde mig til” Sagde hun og puffede ham i siden, ”Du spørgere dem bare om lov du, det skal jeg ikke være med til” grinede hun glad.

”Nej, det er jeg enig i, det er ikke en gentleman som gør den slags, så det må du ikke gøre. Det kan godt være at jeg godt kan forsvare mig selv, men ikke mod en drage, så der er vi nok bedre stillet hvis vi er sammen, selvom jeg heller ikke tror at det er nok. Desværre” hun grinte kort. Hun tog et par skefulde af sin mad og tømte skålen og smed den ud i nærmeste skraldespand. ”Det var lækkert med lidt mad” Sagde hun tilfreds og lænede sig tilbage i bænken.

”Du skal da ikke sove herude!” Sagde hun sikkert og stramt, det syntes hun altså ikke at hun ville lade ham gøre, ikke fordi at han heller ikke kunne forsvare sig selv, men det skulle han altså ikke og hvis han ikke ville gå tilbage i sin hytte, så måtte de altså finde på noget andet. ”Hvis du ikke vil op til din hytte så må vi finde noget andet” hun tænkte sig lidt om, ”Du kan enten sove hos mig, det er en stor nok seng i det værelse jeg har lejet, og jeg vil altid være glad for lidt selvskab, og ellers kan vi låne dig dit eget værelse hos kroen!” Hun var bestemt i hendes tone, for hun mente det og sådan var det.

" Jaaa, jeg ser ikke ud af meget men jeg tør nu alligevel et par ting eller to " sagde han så lidt med et kort selvsikkert smil. Han vidste dog ikke hvor meget han turde i sidste endnu når det virkelig galt. Men det ville han da ikke snakke højt om. " Det bliver hyggeligt og sjovt og spændende!" sagde han så med en begejstring i stemmen. Han var sikker på at ligemeget om de fik en drage at se eller rørt eller slet ingen af delene, så skulle det nok blive en god tur. Det kunne umuligt blive andet. Han glædede sig og skuffede det sidste mad indenbors. Dejligt. " Jeg tror du er bedre til at charmere dig ind på dem hvis det er den slags der skal til for at overtale dem " sagde han så med et kort lidt drillende men smil.

" Jeg kunne aldrig finde på det " sagde han så lidt med en kort rysten på hovedet. " gennem ild og vand, eller hvad det nu end er man siger " han grinte kort og mente det dog selvfølgelig - han havde ikke tænkt sig at efterlade hende et eller andet sted medmindre det var hvad hun ønskede. Han trak så på skuldrene før han fuldte Azia eksempel og fik smidt skål og div. i skraldespanden. " Det var helt ekstremt godt.. faktisk, tusind tak.. " sagde han så med et smil om læben. Det var lige hvad de trængte til. " Så giver jeg når sulten melder sig igen " sagde han så lidt. Det var det mindste han kunne gøre som tak for mad, selskab og venlighed.

" Men.. " sagde han så kort lidt og rodede sig kort lidt i håret før han kort skar en grimasse " Jeg kan godt lide at sove herude og min hytte er alt alt alt for langt væk " sagde han så lidt med et kort skævt smil. Det ville jo tage en evighed for ham at tage hjem til sin hytte. Det var en heldags rejse at skulle ud på. Han lyttede til hvad hun sagde men rystede så hurtigt på hovedet " Du vil da ikke dele seng med mig.. Jeg fylder mere end du tror " sagde han så lidt med et et lille grin. " du skal ikke betale eller noget for et værelse for mig.. slet ikke.. " sagde han så og lavede kort en mild fægtende bevægelse med sine hænder. " Vi finder ud af det når vi kommer tilbage.. hvis vi kommer tilbage! så tager vi stilling til det.. ikke nu, det er alt for tidligt " sagde han så lidt med et kort nik, men selvfølgelig også med et lille smil. Det var det nemmeste, at vente med det - han kunne ikke lige samle sine tanker omkring sove sted.

Hun smilede og rødmede lidt over det han sagde, men vidste ikke om han synes hun var god til at charmere, ”Så du mener bare at jeg skal bruge min charme på dragerne? Så bliver jeg bare spærreret inde i et tårn og kan sidde der” grinede hun over hendes kommentar, men det kunne da godt være at han synes det om hende.

”Ja velbekomme da, det var da det mindste med det mad” svarede hun på hans takken for maden, ”Det kan vi godt sige, at du giver aftensmaden. Jeg glæder mig allerede, der er intet som et godt måltid, men lige nu er jeg næsten bange for at jeg ikke kan gå, for al den gode mad jeg fik ned.” Men det kunne hun nu godt, var hun sikker på, hun var dog godt mæt.

”Ja okay, lad os tage stilling til det senere, men jeg ville bare ikke synes du skulle, men det skal du jo selv være herre over” sagde hun stille og forsatte ”Der er altid plads til en i min seng” og puffede til ham og smilte kækt, ikke fordi hun havde nogen forkerte tanker, men hun ville nu gerne have selvskab i det tomme rum.

Hun rejste sig, kiggede på ham og rakte hendes hånd ud til ham for at han skulle tage den og holde ham i hånden; ”Skal vi gå søde? Det er næsten dig der skal vise vej”

Han kunne ikke helt lade være med at grine " Altså... nej.. eller jo, men du skal ikke fanges - din charme må du gerne bruge men kun til det punkt hvor du har magten " sagde han så lidt med et smil før han kort overvejede det. " Ellers må jeg jo komme galoperende og redde dig! " tilføjede han så hurtigt med et lille nik. Det måtte være kedeligt at sidde indespæret i et tårn.
" Jo jo.. dine ben kan alt i verden, der er jeg sikker på " sagde han så hurtigt. At være for mæt skulle nødig stoppe dem i at tage afsted. Selvom han da også selv var lige godt rigeligt mæt. " Men så må vi overveje hvad vi godt kunne tænke os at spise til aften.. det skal være mindst lige så lækkert " sagde han så lidt mens han nikkede også selvom det var svært at komme op på samme stadie som det de lige havde spist. Det havde virkelig været godt.
Neio satte pris på at Azia var med på at tage stilling til hele det der sove hurlumhej senere. Hvis det så end endte med at han overnattede sammen med Azia var hun da hvert fald advaret, han fyldte nemlig en del når han sov og var slet ikke en der kunne ligge stille om natten. Dog kunne det være rart med en blød seng til en forandring. Han havde ikke været helt hjemme de sidste par uger. og det var ikke fordi at han havde nogen planer i den nære fremtid om at tage hjem. Der var ingenting at lave derhjemme.

Han tog imod hendes hånd og kom på benene med et smil men skar så kort en grimasse da han skulle vise vej. " Jeg skal vise vej? jeg kender ikke vejen " sagde han så lidt med et grin før han så bare begyndte at gå i en retning han mente var rigtig, det sagde hans mavefornemmelse og den havde af en eller anden grund ret tit ret så det var det han gik efter. " Så vi går bare lige den her vej " Sagde han så lidt og sendte hende et smil.

Hun hjalp ham lidt op, selvom han sagtens kunne komme op selv, hun var dog glad for at han havde taget hendes hånd og blev ved med at holde den. Hun kiggede lidt undrende på ham da han fortalte at han ikke kendte vejen, altså han havde givet udtryk for at han ikke vidste så meget om dem, og måske også hvor de levede, men hun regnede da med at han kunne vejen end slet ikke, bare lidt ville da være en hjælp, for Azia vidste det slet ikke. Hun kom ikke ret meget rundt i landet og derfor var hun nok ikke til megen hjælp.

Hun flettede hendes fingre ind i hans og kiggede uanet på ham, som om at det var det mest normale at gøre, for det havde hun haft lyst til at gøre og nu skulle det være. ”Så du kender slet ikke vejen?” Spurgte hun og kiggede spørgende på ham, men grinte så lidt bagefter. ”Nej, så det nok svært for dig at lede vej, men vi må gøre vores bedste sammen så”.
Azia fulgte efter Neio den vej som han havde udpeget, måske var det den rigtig, måske ikke?

Det var lidt spændende det de havde gang i og det gav lidt sommerfugle i hendes mave, det var jo ikke noget hun rigtigt havde været med til før, aldrig havde hun på den måde sat sit liv på spil, som de måske ville komme til i dag, men forhåbentligt ikke.