Dorín nikkede og tænkte tilbage på tiden der. Hvordan han før havde mødt de store prægtige hestemennesker. "Jep. Store og stærke væsner. Deres intelligens er ikke altid at regne med. De er ikke mere aggresive end andre væsner i skoven, men de er en hel del stærkere og har våbenfærdigheder oveni det. Jeg tror at jeg blev benådet sidste gang jeg mødte en." grinede han let over hans egen ulykke som yngre. Han havde ikke været andet end en ung teenager, nok mere et barn i deres øjne. Dertil hjalp hans ringe højde heller ikke på at fremstå mindre lille. "Jeg tror de anså mig for at være et føl-eh et barn. Men som de siger, Føl. Kentaurer angriber ikke føl, ligemeget hvad race de er. Så jeg slap med skrækken."

Det undrede ham ikke at hun var sulten. Han mærkede selv hvordan en svag rumlen havde knurret i hans mave og opfordrede ham til at tage noget at spise selv. "Ud over elverne, så er der ikke mange andre herude. Jeg har hørt om en kentauer der bor ved sølvfloden. Men ellers ikke andre."
Dorín smilede og fik skubbet sit lidt flyvske krøllede hår tilbage igen. "Desværre nok ikke. De unge holder sig gerne tæt på byen. Hvem har du været så uheldig at løbe ind i?" spurgte han så, og var lige så nysgerrig efter hendes historie, som hun var omkring hans.

"Vand, saft og mjød." svarede han, som han tog flasker ud af skabet. "Men noget siger mig, at du godt kunne bruge noget lidt mere standhaftigt end vand lige nu." dværgenes kærlighed for alkoholiske drikke galdte skam også Dorín, som foretrak at drikke mjød eller øl af forskellig art. Mjød var den let dyre del, men det smagte også derefter. Øl var han dog i mellemtiden løbet tør for. Han tog flaskerne med tilbage til bordet og fik dem sat fra sig sammen med krus. "Du tager bare det du helst vil havde, selvom jeg vil foretrække at du ikke bliver syg af alkoholen" han kendte ikke til hendes grænser, og hvis hun ikke var vant til alkohol, kunne det nemt gå hurtigt.