Azra holdte sig derfor at gnave i benet mens hun så fra den ene halvork til den anden. Måske det var orkerne hun skulle bruge mere tid med? De andre væsner hun var løbet ind i, var ikke så begejstret for hendes selskab, og nogen endda utrolig fjentlige. Noget som trolden havde svært ved at forstå. Nok var hun stor og stærk, men hun var ikke andet end et stort barn. Ikke sådan voldsom farlig og voldelig, selvfølgelig med sine egne gøremål sat vigtigst, men stadig ikke voldelig af sig.
Da et spørgsmål blev rettet mod hende, og Asha lod til at det var bedre at Azra selv svarede, fik hun slugt det stykke kød hun havde i munden, så hun nemmere ville kunne tale. Hvor gebrokkent det end lød. Hun rømmede sig lidt, før hun begyndte at tale. "Nej. Mig slet ikke kende dem. Mig kom til i.. i.. båd! ro båd." svarede hun så godt hun nu kunne, med sine manglende evner til krystalliansk. Det gik nu meget godt efterhånden, men det krævede også at folk talte til hende. Hendes troldesporg var nu hvad hun var bedst til. Hvilket nok i sig selv var klart nok. "Hvorfor du ikke mulighed for at komme tilbage? Du kom vel os i båd?" spurgte hun så bagefter. Altså nok manglede han sine rejsekammerater, men en båd var en båd. med mindre de var fløjet hertil. Selve tanken fik Azra til at bekæmpet et fnis. Hun kunne ikke forestille sig det særlig godt.
