Koda var mere eller mindre utilfreds med at blive hevet væk fra Falco's håndled og kiggede op på ham mens han betragtede hende. Koda ville gerne havde set vredt på ham, men af en eller anden grund var hendes blik bare koldt og manglede følelser. Koda var mere eller mindre blevet mæt af at drikke af Falco's blod men det smagte så godt at hun havde bare lyst til mere.
Et eller andet sted inde i Koda lå der også et had til Falco for at havde gjort det her imod hende. Koda's liv var hermed ødelagt ud fra hvad hun kunne tænkte sig til, aldrig mere sollys igen, hvor sørgeligt entelig.
"Jeg tilhøre ikke dig" mumlede Koda men fadnt sig alligevel i at blive mærket for livet af ham. Et eller andet sted vidste hun at fandt hun sig i hvad Falco sagde ville hun få mere af hans blod, men der var en anden side der skreg imod alt det her og hun burde holde sig langt væk fra blod og Falco.
"Hvad hvis jeg ikke drikker blod... hvad sker der så" spurte Koda forsigtigt og håbede et sted der var en vej uden om det her.

Falco så på hende og smilte" og for resten solys kan du godt tåle fordi det er mit blod du drak som det første, en ting jeg tænkte du gerne vil vide og jo det gør du " Falco rejste sig op og gik hen til en træstub der stod lidt fra dem.
" hvis du ikke for blod så bliver du udtøret og svag ligesom dette træ." sagde efterfulgt af at han hamrede sin hånd ned i træet hvorfor han lukkede sin hånd og tog noget med hen til koda, han satte sig på hug foran hende " det her sker" han åbnede hånden og han havde knust træet til noget fint bark der lignede støv. " først bliver du svag, og ikke har energi til at jage din føde, også bliver du mere og mere sort på kroppen også til sidst bliver du til støv. men det skal du nok lærer selv jo for du mener jo jeg ikke er din herre, så min pligt om at lærer dig op i at overleve den er ophævet, eller hvad? "

Koda blev mere eller mindre lettet over at høre hun stadig kunne tåle sollys og ikke bare skulle høre til livet midt om natten praktisk.
Koda kiggede noget på støvet i Falcos hånd og havde bestemt ikke lyst til at ende sådan. Men hun havde entelig heller ikke lyst til at drikke andres blod. Det virkede bare så forkert på alle tænklige måder.
Koda kiggede på Falco og vidste entelig ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun havde meget lyst til blot at spide ham med is og bare lad ham dø. Men Falco havde fat i noget om han skulle lære hende op.
"Jeg..." Koda vidste slet ikke hvad hun skulle sige og endte med at kigge ned i jorden og sagde lavt "undskyld.... herre"
Det var et ordenligt spark til Koda's selvtillid som menneske, eller nu var det jo vampyr, at skulle være under en anden.
"Kan jeg i det mindste nøjes med blod fra dyr" mumlede Koda lidt spørgerne og ville gøre alt for at undgå at bide et menneske.

Falco smilte lidt da hun sagde undskyld og kalde ham herre, han tænkte hun nok vil sige det på grund af det han havde fortalt, men alligevel troede hun på at det han sagde var sandheden.

Falco tog hendes hånd og så på den kort " du er sku en mærkelig vampyr, men jo du kan godt leve på dyre blod men jeg vil ikke anbefale det, for dyreblod gør der kun 80 % klar, så du vil aldrig mærke en vampyres fulde styrke hvis du vil leve på dyreblod, men det er dit eget valg, så kan jeg kun bruge dig til 2 ting. " Falco så koda i øjne, han kunne se hendes farve i øjne forandrede sig, og det var et godt tegn. falco rejste sig op rettede kort på tøjet og begynde at gå ind imod byen, han stoppede kort op vende hovedet tilbage imod hende " kom " sagde han kort og begynde at gå imod byen

Koda vidste entelig ikke helt hvad hun skulle stille op, hun havde ikke bedt om det her men var endt i den her mærkelige situation. Hun vidste ikke helt om det ville være optimalt på dyreblod alligevel, men hvordan kunne hun få sig selv til at drikke af andre mennesker.
Koda kiggede efter Falco som rejste sig op og gik imod byen og bad hende om at komme med, og hun skulle lige til at prøve at sige ham imod da hun entelig var på vej den anden vej, men gjorde det ikke og rejste sig og fulgte efter.
"Hvilke to ting mener du?..... Herre"
Det sidste havde Koda lidt svært ved at sige, bare tanken om at skulle gøre som Falco sagde var mere eller mindre ubehagelig.
"Og hvor er vi på vej hen" tilføjede Koda forsigtigt imens hun kiggede efter ham. Koda sørgede for at gå lidt bag Falco. Hun vidste ikke om det var det han ønskede, men hun havde en tanke om at han ikke rigtigt så hende som en der var på lige fod som ham.

Falco smilte endnu engang på grund af ordet herre " du behøver ikke at kalde mig herre koda " han stoppede kort og sådan at koda og ham gik ved siden af hinanden, godt nok var han en idiot og et svin overfor folk men nu var koda noget han havde skabt, så han vil hjælpe Koda hvis han mente hun fortjente det," de 2 ting at behage mig når jeg vil og forfører andre, forførelse vil være dit talent til at få føde fra et andet menneske, og vi skal ind til byen bare følg efter mig, og være stille " falco satte tempoet op på vej indtil byen og efter lidt tid var han inde i byen han hoppede hurtigt op på taget hvor efter han satte sig ned og så på koda " du skal lærer at være en rovdyr. kig ud over menneske mængden og fortæl hvad du ser hvem der vil være et nemt offer for dig og hvorfor han vil være det " alt dette var noget falco var nød til at vide før han lod hende klare sig selv.

Koda fulgte efter Falco og endte med at gå ved hans side men Koda blev ved med at holde sit blik ned imod jorden. Der var så mange tanker der fløj rundt i hendes hoved lige nu. Vampyr, sikke noget, det var hvad hun havde rodet sig ud i. Tanken havde jo strejfet hende da Falco havde tilbudt hende det, skulle hun blot omfavne det her eller hvad skulle hun.
Koda lyttede til hvad Falco sagde og nikkede lidt for sig selv og svarede "at behage dig når du vil er det samme som du er min herre... Hvad ønsker min herre så jeg skal kalde ham"
Efter at havde sagt det valgte Koda og tie stille som Falco havde bedt hende om. Hun fulgte med ind i byen og kiggede lidt op da Falco hoppede op på et tag. Det var ikke lige noget hun selv regnede med hun kunne gøre.
*Et godt offer* tænkte Koda for sig selv og kiggede ned af gaden hvor der var lidt mennesker.
Så kom tankerne om at bide disse mennesker til blods og drikke fra dem og det fik Koda til at bakke lidt bagud og se lidt nervøs ud. Hvor kom de tanker fra.
Koda sank en klump og prøvede virkelig at udvælge hvem der kunne være et nemt offer. Først kiggede hun på en kvinde med vare på vej hjem, men både den mængde vare og vielses ringen på hendes finger gjorde Koda ikke ville vælge hende. Hun ville jo være savnet hvis der gik noget galt.
Koda kiggede op på Falco og pejede hen imod en mand der spillede musik men ingen gav ham et blik eller penge. "Ham der... med musikken"
Koda havde ingen ide om det var rigtigt eller forkert.

Hvis der var noget som Koda behaget Falco med så var det at hun var så sjov, ikke fordi nogen synes det var sjovt men det synes Falco, " du kan kalde mig herre hvis vi er i et selvskab med andre ellers er det hr. salvator eller Falco og bare du gør hvad jeg siger når jeg siger det så skal det nok gå alt sammen "
han smiler lidt og kiggede kort selv på mængden af folk " ja musikeren vil være oplagt men vil du ha noget blod der ikke er behandlet med omsår, gætter på du havde kiggede på kvinden med ringen på fingeren, hende skulle du vælge hendes blod kan man næste dufte igennem årne på hende, det er helt sødt. " falco satte sig ned igen og lukkede kort øjne " prøv igen " det var langtid siden han havde oplært en i hvordan man klare sig som vampyr, men taget om det havde han ikke mistet, og snart skulle koda stå sin prøve.

Koda sukkede lidt over at det havde været det forkerte valg og hendes blik blev igen rettet ned imod gaden hvor hendes første øjekast faldt på en pige, nok omkring de 12-13 år og Koda kunne næsten dufte blodet herfra hvor hun stod. Hun rystede blot lidt på hoved og prøvede igen, det var jo bare forkert at skulle suge blod fra nogle der var så unge som den pige var.
Kodas blik faldt derefter på en mand i 30'erne som vel også var fin. Han så sund ud og han så nu også venlig ud. Måske var der chance for at charme sig ind der. koda pejede på maden og kiggede op på Falco
"Ham der... han burde også være nem at komme til at blive alene med"
Koda vidste ikke om det var rigtigt men det ville være hendes valg for hun ville slet ikke kunne tage blod fra nogle så unge som pigen havde været.
*Gad vide om Falco ville... Nej forhåbeligt ikke* tænkte Koda for sig selv.

Falco åbnede øjne og så på Koda og klappede lidt " flot meget flot, du har hørt efter hvad jeg sagde til dig, og bare rolig vi spiser ikke børn " han havde bemærket hvordan hendes krop skreg da hun så barnet, han rejste sig og stillede sig hen på kanten " så nu ved du hvad du skal gør ikke? " han pegede på ham manden hun snakkede om " ja ham der tag ham så og ikke noget med at snyde, tag noget af hans blod med tilbage til mig, du skal ikke tør din mund og tænder helt når du er færdig." Falco satte sig ned og ventede på at Koda vil nedlægge sit offer, han lukkede øjne og ventede.
Falco var meget spændt på om hun vil gøre det eller hvad hun vil, han troede mest af alt at hun ikke vil gøre det, men nu havde han sagt det til hende og han bestemte jo ligesom over hende så hun skulle gøre det

Koda vidste ikke helt om hun skulle grine eller græde over at Falco havde klappet af hende. Det var jo ikke normalt for hende at skulle udse andre mennesker som ofre der bare skulle havde taget deres blod. Og et eller andet sted havde Koda ikke lyst til at skulle overfalde denne mand, men der var alligvel noget i hende der ulmede efter hun skulle gøre det.
"Okay" sagde Koda til Falco og begyndte så at følge efter manden ned af gaderne. Der var mange mennesker på gaderne så her ville det ikke være særligt oplagt at bide ham, hvis bare hun kunne få ham ind i en gyde af en eller anden art.
Koda sneg sig forbi manden imellem menneske mængden og begyndte at gå imod ham og endte med at bevidst støde ind i ham. Han tabte sine vare og Koda lod sig falde ned på jorden hvilket entelig gjorde lidt ondt men hun tog det med.
Manden undskyldte hurtigt og begyndte at samle sine vare ind men Koda lod som om det gjorde virkeligt ondt i foden og han så straks bekymret ud og sagde "Er de okay"
Koda frem sagde i noget der kunne minde om en hulken "Min fod.."
Manden hjalp hende op og hun fik med hans hjælp haltet sig hen til åbningen af en gyde og lidt ind i den hvor hun lænede sig op af en væg og kiggede på foden og sagde smertefuldt Vil de tage et kig på den"
Manden satte sig på hug forhan Koda og begyndte at kigge på foden. Med et hev Koda manden længere ind i gyden og tog hurtigt fat om hans mund og hviskede i hans øre "Undskyld.. det vil gå hurtigt"
Hun bed sig fat i halsen på ham og begyndte at suge blodet fra ham. Smagen var igen overvældene dejlig, ikke helt det samme som Falco men det var godt. Hun sugede ham i et lille stykke tid før hun gav slip på ham og forsvandt ind i gyden.
Koda kravlede hurtigt op på taget af bygningen ved hjælp af sin is evne og vidste ikke om manden tilkaldte hjælp.
Koda skyndte sig tilbage til Falco stadig blodig om munden og fandt ham hurtigt og stod nu ved siden af ham. Igen vidste Koda ikke om hun skulle grine eller græde men sagde blot "sådan Falco.... det er gjort"
Der var lidt skam i Kodas stemme over hun havde overfaldt en uskyldig mand bare fordi Falco havde bedt hende om det, men hun havde kunne lide det et sted inde i sig.

Falco havde med det samme rejst ide hun gik i gang med at forfører denne mand, han stod og skyggede hende for at se om hun gjorde det ordenligt, da hun havde bedt ham og bare smidt ham, gik Falco hen og brækkede halsen på ham, hvorefter han hurtigt vende op på taget, alt det nåede han inden hun kom tilbage.

Falco åbnede øjne og kiggede på hende, han rejste sig på tog hans hånd på hende kind " meget flot han tog hans hovedet tæt på hende tænder hvor der var blod på, han slikkede blodet væk med hans tunge og smagte på det," ikke dårligt men husk en ting du er nød til at slå personen ihjel ellers vil personen sladre om dig også vil du være eftersøgt, og har hørt om en ny byvagt de har fået, han skulle være en træls fyr at have med at gør, han hedder vist Blake eller noget men ellers godt nok." han så blot på hende med et smil.

Koda stod helt stille som Falco rørte ved hende og slikkede blodet af hende. Det virkede lidt forkert men hun turde ikke sige Falco imod. Dog fik hun lidt store øjne som han bedte hende om at slå folk ihjel. Det var noget hun aldrig havde gjort.
"Det... det kan jeg da ikke" fremstammede Koda lidt overrasket og så helt forfærdet ud.
"Jeg kan ikke bare tage andres liv"
Koda ville ikke begynde på at slå folk ihjel. En ting var at suge blod fra dem men det var noget helt andet.
"Du må virkelig ikke bede det af mig" sagde Koda stille og kiggede ned på taget de stod på. Hun lød ynkelig og som en der virkelig ikke havde lyst til det.

Falco smilte lidt han havde ikke regnet med hun bare vil dræbe, men på den anden side hvis hun havde gjorde det vil hun nok være den første forvandlet vampyr der gjorde." havde heller ikke regnet med koda så bare rolig, det er ikke nemt at dræbe men du er nød til at tænke på dig selv, og mig for den sags skyld, vil du gerne være eftersøgt eller vil du ha at jeg bliver det?." selvom hun sikkert var ligeglad med ham, så vil det gå ud over hende hvis der skete ham noget.

han så på hende og smilte igen " nå hvor vil du hen hvad siger dit hjerte som snart ikke banker for noget mere, sig mig engang har din mad og børn eller noget".

koda bed sig lidt i læben mens hun kiggede halvt op på Falco, hun kunne stadig ikke tænke sig at komme i problemer men heller ikke at dræbe nogle. Det her var bare ikke en situation hun brød sig om at stå i.
"Jeg vil jo heller ikke... altså... men et liv" Koda stammede lidt for hun havde tanker om at slå folk ihjel i hoved og det var bestemt ikke noget hun brød sig om.
"Jeg ved ikke hvor jeg vil hen længere.... Og jeg har ingen familie"
Koda var faktisk ret ensom men det gjorde hende ikke noget. Det var faktisk ret rart at hun ikke havde familie at hænge sig op ad.

falco tog fat i hende skulder og så på hende " hører her Koda du har fået et nyt liv du er nød til at gøre hvad jeg siger til dig ellers overlever du ikke, altså det er perfekt du ikke har nogen familie " falco slap hende og kiggede blot på hende " tro mig når jeg siger det jeg siger, men du skal nok vende dig til det en dag, men nu er det dig der bestemmer hvor vi skal hen, og du skal vide denne vigtig ting, man nævner ikke navnet på sin skaber til nogen hvis man bliver fanget, og du skal vide du kan altid opsøge mig mit blod du har i dig vil fører dig til mig." Falco så blot afventende på hende.

Koda lyttede til Flaco tale og det han lagde hånden på hendes skulder gav hende en følelse af at det skulle nok gå alt sammen på en eller anden måde. Men på en måde virkede den følelse også helt forkert lige nu.
"hvad end du siger.... herre" mumlede Koda der igen var blevet mindet om at hun mere eller mindre tilhørte Falco lige nu og derfor følte sig meget underdanig.
Og hvor ville hun hen, jo hun var da på vej nord på da hun stødte ind i Falco og alt det her skete, men hun kunne jo ikke have Falco med når hun skulle igennem sit ritual.
"Jeg... jeg var på vej nord på... for at gennemføre et ritual... så min ene evne dur et år endnu" sagde Koda stille men vidste ikke rigtigt om hun længere var fortjent den evne.

Falco så på koda og smilede " hvad end du vil må du gør du skal nok lærer at dræbe før eller siden, mest for din skyld, din tøst vil vokse jo længere tid du er vampyr. og du vil en dag opsøge mig igen." falco trak hætten over hovedet og begynde at gå i den modsatte retning af koda " jeg vil lade dig fortage det du var i gang med, men husk du er en anden person nu, du har en tung last på din ryg nu, og husk du vil altid kunne opsøge mig, jeg er trodsalt din pest." falco hoppede ned fra taget og væk var han.




//out

Koda stod tilbage efter Falco havde efterladt hende og hun så lidt efter ham som han forsvandt. Hendes nu røde øjne var helt kolde og tomme og hun vidste at den her nat var en hun ville havde fortrukket ikke var fundet sted.
*Vampyr... hvorfor mig* tænkte Koda for sig selv som hun begyndte at bevæge sig længere nord på. Måske kunne det tage en lille uge til hun var fremme ved bjerget hvis hun var hurtigt.
Tanken om at skulle suge blod var både skræmmende men de nye instinkter hun havde fået sagde det var behageligt.
Koda hentede sin oppakning og begyndte at drage videre, ville hun nogen siden opsøge Falco igen var uvidst eller om han ville opsøge hende.

//out