Denaro nikkede. Hvis spydet stadig var intakt skulle han nok finde det. Han havde trodsalt fået det specielt lavet, og ikke nok med det, så var en del af hans... Ja en del af hans hvad?
Denaro stoppede op. Han vidste der var mere til spydet en blot dets metal og sandet i kernen, men han kunne ikke huske hvad. En hånd gled til hans hoved, som han prøvede at genkalde hvad det var, men intet dukkede op. I hvad der føltes som lang tid stod han der, med en hånd til panden og tankerne langt væk, men med et skubbede han det væk. Huskede han det ikke var det ikke vigtigt, til trods for en advarselslampe skreg i hans indre.

Han vendte sig imod Samson og smilte. Hans blik var ikke længere hårdt, men muntert. Så længe det var på plads havde han ikke mange krav tilbage.
"I såfald er der kun to andre ting vi skal have på det rene."
Denaro gjorde et udfald med hænderne, som var de gamle venner der hyggesludrede.
"For det første tager jeg ikke imod ordre, jeg giver dem..."
Begyndte Denaro med et legende tonefald.
"Du er øverstbefalende og dit ord er lov, men ud over dig, så vil jeg vide at resten af banden lytter når jeg taler."
Han krydsede hænderne foran kroppen og lagde hovedet let på skrå.
"Det hjælper også til at vi undgår uheld."
Der var lagt et bevist tryk på det sidste ord, og der burde ikke være nogen tvivl om hvad han mente. Han brød sig ikke om at blive modsat, men elskede at kappe hænderne af folk. De to ting spillede kun sammen på en måde.

"Den sidste ting er meget simpel."
Sagde Denaro og lod tungen glide hen over læberne. Dette var hvad han havde set mest frem til.
"slaver, fanger eller hvad end der er muligt. Jeg vil have en sendt til mit værelse ved hver fuldmåne. Ingen spørgsmål stillet og ingen forventninger til de vender tilbage. Hvis du kan give mig de to ting, så har du alt min magi til rådighed."

Samson var udemærket klar over, at Tara tvivlede stærkt. Hvis hun derimod havde lyttet lidt mere til hvad det var, han egentlig havde sagt, så havde hun ikke sendt ham det blik.

*Jeg sagde klart og tydeligt, at ingen skulle bryde sig ind i hans hoved. Jeg sagde ikke at noget ikke måtte bryde ind!* Tænkte han roligt til Tara. Selv i hans tanker, var det det samme kølige, rolige toneleje, som overfor Denaro.

Samsons øjne skinnede let. Det andet krav, var han bestemt ikke tilfreds med. Ville Denaro overtage styringen?
En lav brummen slap Samsons strube. Han missede med øjnene. Hvor vågede han at skulle til at parere ordrer? Det var tydeligvis kun det andet krav, nu ventede Samson blot på at høre det sidste.

Nu skulle Samson også til at give Denaro sine slaver? Sine fanger? Nå ja, fanger var jo egentlig fint nok. Tilsyneladende kunne han vidst nok selv vælge. Han kunne nemt skaffe slaver. Det var ingenting. Alligevel var han ikke meget for blot at videregive kød, som han selv kunne slå ned på.
En utilfreds stilhed bredte sig omkring Tyren. Han tog sine hænder bag ryggen og rettede sin ryg. Han vendte sig rundt og gik et par skridt væk fra stedet, stoppede op og kiggede direkte ud i luften.

"Du ved vidst slet ikke hvor meget jeg rent faktisk kan skaffe, men hvem vil af med sit yndlings legetøj?" Samson stemme var helt rolig.
Der gik et øjeblik før han vendte sig en halv omgang, og stod med siden til og stirrede stift mod Denaro. Hans blik ændrede sig. Hans pupiller blev mindre og han fortsatte sin snakken i et hastigere tempo.

"Du kan æde løs, slå ned på fanger som jeg sender dig, hore i mit horehus uden at dræbe... men om du nogen sinde ville kunne få mine medlemmer til at adlyde dine ordrer med min tilladelse..." Samsons stemme var blevet mere bidende at høre på, det var tydeligt at bandelederen ikke fandt nogen som helst fordel i dette. Desuden.. Denaro havde heller ikke det store at byde på nu, i følge Tenebris.

Han rettede sig så op, gik et par skridt frem og stillede sig næsten på den samme plet som tidligere.

"Og det troede du at jeg ville gå med til? Nuvel, du kan jo altid forblive siddende her.. Jeg har bestemt ikke travlt." Bemærkede Samson og hævede brynene let. Han trak på smilebåndet. Han følte alligevel at han havde fat i tråden i den sidste ende. Hov, det havde han jo også!

Denaro smilte blot mens Samson rasede ud. Han lænte sig imod tremmerne og ventede på den store mand fik talt færdig, alt imens han morede sig. Det var ret sjovt at se Samson gå igang med en af sine monologer, blot for at erklære den ugyldig når han blev færdig.

Efter Samson havde talt færdig afventede Denaro et par sekunder for at se om der skulle komme mere, men da dette ikke var tilfældet rettede Denaro sig op og begyndte at tale.
"Som du dog kan snakke"
Denaro kløede sig kedsommeligt i nakken alt imens han gav Tara et veltilfreds blik. Nu var hun advaret, kom hun i nærheden af hans tanker ville han finde sig i sin gode ret til at skille krop fra hoved. Ligegyldig om formuleringen var dækkende eller ej. De vidste udmærket hvad han havde ment.
"Men om du har indset det eller ej, så mangler du en hærfører. Måske har du endnu ikke folk nok til at mærke det, eller også er det simpelthen fordi du aldrig har været i åben krig, men før eller siden vil du indse at du skal have en mand der kan føre dine folk i kamp, alt imens du holder rollen som leder."
Denaro talte roligt. Han vidste Samson ikke havde andre generaler. Hvordan han vidste det vidste han ikke, men han vidste det.
"Og hvis vi skal tage et roligt blik på det finder du ingen bedre end mig til den rolle, og selv om du måske ikke tror det, så er der ingen du kan stole mere på end mig."

Denaro lænte sig frem imod tremmerne igen, mens han lod et let smil glide over læberne, som sagde han - your move slamse - med blikket. Hvad end Samson troede det eller ej, så havde Denaro ingen grund til at forråde ham. Han havde faktisk slet ikke lyst til det takket være Tara. Nej han ville næppe få samme mulighed for at plyndre og hærge, som Samson kunne give ham. Og at gøre det for andre, tjoh det kunne vel være ganske sjovt. Han trak på smilebåndet da tanken om at sparke en dør ind med ordene. 'I den røde tyrs navn jeg dræber dig!' skød gennem hans hoved.

Elveren fugtede kedsommeligt læberne og gav sig til at studere neglebåndene på sine fingre, mens hun uopmærksomt hævede et øjenbryn imod dem. Hun trængte til et langt varmt bad, det var hvad hun havde behov for, de sidste dages manglende søvn og aktivitet havde sat sine spor.
Da Denaro gav sig til at nævne sine betingelser ændrede hendes udtryk sig dog voldsomt og et enkelt hånligt fnis undslap de lyse læber, hvad fanden regnede han med? Om så Samson gav ham dirigerstaven til hele borgen havde hun ikke i sinde at løfte en finger for psykopaten, og selvom hendes loyalitet lå hos Samson var der begrænsninger hvor meget Tyren ville kunne dele ud af den.

Elveren trak kappen tættere omkring sig, Denaro kunne sikkert ikke føle kulden i kælderen, men det kunne hun uden problemer og uden muskelmasse og fedt var der heller ikke meget til at holde på varmen. Desuden blev hun rastløs af at stå der, uden tågen havde Tara været tre skridt foran og havde allerede nu haft en idé om hvordan det hele ville udarte sig, men takket være dén var hun på bar bund, som alle andre.

Til sidst kunne hun dog ikke holde mund længere og rystede opgivende på hovedet.
"Dig? Som hærfører? nu må jeg le! Sidst jeg tjekkede klarede Samson fint at holde styr på sine mænd under kampen med Mørkets Lord. Tror du selv at der står lignende udfordringer for døren? Så er du da mere uopmærksom end jeg havde regnet med! Din magtliderlighed må du nok lægge på hylden Denaro, i hvert fald til du har bevist dit værd!"
Knurrede hun så, på dén måde kunne hun give Denaro lange udsigter og måske få lagt emnet på hylden inden Samson begyndte at få gode ideer.

Selvom Denaros ord kunne have fået Samson endnu mere op i det røde felt, lod han dem alligevel fare ind af det ene øre og ud af det andet. Han begyndte at slappe af igen. Han havde dog endnu nogle spændinger i kroppen - specielt i sine overarme.
Samson overvejede først tanken om, at Denaro kunne lede diverse småkrige, for at lade byen føle konstant frygt. Taras ord, fik ham dog til at føle, at han kunne tingene selv, og slet ikke skulle ende på sit værelse, lukket inde, og komme på diverse kommende kampe, som resten af slænget ville få fornøjelsen af at udkæmpe.
Han rettede sig en anelse i sin stilling, og følte sig som en god leder, samt krigsleder. Det fik ham rent faktisk til at få et lille smil på læben, efter det nærmere usynlige skulderklap.

"Jeg synes pludselig, at dine krav er blevet meget mindre, Denaro?" Hans ansigtsudtryk var atter gået hen og blevet en smule strammere, dog var hans udstråling ikke til at tage fejl af. Han nød godt af Taras ord, selv et stykke efter at de havde undsluppet hende.

"Nok står det i min magt at give dig nogen anderledes roller, men det er bestemt ikke min mening i første omgang. Vi må se tiden an, og om hvordan det hele udarter sig. Vi skal se, hvor godt du passer ind til os. Hvordan din loyalitet ligger. Hvis du så meget som sætter en finger, eller et sandkorn på nogen af mine medlemmer, er du færdig. Mulighederne for dig og din fremtid, er store igennem RT, og det ved du. Nu er det bare din opgave at vise os andre, at du er klar over det." Brummede Samson og tilføjede derefter.

"I og med at du lige er vågnet, vil jeg ikke lukke dig ud endnu. Du kan have nogen aggressioner som ville være dumdristigt at vise. Der vil derfor lige gå en halv dag, før det kommer til at ske." Afsluttede Samson og begyndte nu at tage et par skridt over mod døren.
Det var ikke meningen at dette skulle være en længere samtale. Denaro skulle vide, at tingene ikke lå til at blive diskuteret, men at de var, som de var, og kortene var fastlagte.

Denaro smilte, det var underholdende at lege med Samson på denne måde. Og Tara for den sags skyld. At han kom ud var han ikke i tvivl om, hvornår var spørgsmålet og tilstanden kunne variere. Det var derfor ikke så vigtigt at sikre han kom ud, men nærmere hvordan han kom ud.
"Så jeg skal bevise at jeg er værdig?"
Denaro klukkede. Det kunne blive sjovt.
"I så fald lad mig komme med et forslag vi begge får fordel af"

Denaro stod stadig lænet imod tremmerne. Hans blik var på Samson, Tara var ugyldig, kunne hun ikke trænge ind i hans hovede, så var hun lige så ufarlig som en 5 årig pige.
"Send mig på en mission, hvis resultatet er tilfredsstillende, så giv mig en indsatsgruppe. 3-5 personer vil være rigeligt og ordren bliver ved at ligge i dine hænder. Min rolle er blot at lede dem i kampen."
Han behøvede ikke mere. Han kendte Samsons styre. Så længe han havde kontrol over 2 personer stod han højere stillet end nogen anden med undtagelse af Samson. Og det var alt han behøvede.
"Bryder du dig ikke om tanken, så giv mig en opgave jeg ikke kan klare."

Der var en udfordrende tone i Denaros ord, hans tanker om hvad han ville kunne gøre var ubegrænsede. Han regnede ikke med at Samson kunne finde ham en opgave, som han ikke kunne klare.
"I begge tilfælde ender jeg som et sværd i din hånd."
Fristende han mens hænderne gled hen over de kolde tremmer.