Trixter kiggede kort op mod himmelen, hvorefter han igen så på elveren. Jeg mener ikke at det er så langt ensom hvis du skulle helt til hovedstaden. sagde han roligt og smilede til ham, dog med en lidt lumsk undertone. Jeg tror der er måske ti kilometer. Der omkring. fortsatte han roligt.

"Hovedstaden?" Renaéls stemme lød overvejende. I hovedstaden kunne man få sig et varmt måltid mad på en kro. Og en blød seng og sove i. Måske endda en kropige til at varme sengen op.

Hans blik gled frem og tilbage mellem de mørke træer og vampyren. Der var et eller andet lusket over hans smil. Desuden var 10 kilometer alligevel et pænt stykke vej. Især når man ikke var den bedste til at finde rundt i skoven.
"Det kunne man naturligvis gøre.." sagde han med et nervøst smil. Han prøvede at lyde som om det ville være en smal sag at spadsere 10 kilometer gennem Mørkets Skov ved nattetide.