Han kunne ikke forstå at man kunne være mistroisk over for magi. Jovist, så var der nogle magikere der var farlige at møde, hvis man ikke vidste hvordan man skulle angribe sådanne folk uden at blive ristet med det samme, men for ham havde hans magi reddet hans liv utallige gange. Godt nok ikke første gang, var magien endnu ikke havde grundfæstet sig i hans skrøbelige menneskelige krop. Englekroppen virkede langt stærkere og mere modstandsdygtig. Han var blevet en farlig modstander.

Han havde ryggen til Kijara mens han stadigvæk plejede sine vinger og rettede de skæve fjer ud, hvis de kunne rettes ud. Han vidste at de tabte fjer ville gro ud igen. Så længe ikke for mange af hans svingfjer var ødelagte, så skulle det nok gå. "Elvernes lande er også nogle smukke steder at besøge." kommenterede han på hendes udsagn. Elverne var et folk der var værd at besøge. De var nogle dygtige folk, selvom de også var meget stolte. Sidst han havde besøgt ham havde de ikke megen tillid til ham, siden han dukkede op i fuld rustning.

"Min rejse hertil er ikke noget værd at prale om. En flugt fra mørkets horder. Mange af dem holder ikke af Elverly. Et nogenlunde sikkert sted at nødlande." Det lød meget til at han blot slog det hen som en bagatel, selvom det havde været en noget voldsom kamp. Enhver som ikke ville have haft helende evner ville aldrig være kommet så langt væk fra sådan en kamp. Guderne måtte vide at han knap nok selv havde nået over Elverlys grænser inden han var på vej ned mod jorden.