"Han er skam et almindeligt menneske. Men det er ikke naturligt... Jeg kan ikke helt huske sammenhængen... " Sagde han med en hovedrysten. han havde ikke ligefrem lyst til at hygge snakke i denne situation.
"Mit navn er Luca. Forsøg at husk det; du ser for ung ud til at begynde at glemme spå hurtigt," fnøs han.
"Og giv så slip," snerrede han og vred sig i et forsøg på at komme fri.

Kazoya slap langsomt, og så lidt tænksom ud.
"Men der er noget dæmonisk over ham, mener du?" spurgte han mens han strakte sine arme kort..
"Luca... Ja, det lyder også bedre end prinsesse.." han smilte veltilfreds med et nik. hans blik gled ud på gaden foran dem.. overvejede kort om han skulle fortærre et forbipasserende menneske - ligesom han før overvejede dette.. Men nej.. nu ville han lige snakke lidt med Prinsesse Luca..

Luca ønmede sine håndled lidt og så surt på dæmonen foran sig, der stadig ikke havde præsenteret sig selv.
"Nej, bare lidt skitsofreni, mareridt og bipolaritet," forklarede han.
"Måske du ville overveje at præsentere dig selv siden du nu har kastet din interesse på mig?"
Dæmonen foran ham var tydeligvis primitiv og fulgte sine lyster. Lidt som Luca... bare uden charmen. Dog virkede han for intelligent til at lade sig manipulere. Og aggresiv nok til at straffe Luca hvis han forsøgte på at manipulere ham.
"Uanset hvad så tror jeg vores veje skilles her. Jeg er på vej hjemad og fremmede er ikke tilladt," Sagde han og vendte sig for at gå.
"Godt at møde dig prinse-fyr," sagde han som afsked og rullede med øjnene. Øgenavnet virkede passende når han nu var begyndt at kalde Luca prinsesse, og når han egentlig lignede en smuk, men ondskabsfuld prins.

Kazoya slap en lav latter, helt nede fra mellemgulvet af.. Luca skulle ikke tro at han kunne slippe væk. Med en elegant bevægelse strøg han ind og afspærrede den anden vejen.
"Hør nu her min lille pige.." lød det fra ham med et af de lavtfrastammende grin.
han trak fat i hans håndled, og nærmede sig den andens ansigt, så deres pander mødtes.
"Mit navn er Kazoya... Tror De, at De kan huske det?" spurgte han dæmpet, med et intenst blik hvilende ind i den andens øjne.
"Ham din lille elskede lyder til at ligge inde med en hel del problemer.." sagde han i en rolig tone, lod en hånd glide blidt hen over den andens kind.
"Man siger jo, at sindssyge kan helbredes hvis blot man har de rigtige midler..."
Der lå en mærkværdig forførende undertone over hans ord.. nærmest som hvis han forsøgte at lokke Luca på afveje.. Men det at det virkede så åbenlyst, hang ikke sammen med situationen hvis han virkelig forsøgte at manipulere Luca..

Luca skar indvendigt en grimasse. Var Kazoya virkelig i tvivl om hans køn eller skulle han bare være provokerende? Eller måske var han i virkeligheden bare dum?
"Det er ikke mig der er glemsom," Svarede han spydigt. Han havde aldrig stået i en sådan situation før. Han lod sit temperament løbe af med sig, imens den anden skruede charmen på. For mærkeligt....
"Og min herre har ikke brug for helbredelse," svarede han med rullede øjne.
Han var begyndt at blive utoldmodig. Kunne han da ikke få lov til at gå?
"Hvad skal der til før du lader mig være i fred? Er du ude efter sex eller hvad? for så lad os da få det overstået! jeg har travlt!"

Kazoya blev lettere overrasket over Lucas svar. først så han chokeret ud, men så gled udtrykket over i latter, mens han trådte tilbage.
"Den slags behøves jeg ikke bede om. Det tager jeg hvis jeg vil.." svarede han med et grin.
"Det er Dem jeg finder interesse i.. Det er sjældent man støder på interessante væsner med et kønt ydre her i landet..." han lod en hånd stryge de vildredte hårlokker tilbage hen over hovedet, skønt de dog snart gled frem igen..

Luca kastede irriteret med hovedet og hans gyldne hår svingede frem og tilbage, med den opstigende månes stråler reflekterende i det.
"Hvordan mister jeg så din interesse? Jeg vil gerne videre her," Sagde han og rullede med øjnene. Det var temmelig kedeligt bare at stå her og konversere med en dæmon bare fordi han fandt ham interessant. Specielt når han ikke selv havde noget spændende at sige.
"Jeg er ikke specielt interesseret i dig, så hvis du vil have mig undskyldt vil jeg gerne kunne bruge min fri nat på noget spændende. Ikke en eller anden psyko der er nød til at tvinge folk til at snakke med sig.... Det er temmelig ynkeligt," Sagde han irriteret.

Men Lucas fornærmende ord bed slet ikke på Kazoya... Der var noget forskruget over ham, som ikke rigtig passede ind i de normale forestillinger om verdens sammenhæng..
"De er nu kær... Den måde De tror De kan forsvare Dem ved at have en ubehøvlet tunge.." Kazoya trådte et skridt tilbage..
"De er måske på vej tilbage til Deres elskede herre? Trist at mennesker bliver gamle, hva?" hans blik hvilede udfordrende på den anden..
"Rynkede, gråt hår... Menneskets ældningsprocess er facinerende... ikke? Trist at man ikke kan beholde Dem unge og friske, hva? - Eller kan man?" hans øjne hvilede fortsat på den andens irritable ansigt, inden han bare vendte sig om for at lade sin gang lægges mod to høje lerbygninger.. Luca var spændende jo, men Kazoya havde også sin grænse for hvor længe han gad blive hængende ved folk der bare blev ved med at gentage det samme om og om igen.. I længden kunne det godt gå hen og blive kedeligt.. Så var det langt mere spændende at jagte friskt kød som kunne spises.. Og Kazoya regnede ikke med at en incubus smagte særlig godt..

Luca så forvirret efter Kazoya. Gik han nu..?
Han var udemærket klar over at det sidste skulle være en provokation til at vække Lucas opmærksomhed. Han forestillede sig Lune som gammel og gøs. Bare tanken om at han blev bare lidt ældre end den alder han fik nu... Den var uliderlig. Hans unge krop var en del af hans charme.... Hvad mente Kazoya med at man kunne holde dem unge? Hvad skulle det betyde...? Kunne det virkelig lade sig gøre? Han knep øjnene sammen. Enten det eller også ville han bare narer Luca til at vise interesse... Det var en chance han måtte tage.
"Hvad mener du?" Spurgte han hastigt inden den anden nåede for langt væk. "Kan man stoppe ham fra at ældes... uanset hvilken alder han har?"

Kazoyas læber blev indtaget af et roligt smil ved Lucas pludselige interesse.. Naturligvis var det hans intention at provokere den anden til at vise ham interesse.
Han så sig hen over skulderen..
"I det her land, er intet umuligt.." lød det fra ham med et roligt smil..
"Der er flere måder at gøre det på.." han vendte fronten mod den anden, lod armene glide om bag nakken mens han betragtede den anden..
"Jeg har hørt at der skulle ligge nogle magiske kilder... Men det er de færreste der kenders deres lokation. Én af disse som ved det er... ups.. der sagde jeg vel næsten for meget?" han lo en smule hånende..
"Og ellers er der jo ønskebrønden.. ikke alle ønsker går i opfyldelse, men flere har dog været heldige..." hans hånende udtryk gled over i et medlidende blik, som hvis den anden virkelig bare var ynkelig ud over alle menneskelige og umenneskelige grænser..

Luca lyttede og nikkede. Ønskebrønden...? Virkede den slags overhovedet? Han så skebtisk på Kazoya... Måske det var et forsøg værd... Hvis bare den anden ville lade vær med at glo på ham som om han var en ynkelig skabning.
"... Hvem kender til de kilder?" SPurgte han og knep øjnene sammen. Det var tydeligt at Kazoya ikke taldte over sig men gjorde sit bedste for at vække Lucas interesse. Ret så provokerende, men det virkede jo trods alt...
Han havde pludselig brug for at vide det. Han ville ikek ahve at Lune blev gammel... Eller ældre overhovedet. Mon ikke den anden ville glo på ham endnu mere hvos han vidste hvor ung Lune egentlig var? Bare fordi Luca kunne lide dem lidt unge... Ihvertfald foretrak han Lune sådan...

Kazoya så med et seriøst udtryk på Luca.
"Hvad får jeg ud af at fortælle Dem det?" spurgte han uden tøven.. Jo, han kunne da sagtens fortælle det til Luca! Selv vidste han ikke hvor de lå, men ham den der charmetrold der ejede alle de tøsehjerter, vidste det helt sikkert!
- Men Luca skulle da lige give sit bud. Hvad ville han ofre for sin herres ungdom? Kazoya forsøgte at vurdere hvor gammel denne fyr mon måtte være. 30 måske? nah.. 25? nok mere deromkring!
"De må hellere gøre det umagen værd for mig, ikke sandt?" hans læber antog et sleskt smil, inden han langsomt gik frem mod Luca igen.. den blege hud på hans nøgne, blodindsmurte overkrop lyste nærmest op i mørket, fremstod fin og blød; hvilket slet ikke passede til hans ellers brutale fremtrædning. Skønt den sorthårede virkede meget maskulin, så var hans kropsbygning faktisk temmelig smal, slank og lang i det; også selv om Luca var højere end Kazoya. Ja, den sorthårede havde uden tvivl været en spejls i sin barndom og tidlige teenagealder; og den bygning han nu havde, passede meget godt til en ung fyr på nok kun 18-20 år. Generelt kunne Kazoya sammenlignes med en ædelsten som kun lige var blevet gravet op af den beskidte jord; han manglede at blive slebet og pudset, for at kunne stråle med den skønhed han egentlig besad.

Luca sukkede. Selvfølgelig. Lige som alle andre dæmoner krævede Kazoya noget for noget. Men hvad i al verden var denne ude efter? Han havde selv slået fast at sex var noget han kunne tage hvis han ville have det og penge var vidst ikke det han havde brug for... Hvis man tog havd man ville have var der vel intet behov for penge....
Han sukkede. Hvad ville denne have fra ham? Hvorfor var han overhovedet interesseret? Det eneste han havde gjort indtil nu var at snakke... og så lige kysse ham... Luca tøvede...
"Du kan få mit selvskab resten af natten... er det fint?" tilbød han. Han vidste ikke hvad han ellers skulle finde på... det var måske ret så irriterende at skulle spændere sin fri nat med den psyko, men alligevel... han måtte vide det.
"Om vi så bare skal sidde og snakke..." sukkede han. Det kunne godt blive ret så kedeligt.

Kazoya så overvejende på Luca, men smilte så blot med et lille grin.
"Fin handel; men jeg vælger at gemme Deres tid til et andet tidspunkt; medmindre De altså ønsker at tage med på jagt?" han strakte sig kort, skuttede sine skuldre.
"Jeg vil opsøge Dem igen, så vær beredt." lød det advarende fra ham med endnu en af de der lattere nedefra mellemgulvet af.
"Men ham De skal søge er ingen ringere end Lysets konge... Ja jeg tror da nok han stadig er konge?" Kazoya så pludselig ud til at være i tvivl, men trak da bare på skuldrende.
"Hans navn er Cassa G. Nova.." Kazoya smilte let i en udfordrende mine.
"De kan finde ham der hvor folk har brug for ham. Han siges at være smuk, så De er nok ikke i tvivl når De ser ham."
Det var alt Luca fik at vide. Selv havde Kazoya aldrig set eller mødt den omtalte, men det var svært ikke at vide noget om den slags folk, når man nu havde været efterlyst så længe...
Kazoya trådte helt hen til Luca igen, og med et solidt greb i den andens hage, plantede han et kys på hans læber, som dog hurtigt blev sluppet igen.
"Ha´det så længe." lød det så som det sidste, inden de mange horn skød ud over alt fra huden, neglene voksede til lange klør og de sorte aftegninger viste sig på hans krop. uden et eneste ord mere, satte han i løb, og forsvandt op af en mur, op på taget og væk. De lange sorte klør var blevet brugt som redskab til at komme helt op på taget.
//out