Hun havde haft halskæden i lang tid, men der havde aldrig været noget før, det var først nu det begyndte at ligge sine magiske kræfter på hende, hvilket det i stilhed havde gjort i den tid hun havde haft den.
Hendes vejrtrækning var tung og hun kiggede over på den anden med de tofarvede øjne, det var som om hendes krop blev overtaget for hun kunne ikke styre sig selv lige nu.
Der kom et hyl mod månen som nu stod klar på nattehimlen, men som hun skulle til at angribe den anden tog hun et skridt og magien forsvandt ind i halskæden igen, idet hun langsomt blev sig selv igen og faldt ned på knæ.
hendes øre hang og hendes tøj var flænset.
hun kom med et host og sjovt nok hostede hun blod op, hele hendes krop var ødelagt indefra og hendes healings evne var også ude af kontrold så de sidste kampe hun havde været i hvor hun var blevet skadet, var ved at komme frem på hendes krop nu, både udventigt og indventigt.
Sår og rifter begyndte at komme frem hist og her.

De hun faldt til jorden slyngede han hurtigt sine sværd tilbage i deres holdere inden han sprang frem. Med et hurtig bevægelse kastede han sin ene hånd om bag hendes hovede for at gribe låsen og tvinge den op med et hurtigt klik, inden den anden hånd ville levere et slag med handsken så kæden ville flyve væk fra Foxy.
Bevægelserne var præcise og hurtige. Det var tydeligt at halskæden begyndte at reagere, måske på den viden hun var begyndt at optage. Fornemmede den at hun ville holde den fra sin herre? eller frygtede den at hun ville levere den tilbage?
Det virkede mest af alt som om smykket havde sin egen vilje, men det var ikke til at sige hvad det var den ville. I hvert fald ikke uden at vide mere end han gjorde nu. Han måtte lære noget mere, men var der overhovedet bøger, der kunne fortælle om dette? Han tvivlede, men han var nød til at finde spor. Han måtte finde smykkets skaber. En smed, en magiker. Et eller andet, der kunne give ham en ledetråd til hvad der forsagede disse udsving.
han gjorde det dog ikke fordi han følte sig forpligtet, men hans tørst efter viden ledte ham frem.
En tanke strejfede ham. Måske var det slet ikke halskæden der angreb pigen. Måske var det pigens magi, der gik i konflikt med halskæden og forvandlingerne var et forsøg på at tvinge halskæden af kroppen fordi hendes magiske kraft følte sig truet?

Men så nemt var det heller ikke at få fat i det lille smykke, nej for da han var ifær med at forsøge at få låsen op, fik hun grebet fat i hans hånd og klemte til, hendes klør borede sig ind i hans hud ved håndledet og hendes hovedet løftede sig op.
Der var det hendes øjne nu igen åbnede sig og hun begyndte nu at blotte hendes tænder i en faretruende knurren.
"du rør den ikke!" kom det hæst fra hende.

Ørende røg tilbage på en truende måde og hun hoppede om bag den anden, hvorefter hun fik den andens arm med og fik den slynget med om bag ryggen i et fast greb. (ok ?)
Dog viste hun ikke hvor mange våben han havde på sig, eller hvor de sad så hvis han have et trick i ærmet kunne han sagtens gøre det, men halskæden sad stadig fast rundt om hendes hals.

Ja det havde været for let, men Trace var ikke typen der lod sig fange. Med en svirpende bevægelse flyttede han sin hånd og lod pigen gribe den tomme luft. Hans venstre arm greb om sværdet ved hoften idet hun sprang bag ham, men det skulle ikke hjælpe. Om hun angreb forfra, bagfra eller fra en hvilken som helst anden vinkel, ændrede intet.
Ved et voldsomt ryk skubbede han skaftet imod jorden, så skeden, der holdt sværdet, blev slynget i vejret så den med forstørret kraft kunne hamre imod hendes hage og sende hende flyvende. Han vidste dog at hendes muskelmasse var større end hans, så han satte samtidig af fra jorden og skød fremad, ud af hendes rækkevide inden han endelig trak sine sværd igen.

Med en roterende bevægelse vendte han sig rundt og lod blikket falde på tøsen.
"Så du har endnu ikke indset du ikke kan styre dens kraft?" Spurgte han med et køligt blik.
Sværdene var hævet til kampposition, men ikke nogen traditionel. Nej han brugte sin egen stilart, da de fleste andre lagde vægt på at den ene arm var bedre end den anden. En svaghed han fra naturen ikke var født med.

med det samme den anden slog sit sværd eller holderen ud efter hende nåede hun at flytte sig og stod nu og knurrede højlydt af den anden.
Sårende på hendea arme og hist og her på resten af hendes krop, var der stadig og det var som om hun ikke helt var hende selv mere...
der kom et grin fra hende idet hendes ene røde øje gløede som fanden og hun slikkede sig nu om munden
"sjovt jeg syndes ellers denne kraft er enestående, jeg har aldrig før følt sådan en styrke, det som om noget inde i mig som længe har ligget i dvale nu er vågnet" kom det fra hende og hun kiggede nu på hendes klør.
Men hun var lang fra sig selv, der løb en tåre af blod ned fra hendes øje der var rødt, det normale øje viste stadig nogle af hendes følelser, som stadig var lidt tilbage.
Hun ville væk, finde en der kunne hjælpe hende og ikke den opblæste nar som vare ville have smykket for sig selv.