Tankerne fløj tilbage på den menuliste knægten havde opremset tidligere. Hvad havde han lyst til?
"En øl mere" Sagde han og smed pengene på bordet med det samme. Han foretræk at betale med det samme, på den måde vidste han præcis hvor mange penge han havde og hvor mange han brugte.
Tanken om fyren i kælderen fik Trace til at ryste kort på hovedet. Hverken i afsky eller i medlidenhed. Han kunne bare ikke forstå hvor dum man kunne være.
"Giv ham et spark fra mig" Sagde Trace roligt inden han vendte fokus tilbage til sin samtalepartner.
"Bare rolig, jeg har ingen planer for i aften og ville nødig ende i kælder med dårligt selskab" Sagde han med et skævt smil. De blå øjne lyste op i pejsens flammer (håber virkelig der er en pejs :b) og betragtede hende roligt. Han forstod ikke hvorfor hun stadig sad med hætten på. Ikke at det ændrede noget. Han følte hendes ansigt alligevel og vidste udmærket hvordan hun så ud. Blev det nødvendigt havde han rigeligt med spor til at kunne opspore hende.

Lullu tog imod pengene og skyndte sig ud i køkkenet igen. Der gik ikke mere end et minut før hun atter kom ind i stuen, denne gang med et krus med øl. Hun gik med elegante bevægelser, hen over gulvet. Da hun kom hen til Traces bord satte hun kruset fra sig på bordet. Hun stoppede kort op. Hvordan vil De have værelset? varmt? koldt? belyst eller mørktlagt? spurgte hun roligt med sin blide stemme.

Gabrielle nikkede let og smilede skævt. Nej, hun var sikker på, og håbede på, at hvem end der var i kælderen nu, fik sin fortjente straf. Hun så ind i de blå øjne der tilhørte den fremmede, mens hun tænkte. Det var ikke en form for blå hun før havde set nogen steder, men den var ret så speciel, og det var svært for hende at se væk igen.
Betjeningen her var klart bedre end nogen kro hun før havde været på, og det samme var maden åbenbart også. Det så i hvert fald ud til, at de der var i gang med at spise rundt om i krostuen, nød det. Hun bestemte sig derfor for, at det måtte hun afprøve på et tidspunkt. Om det blev senere i nat, eller om det blev en helt anden dag, det vidste hun ikke endnu. Det kom lidt an på hvordan den forestående opgave gik.

"Uberørt. Jeg vil ikke have nogen ind på værelset før jeg har afleveret nøglen igen" Sagde Trace med en alvorlig stemme, men sendte alligevel et kort smil. Han brød sig ikke om folk bevægede sig hvor han skulle sove, netop derfor han altid startede med at skanne sit værelse og det havde før reddet ham. Han var trodsalt ikke populær i alle de kriminelle miljøer.
"Men du har hverken købt mad eller værelse og du virker ikke som en der bør heromkring, så vil du dele dine tanker eller er jeg allerede gået for langt?" Trace havde analyseret hende. Hun bar våben i modsætning til de fleste andre i omegnen. Det tegnede på hun var en rejsende som ham selv. Udover det så havde han altid allerede fremlagt de mest åbenlyse beviser på at der var noget særligt ved hende. Han ventede nu blot på at få det bekræftet sin hypotese og forhåbentlig få den begrundet dybere.

Lullu nikkede bekræftende og smilede til dem begge. Hvis der er noget jeg kan være behjælpelig med, så hold jer endelig ikke tilbage med at spørge. sagde hun til dem begge og smilede venligt. Hun ventede et kort øjeblik og gik da hen til et andet bor, hvor der sad nogle højtrøstende mænd og snakkede. Hun bad dem om at dæmpe sig lidt, så alle kunne være der. Uheldigvis havde de vist fået for meget at drikke og slog ud efter hende. Hun nåede lige at dukke sig og træde et par skridt tilbage. Adiran!! råbte hun højt nok til at overdøve alle i værtshuset. Skrigene nede fra kælderen stoppede og op af trappen kom Adrian trampende. Idet han trådte ind i selv stuen, lignede han bestemt en bjørn, selvom at han var i menneskeform. Han gik hastigt hen til Lullu og holdte trøstende om hende. Hun løb ud i køkkenet igen, mens Adrian tog fat i den halvfulde mand. Jeg tror da vist lige at du skal en tur med ned i kælderen så vi kan få en snak. sagde han med en bestemt tone.

(ja.. der er pejse flere steder i bygningen.. havde bare ikke fået dem tegnet på.. gøre det snart...)

Gabrielle sendte ham et forundret blik, selvom hendes øjne var skjult under hætten. Hun vidste selvfølgelig ikke at han stadig kunne "se" dem. Hun undrede sig over det han havde sagt med at værelset skulle være uberørt, mest fordi det var præcis sådan hun selv ville have sagt. Hun havde bare aldrig hørt det fra andre end hende selv før. Hun trak let på skuldrene og lod det ligge, gik i stedet videre til at svare hans spørgsmål.
"Jeg er ikke herfra, nej, og jeg har allerede spist, ja. Jeg har et... ærinde her i byen i nat." Hun så sigende på ham og smilede. Hun havde en fornemmelse af, at hun ikke behøvede uddybe sig overfor ham, han virkede ikke ligefrem dum. Hun var ikke bekymret for at tale over sig. Ingen ville kunne bevise noget hvis de fik nys om hvad hun levede af alligevel, og de fleste personer var hun i stand til at overbevise om det modsatte.
Hendes ærinde var simpel. Slå manden ihjel, efterlad ingen spor (som om hun nogensinde gjorde det), bring smykkesamlingen med tilbage til kvinden, der på det tidspunkt vil være enke. Hun havde fået en tydelig beskrivelse af manden, endda fået hans navn, og idéer til hvor hun ville kunne finde smykkerne, og hvordan de så ud. Det var den slags opgaver der var hurtigt overstået, men gav godt fordi folk var naive og desperate.
Hun skævede kort til værten der viste sig at hedde Adrian, idet han kom op af trappen for at hive fat i en af fulderikkerne. Dog vendte hun hurtigt blikket tilbage til ham hun snakkede med, og smilede roligt.

Trace nikkede. Det lød interessant og han vidste udmærket hvad den slags kunne indebære. Havde hans mål været i byen ville han have haft den samme type 'ærinde' i nat, eller hvertfald et lignende. Hans offer behøvede trodsalt ikke dø, men blot føle en sådan frygt han aldrig ville turde modsætte sig hans 'venner' igen.
"Så skal jeg nok lade være at snage for meget" Sagde han med et skævt smil, men vendte straks blikket da manden løftede hånden. Hans blik var allerede på Lullu før slaget havde ramt den tomme luft og inden hun havde råbt på Adrian holdt han en daggert i hånden. Han havde fornemmet det og reageret instinktivt selv om han havde haft ryggen til.
Han hørte det rumstere nedenunder og inden den fremmede var nået at føre et nyt slag eller løbe dukkede den barbariske vært op og greb ham. Trace slap daggerten.
"Hvad med bare at smide ham ind i bygningen på den anden side af bygningen. Tror din kælder er lidt for meget for ham" Sagde Trace i et forsøg på at mildne Adrian. manden var godt nok et røvhul, men han var for fuld til at tænke og bar hverken våben eller andre tegn på almindelig voldelige tanker.
Han håbede ikke der blev flere problemer, men at slæbe en person ned i kælderen ville skabe både en scene og frygt, som ville skræmme kunderne væk, mens at smide ham ud ville skabe en scene, men folk ville vide de kunne være sikre imod voldelige folk.

Adrian skulede kort til Trace da han foreslog noget. Adrian tog dem fulde mand hen til fordøren. Kom ikke tilbage før du er ædru og vil undskylde! sagde han barskt. Derefter gik han direkte ud til køkkenet. Mens han kom nærmere pejsen mellem køkkendørene blussede flammerne drastisk op. Da han var nået helt ud i køkkenet, blev flammerne sig selv igen. Der kunne høres nogle trøstende ord og nogle enkelte formaninger.
Da Adrian så kom ud i stuen igen var der flere af gæsternes blikke der faldt på han. En omgang øl på husets regning. sagde han med et bredt smil og en venlig stemme.
Drengen, Mikhial, kom ind med favnen fuld af ølkrus.

"Det gør nu ikke noget," svarede hun stille. 'Snage' måtte han vel gerne, selvom det var begrænset for hvilke spørgsmål hun kunne svare på et sted som dette. Snage var nu heller ikke hvad hun ville kalde det, men det var vel et spørgsmål om definition.
Gabrielle lagde mærke til hvordan den fremmede reagerede på den fulde, irriterende mand ved det andet bor. Hun kunne ikke lade være med at tænke, at han selv lavede noget der var i stil med det hun foretog sig fra tid til anden. Det var egentligt en fornemmelse hun havde fået rimeligt hurtigt, men hans reaktion var ret så bekræftende. Hun smilede skævt for sig selv.
Det var nok en meget fornuftig beslutning at berolige folk med øl. Det var heller ikke så stort pengespild, når nu der ikke var så forfærdeligt mange kunder her til aften. Dog var hun en smule overrasket over at værten lyttede til rådet, det havde hun alligevel ikke regnet med. Selv skulle hun ikke have noget øl, selvom hun snart var færdig med sit krus mjød. Hun kunne nu godt tænke sig at vide hvad der mon blev gjort ved folk i kælderen.
Hun havde stadig blikket rettet mod manden skråt overfor hende. Var det uhøfligt at stirre? Tja, så kunne han bede hende om at kigge væk. Hun var en lille smule nysgerrig, men vidste ikke rigtigt hvad hun eller spørge om, eller hvad hun skulle sige. Det der med at færdes alene med en tiger i ugevis, uden nogen form for kontakt til mennesker, det havde sine ulemper.

Hvad end hun tillod ham at spørge ind eller ej ændrede ikke på at en for offensiv fremgangsmåde ville resultere i bagslag, og det ville ikke være sikkert at han ville kunne få alle de informationer frem, som han ønskede. Han var derfor nød til at holde kortene til kroppen og lægge dem frem uden at hun indså det spind, som blev bundet i luften omkring hende.
En taktfast strøm af regnvand dryppede ned fra en tot hår og plaskede på bordet. Det var ikke noget synderligt specielt, tværtimod, så var det blot små dråber, men de fløj lige forbi Trace øjne, hvilket gav en irriterende følelse, som fik ham til at blinke ved hver dråbes fald.

Trace løftede roligt den ene arm, for at signalere at han gerne ville have et nyt glas, mens den anden arm prøvede at klemme de sidste dråber ud af hårtotten, så den ikke skulle blive ved at irritere hans åsyn.
"Hvis du skulle give et gæt, hvad tror du så kælderen er?"
Trace spørgsmål kom i samme øjeblik han fik øllet serveret. Blikket var rettet imod Gabrielle, men hele hans magiske felt overstrømmede knægten. Den ville fange enhver reaktion, som kunne afsløre noget om, hvad der foregik nede under den ellers så hyggelige krostue. Det var tydeligt på ejeren at det ikke ligefrem ville være et rart sted for uvelkomne, men mere end det vidste de ikke. Trace kunne med sit felt føle ca. 3 en halv meter ned under gulvet i en halvkugle, men hvis han skulle undersøge hele kælderen ville det kræve han gik hele kroen rundt, og ud over det, så kunne han ikke mærke noget gulv. Altså var der sammenlagt mere end 3 en halv meter fra kældergulvet og op til krostuens gulv. Det ville altså ikke blive helt let at opdage hvad det var, som kroejeren var i besiddelse af.

Mik, som lige havde givet alle dem der ville have et krus med mjød eller øl på husets regning, var han igen gået ud i køkkenet.

Adrian kom stille tilbage til stuen igen. han gik stille og roligt hen mod Trace og lagde en seddel på bordet. på seddelen stod der Jeg vil foreslå at i fortsætter denne samtale andet steds. Jeg har et værelse øverst oppe, Det vil stå til rådighed. Han lagde også en seddel ved Gabriella, hvorpå det samme stod. Han vendte sig derefter hen mod Trace igen og bukkede sig kort ned. Nu ingen ballade. Okay? sagde han med et bredt smil. Derefter gik han stille mod køkkenet, og forsvandt bag en dør.