"Så gjorde jeg det ikke langsomt nok" svarede Koda blot som et forsøg på at lyde lidt sjov. Dogf var det norm,alt at høre sådan noget ud af hendes mund og det væsrte var hun godt kunne finde på det.
Koda følte sig næsten helt lille i forhold til Shark da han endelig kom op og stå, hun skulle i hvertfald kigge op af blot for en smugle øjenkontakt.
"Er de sikker på de selv kan klare dem" spurte Koda forsigtigt, hun ville ikke fornærme ham ved at sige han ikke kunne. Men hun ville heller ikke efterlade ham hvis han rent faktsik ikek kunne.
men det var vel ikke så slemt igen, mon ikke han kunne.

Stadig med det blandede udtryk nikker han til Koda, "Jeg tror det går.." siger han og forsøger forsigtigt at gå længere væk fra klipperne, i en mindre frygt for at skulle falde ned igen.
Han stopper kort op, vender sig om og giver så et vink med den raske arm før han langsomt går væk fra stedet, med en fuld vanddunk på ryggen til at forfriske ham på, nu og da.

//Out (Det blev lidt svært at have gang i 3 steder xD)