Krystallandet
Magdaléna 28.11.2009 21:37
Magdaléna løb sine fingre igennem sit hår, og grinede kort. "Vi har vel alle vores særheder." Hun smilede skævt igen, sådan var verden vel.
Photobucket ftw? Har dog selv smidt effekter på xD
Photobucket ftw? Har dog selv smidt effekter på xD
Luchious 28.11.2009 21:49
"Mon ikke" siger han og ler frydefuldt, hans dybe stemme der brummer småt i sig selv, da han har gæler skjult i halsen."Og jeg håber at kunne møde de fleste uden at komme for meget til skade" siger han og prøver at lave en joke ud af det, stadig med et grin på læben, selvom hans øjne løber lidt lavere end Magdalénas øjne, men flytter dem hurtigt op igen, da han hurtigt lærte hvad der var høfligt...
Magdaléna 28.11.2009 22:05
Hun lagde mærke til øjnene ja, det eneste hun gjorde var at vifte med sine hænder lidt. "Eherm." Magdaléna gjorde opmærksomt på det, endnu en grund til hvorfor hun ikke brød sig om mænd. "De fleste? Hvorfor dog? Men, jeg tror ikke du kan undgå at komme til skade."Photobucket ftw? Har dog selv smidt effekter på xD
Luchious 28.11.2009 22:33
"Tja.. Jeg ved at nogle vil dræbe folk som mig, for mine skæl og kød... Andre fordi de har det sjovt.. Og så er der dem som ikke kan tag min humor.." forklare han og vifter lidt med hånden for at virke mere forståelig. "Og så er der dem som også er venlige nok" Hans gennemsigtige hår er godt mørkt nu, da solen er væk, mens hans øjne stadig er flammeagtig orange, fokuseret på Magdaléna, med et smil, da han blev fanget med sit vandrene blik.
(Smutter med den.. Har været på frys for længe)
Han sukker lidt og ved hvordan hele situationene nu vil blive og kigger lidt rundt. Han bukker hurtigt og skyder en undskyldning ud. "Har lige glemt at fodre min haj! Ses!" og væk er han med et plask i vandet...
//out
Helli 06.02.2010 20:12
Kvakket kom glad hoppende, indtil hun fandt ud af, at hun var faret vild igen. Hun ville bare lige ud af skoven for en stund, og så endte hun ude på stranden. Det var lang tid siden hun havde været her.Kvakket kiggede ud over det store hav og blinkede med de gule øjne. Det var nærmest uendeligt ifølge hende, men hun havde heller aldrig forladt den solide jord, eller nok nærmere bare landet. Hun havde selfølgelig badet i vandet, og så hoppede hun jo også tit i sumpen, men ellers aldrig. Ikke fordi at hun faktisk havde brug for at komme ud på vandet, eller at hun tænkte over det.
Silvia 06.02.2010 21:22
Silvia var svømmet hen mod stranden. Hun var stadig langt ude, svømmede op til overfladen for at se om der var nogen på stranden. Hun så en skikkelse og kneb øjnene sammen. Var personen ikke grøn? Med en følelse af den bekendte nysgerrighed der kravlede op i hende, svømmede hun længere ind, indtil hun blev nød til at gå. Hun gjorde ikke skjul på sit udseende, da pigen måtte være vandt til anderledes folk. Skikkelsen, som hun atlså så kunne konkludere var en pige, så forholdsvis ung ud.
Vandet gik hende nu kun til knæet, og hun følte sig utrolig tung. Det var lang tid siden hun havde været på landjord, så følelsen af at veje en ton, var stærkere end den plejede. Hendes lange hår klistrede sig til hendes ryg og killede til hendes ben. Med en hurtig bevægelse viklede hun håret rundt om halsen et par gange, så det generede lidt mindre.
Nu var hun nået hen til den grønne pige og kiggede nysgerrigt på hende. Hun sagde ikke noget, kiggede blot med et undersøgende blik på hende. Hun havde aldrig set en som hende. Interessant.
Helli 06.02.2010 21:28
Kvakket, der var mindst ligeså nysgerrig som Silvia, så kvinden der steg op af vandet. Kvakket fulgte kvinden med øjne, og tog ikke sit blik væk et øjeblik.Hun blev hurtig enig med sig selv om, at kvinden var af havfolket, et folk hendes mor havde fortalt hende om, da hun var mindre, som efterhånden var meget lang tid siden.
Da kvinden var kommet op til Kvakket, gik der ikke lang tid, før Kvakket faktisk sagde noget. "Hej! Jeg hedder Kvakket!" sagde den glade frøpige og smilede stort.
Silvia 06.02.2010 21:35
Silvia kom med et lille blidt smil, som et svar, sagde dog ikke sit eget navn. Hun var alt for optaget af hende. Med et koncentreret udtryk, gik hun rundt om pigen med et grundende blik. Hun kørte sin pegefinger over hendes kind, for at mærke på huden. Grunden til hendes tavshed var nu ikke, at hun ikke ville snakke med pige, hun skulle bare finde ud af hvad hun var. En lille overvejende brummen kom fra hende, da hun nu havde taget Kvakkets hånd og undersøgt den. "En.. frø?" hun gik nu hen foran hende igen, og kiggede hende dybt i øjnene. De var gule.. Hun lagde hovedet let på skrå. Hendes nysgerrighed var ikke til at styre, især ikke når det var noget hun ikke havde set før.
Helli 06.02.2010 21:39
"Hvad er der med, at jeg er en frø?" spurgte Kvakket og lagde hovedet på skrå. Hun overvejede ikke, at det var ualmindeligt, at se en frøpige hoppe rundt, for der var stort set ikke nogen andre end hende, udenfor den mose hun voksede op i. Det var kun hende der kunne være så dum at fare vild."Faktisk er jeg kun halv frø," sagde Kvakket så grinende, og det var tydeligt hun ikke rigtig tog sig af, ikke at vide kvindens navn. Det var selskab, og det var godt nok for Kvakket, især fordi hun ikke havde snakket med nogen i dagevis. Hun kunne ikke finde så meget mad, så hun prøvede på ikke at lave alt for meget.
Silvia 06.02.2010 21:48
Hun nikkede. "Hvad spiser du?" spurgte hun så nysgerrigt, med et blidt smil på læberne. Eftersom hun nu havde fundet ud af hvad hun var, ville hun gerne vide lidt om hvordan hun levede. Levede hun mon sammen med de andre krystalisianer? Hun strøg en hånd hen over hendes grønne hår. Hun kunne godt ligne nogle af dem der hjemme i Aguarin, der havde udviklet en grøn hud. Dog var hun selv en af dem der havde udviklet en blå farve. Det var ikke så tydligt, men det kunne godt ligne at hun frøs. Helli 06.02.2010 21:52
"Det kommer an på hvad jeg finder," sagde Kvakket eftertænksomt. "Men siden jeg ikke har penge, så spiser jeg normalt insekter eller frugt jeg finder... Hvor kommer du fra?"Silvia var ikke den eneste der var nysgerrig. Kvakket havde nemlig fundet ud af, at Silvia ikke kunne være helt krystalisianer, for hun havde nogle finner og skæl. Det gjorde Kvakket nysgerrig, men det skulle der ikke meget til, uheldigvis.
Kvakket tog pludselig fat i noget af Silvias hår, bare for at røre ved det, da hun synes det så så pænt ud. Kvakket havde nemlig ikke mødt mange med sort hår, i hvert fald ikke af dem hun kunne huske.
Silvia 06.02.2010 22:03
"Insekter.." gentog hun, med et lille nik. Noget i den retning havde hun forstillet sig, men alligevel var det svært for hende at forstå, at man kunne spise insekter. Silvia kiggede på pigens hånd, da hun tog fat i hendes hår. Under normale omstændigheder ville hun ikke uden videre tillade dette, men eftersom at Kvakket var en lille uskyldig pige, følte hun intet ubehag ved, at en fremmed rørte ved hende. En følelse af at vise sig selv frem og lære hende om hendes slaks, dukkede op i hende. Måske kunne hun genkende lidt af sig selv i hende, da pigen tydeligvis også var nysgerrig. "Jeg kommer fra Aquaring. En by under vandet," forklarede hun, og løsnede håret op, som hun havde hviklet omkring sin hals, så det igen gik hende til knæene. Hun vred sit våde hår, så alt væsken kunne komme ud af det, da det føltes ret tungt.
"Det er en flot by," forsatte hun med et smil, mens hun vred sit hår. "Og fiskene." Hun kiggede med et smil på Kvakket. "Det hele er så smukt." Hun gav sig igen til at betragte pigen. Et øjeblik så hun fjern ud i blikket, da hendes tanker løb af med hende, men hun kocentrerede sig hurtigt om nuet, igen.
Helli 06.02.2010 22:08
Kvakket kiggede med store øjne på Silvia."Den by kunne jeg godt tænke mig at se," sagde Kvakket smilende. "Desværre kan jeg ikke holde vejret særlig lang tid under vandet," kom det så lettere skuffet fra hende. Lige nu ville Kvakket ønske, at hun kunne holde vejret i længere tid under vandet, men hun kunne max. holde det 10 minutter, og det var ikke nok til at komme til en by under vandets overflade, og det vidste selv Kvakket.
Det tog lidt tid for Kvakket, før det slog hende ind, hvor meget forskel der var på deres hår. Kvakkets eget hår var uglet, og måske også en smule beskidt, mens kvindens var rent og glat.
Silvia 06.02.2010 22:17
"Hmm.." brummede hun med et lille skuldertræk "En skam," sagde hun oprigtigt, da hun godt ville have vist Kvakket byen. Hun kunne godt lide den lille pige, der ikke lød til at have noget ondt i sig. "Hvor bor du?" var det så hendes tur til at spørge, mens hun lod sig opsluge af de gule øjne. De lignede lidt den øjnfarve som hendes folk havde, bare mere gul. Det fik hende til at tænke på sin lillesøster, der højst sansynligt var fulgt efter Silvia, på vej til stranden. Hun kastede et blik ud på, men så intet spor af hende. Måske havde hun alligevel adlydt hendes odre, denne gang. Gudskelov at lillesøsteren ikke gik med op, det ville Silvia bestemt ikke havde ansvaret for.
Helli 06.02.2010 22:21
"Jeg bor i en sump et eller andet sted den vej," sagde Kvakket og pejede bag sig, selvom man ikke ligefrem kunne se nogen skov. Hun vendte sig for en sikkerhedsskyld om, og så der ikke var noget."Hov... Jeg tror jeg er faret vild igen," sagde hun og kløede sig i nakken. "Men jeg bor i hvert fald i en sump," sagde Kvakket så grinende, og vendte sig mod Silvia igen.
Hver gang at Kvakket havde vendt sig, havde hun hoppet, da det ville se underligt ud, hvis hun prøvede at vende sig ved at gå.
Silvia 06.02.2010 22:37
"Du er faret vild?" sagde hun lidt overrasket, mede et blik på Kvakket. Selv havde hun aldrig så'n rigtig prøvet at fare vil. Af en eller anden grund, vidste hun altid hvor hun var, selvom at det ikke var på landjorden hun brugte længst tid. Den ubehagelige følelse af at hende hud ville tørre ud, ramte hende. Nu hvor hun var ved vand, kunne hun ligeså godt fugte sin hud. Med en enkel håndbevægelse, fik hun en kugle vand, på størrelse med sit hoved, til at flyve mod sig. Hun lod kuglen hænge over sit hoved, før hun gav slip på vandet, og lod det plaske ned over sig. En lille brummen kom fra hende, da hun nød at blive kølet af med det utrolig kolde vand.
"Vil du også have noget?" spurgte hun, og man kunne svagt skimte et drillende glimt i hende øjne. En lidt mindre kugle af vand fløj mod dem, og hun placerede den truende over pigens hoved. Hun var ikke sikker på om hun ville have noget imod det, da hun kunne forstille sig at pigen også engang imellem kunne nyde vand.
Helli 06.02.2010 22:44
Kvakket grinede dumt af sig selv, men kiggede så overrasket på Silvia, da hun 'hældte' noget vand ned over hende."Vand?" spurgte Kvakket dumt. "Det har jeg ikke brug for." Hun smilede til Silvia, og var egentlig ligeglad, om Silvia ville hælde vandet ned over hende, for Kvakket kunne sagtens klare lidt vand, selvom det stadig var koldt, siden det ikke engang var blevet forår endnu.
"Nå ja," udbrød Kvakket så. "Hvad hedder du overhoved! Du svarede mig aldrig på det." Hun kiggede spørgende på Silvia.
Silvia 06.02.2010 22:55
Da pigen tydeligvis ikke havde noget imod vandet, var det ikke sjovt at drille hende med det, derfor plaskede hun det selv i hovedet."Jeg hedder Silvia," sagde hun kort for hovedet. Hun vendte sig og hen til vandet, hvor hun dyppede sine fødder. Hun fandt ikke Kvakket helt lige så interessant som før, men hun syntes stadig hun var en hyggelige pige at være sammen med. Om end ikke andet, behøvede hun ikke at frygte noget, når hun var sammen med hende, så vidt hun kunne fornemme. Mens hun kiggede ned på sine fødder spekulerede hun lidt over tingene. Hun havde planer om at bevæge sig længere ind, da det var lang tid siden hun sidst havde været inde og fået saftige nyheder om hvordan det gik i krystallandet, på landjord. Derfor overvejede hun hvor hun skulle tage hen, og hvor lang tid hun ville være væk. Hun var ikke sikker på, hvor længe hun kunne undvære sit fantastiske hjem denne gang.
Helli 06.02.2010 23:00
"Rart at møde dig Silvia," grinede Kvakket og satte sig ned i sandet. Hun kiggede på Silvia og blinkede med sine gule øjne, mens hun lagde hovedet på skrå.Det så ud som om Kvakket tænkte, selvom der ikke gik meget igennem det lille hoved. "Hvorfor er du heroppe og ikke i vandet?" kom det pludselig fra Kvakket, der stadig havde et smil på læben, selvom hun så mere eftertænksom ud, end da de startede med at snakke. Det forsvandt dog igen, da Kvakkets øjne landte på vandet endnu engang. Hun ville gerne derud en dag.
Silvia 06.02.2010 23:09
Silvia var netop igen med at planlægge sin overnatning, da hun blev afbrudt af Kvakket. "Jeg vil vide hvad der sker på landjorden," sagde hun, stadig med et blik på sine fødder. "Der kan godt være kedeligt i Aquarin," forklarede hun og kastede et blik hen på Kvakket. "Men selvom der kan være kedeligt at være der, er det stadig det bedste sted, jeg kunne tænke mig at bo" sagde hun, med et lille bestemt nik.
"Du virker også nysgerrig.. Du render vel også rundt og opsamler informationer?" et lille smil dukkede op på hendes læber, der var venligt og imødekommende.
Chatboks
IC-chat▽