(Argh, det vidste jeg ikke >_< Så er Kinzu bare stadig nedeunder platformen.)

(så lige så vi har styr på det.. han gik og standsede så nede på jorden inden han kravlede op? ^^ )

(Ja :D )

Samson skar en grimasse, da stoffet blev lagt henover et af sine sår. Han så ned på det, og kunne godt se hvad Ayoka mente med, at han nok en anden gang skulle rense det først.

"Og.. der er ikke vand i nærheden?" brummede han, og var begyndt lidt at acceptere at blive hjulpet.

Umiddelbart kunne Samson ikke se noget vand i nærheden. Kun det modsatte, og det var ilden. Den kunne han jo altid få frem. Men det var jo ikke DET han skulle bruge nu! - skønt..

"Og.. rom kan ikke bruges?" Samson smilte skævt, rakte sin hånd ned i rommen, og tog flasken op.
Han var ikke sikker på at han ville bruge rommen til netop det formål, men på den anden side.. han ville jo som sagt gerne blive rask igen!

"Man.. kan jo.. koge alkohollen væk?" Ja!! ville det ikke være næsten det samme?

Kinzu lukker sin mund, der åbenbart havde stået åben. Han knytter sine næver og prøver at tage sig lidt sammen.
Det lader ikke til, at de to personer har opdaget ham. De er vidst optagede af at lave et eller andet, som Kinzu ikke lige han se hvad er.
Egentligt kan han også være komplet ligeglad, for det kommer ikke ham ved.
Men alligevel...
Han bliver så hurtigt nysgerrig, og kan derfor ikke lade være med at stå og betragte dem…

Ayoka tørrer videre hen over sårene.. Samson virker ikke så glad ved tanken om helbredelseshusene?
"rom?.. eh.. Alkoholprocenten skal være høj så, eftersom det er sprittet man bruger til at rense, når man renser med alkohol.." de små hænder tager imod flasken, og hans øjne leder efter et tal på flasken.. Ayoka kan godt læse, skønt han ikke er så god til det.
"Jeg tror det går an.." han skruger låget af flasken.
hans blik fanges af endnu en person.. et forsigtigt smil bliver hans hilsen, inden han så vender fokus tilbage på samsons sår.
han hælder lidt af rommen ud på kluden.
"Det kommer nok til at svige lidt.." oplyser han ham om, inden han forsigtigt dupper det på..

Samson har nærmest ikke 'tid' til at give Kinzu opmærksomhed, nu da han var kommet til stedet. Nej, han var lidt mere koncenteret om Ayoka, og hvad han gjorde ved ham. Egentlig ret forståeligt. For enhver kunne hurtig skifte mening og så prøve på det modsatte af at hjælpe, når nu man tænker på, hvor mange mennesker og væsener Samson igennem tidens løb, havde gjort fortræd!

*Svide lidt?* tænkte Samson, men gav ikke en lyd fra sig. Han slikkede sig lidt på læberne og prøvede at fokusere på noget andet.. Men hvad?
Hans blik blev søgende. Han kunne ikke vende sit blik mod Kinzu, for så skulle han virkelig dreje hovedet en del, da han næsten stod bag ham, i forhold til Samsons syn.
Han lod sit blik hvile på en grøn, højstilket plante. Der var ikke nogen blomster på, og den så ud til godt at have kunnet leve i kulden, for ellers havde den ikke klaret vinteren over.

Kinzu bliver lidt forvirret da drengen smiler til ham som hilsen, og han slår derfor hurtigt blikket ned i jorden, uden at vide hvad han ellers skal gøre.
Det ser ud, som om de renser et sår – eller sådan lyder det i hvert fald, hvis hans skal dømme efter det, de siger.
Han sætter en snehvid hårlok om bag øret, og går så forbi Samson, hvis ryg vender imod ham, så han står imellem de to personer, bare en meter fra dem. Han siger ikke noget, da det ser ud som om, at de er meget optagede af at rense såret.
I stedet giver han sig bare til at stå og kigge som en anden idiot, med de store øjne nysgerrigt rettet mod såret og en finderspids placeret på læben.

Han renser videre på såret.. hælder lidt af rommen ud på stofstykket..
nu er det ikke kun væsken der bliver tørret væk.. men det bliver renset.
Han holder dog lidt inde, eftersom det provokere ham lidt at der står en fremmed og kigger.
".. Kan jeg hjælpe dig med noget?" spørger han lidt henkastet til Kinzu.
Han fortsætter dog så med at rense Samsons sår.. nænsomt for at det ikke skal svige alt for meget..
.. Hvad laver han? tænker han en smule undrende..
kort efter er han færdig med at rense sårene.. så står han og kigger lidt på dem.. overvejende om hvilke urter og planterder ville være smartest at bruge..

Samson som absolut hader at folk står bag ham, og som ikke gør andet, bliver lettere irriteret over det. Kinzu står jo ret så tæt på dem, og så var det jo bag Samsons ryg. Han kune ikke bare vende sig. Som reaktion, bruger han et par kræfter på, at prøve at få Kinzu til at blive kastet bagud og ind i træet. Han skulle jo nødig nå at gøre noget først! Og så hellere at slå ham lidt fordærvet, inden Samson bliver skadet MENS han er skadet i forvejen!

*Hvem er det egentlig der står bag min ryg? Kemarano? Nej.. han ville have gået hårdt på, ville han ikke? Eller ville han ikke gøre det, hvis jeg var såret?*

Samsons magnetisme evne kunne placere personer ret nøjagtig. Alle bevægelser ville blive registreret, og ud fra dem, ville han kunne beregne hvor de befandt sig.

Kinzu gør at kast med hovedet, så håret igen falder ned i hans synsfelt, og skal lige til at svare Ayoka med noget, som hans selv tror, er et meget hankastet ”næh”, da han pludselig mærker et hårdt stød i kroppen – næsten som om noget usynligt kaster sig ind i ham.
Han flyver bagud og rammer træet med et dæmpet bump. Han falder sammen for træets fod som en marionetdukke, hvis strenge er blevet klippet over. Men det tager ham ikke mange sekunder at få rejst sig op igen.
”Hvad... hvad?” råber han nærmest. ”H-hvad skete der?”
Han giver sig til at stirre på Ayoka - hvis ansigt er det eneste han kan se, da Samsons ryg vender imod ham - som om han forventer, at Ayoka kan besvare hans spørgsmål.

"Hvorfor sti-AH?!" hans sætning bliver afbrudt da den fremmede kastes igennem luften.. han ser ned på Samson med et vredt blik.. det gjorde Samson også mod Ayoka engang jo.
"Lad ham dog være, han står jo bare der helt fredeligt!" i let arrigskab kommer han til at presse lidt til med kluden, så det nok vil gøre lidt ondt.
han lægger kluden på Samsons skulder, småløber hen til Kinzu.
"Kom du til skade?" spørger han med svag bekymring i stemmen.

Samson bider sig selv i læben da kluden bliver presset yderligere ind. Hurtigt lader han sin hånd gribe kluden. Der kommer ikke et eneste lille undskyld fra ham, for Samson fortrød så godt som aldrig.
Skulle han så også sige undskyld til en pige, efter at have voldtaget hende og sagt, 'hey.. undskyld for at have voldtaget dig, men jeg fik lige lyst ikke?'.. Som om! Men det kunne da være meget sjovt at prøve og se om det virkede på et tidspunkt?

"Baah.." brummede han kort for hovedet.

"Hvorfor står han så BAG mig!?" brummede han lettere vredt, inden han rejste sig op.

”Nej… ikke rigtigt,” siger han lettere henkastet, selvom det ikke helt er sandt, og smiler lidt.
Godt nok har han ikke brækket noget, men det føles som om, at hans ryg er blevet pisket. Han gnider sig håndflade imod sin rygrad. Det svier. En masse af hans gamle sår er sikkert sprunget op igen, men værre er det heller ikke. Det var heldigt, at hans trøje beskyttede ham imod træets hårde bark.
Han vender sig vredt imod Samson. Nu har han regnet ud, hvor angrebet kom fra.
”Var det dig der gjorde det?” spørger han. ”Hvorfor? Jeg har ikke gjort dig noget!!"
Han knytter hårdt næverne. Hvor han bare hader når folk angriber uden grund.

Ayoka går tilbage til Samson, fortsætter med at rense sårene..
"Fordi hele verden ikke foregår foran dig.. jeg står også bagved dig.." han hælder lidt rom ud igen, og fortsætter sådan på alle de sår Samson tillader ham at rense.
Han ser mod Kinza.
".... Han har bare et mindre attitude problem.." -et anstrengt smil.
han ser lidt på Samson.
OM han har! bekræfter han i sine egne tanker.
"Jeg begynder at samle de urter.. jeg har det klar om en uges tid.. så tager jeg ud og aflevere det ved din hytte.." han rækker ham flasken efter at have skruget låg på igen.. bakker lidt væk og gør et lille buk

Irriterende nok, ignorerede han Kinzus kommentarer. For selvom han ikke havde gjort ham noget, tjah.. så gik Samson alligevel så tit til angreb på folk aligevel! Han himlede bare let med øjnene, inden han hørte hvad Ayoka sagde.

"Tssk.. måske kan jeg ikke verndenen bag mig! Men jeg kan mærke dig siger jeg dig.. MÆRKE den!" han lod hurtigt sin tunge glide frem og tilbage i sin mund. Hans øjne blev lettere sindsygt opspilede.
Ja, og hvor havde han dog ikke godt af til tider, at kunne mærke verdenen omkring sig!
Hans åndedræt blev hurtigt.

"Du ved hvor min hytte er?" Sagde han måske en smule desperrat. Hans pupiller var blevet meget smallere end før. Han havde lyst til at lade et eller andet gå ud over nogen! I hvertfald efter et angreb.. Det var jo trodsalt ikek så tit igen, at han bare kunne nøjes med et 'lille' slag.

Han begyndte lavt at grine, men alligevel gik det i den modsatte retning..

"OM EN UUUGE???" Udbrød han nærmest som et dyr. Fuglene som havde siddet oppe i træet ved hytten, fløj fra trækronerne fra de forskellige træer pga. Samsons liiiille udbrud.

"DET kan du da ikke MENE???" Han kom hurtigt på benene, vendte sig om, og lod sit blik 'klistre' sig fast på Ayoka. Godt nok gjorde sårene ondt igen, efter den hurtige bevægelse, men når hans temperament var ved at komme i top, så ville skader skide ham i *****!

Kinzu bliver vred da Samson ignorerer ham. Men kan da ikke bare skade nogen og så lade som ingenting!
Med næverne knyttet så meget, at hans knoer bliver helt hvide, tramper han hen til Samson. Han er godt gal nu. Hvordan kan Samson bare finde på, at sidde og råbe sådan op?
Han stiller sig op lige foran ham og giver sig til at stirre på ham.
”SÅ HOLD DOG KÆFT!!” råber han og kniber øjnene sammen. ”Hvad får dig til at tro, at du bare kan råbe sådan?! Og vil du så godt være så venlig at svare mig?!!” Det sidste er selvfølgelig ironisk ment - hvad ellers?
Han er nærmest helt forpustet nu, da han sagde alt det i ét åndedrag.

Ayoka rynker brynene en anelse.
"Du har selv ført mig dertil engang.." han ser væk med et lille fnys.
Ayoka bakker hastigt tilbage af da Samson rejser sig så brat.
"Jeg kan ikke gøre det hurtigere.. Det er ikke alle der har ridedyr til at bære sig rundt, forstår du nok" hans ord lyder bestemte og selvsikre.. til trods for at Ayokas selvtillid ligenu ikke er helt i top.
"Hvis det skal laves ordenligt, skal jeg have samlet alle urterne.. så kan det nok heales væk på én gang.. Men jeg skal langt syd på for at finde et sted hvor de gror på den her årstid.." han bakker lidt ekstra, for ikke at stå for tæt på Samson.. lukker jakken til igen..
Hans blik flakker så over på Kinza.
"... Ingen grund til at fremprovokere en slåskamp.." mumler han lavmeldt.
han gnider hænderne af i den hvide yutaka, der hvor den dækker de halvtynde ben.. rommen har renset den hånd han holdt kluden i.. og det var meget rar.. Resten af hans egne rifter må han koncentrere sig om senere

Samson så på Kinzu, og lavede en lille vrængende grimasse af ham.
Han kunne efter noget tid ikke lade være med at smile et stort fjoget smil af Kinzus reaktion, af at blive ignoreret. Folk kunne bare ikke tage det!

"Sikker på at de skarpe ord var henvendt til mig?... Lille dreng?" brummede han med en lettere slesk stemme.
Samson bøjede hovedet lidt mere ned for at se på Kinzu, end han før havde gjort, bare for at prøve at få Kinzu til at føle sig lille, da Samson jo var de 194 cm høj, og en yderst pumpet fyr, som så en smule for pumpet ud, og så ellers de brede skuldre.
Det lange sorte hår hang ned omkring hans ansigt. Hatten på hovedet var nu også tippet så meget ned mod Kinzu, at han nu også ville kunne se de to smileys der sad på den.

"Holde kæft siger du?" Han begyndte at grine igen, og efter kort at lade sine pupiller være lidt brede igen, bliver de smalle endnu engang.

"Jeg er da ALTID venlig!"

Samson vendte kort sit blik mod Ayoka, men så så tilbage på Kinzu igen.

"Jeg har ikke tid til at vente en hel uge!" snerrede Samson til Ayoka.

"Jeg kan klare mig selv! Kan få fat i de urter meget hurtigere.. Har dog alligevel kontakter..," han fnøs lidt, inden han spændte sin næve og holdt den op for sig, mens han strengt så ned på Kinzu.

Normalt ville Kinzu være blevet hunderæd, hvis en person, der er så meget større og stærkere end ham selv, havde stået lænet ned over ham på den måde, næsten ligesom et stort træ. Han ville være løbet væk lige med det samme, men ikke nu. Nu føler han sig modig, selvom det kun er på grund af hans vrede. Han er så rasende, at han næsten havde glemt, hvorfor han var det i begyndelsen.
Han sanser ingenting, men et eller andet sted hører han Ayoka mumle ”ingen grund til at fremprovokere en slåskamp”, men han lytter ikke. Han stirrer bare på Samson med sine gyldebrune øjne, der nu er blevet til to smalle sprækker.
”Lille?!” hvæser han. ”Vel er jeg da ej lille!! Bare fordi de selv er stort som et bjerg, betyder det ikke, at andre folk er små!”
Han stamper lidt i jorden som et vredt dyr.
”Og ja, gu’ var de ord henvendt til dig! Er der måske andre her, der råber op som en eller anden hørehæmmet idiot?!”