"Det er ikke meningen at du skal kunne lide mig!" siger han fast, og griber sin hat, da den kommer hen til ham, via sin egen evne.
Han sætter den hurtigt på hovedet, inden han ser på Frank igen.
Samson ser på hans nu lillae øjne, og føler nu mere eller mindre masser af sommerfugle inden i sig, so flyver rundt.
Samson sætter sig ned på knæ, og ser bare op på Frank i noget tid, med åben mund.
"Frank? Frank.. Frank? Jeg har aldrig lagt mærke til, hvor smuk du egenlig er i de klæder der!" Samson får et meget fjoget smil på læben.

((Haha xD))

((OMG! så sjovt))

han griner og smiler så lidt efter..
"ej det er ikke noget særligt" svare han med et skævt smil.
Derefter sætter han sig også på sine knæ, da han ligesom har nederdel på og ligger en hånd på hans kind.
"du ved ikke hvor meget jeg elsker dig og ligemeget hvad du siger, vil jeg altid have mit hjerte til dig" siger han så og kysser ham nu på munden. (ok?)

Samson smiler stort til Frank.
"Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har lagt mærke til det noget før! Du er ikke ligesom alle de andre, og det føltes helt som at blive ramt af amors pil i et øjeblik, og nu er det som om at det vil vare for evigt!" Han gengælder Franks kys, og læner sig lidt bagover, mens han nusser Frank i nakken, mens han brummer lavt.

han smiler sødt til ham.
"jeg viste ikke at du kunne så mange søde ord på en gang" siger han roligt og ligger sine arme omkring nakken på ham.
det her er altså sjovt... han er så godt som min tænker han lidt plørret, da han stadig er påvirket af alkoholden.

"Der er mange overraskelser i livet! Kom her!" Kommer det så fra Samson, inden han nærmest kaster sig over Frank, og kysser ham på halsen, og videre op på munden(?).
"Jeg er ligeglad med hvor fuld du er.. man siger sandheder når man er fuld!" siger Samson så, efter at have haft brudt kysset, og kysser ham nu igen (?). xD

han bliver næsten kastet ned og ligge og slog godt nok hovedet lidt, men det generede ham ikke.
Gengælder kysset og kærtegner hans ryg.
jeg viste han ikke kunne modstå mig, jeg er jo så god tænker han og lukker sine øjne.

Samson smiler lidt for sig selv, og holder kysset, inden han langsomt gør det til snav.
Han har sine øjne lukkede i noget tid, inden han åbner dem, og bryder så kysset.
"Måske.. skulle vi gå et andet sted hen? Hvad med hjemme hos mig?" Han smiler kækt, og ser afvendtende på Frank.

han kigger roligt på ham og smiler kort.
"ja god ide" svare han roligt og får sat sig op.
Han havde jo samson i sin hule hånd, og der ville gå lang tid før Samson blev sig selv igen og så var Frank allerede gået, tror han...

Samson rejser sig op, og rækker ud efter Franks hånd, og griber fat i den (?).
"Tror at det er bedst..," Siger han og smiler kærligt til ham, inden han trækker Frank med sig hen til hans hus.
Hvis bare Samson vidste hvad han havde i færd med.. eller jo.. det gjorde han jo, men han var jo ikke sig selv.
Det var bare ikke dette Samson trængte til.. og så lige oveni det andet! At have den følelse af, at der sådan set er en anden der styrer en, var ikke det Samson brød sig aller mest om - tværdigmod.

han tager imod Samsons hånd og lader sig bare blive trugget med.
"du har ret det er nok det bedste" svare han roligt..
gad vide hvad han har tænkt sig at gøre? tænker han lidt for sig selv før de er væk fra stedet.

//Out

Samson forsvinder sammen med Frank, imod sit hus.

//out

Bill kommer roligt gående. Han har en en lille slags taske med sig. Det er ikke rigtig noget. Det er bare et klæde, der er foldet som en slags pose, hvori der ligger et par flasker sprut. Bill, den afhængige, burde han egenltig kalde sig selv. Han så på flasken med rom han havde i hånden. Hvor var den egentlig køn. Han begyndte at synge.
"Så køn, så køn er flasken kun," sang han smukt, "Hver gang den venligt rø'r min mund". Han kiggede lidt på dens hals. Så smuk.. Han tog en stor slurk af den, og en til.. og en til.. og en til..
Han var ved at blive afhængig igen. Det var ikke særlig godt. Den blå himmel kunne ikke gøre ham glad. Intet kunne gøre ham glad lige nu. Han var alene, himlen var så irriterende optimistisk, der var ikke en sky, der viste tegn på ulykke, og så havde han sår over hele kroppen. Han havde gjort skade på sig selv siden Samira havde forladt ham. Ar rundt omkring på hans krop afslørede hans indre tanker og følelser. De lange og tydelige ar på hans arme, skuldre, ben, ryg og mave dominerede hans krop og gjorde ham næsten uhyggelig at se på. Han levede ikke at andet end "sjov rygning", alkohol og vand. Lige siden Samira havde forladt ham, havde han ikke haft lyst til at spise. Hans krop var blevet tyndere. Man kunne se mellemrummet mellem hans lår, hans håndled kunne ingen armbånd passe. Alle hans smykker var røget af og lå nu værdiløse på havets bund, da han havde kastet dem derud. Flere steder på kroppen gik han lidt indad, men han var skam ikke klam at se på. For så tydeligt var det ikke. Han havde svært ved at tabe sig, så han havde ikke ændret sig så meget siden sidst. Der var blot røget et par kilo af.
Han sukkede og tog endnu en tår. han stirrede op mod solen.
"Hvordan kan du altid havde energi nok til at stråle og skinne, når regnskyerne skygger for dig i ny og næ? Du er der jo altid inde bagved.. hvordan gør du?" spurgte han med sin bløde stemme. Han var ikke så beruset endnu. Blot en lille smule. Han kunne mærke at det var steget ham lidt til hovedet, men han var vandt til det, så det ville tage ham noget tid at blive rigtig fuld.
Han lod solen skinne på sin blege hud. Den havde fået sol, så han var ikke ligbleg mere, men man kunne heller ikke sige at den var solbrun. Den var nu ganske almindelig bleg.

En stillen nynnen blev boret af vinden, og varslede at nogen nærmede sig. Den stærke stemme nynnede, og snart kunne man også høre fodtrinnene fra en kvinde. Ikke for trampene, men lette næsten svævende over jorden.
Chirley trak hatten lidt ned over isne øjne, skærmede for den varme sol der så livligt prøvede at blændehende, mens et lille smil sad på læberne.
Det var en herlig dag, med sol og varme, en undskyldning for ikke at have så meget tøj på.
Selvom Chirley havde hatten godt nede for ansigtet, så hun tydeligt alt omkring sig, og fik nu også øje på en mager skikkelse der stod lidt væk fra hende, men fordi solen var foran ham, kunne hun kun se en mørk silluet.
Stadig nynnende begav hun sig over til den fremmedes side, sagde ikke noget, stirrede bare op på den blå himmel, hvor nogle store fugle fløj. Sikker svaner, at dømme efter deres størrelse.
Selvom der ikke blev sagt noget, kunne man mærke en tung deprimeret følelse hænge i luften, komme fra den unge mand ved hendes side.
Hendes nysgerrighed prikkede til hende, men hun stod stadig bare og kiggede på himlen.
Fordi hun ikke havde nogen sko på, kunne hun mærke jordens køllige græs, og det gav et skønt modspil mod den bagende sol der han over dem.

Han kunne høre hendes nynnen, men først da hun stod ved hans side. Han havde været helt opslugt af at se på solen med lukkede øjne. Den orange farve havde altid været hans ynglings, og den smukkeste af slagsen fik ma altid når man lukkede sine øjne og kiggede på solen, for den varierede hele tiden alt efter hvor meget dine øjne vibrerede. Han åbnede sien øjne og så hen på kvinden. Hun er... lækker!! Han blev enormt tiltrukket af hendes krop, men gjorde skam ikke noget mod det. Han havde lært at skønne kvinder ikke kan lide ham. De gad ham ikke, fandt ham ikke tiltrækkende og ville give alt for ikke at være ligeså deprimeret som ham. Gid han dog kunne opleve noget godt og sjovt. Men hendes nynnen gjorde ham lidt glad. Han kiggede ned i jorden. Han kunne se sit hår når han bukkede sit hoved på den måde. Det var da også blevet alt for langt. Han måtte klippe det, og denne gang skulle det være kort!
"Må jeg spørge til, hvem det er der står ved min side?" sagde han og kiggede op mod solen igen, lukkede sine øjne og nød den orange farve, der viste sig for hans blik.

Chirley drejede hovedet mod ham, og smilede skævt.
,,Nej.." hun fniste lidt, og fjernede noget hår fra ansigtet om bag øret.
,,hmm.. Chirley.. og hvem har jeg stilt mig ved siden af?" hun så fortsat på ham, mens hun kløede sig lidt på hagen.
Hun skævede lidt til de flakser han bar i en ynkelig form for "taske", ret så fristende i denne varme..

Han fniste lidt og åbnede så sine øjne for at se på hende med et lille smil. Han kunne ikke finde nogen forklaring på hvorfor, men denne kvinde gjorde ham det lille drys gladere så han kunne smile. Hun virkede så glad, så humoristisk. Det var virkelig noget han hadve brug for.Han begyndte at fnise lidt mere over at hans havde det sjovt.
Hans smil gjorde ham gladere og fik ham til at smile stort.
"De har lige gjort mig glad, vidste De det?" sagde han og svarede så først derefter på hendes spørgsmål, "Jeg er Bill". Hans øjne smilede ligeså stort som hans mund. Han var glad. Han havde fnist.

Chirley smilede lidt for sig selv, og fortsatte så sin nynnen.
,,Siden jeg har gjort dig glad, gir du så lidt væske?" hun smilede til ham, og kiggede så på flaskerne.
En tår ville være rart.. Det var et stykke tid siden hun havde fået sprut.



FRYS