Hun brummer lidt.. " Det er dine også " Siger hun mildt og stryer ham over kinden..

"jammen, tak" siger han venligt, og skæver til hendes hånd der stryger ham over kinden, men gør ikke noget ved det.. "du sagde du var faret vild.. skal jeg så ikke følge dig på vej?" spørger han venligt

Hun nikker, " Jaeh.. Må du godt, skal bare ud herfra "

"godt såh".. siger han venligt og tager hendes hånd (?) og begynder at gå derfra
(vi skriver bare vidre ved : I midten af labyrinten med alle roserne? ok?)

( Okay ^^ )

lader ham tage sin hånd og følger så bare efter xD

... Skyd mig selv.. Hvorfor gik jeg overhovedet herind? Cashis blik sagde simpelthen alt. Hun havde hørt at denne labyrint var en smutvej igennem, så hun havde besluttet sig for at tage chancen. Hun havde overhørt samtalen, mellem to lettere sleske fyre, der havde begloet hendes bryster det meste af tiden. Men Cashi tog ikke notis af det - det gjorde hun aldrig. Lige nu nød hun bare livet. Cashi var skredet som sit job som stuepige. Da en af fyrene ville have hende ned i et lidt for stramt og småt outfit sagde hun nej! Han var jo ikke engang lækker?! Hvorfor så overhovedet gøre det..
Men nu vraltede hun altså rundt i labyrinten, fukdstændig lost og det var ved at være mørkt. Desuden kunne der lunte mærkelige mennesker rundt, der ville forsøge på det ene eller andet. Og når hun ikke rigtigt havde andet end det tøj, hun havde på sin tidligere arbejdsplads, var det rimelig småt. Hun havde i starten bøjet sig for mange af mændenes, fantasi omkring en stuepige, og hun havde nydt det! For mænds beundring havde hun altid elsket, og hun ville nok få mere af den. - Ikke fordi hun lavede noget med dem. Men deres blikke der sagde; "Damn, girl..." var bare det hele værd!
Men Cashi gik frem og tilbage i gangene, var hundrede procent væk. Hun kunne ikke huske hvilke veje hun havde gået, hvor hun kom fra, eller om skule til højre eller til venstre. Væk var hun - og hun havde gået rundt derinde siden højlys dag og nu var det mørkt! Så hun var mildes talt ikke i godt humør, og var godt i gang med at snakke med sig selv, få sig selv lidt ned og slappe af - bare så hun ikke ville smadre en af gangene fuldstændigt.
"... Hvorfor gjorde jeg dette?..." mumlede hun skuffet, vredt og træt til sig selv.

Samson luskede rundt mellem hækkene som rakte rimelig højt op mod den sorte himmel. Han var ude på en gåtur så han kunne få lidt luft til hovedet mens han tænkte over fremtidens planer. Og de planer der skulle tænkes igennem skulle der i hvert fald en hel del frisk luft til.
Samson havde faktisk gået ind i labyrinten nogen gange efterhånden når der skulle tænkes. Nogen gange virkede det som om at man gik i ring i den og det kunne man også godt gøre med tankerne. For at lave planer var der flere måder, og man kunne både gå frem, tilbage, til venstre og til højre i en labyrint. Måske forbandt han det med mulighederne? Det måtte kun psykologien kunne forstå, for psykologi var ikke ligefrem Samsons speciale. Han var nok mere specialist til at kunne gøre skade på den på mange forskellige måder. Dog var det efterhånden længe siden at han havde gjort skade på nogen psykisk. Kunne man dog vokse fra det?
Nu var det et år siden at Mørkets Lord tog over i Krystallandet. Det lyse virkede længere væk end det egentlig var. Det føltes som flere år siden at Krystallandet var mere frit at bevæge sig i, og at han havde flere muligheder med en bande, selvom den ikke helt havde udfoldet sig på daværende tidspunkt og at der stadig var ting der skulle gøres der. Sagen var den, at der skulle gøres noget ved den knap så frie verden for ham.
Et par kviste knækkede under hans støvler da han drejede ind mod midten - han regnede i hvert fald med at det var mod midten.
Han gik lidt, men stoppede pludselig op. Han lyttede. Var der nogen i nærheden der snakkede? Men han kunne kun høre en stemme, eller havde de identiske stemmer?
Samson kneb sine øjne en smule sammen og hans iskolde øje rettede sig mod den ene hæk. Han trådte roligt fremad og kom frem, og idét han så skikkelsen udløste han sin magnetiske evne for at forsøge at fastholde personen til jorden så hun ikke kunne røre sig. Hun ville ikke kunne bevæge sine ben hvis alt gik vel.

"Forpulede lorte labyrint.. Hvorfor?! Hvorfor lytter jeg altid til folks samtaler og kommer ud i noget rod, jeg ikke kan komme ud af?! Det ender jo med jeg skal kravle over de forbandede hække, og så falder jeg bare og slår mig!!" kom det med et udbrug fra Cashi. Hun var ved at være på grådens rand, fordi hun ikke kunne finde rundt. Hun var ved at give op, helt seriøst.
Med et kunne hun ikke bevæge sin fødder og hun kom med et dybt støn af skuffelse og mismod. .. Og nu sidder jeg fast i jorden.. Garanteret fordi en eller anden idiot har lagt en forbandelse eller bare gør grin med mig! tænkte hun, hvorefter et suk forlod hendes blå læber, der kun var blå af kulde. Heldigvis havde hun sin evne til at gløde, så hun frøs ikke. Desværre havde hun snart en del gange overvejet bare at stoppe med at bruge den og fryse ihjel - det ville være så meget lettere!
Cashi hørte en lyd bag sig og vente sig hurtigt om, bare for at se Samson. Og så mistede hun også balancen, sådan så hendes overkrop væltede mod den ene side, mens hendes ben sad fast - og ja, det så yderst komisk ud! Hurtigt rejste hun sig dog op, og så irriteret på Samson.
".. Og kommer du for at hende din stuepige tilbage..?!" Cashis blik brændte sig fast i mandens øjne og hun tog sig til hovedet, halvt pivende. "Og jeg som troede at min dag bare ikke kunne blive værre! Men jo, det kan den selvfølgelig godt!" Nu så hun dog på Samson, som en fortabt lille hvalp, med ynk i blikket, samt taknemmelse for at se ham. ".. Gud, hvo er jeg dog glad for at du er her"

Samson så på skikkelsen som umiddelbart ikke først vidste at det var ham der holdt hende fast. Han kunne ført ikke se hvem det var, men hun havde så sandelig ikke ret meget tøj på! Det kunne han bestemt godt se, for hendes bare hud lyste trods alt lidt op i mørket.
Samson hæver sine øjenbryn da skikkelsen tilter til den ene side og ligger i en meget akavet stilling. Han trak lidt på mundvigen så der kom et svagt smil på læben da det så uhyre morsomt ud, men ville forblive alvorlig da det kunne være en spion der havde i sinde at udspionere ham.
Han skulle til at lukke et eller andet ud som kommentar til spionage, men så opdager han at vedkommende han stod med rent faktisk var uhyre bekendt - Cashi.

"Faktisk.. Så har borgen aldrig været så ren som den er nu..." Brummede Samson men han havde dog en tydelig ironi i udtalelsen.
Samson hævede øjenbrynene da det så ud som om at Cashi slet ikke ønskede at se ham. Var hun vred på ham eller noget i den dur? Men hans undren stoppes da hun nævnte at hun rent faktisk var glad for at se ham lige nu.

"Hvorfor er du herude på denne tid, Cashi? Og hvorfor var det at du sagde op?" Brummede han med en let hæs og dyb stemme som sædvanlig. Samson slap Cashi ved at slå sin magnetiske evne fra igen. Han lagde sine arme over kors og bøjede sig en smule bagud med en smule spredte ben for at se ud som en der ejede det hele.

"Du skal ikke lege med ilden lige nu, det kan kun gå galt!" svarede Cashi til kommentaren omkring borgen, og hun smilede falsk. Men så grinede hun bare legesygt, da Samson slap hendes ben. - Og så farede hun i ham og gav ham et kærligt og dybt taknemmeligt kram.
"Det er så godt at du er kommet!" pev Cashi lavt og krammede ham langvarigt, med flere kys på hver af hans kind, stor smilende. "Jeg fik fortalt at gå igennem labyrinten, var hurtiger hurtigere end at gå udenom dette sted, men.. Jeg blev væk! Og jeg har gået rundt herinde i timevis! Og jeg har slet ikke kunne finde vej!" hun så helt kærligt op på Samson og slap ham så endelig.
Hun lukkede såkæften, da Samson nævnte, at hun havde sagt op. Kort kløede hun sig på armen, og så små forvirret rundt i græsset, med et lille smil på munden.
".. Jeg fik spat. Undskyld. Men I mænd, i kan bare sige sådanne nogle kommentarer, at selv jeg bliver pinligt berørt. En af dem vile have mig ned i et lille frækt kostume! Og jeg vidste bare hvad han ville.." Cashi så endelig op på Samson, med et sødt blik, og hovedet hældt en anelse på skrå.
"Jeg kunne virkelig ikke mere efter det. For selvom det er sjovt at I pifter efter mig, så kan det altså blive for meget. Og jeg ved at hvis jeg havde snakket med dig, eller ham, eller en tredje omkring det, ville I blot tænke det same og fælles få mig ned i det kostume.. Okay, måske ikke. Men. Tjaah.."

Samson spærrede øjnene en smule op da Cashi pludselig omfavnede ham. Han skævede lidt ud i øjenkrogen på hækken bag ham, som om han lige skulle tjekke hvor langt han ville kunne træde tilbage uden at gå ind i noget. Hans arme bevægede sig lidt, som om at de ikke helt vidste om du skulle lægge sig rundt om Cashi for at gengælde omfavnelsen. Men.. nej.. Sådan skulle en Samson ikke gøre! Det havde han i hvert fald indprintet i sit hoved.
Han brummede lavt, lettere utilfredst, og det var svært at vide om det var på grund af situationen eller om begrundelsen for at hun ikke længere var på borgen.

"Du burde være tilfreds, Cashi.. Du fik al hvad du havde brug for, gjorde du ikke?..." Samson holdt en pause og så for en gangs skyld ned på hende og ind i hendes øjne. Der var et eller andet i hendes øjne der skræmte ham lidt et sted, men han glemte at blive 'skræmt' og så bare fortsat ind i hendes øjne.
først noget tid efter at hun havde forklaret sig, gik det op for ham hvad det egentlig var hvad hun sagde.

"Men.. hvis selv du kan få nok, så må der være noget om det. Jeg skulle gerne efterhånden kende til dine yderst gode sider af dig, og hvis der er noget du siger fra til, så må kravene have været urimelige.." Brummede Samson. Han skulle til at spørge hvorfor hun ikke bare var kommet til ham, men tænkte på at han nok også bare ville have opmuntret hende til at gøre det, så han lod være. Kvinder som Cashi i stramtsiddende tøj.. så blev det ikke meget bedre, det kunne han godt forestille sig.

Cashi grinede kælent. "Ja... Samson, du gav mig aaalt hvad jeg kunne ønske, gjorde du ikke?" Hun lod Samson være utilfreds, men stillede sig bare tæt op ad ham, som hun altid havde gjort. Og det var nok en af grundene til at de egenligt havde det så godt med hinanden. De havde det med at bryde hinandens grænser gang på gang, og det gav en vist respekt. På den eller den anden måde.
Hendes blik var forsat legende, og hun lagde forsigtigt sin ene hånd på Samsons bryst, bare for at nyde hans reaktion. Men da det gik op for hende hvor dejlig varm han var, trykkede hun bare sin kolde hånd mod ham. For selvom hendes evne fik hende til at føle sig tilpas, så frøs hun alligevel. Noget hun aldrig havde forstået.
Cashi løftede et øjenbryn, og smilede så stort, lykkeligt. "Det lyder som om du gerne vil have mig tilbage på borgen.. Sammen med dig. Og ja, jeg kunne godt finde på det. - Men så skal vi altså diskutere nogle ting. - Som at jeg selv vil bestemme hvad jeg vil have på.. Undtagen når du be'r mig om andet, søde Samson" Det sidste sagde hun med et smil, og nappede ham kort i læben, inden hun trådte tilbage, så manden ikke blev utilpas.
"Hvad laver du egentligt herude så sent? Der kunne jo faktisk komme nogle uhyggelige, store stærke mænd, der ville prøve på noget.. Ikke også skat?"

Cashi forstod hvordan man legede med Samson. Det var både godt og ondt for Samson for der kunne nemt ske en hel masse over de meget små ting, men som er fyldt med følelser.
Samson kneb sit ene øje lidt sammen, mens det andet åbnede sig lidt mere da hun sagde det første. Havde han måske ikke givet hende al hvad hun kunne ønske, altså med bortset fra det hun havde været utilfreds med.
Samson greb hendes kolde hånd da hun lagde den mod hans bryst.
Forsigtigt lagde han sine arme omkring hende. Dette må være den første gang at han havde gjort det på denne måde, uden at det skulle handle om sex.
Han lagde sit hoved lidt ned mod hendes.

"Hvorfor skulle jeg ikke ville have dig tilbage, så du er tæt på mig hele tiden?" Spurgte Samson lidt kælent. Han kunne lide hendes nap i hans læbe.

Samson begyndte at føle sig kontrolleret. Han havde et billede af sig selv i sit hoved, og hvis han ikke levede op til det følte han sig truet.

Samson spærrede sine øjne en smule op og hans pupiller blev pludselig meget hurtigt smalle da de trak sig lynhurtigt sammen. Hans krop blev nærmest pustet op. Det var gået op for ham at hun rent faktisk var blevet et slags svagt punkt for ham og det var kun til fare for ham selv, men nok mest for hende, for man havde svært ved at forudse hans reaktioner.

Samson greb udefter hendes arm og prøvede at løfte hende op så hendes ben ikke længere ville røre jorden.

Samson begyndte at hvæse lidt.
"Uanset hvad jeg laver herude, så rager det helt sikkert ikke dig, og du skal ikke kalde mig for skat og tro at du har nogen som helst kontrol over mig!" Hvislede Samson mens han så ud af to små sprækker fra øjnene. Han udstrålede vrede og det var der ingen tvivl om. Cashi havde fået en slags magt over ham, det var han klar over nu.

".. Jeg ville virkelig ikke have noget imod at være tæt på dig.." Cashi smilede stort, da Samsons store arme blev lagt omkring hendes lille smalle krop og hun pressede sig villigt ind mod hans muskeløse bryst. Det måtte gerne være sådan her engang imellem. At hun bare kunne putte sig tæt ind til denne store mand og føle sig fuldstændig beskyttet for omverdenen.
Men så også kun omverdenen. For lige så hurtigt som Samson var blevet kærlig, ligeså hurtig blev han aggressiv og hendes fødder forlod jordne, så hun kun hang i den ene arm.
Og lige så hurtigt som manden var blevet vred, blev hendes blik fuldt med foragt, fortvivlse og vrede. "Sæt mig så ned! Du forstår virkelig hvordam man behandler en kvinde var, Samson?!" Råbte hun vredt og blev med et fuldstændig rødglødende - ikke bevidst, hun kunne bare ikke kontrollere det, i dette øjeblik.
"Hvorfor, hvorfor gør du nmig altid ondt, når du bliver vred på mig?! Jeg kontrollere dig ikke, jeg behandler dig bare som jeg altid har gjort, gør det nogen forskel nu?! Og sæt mig så ned, Samson sæt mig ned! Det gør ondt okay, jeg er ikke ligeså stor som du er.. Samson.. Sæt mig ned, Samson!" pev hun lavt, mens hendes frie hånd smadrede mod mandens bryst, dog uden nogle former for kræfter lagt i det. Hun ville bare ned på jorden og nogle skridt væk fra Samson.

Selvom at man ikke kunne se det, så ønskede Samson det ikke sådan her inderst inde. Et eller andet sted inde i ham var der trodsalt en barnlig god sjæl som rent faktisk også var blevet ældre med tiden. Men Samson følte sig truet. For andre var det sikkert ikke til at forstå, men uden følelser troede Samson at han ikke kunne blive ramt og dermed uovervindelig. Det var hans fejl, men det vil han ikke indse, uanset hvor mange der så end ville fortælle ham det.

"HOLD KÆFT!!" Råbte Samson vredt. Samson trak vejret hurtigt og små svedperler begyndte at komme frem på hans pande. Svært at tro at Samson rent faktisk svedte på denne årstid, og også fordi at han selv kunne styre sin varme i kroppen.
Det endte alligevel med at han slap Cashi med en utilfreds brummen. Samson stod lidt og så ned på hende, men bed sig så lidt i læben og vendte rundt. Han gik over mod et lille springvand som stod lidt derfra. Han stod og ved det med sine hænder omme på ryggen.
Han så lige frem og derfor ikke rigtigt på selve springvandet.

*Jeg er ved at miste selvkontrollen på grund af hende.. Hun vækker følelser.. ligesom hun gjorde* Hvis Cashi havde været tankelæser, så ville hun nok tro at Samson snakkede om hende hele tiden, men sagen var den, at han tænkte på en gammel kæreste han havde på et tidspunkt, som endte med at være altafgørende for den person han er i dag, og som er grund til hans pludselige humørskiftninger.
Han fnøs lidt.

"Om det gør nogen forskel NU?!" Samson trak nogle dybe vejrtrækninger for at få styr på sig selv igen. Han trak lidt efter vejret roligere og hans pupiller havde atter udvidet sig. Som om at uhyret inde i ham var forsvundet lidt igen for en stunds tid.

"Du kontrollerer mig næsten nu. Det gjorde du ikke før!" Forblev Samson og talte nu nogle lunde normalt nu.

Cashi faldt ned på knæ, pga. det pludselige slip. Overraskende rejste hun sig ikke med det samme op, men ømmede sin arm, med sin anden hånd og så hårdt, dybt skuffet op på Samson. Hun rejste sig så op, og fulgte ham med blikket hen til springvandet.
Efter et lille minut gik hun roligt imod ham, og strejfede blidt hans hænder, med sin egen og gav dem lille knus. Hun lod ikke Samson bestemme, og det burde han også vide. Cashi havde selv et yderst stort temperament. Hun gik så roligt hen til springvandet, og satte sig på den kant, som der var rundt om.
".. Og? Du ved godt at de stærkeste mænd, er dem som ikke skammer sig over deres egne følelser ikke?" Hun så ned i vandet, og stak forsigtigt hånden ned i det. Utroligt nok løb vandet endnu, og hun kørte elegant fingrene over det, som om hun legede med det.
Cashi fnes så let og så blødt op på Samson og lagde hovedet på skrå, smilende. "Du lader mig kun kontrollere dig, så meget som du lader mig. Hvorfor går du ikke med på det, du får det meget bedre og meget lettere. Og det ved du også godt.. Kan jeg virkelig ikke trænge ind til dig?"
Hendes blik faldt ned på vandet igen og hun sukkede dybt. Let tog en tot hår bag sit øre, og kørte så hånden igennem håret for at ødelægge det igen. Et tegn på frustration.

Samson skævede til Cashi da hun begyndte at snakke. På en måde gav det mening, men stædig som Samson var, ligesom Cashi, så holdt han stadig på sin mening.

"Jeg lader dig ikke kontrollere mig!" Brummede Samson roligt mens hans kolde øjne hvilede på hende.

"... Hvad er det du vil have af mig?" Spurgte Samson og så tilbage på springvandet, eller det vil sige.. næsten 'igennem' det, da han ikke fokuserede på det.
Samson glemte ikke da han blev såret, og ville ikke blive det igen. Og for at blive såret så skulle man blive svag på et punkt.
Samson lod sine arme falde ud fra den låste position og lod sine hænder finde sig til rette på springvandets kant så han passende kunne lægge sin vægt ned på det ved at læne sig fremover efter at have taget et lille skridt tilbage. Han så ned i vandet og kneb sine øjne en smule sammen.
Utroligt at en, tilsyneladende stærk person, kan virke så svag på sådan et punkt. Han skammede sig et eller andet sted over de ord Cashi sagde nu. Nu fremstod han som svag i hendes øjne, hvilket så ud til at skuffe hende.

Han brummede lavt utilfredst over sig selv. Hvis han udøvede noget vold imod hende nu, så ville hun blot synes at han var endnu mere ynkelig end han allerede var nu.
Samson skævede til hende og skulle i et øjeblik lige til at udtale sig om sin fortid, hvilket han signalerede med en let åben mund. Han lukkede dog igen munden mens han stadig så på Cashi. Han havde fortrudt. Han havde aldrig snakket om det, men måske.. behøvede han slet ikke at fortælle noget som helst..
Samson vendte sig 180 grader og lænede sig i stedet op mod springvandets kant. Hvis det skulle ske at Cashi skulle fortælle noget som helst videre til andre, kunne han bare le af det, og komme med et eller andet forsvarligt. Men hun vidste besked. Han kunne jo lide hende. Men deres forhold ville aldrig blive til noget, og det troede Samson heller ikke på at hun var interesseret i. Faste forhold og dem.. Det var vidst ingen af de to. De ville vidst begge forblive frie.

Store flammer begyndte at danse op foran dem. Tre stykker. Alle tre unge at se på, så vidt man lige kunne se. Det var tilsyneladende teenagere i en ung alder. I midten af teenage alderen. Den ene - Samson. Den korthårede Samson, men den bare overkrop var der og sorte bukser, dog uden hat. De to andre stod sammen. En pige og en dreng. De stod og omfavnede hinanden og stod meget tæt. Den unge Samson så på disse to stående bag en lav busk, specielt på drengen. Samson fandt en kniv frem og sprang frem efter ham og drengen forsøgte forgæves at undslippe men han røg rundt i luften og blev ordnet så han forlod verdenen. Dette blev vist ved at flammen med skikkelsen blussede op og forsvandt. Pigen vendte sig og så mod Samson vred og bange og af ren og skær reaktion på det hele, kastede hun en kniv efter Samson, som han undveg ved magiske evner. Han samlede kniven op og som en reaktion på den, gik til angreb på hende. Men inden det blev vist at hun blev dræbt, bluseede begge flammer op så skikkelserne forsvandt og flammen fortog sig og tilbage var der kun et par gløder på jorden.

Samson så bort med et vredt udtryk. Sagen var den, at Samson havde fortolket situationen forkert dengang. Samson fortrød ikke hvad han havde vist.. endnu.. Men bare det, var han overrasket over.

Cashi fulgte overrasket flammerne. Faktisk var hun forbløffet over Samsons kontrol og ørede en dybt respekt for ham i det. Hun så intenst på flammerne, og fulgte hele sceancen. Hun var ikke foraget eller noget, ikke skuffet over Samson. Cashi var bare fortvivlet og vred over sig selv og ham. Da flammerne blusede op og døde, så hun blødt hen på Samson.
"Kære.. Kære, kære Samson." Hun rakte hen mod mandens hånd og lagde sin ene hånd på hans, mens hun lænede sig let fremover. "Du burde nok vide af alle mennesker i hele verden at jeg ikke vil behandle dig sådan. For hvis jeg ville, så havde jeg allerede gjort det. Ikke på samme måde, men jeg havde hundrede procent gjort det. Og det har jeg ikke"
Hun rykkede langsomt, forsigtigt, mod Samson, men blev forsat siddende. Hun kom så til at grine let og så smilende op på den anden og grinede så igen. "Og det med flammerne.. Det er faktisk rigtigt rigtigt sexet, bare så du ved det" sagde hun, for at løfte Samsons humør en anelse.
Cashi rejste sig så roligt op og lagde armene om Samson fra siden af og gav ham et dejligt varmt kram, bare for at vise at alt var okay. "Ved du hvad? Jeg synes faktisk det er rigtigt stærkt af dig, at du fortæller sådan noget til mig. Du er ikke svag." Hun smilede stort, mens hun så småt begyndte at fange Samsons blik.
"Det er noget du bilder dig selv ind"

Samson troede aldrig at han med glæde skulle vise den dominerende episode af sit liv til en anden uden at han selv havde i sinde at lege med scenariet for at smadre knægten endnu engang i flammerne.
Samson så roligt hen mod Cashi der nu lagde sin hånd på hans.

"Om du så gør eller ej, så skal jeg ikke ind i noget forhold. Det er du vel heller ikke interesseret i?" Spurgte Samson roligt. Hans pupiller var store og udvidede, så indtil videre var der ingen fare at spore, og det ville der nok heller ikke lige komme foreløbig. Måske, var det endda sidste gang at han blev vred på Cashi og forvoldt hende smerte, efter at have vist hende dette. Nu kendte hun til årsagen. Som den eneste. Bortset fra en som han af ukontrollerede grunde fik vist dette, men det havde han stort set glemt at han havde vist. Desuden, så ville hende som havde set det, heller ikke turde at fortælle noget som helst til nogen anden, omkring det.

Samson trak lidt på mundvigerne så der kom et lille smil frem på hans læber da hun roste hans udøven af flammekunsten. Samson lagde sin hånd på Cashis arm da hun lagde begge sine rundt om ham. Han gjorde intet, han holdt bare på den som om at hun skulle blive. Som om at han var bange for at det skulle være et farvelkram.

"Hmmn.. Selvfølgelig er jeg ikke svag.. Hvad regner du mig for.. en svækling?" Samson lo lidt. Nej selvfølgelig var han da ikke det, og det ville han aldrig blive. I hvert fald ikke med vilje hvis han mente at han selv kunne sørge for det. Hans blik blev fanget af hendes og hans smil falmede en anelse da han ikke var så vild med at smile med følelser involveret.

Cashi så undvigende væk med spørgsmålet og lagde beskyttende sit hoved ind mod Samson, med et let suk. ".. Når du alligevel ikke vil, så er der ingen grund til at svare på dét spørgsmål.." Hun puttede sig derefter længere ind til manden, som om hun ville gemmte sig helt væk.
Cashi smilede stort indvendigt og grinede let mod Samsons hals. Hun var så skide stolt over at Samson havde fortalt det til lige præcis hende. Og hvor fik hun dog et stort forfærdeligt ego af det! Men dog var hun sikker på at hun ikke kunne tirre Samson med det, som ren dril. Hun turde desuden ikke. Samsons temperament skulle man ikke spøge med.
"En svækling? Tjaah, kun lidt" Grinede hun kærligt og boksede lidt til den andens mave, mens hun hoppede lidt på tærene. Hun kyssede så hårdt Samson på næsen. "Naah, du er stor og stærk. Både udvendigt og indvendigt, min kære#
Cashi sneg roligt sine arme rundt om Samsons hals og trykkede sig hårdt ind til ham, med ansigtet mod hans søde bløde hals.
"Samse..? Vil du gøre mig en tjeneste? At lægge dine arme omkring, bare i et lille stykke tid?" Spurgte Cashi lavt og rødmede en lille smule i sit ansigt, gemt væk tæt mod Samson.