Varmen strålede fra hendes slanke skikkelse, som hun accepterede hans tilbud om at komme tættere på. Ikke at han just kunne varme hende med de kolde fingre, men han kunne måske sørge for at hun følte sig sikker og beskyttet af ham. En falsk tryghed om man måtte bed. Men hun havde heller ikke andet at gå med, selvom de færreste ville tro blindt på en fremmed, men det måtte være fordelen ved forbandelsen. Vampyrer var så fandens charmerende og hvis der var behov for mere, så kunne han altid slippe gassen fri og så ville hun for alvor være fanget i hans net.

En svag latter gled over de kolde læber, som han hørte hendes gab og nikkede til hendes ord. "Det gør bestemt ikke noget, det vil være meget at forlange, at De holdt Dem vågen indtil morgenen bryder frem igen" svarede han, som han godtog hendes undskyldning og sandsynligheden for at hun måske ville falde i søvn inden længe. Han kunne også udnytte hende i søvnen, så ville hun næppe bemærke det store og sove fra det meste. Udover bidet. Det skulle være særdeles smertefuldt uanset hvad, Cailen selv havde fortrængt følelsen for længst og nød blot at sætte tænderne i andre. Uden tanke på deres smerte.

"Jeg våger gerne over Dem, imens De får hvilet øjnene" foreslog han, som han strøg armen op langs med hendes arm for at indhylle hende i trygheden og måske gøre det nemmere at blive overbevist af hans tilbud.

Meira skulle måske være lidt mistroisk men hun ville hellere se det gode i folk fremfor det onde. hun så på hans charmerende øjne og tog hånden op og gemte et gab. hun mærkede øjnene blive tungere og tungere.
"ja det er nok ikke oplagt" sagde hun og lagde forsigtigt hovedet ind til hans skuldre og hendes øjne så lidt ud over naturen.  hun hørte godt  natdyrene var ved at være oppe for hun kunne høre  vinge slag fra flagermusse og møl. 

hans tilbud var næsten for meget af det gode. hun så op på ham og smilte. "bare et par timer. så kan De også få lidt søvn efter jeg ... har... hvilet mig" sagde hun roligt og hendes øjne gled helt i nu og hun puttede sig lidt ind til ham i hans jakke. hun vidste ikek helt hvad kl havde slået hverken af tid eller for hende. men at hun ville være offer for en vampyr anede hun slet ikke.

Nogle væsner var bare født særdeles godtroende, og denne kvinde var bestemt ingen undtagelse, for hun brugte ikke meget energi på at stille spørgsmålstegn ved hans hjælpsomhed. Troede hun virkelig på det bedste i folk? På en aften som denne. Fanget på den forkerte side af muren af alle steder. Hvis ikke han var der, så ville hun nok nemt blive offer for en anden, så han kunne da lige så godt tage chancen og udnytte hende. Bare til en lille snack.

Han lo ganske let af hendes ord, men undlod at besvare nogen af dem, som han kunne fornemme at hun langsomt var ved at glide væk. Så hvis han holdt snakken kørende, så ville hun næppe overgive sig til søvnen. Derfor smilte han ganske let til hende, som han nikkede til hendes tilbud om at han kunne hvile sig efter hende. Uanset hvad så ville han være væk før at solen stod op, så måtte han finde ind i byen, når solen var gået ned igen, men for nu havde han kun én ting for øje. Et måltid.

Cailen trak hende ganske let ind til sig, for at give hende den tryghed, hun måske havde brug for at falde helt hen, imens at han lod blikket glide frem imod muren og natten, som for alvor var faldet på. Hvor langt tid ville det tage hende at falde i dyb søvn?

Meira faldt i søvn meget hurtigt men hun havde også været aktiv og vågen i mange timer. hun hørte godt at nogle af natdyrene sagde pas på. men hun var for træt til spørger om hvad hun skulle passe på. Meira vidste ikke hvad eller hvem denne charmerene flotte fyr var. og hun skulle måske ha spurgt hvad race han var. men med hendes blandning af racer kunne hun jo leve lidt længere end et menneske. 

hun mærkede kort han tog hende ind til sig. og det gjorde at hun fandt det trygt. hun var aldrig rigtigt i dyb søvn men hendes krop sagde hun var i dyb søvn. men som dyrlæge så skulle hun kunne lytte til dyrene om de råbte på hjælp. så lidt dyb og alligevel ikke var hendes søvn.

Dyrenes lyde forstyrrede ikke Cailen i hans planer, særligt ikke når han havde et måltid så tæt på. Det var inden for rækkevidde og ligesom han havde håbet på. Hendes krop blev slap, men ikke helt, alligevel ønskede han ikke at vente for længe. For hvad nu hvis nogen dukkede op? Eller hun vågnede og mente, at de skulle bytte plads? Han skulle ikke risikere at misse chancen, derfor talte han også blot til 30, før at han rykkede armen over hovedet på hende, så hun blev fanget i hans favn. Dernæst rettede han ryggen for at lade hende glide ned over hans brystkasse. Eller det var planen.

Et nydelses suk forlod hans læber, som han stille slikkede sig om morgen og brugte den anden hånd til at stryge håret bort fra hendes nakke. Den pulserende pulsåre var tydelig, i hvert fald for hans blik, selv i den smule lys, der var tilbage fra månens skær. Det sitrede næsten i kroppen, som han lænede sig forover og lod sin ånde strejfe hendes nak. Den varme blod var indenfor rækkevidde, som han åbnede munden og blottede sine hugtænder..

natten var ung. og de to her var det også... kunne man sige. Meira sov men ikke tungt og mærkede pludselig en pusten på hendes nakke.

fugle og små dyr pev og pippede løs. de prøvede at advare Meira. og da han blottede hugtænderne vågnede hun ikke men mumlede i halvsøvne og halv vågen tilstand. "dyrene  siger der er en vampyr" 

hun trak vejret meget let og var jo ikke rigtigt vågen men hellere ikke sovene. hun vidste faktisk ikke at hun havde opfanget dyrenes stemmer. men hun gjorde ikke modstand. for hun sov jo stadig lidt.... endnu? Meira ville helt sikkert ha tilbudt ham lidt af sit blod vis han have svært istedeet for at manupulere og charmere hende i stedet for.

Cailen stivnede.. blot få centimeter fra hendes pulsåre, som ordene strøg over hendes læber. Dyrene? Var de i færd med at advare hende om, at der var en vampyr tilstede. Altså ham? Han lukkede kort øjenene og bandede indvendigt over at han ville være nød til at skulle forklare sig. Men samtidig kunne han også mærke på hendes vejrtrækning, at hun ikke var vågen. Men heller ikke sov tungt. Der var altså to veje at gå, få det overstået eller trække i land og kue til andre midler. Måske ville hun tilbyde sig selv, hvis han hjalp hendes tanker lige på vej.

Et suk slap forbi hans hugtænder, som han stille plantede sine læber imod hendes hals. Han holdt dem der længe nok til at kunne mærke den varme blod pulsere lige under hans læber. Cailen var ikke typen til at få dårlig samvittighed, men det var jo ganske tæt på bymuren og byens vagter. For Zaladin også. "Det er mig" hviskede han imod hendes ører, som han lagde hænderne omkring hendes håndled for at holde hende på plads. "Og jeg er sulten.."

Meira halvsov stadig og dyrene blev ved at advare Meira. hun hørte han hviskede og som en der halvsov og ikke helt vidste hvad hun sagde kom det bare ud af munden på hende. "hvor skønt" da han sagde det var ham. ja det lød underligt. og da han så hviskede at han var sulten fniste Meira lidt. for han kildede lidt hendes nakken. "så må vi jo gøre noget ved det.... hvad kunne De tænke dem" 

Meira missede pludselig lidt med øjnene over det sidste hun sagde. hun begyndte at halvvågne. og kunne nu forstå fuglene "vis Deres sult er så slem... tilbuder jeg gerne lidt mad." sagde hun og man kunne se hun strækkede hovedet lidt  mere så hendes hals blev blottet. hun havde halvåbne øjne nu. ikke helt vågen men alligevel hellere ikke sovene.

Meira vidste dette var dumt. men han skulle da ikke sulte. selv om han var vampyr. hun slukkede for sin dyre forståelse for hun vidste hvad der ville ske. dyrene behøvede ikke fortælle hende det nu.

Dette væsen var yderst besynderligt, ikke nok med at hun stolede nok på ham til faktisk at falde i søvn ved siden af ham, så blev hun ikke skræmt over at vide, at han var ramt af vampyrforbandelsen. Selvfølgelig havde han ikke valgt det, men han ville heller ikke være foruden. Han nød det. Særligt blodlysten, men det behøvede hun selvfølgelig ikke at vide. Dog havde han forventet at hun ville trække sig, men i stedet lod hun til at sove halvt videre. "Jeg spiser desværre kun blod" svarede han en smule henkastet, uden at slippe hende, for han ville ikke lade måltidet gå, selv om hun kendte sandheden.

Det næste som kom ud af hendes mund var mere... foruroligende. Tilbød hun lige at give ham sit blod? Cailen rynkede på næsen, som han måtte have hørt forkert. Indtil hun valgte at blotte sin hals yderligere. Blodlysten blev straks tydeligere, som han havde direkte adgang til hovedpulsåren. "Jeg takker" svarede han stille, før at han lænte sig mere frem og lod hugtænderne strejfe hendes hud. Nu var der ingen vej tilbage. Derfor ville hun mærke et prik i halsen. Eller to. Som han satte tænderne i og straks kunne mærke blodet flyde ned i hans svælg. Et nydende suk undslap hans læber, som han sugede blodet til sig og lagde en hånd imod hendes mave, for at holde hende i ro.

Meira var rolig som hun nu kunne. hun mærkede noget koldt over halsen. hun trak vejret dybt og  pustede roligt ud. hun lod sine tænker kort glide forbi hende *du er ikke rigtig klog Meira, men han skal da ikke sulte.* hun sank en klumb lige inden et støn kom fra hende i det hun mærkede to prik eller to stik ramme halsen. hun bed tænderne sammen og mærkede han holdte om hendes mave for at holde hende i ro. hun lod en hånd glide ned på hans og holdte greb forsigtigt fast i hans for at holde sig selv i ro under dette.

Meira mærkede hvordan det snurrede i hendes hoved og hun prøvede alt i sin magt ikke at skrige eller sige noget for højt til at by vagterne kunne hører dem. hun lod ham drikke det han havde brug for.  hun ville jo helst se det gode i alle. også vampyre. Meira trak vejret dybt ind og stønnede et lille støn da hun mærkede lidt blod glide ned af hendes hals. følelsen var varm, som at bade i solen. og våd som vis man gik i regn. det var meget underligt.

Der havde altid været noget ganske berusende ved at indtage blod direkte fra kilden og halsen var det bedste sted, hvor han kunne få det fra. Men det var sjældent et sted han tog det fra, da det efterlod nogle tydelige mærker, som sjældent blev skjult af stof eller andet. Medmindre det var om vinteren. Men nu hvor Meira havde tilbudt det fra halsen, så ville han bestemt ikke sige nej. Han måtte også afgive nogle nydende suk, som han mærkede blodet sprede sig i hans krop. Det spredte en underlig, men rar varme, som han aldrig rigtig kunne få nok af. Cailen trak let på smilebåndet, som hendes hånd lagde sig ovenpå hans. Mon hun følte sig tilpas i situationen?

Efter lidt tid, uden at dræne hende fuldkommen, men nok til at han kunne holde sig kørende uden problemer i dage, så trak han hugtænderne til sig, strøg sin tunge langsomt over hullerne for at rense hendes hud, men også for at tage det hele med sig. Der var ikke noget blod som skulle gå til spilde, når nu han havde tiden med sig. Derpå rettede han ryggen igen, som han lænede sig tilbage imod træet og kigget op imellem bladene med et nydende suk, som hans pupiller udvidede sig i takt med at rusen gik igennem hans krop. Blikket dalede derefter atter på Meira, som han trak vejret dybt. "Det er de færreste, som frivilligt giver blod, på denne måde," lød det en anelse forunderligt, som han ikke havde forventet det og følte at det måske krævede en forklaring. På en eller anden måde.

vis Meira ikke var træt før blev hun det nu. hun havde aldrig givet blod før. men en gang skulle jo være første! ik? hun fandt et ikke helt så slemt som mange sagde det var. faktisk sad hun og tænkte på bistik og hvepsestik nok var en hel del mere smertefuldt end en vampyrs stille stik i halsen.
Meira gispede lidt efter vejret imens for ikke at besvimme. hun vidste at vis hun tilbød blodet fremfor at stikke af ville det nok gøre mindre ondt? ville det ik?

da han slikkede hendes hals for det sidste blod åbnede hun øjnene der lige skulle genfinde bevidstheden igen. hun hørte hvad han sagde og satte sig langsomt op når han slap hende. hun så mod ham med et lillel smil og tog hånden op til halsen for lige som at mærke at det var helt endnu. hun så venligt på ham og nikkede. "jeg tænkte nok bare... det gør måske mindre ondt når man ved hvad der vil ske. frem for vis De angreb mig i et bid" forklarede hun efter hun og hånden til sig igen og så om der var noget blod på den. det var en dråbe. hun trak vejret dybt for at holde bevidstheden. hun var lidt svimmel nu. men hun var faktisk ikke bange. ikke mere efter hun havde prøvet dette.