“ Jeg foretrækker også mænd .. har jeg lige så stille lært “ fortalte ham, næppe nogen fortrøstning, men som et dække for at de lige havde talt om Enzels forpinte fortid.
De kom roligt videre, et så seriøse emne var dem ulig, normalt plejede det at ændre sig, forvandle sig til noget den ene ikke ønskede at snak om. Men det holdt.
Halvkatten var sikker på de havde delt kærlighed, men det troede han vidst også på med sin ægtemand; og det var vidst mere et drømme scenarie.
Finneas sagte farten og så mod Enzel. “ Kun når du er en rigtig irriterende og våd person, du kan lugte sådan. Lige nu er det bare af sprut “ at halvkatten skulle tale sådan om sig selv. Meget var han, men nu måtte han lige.
Nej; han valgte at stoppe deres slentren og placeret sig foran Enzel. “ Jeg foretrækker din naturlige lugt, dit naturlige alting, forstået ? “ og Enzel var alfons? Med sådan en gemen snak om sig selv, kunne man næsten tvivle.