Eamon forlod stalden efter endnu engang, at have fået skæld ud af Mester Martin, han var ærligt talt ikke helt sikker på hvorfor? men til tider virkede det som om, mandens vrede bare skulle gå ud over nogle, og staldknægten var så det bedste valg? Den mand lod sin egen elendighed gå ud over knægten, men det var jo ikke han skyld at konen var gået fra mesteren, fordi hun ej gad hans dårlige humør og de slag der faldt, eller når han spillede for mange penge væk, for så at drikke sig så fuld at han næsten ikke kunne gå hjem. 

Men nu havde han dog fået en besked om, at skulle hente noget hos smeden, et sted han efterhånden ret ofte kom fordi manden til tider lod ham sove der, eller bare få en smule mad eller et par ravstykker. Eamon sørgede for at kigge ned, som han gik forbi folk på gaden, van til at høre deres grimme ord, prøvede at skjule det nye flotte blå øjne han havde fået sig denne formiddag. Tøjet laset og beskidt, lugtede af stald så man var slet ikke i tvivl om hvem han var. Som han nåde til smedens værksted stirrede han lidt forundret, der virkede så tomt måske Asger havde fået solgt alt ? 
Han listede indenfor, men i værkstedet var smed ikke at finde, det fik ham kort til at se tøvende imod trappen. Men han kunne jo heller ikke vende hjem uden varen, for så ville han sikker bare få flere slag? Dette fik ham til at liste op ad trappen. Som han skubbede døren op og trådte ind, lukkede han den stille bag sig. 

Blikket flakkede rundt, til han trådte længere ind for så at se Asger på sengen, den store mand snorkede højlydt. Eamon smilede en smule for sig selv, men som han trådte et skridt tættere på stivnede han, ved synet af en kvinde ved siden af den store smed. For så at bemærke de var nøgne, hvilket fik en rød farve til at sprede sig i ansigtet, han rystede på hovedet af sig selv før han rømmede sig en smule " Asger er du vågen?" måske det dummeste spørgsmål til dato, men ja hvad skulle han ellers sige? 
Det virkede dog ikke til smeden bemærkede knægten. 

Han bød hende til at komme tættere. Det skulle hun ikke blive fortalt to gange, så hun sørgede for at komme tæt nok på og at de begge lå til rette i hinandens favn. Hun lukkede kortvarigt sine øjne, som han børstede nogle af hendes krøller væk fra hendes ansigt. De var aldrig rigtig til at regne med hendes krøller. “Du behøver ikke takke,” lød det roligt fra hende, næsten søvnigt. Hun følte sig egentlig ikke søvnig, men hun havde været i gang i mange timer - siden Asger ikke var hendes første, siden hun startede sin ‘vagt’. “Det har været en fornøjelse,” fortsatte hun dog en udånding senere. Som han trak lagnet over dem, lukkede hun atter sine øjne, men denne gang for faktisk at hvile. Asger havde vist sig at være en af de kunder, hun kunne tillade sig at slappe af hos. Selvfølgelig, så var der en risiko for at han, en fremmed, ville kunne vende på hælene og være en helt anden. Men jo længere tid de brugte på hinanden, jo mere blev hun sikker på, at der ikke lå en eneste ond knogle i hans krop. End ikke i hans lilletå.

Leah sov forholdsvis let. Hun følte sig aldrig rigtig i stand til at sove uden sin drømmefanger. Smedens tunge snorken virkede dog som en rolig vuggevise, der lod hende hvile og få i hvert fald et par timer på øjet. Til gengæld, som hun hørte trapperne knage lidt, begyndte hun at vågne. Hun var ikke i bevidsthed nok til at tænke over, at der kom nogen ind. Det var først da hendes øjne langsomt blinkede, at hun opdagede ham. Det fik de lyse øjne til at blinke et par gange i streg, og som drengens stemme lød, følte hun sig mere end vågen nok. Hvem var drengen?
Hun lod sin krop trække sig lidt op, indtil hun kunne hvile sig imod sin ene albue, mens hun så mod staldknægten. Hun prøvede at signalere til drengen, at smeden sov, men endte dog med at sætte sig mere op. Hun tænkte ikke meget over, at lagnet ikke dækkede hele hendes krop. Det blå øje, som han havde fået sig, fik det til at snurre i hendes brystkasse og tænke tilbage på hendes egne problematikker fra hun var barn. “Er der noget jeg kan hjælpe med?” hviskede hun lavt til drengen mens hun prøvede ikke at vække Asger.

Leah havde ret i sine antagelser, smeden var nok den flinkeste mand man kunne møde, selvom det ydre godt kunne se barsk ud. Eamon havde i hvert flad første gang han kom forbi, været nervøs for den store mand, men det eneste der var sket var et par ord og så fik han et par ravstykker med som han kunne købe lidt mad for. Eamon havde siden den dag været forbi et par gange, til tider løb han også et enkelt eriende for ham, når han alligevel var på vej tilbage til stalden, kunne han jo ligeså godt lige aflevere en pakke på vejen. 

Dette var dog første gang han fandt smeden, i sengen med en kvinde ved siden, det undrede ham en smule men så igen, han havde jo også en han sås med engang imellem @[Neyrelle Thurston] selvom hun ærligt blot brugte knægten. Nu stod han der og stirrede på dem, han kunne tydeligt hører smeden ikke vågnede for han snorkede, jo som en helt bondegård! Men blikket flyttede sig til kvinden, stillede samme spørgsmål i sit sind Hvem er hun? Eamon stivnede idet hun satte sig mere op, blotte det meste af sin krop for ham, farven steg til at ligne en tomat. Hans blik prøvede at søge hendes selvom barmen fangede mere opmærksomheden, han var stadig meget ny indenfor det seksuelle og kvinde kroppe fascinerede ham. Det var hendes ord der fik ham ud af den mindre trance, blinkede et par gange før hans øjne mødte hendes. 
Eamon blik var ikke synderligt opmuntrende, der var meget tristhed og forvirring at fornemme, hans hjerne arbejde på højtryk for at finde et svar, kløede sig lidt kluntet i nakken " jeg skulle hente en pakke for Mester Martin, jeg kan ikke gå tilbage uden" lød det lidt usikkert fra ham, lod en fingre let pege imod det flotte øje. Så man godt efter kunne man sikkert finde flere skader på hans krop, og fornemme han var muskuløs men også ranglet en smule for tynd, og alt i alt beskidt. 
Blikket vandre en smule ned imod egne fødder, for ikke at stirre for meget " jeg er Eamon, stalddreng nede ved udkanten af byen" forklarede han, imens han vippede en smule på fødderne. Selvom knægten var 24 år virkede han af sind yngre. 

Uden nogen form for blufærdighed i denne situation, tænkte hun slet ikke over at dække sig til, heller ikke da hun bemærkede at han så på det forkerte sæt øjne. Det var vel en kompliment, særligt i hendes fag.
Leah gav knægten et trist smil, som han hentydede til, hvem der havde givet ham det blå øje. Hun prøvede at tænke sig frem til hvad det kunne være drengen skulle hente og om der var risiko for at det var noget der var blevet stjålet i løbet af natten. Som han fortalte hvem han var begyndte Leah forsigtigt at liste sig ud af sengen - uden at finde et tæppe eller ligende at dække sig med. “Og hvad hvis Asger ikke har, hvad mester Røvhul beder om?” spurgte hun og løftede et bryn, som nærmede sig knægten - splitterravende nøgen. Hun stoppede foran ham og lod begge hendes hænder gribe om Eamons hoved og sørge for at han kiggede på hendes ansigt mens hun studerede det blå øje. “Normalt bliver prygl ikke bare givet til højre eller venstre… Hvad får ham til at slå dig?” Undrede hun sig. Hun antog det ikke var første gang, og at han nok havde en erfaring med, at der var et mønster i slagene. Med en forsigtig, varm og blød bevægelse, lod hun sin tommel glide over blåfarvningen, som hun lod en healing fjerne det. Hun prøvede altid at spare på sine kræfter, men når hun så nogen som hun kunne spejle sig i, så kunne hun have svært ved at holde tilbage - ligesom hvordan hun havde healet Asgers ryg dagen før. Det havde ikke været meget, men nok til at mindske nogle af hans begrænsninger.

Eamon havde det med at få tæsk, ja bare nogle gange for at eksistere, mesteren lod sine frustrationer gå ud over knægten, en dreng han næsten i forvejen ikke betalte meget til. Hvordan skulle han ellers ikke se på hende? hun var smuk og han var stadig meget ung, endnu kun været sammen med få folk, selvom han gerne ville mere men som staldknægten, tiltrak man ikke folk på den måde, tværtimod ville de heller tage afstand til ham. 
Som hun listede ud ad senge, ja så kunne han jo ikke lade være med at se på den nøgne krop, måtte bide sig selv i læben for ikke bare at blive tændt ved synet. Hendes ord fik ham kort til at gyse en smule, blikket flakke usikkert " så slår han meget hårdt! " svarede han ærligt, det var ikke engang løgn ofte var han nød til at få breve, der kunne bevise han ikke havde løjet. Hendes hænder var bløde imod hans slidte hud, hans blik blev tvunget til at se på hendes ansigt i stedet for den nøgne krop, usikker på hvad hun ville gøre ved ham. 

Eamon sukkede en smule, trak let på skulderne " Mester Martin slår når han har lyst, især når han er i dårligt humør, eller syntes jeg er for langsom" svarede han, ja der skulle ikke meget til før slag ville flade. Men for knægten var det hverdag, for ham så normalt fordi han ikke kendte til andet, aldrig var han blevet passet på som et menneske, havde det meste af sit liv blot levet i stalde sammen med de dyr han passede, hans rigtige venner.... Hendes fingre fik ham til let at slippe et suk. En forsigtig beskidt hånd lagde sig prøvende imod hendes hofte, det var svært ikke at røre ved den smukke kvinde, hendes hud så blød iforhold til hans. Nu de stod så tæt, ville hun også kunne lugte ham tydeligt, det var ikke ofte han fik bad, eller overhovedet passet på hans krop, selvom han havde muskler var han også ranglet og kunne godt tåle at tage lidt på, håret lignede næsten en høstak og trængte til at blive klippet, den skæve næse afslørede han nok engang havde fået et voldsomt slag. " men hvis du skriver brev til Mester, så ved han jeg ikke lyver" forslog han ærligt prøvede at smile bare en smule. 

Mesteren ville slå meget hårdt hvis Asger ikke havde hvad Eamon skulle tage med hjem. Tragisk - og indbydende til at give mesteren tilbage af samme skuffe. Hun nikkede lidt som han fortalte hvad der fik manden til at slå.
Selvom Leah var fokuseret på at heale den skade han havde fået ved øjret, så lod hun ikke sit fokus begrænse hende fra at lægge mærke til hvor han placerede sin hånd. Den landte nemlig på hendes hofte, og hun havde for længe siden fået færten af hans erhverv omkring dyr. Så snart hun var sikker på at hans øje og kind var helet tog hun fat om hans vildfarende hånd og fjernede den. “Det har du ikke råd til,” påmindede hun ham før hun gav ham et frækt blink og trak sig lidt væk fra ham. Hans ansigt var nu en del kønnere uden det blå øje.

Hun så sig over skulderen for at prøve at finde ud af, om hun kunne finde noget papir. Hun prøvede at gå over mod en skuffe og åbnede den, men uden held. “Hmmm…” Hun lukkede skuffen igen og så mod stalddrengen. “Hvad hvis jeg går med dig?” Overvejede hun. Hun var ikke selv en der skrev og læste ofte, og kunne sagtens blive i tvivl en gang i mellem.

Eamon havde svært ved ikke at røre, hun var så blød og meget smuk det fik ham blot til, at føle sig endnu grimmere selv måske også fordi andre kaldte ham grim? Hans ansigt begyndte at føles mindre øm, det fik brynene til at rykke lidt undrende sammen, var det hendes værk? dog blev han distraheret fra den tanke, som hun fjernede hans hånd og han måtte placere den i sin lomme for at holde styr på den. Blikket betragtede hende som hun trådte fra ham igen " typisk" sukkede han let, han havde stadig håb om snart at mærke en anden kvinde igen, men ja han ejede næsten ingen penge. 

Han så næsten forundret på hende, som hun tilbød at gå med ham, men så gled frygten over hans blik igen og kort så over hendes nøgne krop " Nej, Mester Martin er en meget ond mand, og du burde holde dig langt væk fra ham" stemmen rystede en smule, det var tydeligt at knægten var dybt bange for staldmesteren, men det var også af gode grunde. Eamon rystede let på hovedet, nappede sig usikkert i underlæben, den mand havde skadet ham så mange gange at han ikke turde sige manden imod. " han må ikke skade dig, du er pæn!" tilføj han, hvilket lidt fortalte om hvor lidt selvtillid han selv ejede, det var vist godt hun ikke kunne se flere af de skader manden havde lavet på den unge knægt. 

Leah tog hans ord som en kompliment og det fik et smil på hendes læber. Hun elskede fornemmelsen af at være eftertragtet. “Så ved du hvad du kan spare op til,” grinede hun. Leah var ikke typen der lavede grin med folk eller talte grimt om nogen - med mindre de var Leon August. Hun dømte ikke de kunder hun havde og forstod at alle kom fra hvert deres sted - det betød dog også at adelsfolk fik lov til at betale langt mere end andre - men det førte jo også blot til en større lydighed fra hende.

Leah lagde sine arme over kors lige under sin barm. Hun var overbevist om at hun kunne håndtere mester Martin, og hvis ikke, så kendte hun nogle der kunne. “Aha…” Hun lød ikke synderligt overbevist. Da den underliggende årsag til hvorfor hun ikke måtte være på tværs af Martin kom, rystede hun på hovedet. “Fordi jeg er pæn?” gentog hun undrende. “Hvorfor siger du ikke det samme til dig selv?” undrede hun sig, mens hun lagde hovedet let til siden. Han burde ikke omgås med den mester hvis han var så ond. “Først og fremmest, hvis han er så ond, så burde du ikke selv være der - dernæst, hvis du mener at pænhed har noget at sige i denne verden, så skal du til at vågne,” Hun gik tilbage fra skufferne, stadig med armene under brystet.

Eamon skævede til hende, det var desværre nok ikke noget der ville ske, fordi med hans løn ja så ville han måske kun kunne få et enkelt kys? Han blev betalt mindre end han burde, fordi mesteren også spillede hans løn op, ikke fordi det var fair men Martin var ikke en fair mand, ærligt var han rigtig klam og Eamon ønskede ikke at komme i for mange problemer med ham. Et suk slap lidt efter " jeg får ikke råd" svarede han en smule, det ville ellers være rart, han skævede imod den stadig sovende Asger det var utrolig han kunne sove fra deres snak? 

Han så måske verden på en lidt anden måde end hende, altid været van til dårlig behandling og slag, det var hvad hans opdragelse havde bestået af det meste af tiden. Hoved rystede ved hendes ord, en hånd kløede sig kluntet i nakken " nej jeg er ikke pæn, det siger alle folk" han talte sandt selvom sandheden var trist var det hans liv, folk snakkede sjældent pænt om typer som ham.  Eamon trak på skulderen, før han nappe sig let i læben han turde ikke gå fra sin mester, selvom det ville være for det bedste så måtte Martin selv rent faktisk lave noget... Blikket gled automatisk imod hendes barm som armene fremhævede dem, det var svært at lade være med at se på, bryster fascinerede ham altid " jeg kan ikke gå fra ham, kender ikke til andet arbejde eller måske Eskild sagde jeg kunne blive trækkerdreng" lød det igen som var det fornuftigt, blikket mødte dog endelig hendes øjne " Mester Martin gøre grimme ting ved pæne kvinder" svarede han ærligt, han havde set kvinder løbe meget hurtigt ud fra mesterens hus, og han vidste også at manden var skilt. Eamons blik gled igen imod barmen " men skal du med, skal du nok have tøj på" tilføj han, som havde hun overvejet at gå nøgen ud, hvilket ja ingen folk gjorde! 
På mange måder var der noget barnligt over staldknægten, men måske hun snart lærte mere om hans turbulente liv? 

Leah så over sin skulder som han nævnte at han ej ville få råd til at være med hende. “Se, det er en skam,” lød det lavt fra hende. Selvfølgelig skulle hun ikke sige det var hans problem. Hun skulle give ham håb for at hun også ville ham, så han ville gøre en indstats for at tjene nok til at være med hende. Det var udspekuleret, men det kunne af og til bevise en pointe i hvordan alle altid kunne få råd til noget, alt efter hvor meget de satte sig for det.

Næsten, som hvis hun var forbavset over Eamons ord vendte hun sig mod ham med munden på vidt gab. “De ser kun efter din lønseddel, basse,” fortalte hun ham. Havde drengen været adelig, så havde der sikkert stået lange køer efter ham - for drengen her kunne noget særligt i Leahs optik.
Leah tabte tråden fuldkommen som staldknægten, nævnte en af byvagterne der havde foreslået, at drengen skulle blive trækkerdreng. “Hvad gjorde han?” hvæsede hun kortvarigt, kun for at huske på den sovende smed i rummet. Hun så mod ham. Det var godt hun var kommet til hans undsætning, ellers var han sikkert faldet i søvn i selve smedjen, og det kunne være til fare for alle. Leah havde i den grad en høne at plukke med Eskild. Hendes spørgsmål var retorisk for nu - men hun ville i den grad gerne vide mere om hvad i hele Krystallandet Eskild havde sagt til den uerfarne dreng.
Eamon var god til at holde tråden, og kom tilbage til emnet om hans mester. Hun rynkede på sine bryn og hun begyndte straks at se skrækscenarier som en i hendes erhverv kunne komme ud for - men hun var forholdsvis sikker på at Leahs tilstedeværelse ikke ville gøre at de endte dér. Hun så ned af sig selv, som Eamon mindede hende om tøj til turen. “Okay, men jeg bliver lige nød til at vække Asger inden jeg smutter, okay?” hun så over mod smeden som sov noget så tungt. “Gå du nedenunder, så kommer jeg om lidt,” forsikrede hun ham.

Leah lokkede ham næsten for meget, hendes ord fik placeret et lille håb i ham, måske det var muligt at stjæle lidt flere ravstykker eller måske endda safirer? Det var en farlig tanke for ham, fordi hans planer var aldrig særlige veludførte, men denne kvinde  virkede ikke til at afvise ham helt " jeg kan prøve" svarede han sendte et skævt smil, måske et lille glimt af håb i de elleres triste eller lettere blanke øjne. 

Eamon så undrende på hende, som hun vendte sig med åben mund, ordene der lød fik ham til at rykke brynene tættere sammen, prøvede at finde en mening med hvad der blev sagt. Han var ikke sikker på om det var godt eller dårligt, men den tanke nåde aldrig til ende, som hun reagerede på hvad byvagteten havde sagt til ham, kort blev han minde om hvad der var sket den dag, følelsen af den anden imod sig selv. Men blev revet ud af den tanke da hun ikke virkede helt så glad, armene gled en smule usikkert over kors" men det sagde han altså, efter jeg rørte ved ham?" for knægten var det stadig noget, han ikke havde meget erfaring i, Eskild var den første mand han havde rørt ved og lige siden, ja så havde det vel fået tanker i gang, nætterne på høloftet handlede ikke kun om kvinder, til tider dukkede mænd op men han var ikke sikker på hvad det betød. 
Blikket gled imod den sovende mand, han nikkede let måske Asger heller ikke burde sove mere? " jeg venter på dig" sagde han, som han smuttede hurtigt ud af døren, for at sætte sig på en arbejdsbænk nedenunder. Her kunne han vippe lidt med bene imens han lod tankerne strømme lidt mere rundt, og betragtede gulvet stille. 

Leah blinkede hurtigt, som hun var helt forundret over, hvad en af byvagterne havde sagt til staldknægten. Leah skulle i hvert fald nok gøre hvad hun kunne for at sørge for at Eamon kom på andre tanker end hendes eget erhverv. Drengen var langt fra erfaren nok, og ud fra hans opførsel, så ville hun aldrig byde ham sådan et job. Det krævede en del og Eamon forstod sig tydeligvis ikke på den verden endnu.

Eamon accepterede og gik nedenunder. Det fik Leah til at sukke, før hun gik over til smeden, der lå i sin seng. “Asger,” lød det roligt fra hende, dog uden en lyd. “Asgeeer” hun trak lidt på vokalerne, men uden rigtigt at hæve stemmen. Hun placerede et knæ ved siden af hans hofte, som hun overvejede hvor tungt han reelt set havde sovet. Hun lænede sig ned til ham og kærtegnede hans kind. Han sov tungt. Hendes kæbe spændte sig lidt, før hun valgte at sætte sig på hans skød med ansigtet mod ham, lænet hele vejen frem til ham. “Asger… Vågn op,” kaldte hun kærligt til ham, før hun plantede et kærligt kys mod hans mundvige.

Asger var fuldkommen slået ud, efter alt der var sket og stunden med Leah, ja så lykkedes det ham at få en ordenligt søvn for engang skyld. Der var igen mareridt om drager hvilket, gav en langt dybere søvn og nærværet fra hende havde han stadig en følelse af. På ingen måder hørt staldknægten komme, og hvad der havde været snakket om, måske for det bedste fordi Asger i forvejen var rasende på knægtens Mester, hvis man kunne kalde det svin det?  Der var en grund til manden ikke satte sin ben i smedjen selv! for han havde snakket store ord den ene gang svinet var kommet forbi, selvom man normalt ikke så smeden sur ja så kunne den mand få hans pis i kog. 

Han reagerede ikke på de første svar, kroppen bevægede sig dog en smule, som hun fik sat sig på ham. Det var som om underbevidstheden havde planer for dem, for langsomt hævede lemmet sig under lagnet eller retter sagt var han nærmest helt nøgen for det var gledet af da hun satte sig. Berøringen på kinden fik hans ansigt til at bevæge sig let, som troede han til at starte med det blot var en flue, men de kærlige ord efterfulgt af et kys fik ham langsomt til at reagere. 
Asger slog øjnene op synet af hende, fik et smil frem imod hans læbe imens han kort lod en hånd gnide søvnen ud ad øjnene, den anden hånd søgte til hendes kæbe blidt for at trække hendes hoved ned til sig igen. Derefter lod han sine læber indlede et kys, den frie hånd lagde sig imod hendes talje, og langsomt bemærkede han en dunken fra mellemgulvet " godmorgen? Leah har de været oppe længe?" lød det som hans læber slap hendes og blikket studerende hende. Han kunne huske brudstykker fra natten, deres kroppes leg, hendes navn og ja så var der en del han ikke huskede. At vågne til synet af hende, ja det bekræftede at han manglede en partner, det var jo utrolig skønt at vågne til så kønt et ansigt. 

De små øjne åbnede sig, og hun smilede til ham. Hun var overrasket over han kunne huske hendes navn. “Slet ikke,” Det var en fed løgn, for hun sov altid dårligt ude - men hun havde ikke været ude af sengen så længe, kun lige til den lille samtale med staldknægten. Det der nok var det værste ved hendes fag, var hvordan hun aldrig kunne sove, nu hvor hun havde sørget for at blive så tryg ved den drømmefanger, hun havde.
Det var anden gang han vågnede til hendes smilende og varme ansigt. Selvom hun ikke var typen der brød sig om at blive vækket af sine kunder, så havde hun fået en forståelse for at de følsomme kunder elskede det. Hun rettede på en tot af sit hår og førte den bag sit øre. “Men det nærmer sig middag,” hun snakkede lavt, velvidende om at Eamon sad nedenunder og at Asger nok ville blive en anelse stresset ved tanken. “Jeg tænkte, at du gerne ville vækkes, inden jeg tog videre,” Hun kærtegnede hans kind og lod hendes øjne studere hans læber et længere øjeblik. Det var en fin metode til at lokke kunder i fordærv, for det fortalte dem, at hun var interesseret i mere. Det var ikke altid at det var selve kunden, hun var mere interesseret i, men pengene der ville komme fra det. Skulle Leah være ærlig med sig selv, ville hun ikke have haft noget imod at vække ham og prøve at få noget mere hvile selv. Det var sparsomt de timer hun havde fået denne nat, nu hvor hun trods alt havde arbejdet hele natten.

Asger var god til at huske navne, han havde jo også mange kunder og nød at kalde folk ved fornavne, så de følte sig velkommen og værdsatte. Han var glad for hun ikke bare var gået fra ham imens han sov, det havde han oplevet andre gøre og det gjorde altid en lille smule ondt i hjertet efter. Det var nok for det bedste hun ikke nævnte knægten var nede under, hans blik hvilede op på hende studerede det kønne ansigt imens han langsomt vågnede mere op. Blikket blev stort da han hørte om tiden, et suk forlod ham som han indså han nok ikke kunne åbne denne dag alligevel nu hvor han var blevet bestjålet " mhh" brummede han let som svar. 
Som hånden kærtegnede hans kind, lod et suk slippe bemærkede blikket imod hans læber, og kort overvejede om hun måske gerne ville mere? Hans ene hånd lade sig imod hendes balle, for at give et let klem før hovedet løftede sig så hans læber kunne søge hendes " måske en lille tur inden de skal videre" hviskede han imod hendes læber, troede kun hun hviskede fordi han lige var vågnet. Begge hænder fandt vej til hendes barm for at mærke den, imens han kyssede hende lidenskabeligt, noget havde han vist taget til sig fra nattens akt. Hun ville nok kunne mærke hvordan lemmet ville prikke hendes baller, som det steg lysten på mere. Han ville gerne nyde hende en sidste gang, men håbede måske at hun en anden gang kom tilbage til ham, det ville være dejligt. Asger gav sig hen til hende, hans hænder lod udforske hendes krop på ny, til en fingre fandt vej til hendes folder, for at lade den glide ind og mærke om der var fugt, før den ville søge imod hendes perle for at kæle for den, dog lidt forsigtig fordi fingeren var ru. 

Et medlidende smil blev skænket til Asger. Hun var ked af at han var blevet presset grundet tyveriet, der havde været i nattens løb inden hendes ankomst. Som hans ene hånd begav sig ned til hendes balle, gled hendes blink fra hans læber til hans øjne med et lille smil. Hun mødte glædeligt hans læber. “Okay,” hviskede hun tilbage til ham. Et lavt støn blev sluppet mellem deres læber, som han kærtegnede hendes bryster. Så snart hun kunne mærke hans lem bag hende, lod hun sin hånd søge ned mellem dem for at lade den omfavne hans manddom. Der gik dog ikke længe før Asgers ene hånd tog på en udflugt sydpå, som fik hende til at sukke mod hans læber.

Hun håbede at staldknægten ikke blev utålmodig - men på samme tid, så skulle hun jo tjene sine penge. Asger stod selvfølgelig også i en sårbar situation, hvor han i realiteten ikke burde tage imod hendes tjenester, men hun var overbevist om, at betalte han ikke inden hun tog af sted, så kunne hun snart komme tilbage for at opkræve sin betaling. “Du gør det godt,” hviskede hun lavt mellem et af deres kys, med en let rystende stemme af hans kælen for hende.

Tyveriet var nok noget af det værste der kunne ske, og han følte sig ramt personligt, hvad havde han gjort for at fortjene en sådan gerning ? Men for nu lod han sit fokus være på hende, så måtte han vel græde senere? Nok arbejde hårdt de næste mange dage. Deres læber fandt hinanden igen, fik ham til at glemme alt det negative og hun var igen hans fokus, som hun stønnede imod hans læber måtte han selv slippe et suk.  Hænder bevægede sig rundt for at tænde hende, selv var han jo fuldkommen klar, men han ville også genre at hun var fugtig nok til hans kalorius... 

Kunne han ej betale hende denne gang, ja så skulle hun nok få rigeligt den næste, måske det også var en god måde at få set hende igen. Han regnede med hun stolede nok på ham? at han ikke ville snyde hende, men de penge han havde nu skulle jo bruges til nye materialer. Fingrene fortsatte deres arbejde, til han kunne lade to af dem trænge op i hende, for at forberede imens han selv måtte stønne imod hendes læber. Som det fortsatte måtte kysset brydes og han fjernede sine fingre igen for at tage omkring hende, så han kunne få dem vendt rundt. Der var mere vilje i ham denne stund, og han følte sig langt mere tilpas ved hende. Derfor kunne han med en hånd guide sig på plads, før han kunne trænge ind imens hans lod sin vægt glide ned over hende for at nå helt til bunds. " åhh du skøn" brummede han, som han kort lod hende vænne sig til størrelsen igen, før han begyndte at bevæge hoften en smule mindre besværet nu efter søvn og hendes hjælp. Den ene hånd forsvandt i hendes hår, imens den anden fandt vej til det ene bryst for at kæle for det, blikket hvilende intenst på hende imens han ikke kunne holde lyde tilbage, han vidste jo ikke at knægten sad nedenunder...

Som Asger forsatte sit arbejde med at gøre hende klar, blev hendes støn mere løsslupne, og hun glemte mere at der var en der ventede på hende nedenunder. Et hvin slap hende, som han vendte dem rundt, og hun havde ikke været forberedt. Det var dog hurtigt udvekslet med et par grin. Grin var farlige, men hun var ikke helt frisk nok til at tænke over det. Et højt støn lød fra hende, som han trængte sig op i hende. Nok var hun rigeligt klar, men hun havde ikke været nær så opvarmet som tidligere. Men der var ikke noget ubehageligt. Hendes hænder fandt siderne af hans ansigt, som hun stønnede mod hans læber og kyssede dem. Tanken om Eamon, der ventede nedenunder, var fuldkommen slået ud af hovedet, for hun var selv blevet kastet direkte ind i en nydelse. Hun stønnede hans navn mod hans læber og bad ham fortsætte, mens hun nikkede lidt. De ekstra forsikringer hun gav ham, var klart for at gøre sig sikker i at han ikke blev usikker eller i tvivl; for jo mere han ville ende med at tvivle, jo større chance var der for at de ikke ville nå en ende.

Asger lod sig rive med af stemningen, han følte sig mere frisk og ville rigtig gerne give en bedre oplevelse, denne gang fokuseret på de begge skulle have noget ud af de. Mon ikke det ville være rart hvis de kunne slutte af med at nå, i mål på samme tid? han havde måske været lige hurtig nok, dog sikrede han sig hun lige vænnede sig til ham, før han begyndte at bevæge sin hofte for at støde ind i hende. Hendes kys var skønne selvom de begge måtte skiftes til at stønne, det var så dejligt befriende og alle problemer var for en stund langt væk. Hun gjorde det hele endnu bedre ved at støtte ham, hører hende sig hans navn gav blot mere lyst. 
Asger fortsatte men som de begge var godt klar, begyndte han at lægge mere kræft bag, dermed kom han også godt dybt i hende, imens han slap hendes læber for at lade hovedet søge til hendes bryster. Her gav han sig til på skift at kæle for dem begge med tungen, en hånd gled ned imellem dem for at finde vej til hendes perle, i håb om at fik han givet det lidt kærlighed kunne de måske nå i mål sammen? Det var så rart bare at ligge her med hende. 

Tanken om at nå klimaks på samme tid var noget der var blevet en sjældenhed for Leah, oftest grundet den eufori hun satte sine kunder i når hun havde været sammen med dem i bare lidt tid. Asger havde været med hende i mange timer nu. Selvfølgelig var der altid et håb fra hende om at kunne nå derud, men jo mere hun tænkte over at nå et klimaks, jo større chance var der for at hun aldrig nåede dertil.
Til gengæld, så havde han sørget for at overraske hende, således at mange af hendes tanker blev kastet væk. Hun tænkte nemlig altid; analyserede og var opmærksom på, at hendes tilstedeværelse ikke ville blive for meget for hendes kunder. Faren ved at hun blev positivt overrasket, og grinede, var at hun ikke tænkte nok over sine handlinger og konsekvenserne af dem.
Ikke nok med at hun havde glemt at holde sig dæmpet for knægtens skyld, så tænkte hun heller ikke meget over dem, der boede lige op ad Asgers hjem. Hun lod sig gribe af situationen og lod det være velkendt, at Asger havde besøg. Hun skød sin ryg for ham og lod sine hænder kærtegne hans ryg og nakke til bedste evne for at han bedre kunne nå - også selvom det kunne være tungt. Hun hvinede efterfulgt af et støn mod hans læber, som hans hånd begyndte at kærtegne hendes følsomme perle.