Lucian’s hjerte hamrede afsted inde i hans bryst, så voldsomt han var i stand til at høre det i hans ører. Han forsøgte at samle sig igen og rettede blikket mod manden som han talte, dog svarede han ikke selv men nikkede blot i stilhed. Lucian var sikker på løjtnanten talte sandt, hvorfor skulle han ikke det? Var en af hans opgaver ikke at passe på folk i byen og sørge for de havde det godt? Roligt gik han sundt i løjtnantens bolig, betragtede en hver fin ting som om han havde forstand på det. Han var trods alt ikke vandt til taget over hovedet, så det var næsten underligt at være her. Et varmt smil kom frem på hans læber som manden igen talte ”Hvad med Fruen? Er hun selv ude og arbejde?” spurgte han og lå hovedet let på skrå. En mand som ham måtte da have en kone… Andet ville virke urealistisk, men hvem vidste, måske løjtnanten elskede livet alene så han var i stand til at fjerne benene under de folk han nu en gang havde lyst til? Tankerne løb af med Lucian igen og han måtte igen begynde at se lidt rundt, bare for at få tanker og puls til at falde til ro.

Smilet som i forvejen sad på ansigtet, forsvandt ikke. Ashton var generelt meget smilende, for det meste. Det var faktisk sjældent man så ham i dårligt humør, men specielt overfor dem som boede i hans distrikt, der var han altid høflig og meget venlig. Han havde altid været meget smilende. Hvis man så Ashton i dårligt humør, vidste man tit at man enten skulle løbe sin vej, eller bakke lidt væk. Man kunne også spørge ham, om han var okay. Han ville altid være ærlig, men han var ikke god til at snakke om sine egne følelser. Han lod blikket hvile sig på manden som han hørte spørgsmålet"Der er ingen frue"svarede han i en ganske rolig tone, som han åbnede døren til badeværelset. De fleste ville nok også tro at han havde en kone, eller børn eller lignende. Overraskende nok så havde han det ikke, men måske tiden ville ændre det"Badeværelset er her" nævnte han med et større smil, som han tiltede hovedet en smule.

Lucian hævede et øjenbryn som løjtnanten talte ”Virkelig? En mand som du?” svarede han. Det virkede næsten uvirkeligt for ham at manden foran ham ikke havde en kone, taget hans ellers flotte udseende og krop i betragtning. Han tog sig selv i at tænke over hvordan løjtnanten mon så ud under tøjet? Var han så veltrænet som han så ud? Det kunne vel ikke være anderledes, tænkte han for sig selv og mærkede hvordan en varme skød igennem ham. Han sank den klump der pludselig havde formet sig i hans hals og skubbede tankerne væk før de løb løbsk. Som døren til badeværelset blev åbnet, så han ind og smilede let ”Du er sikker på det er okay ikke?” spurgte han en smule usikkert og så på løjtnanten.

Ashton fik afgivet et bekræftende nik til mandens ord. Det var skam sandheden, for han var nu heller ikke typen som ville lyve. En byvagtsløjnant som ham, var altid ærlig. Det var dog ikke unormalt for en mand som ham, at reaktionen fra Lucian kom. De fleste var nærmest sikker på, at en mand som Ashton havde børn og kone. Men det havde han dog ikke, og det var da måske også lidt underligt. På en eller anden måde var Ashton fristet til, at spørge manden ved sin side var helt okay. Han vidste ikke engang, hvad slags denne mand var, eller nærmere hvordan denne anden mand var.

"Jeg er meget sikker på, at det er okay. Så det skal du ikke tænke på" svarede han med en ganske venlig stemme, og matchende tone. Han tiltede hovedet, og betragtede manden en smule. Han forstod godt at manden skulle være sikker på, at Ashton var okay med det. Men nu havde byvagtsløjnanten givet sit svar"Mine ord kan du altid stole på" kom det fra ham og det var sandt. 

Lucian syntes det virkede en smule underligt at manden ikke havde en kone, altså han var jo smuk at se på, måske det var jobbets skyld og han ikke ville sætte dem i fare? Det kunne vel i og for sig også være fuldkommen lige meget, så længe han ikke skulle forvente der kom en eller nogen og ente med at give ham en på hatten fordi han var i huset med Ashton.

Han nikkede let til hans ord dog stadig en smule usikker på hele situationen. Han smilede skævt til den anden og bed sig dog let i underlæben ”Jeg ved det her kommer til at lyde fuldkommen åndssvagt… Men det eneste tøj jeg har er dette… Jeg kunne vel ikke låne noget af dem? Jeg skal nok skynde mig at få mit eget vasket, så kommer jeg tilbage og giver det tilbage.” svarede han og så ned af sig selv. Hans tøj var i laser og beskidt så det ville være rart hvis han bare kunne låne et eller andet, de var jo også omtrent samme højde, så det var vel ikke et problem?

Hvornår var det sidst, at han havde haft nogen på besøg Han huskede det faktisk ikke, men det var sikkert lang tid siden. Normalt ville han huske de gæster, som han havde på besøg. Han var meget heldig, at han heller ikke havde oplevet at der var nogen som havde brudt ind. Det ville være værst for dem, hvis de overhovedet prøvede på det. Heldigvis havde han ikke oplevet det, men det ville ikke undre ham hvis det pludselig skete.

"Du må gerne låne noget af mig. Jeg ved ikke om du kan passe det, men jeg er sikker på at vi kan finde noget" han tænkte lidt, som han var usikker på, om han havde noget til manden. Noget tøj som manden ville kunne passe, men det ville bestemt ikke skade at undersøge det nærmere. Ashton lod kort sit blik glide ned over manden, og han lod sig tænke lidt mere. Ja mon ikke, at han havde noget tøj som manden godt kunne låne. Ellers var der andre muligheder, som slet ikke behøvede tøj. Han vidste ikke om han skulle foreslå det overfor manden.

Han tiltede hovedet, og lod blikket hvile sig på mandens ansigt igen. Det skæve smil kom frem, og foldede sig over hele ansigtet"Du har også mulighed for at overnatte hos mig. Så kan vi sørge for dit tøj bliver vasket" og det kom ganske venligt, og høfligt fra Ashton. Han havde ikke umiddelbart nogle bagtanker, men en nydelig og ganske sød mand som denne mand her ved sin side, ville Ashton ikke sige nej til, at have overnattende. 

Et skævt smil kom frem på Lucians læber som han så på løjtnanten ”Tak. Nok er jeg lidt højere, så det kan godt være det bliver lidt kortere, men altså.” svarede han med et lille smil på læberne. Nok ville tøjet måske stumpe en lille smule, men det var okay, så længe han havde muligheden for at få rene klæder på kroppen indtil hans eget var rent, så gjorde det ikke noget det måske var en smule kortere, han var blot glad for at løjtnanten gik med til at have ham i hans hus, taget hans ret lusede udseende i betragtning.

Mandens ord fik ham til at bide sig let i underlæben ”Er du sikker? Jeg har ikke lyst til at være til mere besvær.”[/i) svarede han og så let ned i jorden, før han let skævede mod manden ”Måske jeg lige skulle sørge for at få det bad, så kan du også finde tøj.” sagde han med et lille smil og begyndte stille at åbne skjorten han havde på, ligeglad med om løjtnanten kiggede. Lucian var så vant til at sælge sig selv, så at smide tøjet foran andre ragede ham en høstblomst.

Ashton var sikker på at hans tøj ville være lidt kort til manden, men det ville nok også se ganske nydeligt ud, det var han sikker på. Han huskede heller ikke, at der var andre som før havde lånt hans tøj. Han stod og tænkte lidt over det, bare for at se om han kunne komme i tanke om, at have lånt andre sit tøj. Det var ikke noget han lige mente, så han holdte sit blik og opmærksomhed på manden, og kunne ikke undgå at smile lidt bredere ved ordene.

"Du behøver heller ikke tænke på, at aflevere det til mig. Du må gerne beholde det, indtil du har vasket det. Hvis du ikke har noget tøj, giver jeg dig det gerne" det var sande ord, som Ashton ikke flyttede sit blik fra manden. Han rystede på hovedet, og fandt manden sød på en eller anden måde. Det gjorde ikke Ashton noget, at have ham på besøg og overnatte hos ham. På en måde var det også mere hyggeligt, og så skulle han heller ikke tænke på at underholde sig selv, for det kunne blive kedeligt til tider.

Hovedet tiltede han, som han krydsede armene. Han mente bestemt også at det var godt for for manden, at tage et bad"Jeg synes ikke du er til besvær. Jeg kan godt lide dit selskab" det var ærlige sand, som Ashton lod smilet vokse, og ikke kiggede væk som manden begyndte at afklæde sig. Der var da heller ingen grund til, at kigge væk. Det mente Ashton ikke, og han vidste ikke om han skulle finde nogle forskellige typer tøj frem.

Lucian var glad for han rent faktisk fik lov til at låne noget tøj af den anden, at det måske var lidt kortere til ham, var lige meget, især hvis hans tøj kunne nå at blive vasket og tørt i løbet af de timer han nok ville ende med at bruge i løjtnantens hus, hvordan han nogensinde skulle betale sig fra dette, vidste han dog ikke, men det måtte tiden vise.

Han bed sig let i underlæben og trak lidt på smilebåndet efter ”Jeg kan ikke bare tage noget af dit tøj uden at give et eller andet igen… ” svarede han stille og så let ned i gulvet. Han var da taknemmelig over han ville lade ham låne tøjet, men han havde dog ikke regnet med han bare kunne få lov til at beholde det, det virkede uvirkeligt for ham at manden ikke ville have noget for det… Bevares havde Lucian intet andet at tilbyde end sin egen krop, men han vidste ikke om løjtnanten var til den slags…

Han pillede let ved skjorteknapperne og åbnede den og smilede skævt ”Virkelig?” svarede han før han let lod skjorten glide ned over skuldrene og til jorden bag ham, før han begyndte at løsne bukserne og trak både dem og underbukser ned, trådte ud af dem og bukkede sig kort for at samle det op ”Tak… ” svarede han og rakte løjtnanten tøjet ”Du er sikker på du ikke vil med i bad?” spurgte han og bed sig let i underlæben før den ene hånd rørte vandet i karret og han satte sig op som løjtnanten tog tøjet.