Tallerkner og bestik klirrede, idet hun endte oppe på bordet og han støttede sig imod det. Maden var fuldstændig glemt nu. Eca fik lidt mere afstand til Henry og bedre udsyn til det tøj, hun havde fejlet i at flå af ham. Hastigt fik hun åbnet den sidste knap i vesten, og mens hun åbnede hans bælte, løftede hun blikket til hans.
"Tag skjorten af," beordrede hun ham.
Normalt ville hun have givet nogen et stort tjære-brændemærke for at ødelægge hendes egen kjole, men lige nu faldt det i baggrunden. Hun kunne altid kræve af ham, at han skulle erstatte den eller reparere den. Hun ville ikke lade sig kue af ham mere - hun havde tænkt sig at kræve sin ret over for ham uanset hvor arrig det gjorde ham. Eller faktisk måske netop fordi det gjorde ham arrig. Den fyrrighed, der kom op i ham, var udsøgt. Ilden i hans blik. Det hårde greb med hænderne.
Eca spredte benene på hver side af ham og lod kjolen falde ned over skuldrene så hele brystet var blottet. Det kunne nærmest ikke gå hurtigt nok, det her.
