“Godt spørgsmål” med gav Rhoslyn roligt og lod et lille suk forlade hende. Dog måtte Rhoslyn mærke efter, føle i hendes hjerte hvordan det var. Om der egentlig var nogen forskel for hende? Og som hun mæskede efter, kunne hun fornemme et lille håb. Et håb om at der var mere i verden end bare murene omkring templet og tempelhaverne. Men det formede også en skam, en skam om at hun tænkte at der var mere til livet end det liv hun havde viet til Isari.
“Det er svært, men jeg tror det er nødvendigt, hvis vi vil skabe en ny generation af præstinder og præste, og hvordan at vi snakker omkring guderne. Men det er også svært, fordi det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved ting, jeg måske ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved” en nervøs latter forlod hende, da hun følte hun måske havde forsnakket sig. Men nu var hun trods alt blevet spurgt.
