Lily havde selvfølgelig en god opdragelse bag sig; hun var veltalende og høflig i sit ordvalg, men når hun fik muligheden for at lade sig flyve frit og var i et selskab som hun nød, så så man ofte en lidt mere kæk og udadvendt Lily. Hvilket hun bestemt elskede. Hun elskede at være kæk, charmerende og flirtende, og nu hvor hun havde ramt en aften, hvor hun endelig havde taget sig tid til at kræve den date med Basil, så så hun ingen grund til at pakke denne side af sig selv væk. 
De kendte hende endnu ikke mange sider af hinanden, hun havde fået det mest basale at vide omkring ham, den første aften de var sammen, men der var meget mere hun ønskede at vide om ham og forhåbentligt nød han at have hende omkring sig. Hun kunne ikke lade være med at smile, over at hendes kækhed måske havde lagt et låg over hans ord. Det skulle nok komme.

"Min far?" Hun gentog hans spørgsmål og kiggede over på Basil, som de gik ned ad gaderne. "Det er noget tid siden at jeg har talt med ham. Sidste var til jul. Men af hvad jeg ved, så går det skam meget godt. Inden længe er det tid til at høste de første druer og starte på årest produktion af vin" Hun havde intet imod at tale om sin familie, men der kunne alligevel gå noget tid før de talte sammen. Det var sådan det var, når afstanden mellem dem var så stor.
"Hvad med din egen familie og fabrikken, hvordan går det der?" Hendes spørgsmål var ærligt.

Sidst til jul, gentog han stille i sit hoved. "Jeg troede du ville se ham hen over sommeren, men sidst til jul. Det er næsten et år siden så jo" - måske han ikke gjorde sig ret meget i høst og drueplukning, men høstede man ikke det som sommeren og ikke efteråret? Skulle han virkelig spørge for at vide sig selv sikker i et så utalt samtale for ham. 

Men samtale emnet faldt mod ham, og han trak en kende på skulderen: "Det går fint, mine kusiner er ved at blive forsøgt oplært i at overtage familiefortaget, men nu må vi se" det kunne på mange måder godt komme til udtryk i at han ikke havde tiltro til kvinder kunne varetage sådan et arbejde, men uheldigt set, var de bare ikke interesseret i det og nød mere ideen om at blive gift ind i rigdom frem for at arbejde for det. 

Der var han så anderledes, kunne han dog være foruden det første, men arbejde sig til sit eget rigdom, gjorde han det. Men lige nu, arbejdet han for og med familien - det fungeret. 

"Det lyder da meget spændende" Kom det roligt fra hende, som hun sendte ham et smil. Hun kendte jo det fra hende selv, på et eller andet tidspunkt skulle hun selv overtage gården - hvis det var den vej hun ville gå i livet. Hun havde jo sine tvivl omkring det, men hvem skulle så overtage?
Hans ord kunne selvfølgelig tolkes på mange måder, men ofte når det kom til at familien skulle overtage sådan en position, så handlede det mere om interesse fra den part. Hvis man ikke fandt et medlem klar eller god nok til at overtage en rolle, så ville man slet ikke gå igang med at oplære, men finde en anden til jobbet. "Men hvad med dig selv?" Spurgte hun interesseret, "Du kunne ikke tænke dig at overtage eller?" Hvorfor lige kusinerne, hvorfor var han ikke en del af overtagelsen? Hun vidste jo godt at han arbjedede for dem, men det var da bedre at overtage?

De nærmede sig langsomt teateret og der gik ikke længe før de kunne ane bygningen, og det var nu hun skulle indvige ham i de planer hun havde lagt for deres aften, og så var det jo ham der skulle bedømme om dette var noget han fandt sjovt. Hun var på hjemmebane og detta var hendes job, som hun skulle trække ham med ind i. "Så er vi ved at være her" Kom det fra hende med et smil som de trådte indenfor. "Du har jo altid kigget på, så jeg tænkte at jeg skulle prøve at træne dig i at stå på scenen" 

"Nej, det tror jeg ikke. Det ligger hvert fald ikke i kortene," eller interessen. 
Emnet kunne ebbe lige så stille ud som de nåede deres ende destination. 

Han fulgte troligt med hende som det var at vandre ind på kvindebadeværelset. Det var ikke altid man så stedet være så tømt for mennesker - ikke på denne måde. Han havde selvfølgelig oplevet det som værende små tomt, men det afhang mere af hans sene aftenspil hvor han forlod stedet når månen var stået op. Men nu - det var ikke tilfældet for dem. 

Overrasket så han mod hende og trak på smilebåndet i et grin. "Du vil lærer mig at udøve skuespil?" lo han og mærkede varmen der alligevel lå i rummet trods de var de eneste mennesker der. Men han fulgte med hende ind til scenen hvor hun så evigt havde stået og blomstret, talt og sunget. Udøvet scenekunstens famøse gangart. 
"Okay, lad mig vise dig hvordan man gør det," stak han en drilsk kommentar afsted, som frakken blev lagt fra sig på gulvbrædderne. 

Der var sikkert flere personer til stede, men det ville være nede i kælderen. Efter deres første møde, havde Lily fundet ud af at det var et sted, som Basil åbenbart havde oplevet flere gange før. Det tiltrak også mange andre typer, som normalt ikke ville befinde sig på teateret og som nok ikke sad i blandt publikum, men kun kom for at spille. Så forskellige kunne man være, og sådan skulle det selvfølgelig være. Men teateret og hovedbygningen, hvor scenerne lå var menneske tomme og deres stemmer gik nærmest i ekko.

Hun fulgte ham, som han grin brød med hans læber, "Det var lidt min plan, så du får et indblik i min verden. Nu spillede vi jo sidste gsng" Det var en fin måde at få et indblik i hinandens verden på.
De bevægede sig ind til scenen og de mange stole som stod foran dem, der hvor publikum normalt sad.
"Du griner?" Kom det kækt fra hende, som deres blik mødtes. Følte han at det ville være nemt eller noget som han allerede havde en styrke i? Det så hun selvfølgelig gerne.
"Værsgo, lad mig se" Kom det roligt fra hende med et smil på læberne, og så frem til hvad han nu havde st byde på.