Sparks 05.01.2023 07:16
Hun lukkede døren bag sig, og et kort øjeblik tillod hun sig selv at læne sig op ad den, med hånden stadig rundt omkring håndtaget. Følelserne var ude på tøjet, og ganske tydeligt noget der ville ligge hos hende længe. Hvordan skulle hun kunne fortsætte sit arbejde, når hun ville have i baghoved, at der stadig fandtes personer der ville hende det godt? Det var næsten tragisk at den ældre kvinde, havde brugt netop det, til at overleve dagene. Også selvom hun vidste, at hvis Fabian nogen sinde hørte hvordan hun tænkte om sig selv, ville han blive påvirket af det. Ingen, elskede hende. Det var sådan hun overlevede, hvilket i sig selv var en forfærdelig tankegang, når hun godt vidste det ikke passede.
Med et let suk gav hun slip på håndtaget og trådte væk fra den sikkerhed, som Asvard—Jorah, havde givet hende.
Tilbage var det falske smil, og de glade øjne. Som hun gik hendes runder og sikrede sig, at alle havde hvad de skulle bruge, og hendes piger og mænd blev behandlet derefter.
