Roo. Rory vidste ikke om hun havde mumlet sit navn så lavt, at han ikke havde opfanget alle stavelserne, eller om han aktivt valgte at bruge det forkerte. Selvom hun ikke rigtig brød sig om sit nye kælenavn, sagde hun ikke noget til det. Måske var hun ganske enkelt for træt til at protestere. Måske var det lidt spøjst faktisk at få et kaldenavn. Roo. Det var særere at blive kaldt ved det end de dæknavne hun normalt kom op med.

Selvom han forsikrede hende om, at hun ikke ville stå i gæld til ham, var hun stadig skeptisk overfor ordene. Det lød næsten for godt til at være sandt. Der måtte være noget fishy bag denne ytring. Måske ville han lokke hende ind i en falsk illusion af tryghed. Rory valgte at holde paraderne oppe, bare en smule mere. “Hvad er det der?” Spurgte hun og nikkede til teen. Selvfølglig vidste hun, at det var the. Duh. Det var ikke fordi hun var dum. Hvad hun egentlig spurgte om var, hvilken smag det var. Måske på en lidt ubehøvlet måde.

“Fungerer du tit som en bed and breakfast?” Spurgte hun og skulede lidt til teen. Hvis han selv ville drikke stadset måtte det betyde, at den var god nok. Da han rakte hende en kop med det valgte hun at kigge lidt til det, hvorefter hun tog en slurk. Det var faktisk ganske fint, og efter sin bratte opvækning havde Rory ført nu bemærket, hvor tørsting hun egentlig var.

Hvad er det der? Spørgsmålet, eller hvordan det blev ytret forekom ham en anelse spøjst, og han måtte tilbageholde et ellers lettere flabet svar, hvad tror du det ligner? Istedet forsøgte han at finde frem til hvad hun egentlig spurgte om - for selvfølgelig ville en person med fornuften iorden vide, at han stod og bryggede the. Det var jo en thebutik, for pokker. Lidt famlende efter et godt og informerende svar, sagde han så endelig; "Grøn the." Han kløede sig lidt eftertænksomt i nakken, og håbede at det var det hun ville vide. 

Da Theen var trukket færdig, skubbede han kruset tættere på hende, som når man forsøgte at skubbe en madskål hen til et bange dyr. Sit eget tog han i hånden, og begyndte at drikke. Nakken var stiv fra at have siddet op hele natten og sovet - så da han bøjede hovedet til den ene side, lettede et par dybe knæklyde fra nakken. Det løsnede en smule på det. 

Beau fnøs moret til hendes spørgsmål, og tog en lille slurk fra sin te mens han kiggede ud af vinduet inden han svarede. "Ikk rigtig, du vidst min første gæst." 
Han betragtede hende ud af øjenkrogen inden han helt drejede hovedet og så på hende mens hun drak af teen. Et lille, tilfreds smil bredte sig om hans læber. "Hvordan har hovedet det?"