“Jeg vil tænke over tilbuddet,” svarede hun og lod blikket glide over kvinden. Svaret var et nej, Rory arbejdede altid alene, også selvom denne kvinde selv virkede ret kompetent til sit arbejde. Nok fordi hun kendte området og ikke fordi, at hun var bedre end Rory - sådan et menneske fandtes jo ikke. Rorys taske var endnu ikke helt fyldt op, så når noget fangede hendes øjne tog hun det til sig. Dog måtte hun indrømme, at tasken var ved at blive ret tung.
“Yeah, lad os.” Hun tog tasken på ryggen og sørgede for, at det hele sad som det skulle. Hvis perlerne pludselig begyndte at falde ud ville deres dække først og fremmest blive afsløret og Rory ville have gjort alt dette for intet. Rory tog føringen og gik mod døren som de havde gået ind af. Håndtaget blev taget i, hvorefter hun åbnede døren op til trappen kvinderne før havde bevæget sig ned af. Så tæt på mål! Det ville være en skam, hvis deres plan pludselig blev ødelagt.