Malaketh havde sat sit eget liv på spil flere gange end han kunne tælle på en hånd. Bevares så var der aldrig rigtig sket noget med ham når han gjorde det, hvilket sikkert også var en af grundene til han fortsatte med at sætte livet på spil fra tid til anden.

Han hævede et øjenbryn over hendes kommentar og fnøs ”Sagde kvinden der tydeligt er klar til at tage den første og bedste.” svarede han med et glimt i øjet. Det var ikke fordi han ville stikke til hende så det gjorde ondt, det var bare altid lidt sjovere at få folk lidt op i det røde felt før det endte i en seng eller lignende. Hans eget blik var lige så fuld af begær som hendes eget var, men de var trods alt dæmoner, så at puste til ilden var deres speciale.

Nyala fnøs og rystede på hovedet, så rapkæftet han kunne være. Nyala var ikke den voldelige dæmon, men det ville være løgn hvis hun ikke havde lyst til at give ham en flad for den kommentar, men hun undertrykte det, for hun vidste også at han sagde det alene for at pirre hende og den fornøjelse skulle han ikke have. "Du ville måske foretrække, at jeg flirtede med en af dine såkaldte venner?". spurgte hun drillende med næsen let i sky. 

Nyala ventede ikke engang på han svarede, men rejste sig fra ham og gik imod en af de mænd som havde beluret dem og med gananti ville flå hovedet af Malaketh. Nyala lage hendes tynde fingre på hans hals og kørte den ned imod hans bæltestykke og spurgte "Jeg ser du holder øje med mig - er det fordi der er noget som kunne friste". spurgte hun forførende imens hendes små fingre let undersøgte hans overkrop. 

Det var tydeligt at manden var forbavset og nærmest ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Han var ærligt mundlam og kinderne viste en svag rødmen. 

Malaketh fnøs lige efter hun selv gjorde, men trak alligevel på smilebåndet. Let skævede han dog mod mændene hun hentød til da hun talte, hvilket fik ham til at trække på skuldrene ”Hvorfor skulle jeg bestemme det?” svarede han, men som han var begyndt at tale, havde hun allerede rejst sig fra ham og gået over mod mændene.

Han lænede sig tilbage i stolen og så på scenen der udspillede sig foran ham. Det var næsten underholdende at se mændene i ivrigt forsøg på at holde sig i skindet og hendes kommentar fik da også manden til at være helt lamslået. Han havde ikke tænkt sig at gøre noget ved denne situation, hun kunne trods alt gøre hvad der passede hende, han ejede hende trods alt ikke. Malaketh kunne dog stadig fornemme mandens blik på ham, som om det var hans skyld at hundæmonen nu havde kastet sig over ham.

Nyala skænkede ham ikke en tanke, men efter at dømme da han ikke var kommet hen imod dem sad han og nød forestillingen. En forestilling Nyala ikke helt gennemtænkt, men det ville hun bestemt ikke indrømme. 

Mandens følelser var primært forvirring hvorfor overhovedet ham.. Han var en attraktiv mand, men ikke mere end det. Hun førte sine hænder ombag hans nakke gav ham et kys han sent ville glemme. Hun kunne mærke at han blev ør og blød i sine knæ, hvorefter hun bed sig fast i hans hals, den tynde hud blev let flosset og hun kunne tillade sig slikke lidt af hans blod. Det var okay, ikke det værste hun havde smagt. Manden blev mere lamslået som han så på hende og kunne se blod omkring hendes læbe. Nyala grinte kort og tyssede på ham "har du lyst til en lille leg?". Manden der nærmest var forført af hende, vidste ikke helt om det var en god ide eller ej. Hun kunne mærke hans frygt. Frygten for hans liv, med god grund. Nyala fik hans øjenkontakt igen inden hun lage sine læber ind øret og hviskede "få ham der ud i gyden" Manden så chokeret ud og tænkte at hun var skør at have noget som helst med den mand at gøre.

Nyala smilede blot og gik ud og hen gyden afventede på at de to mænd ville dukke op. Det var planen, som håbede ville virke.

Malaketh var ikke sikker på at hendes handling var helt gennemtænkt, men hun spillede nu ret let med på det hun selv havde fået startet med manden hun var ovre ved.

Han betragtede hende fra sin plads, så hende i hendes naturlige omgivelser, hvilket næsten var mere pirrende end hendes stikkende ord. Som hendes læber ramte mod mandens, trak han let på smilebåndet og det blev kun bredere da hun bed sig fast i mandens hals. Han rakte ud efter sit krus og tog en tår, endnu med blikket rettet imod hende og manden. Hvad de snakkede om, var han ikke klar over, men det var også lige meget. Der dannede sig måske en smule forvirring hos manden som han skulede ned mod Malaketh der stirrede direkte imod ham.

Malaketh’s blik rettede sig da mod kvinden som hun gik over mod døren og forsvandt ud. Da han igen vendte blikket imod manden, stod han blot et stykke fra ham, tydeligt skælvende ”Jeg eh… Jeg fik ordre på at bede dig følge med ud i gyden…” fremstammede han. Malaketh hævede et øjenbryn og skævede mod døren før han bundede resten og hamrede kruset i bordet som han rejste sig. Han greb da fat i mandens arm og hev ham med sig og fik ud i gyden. Som han kom til gyden, kastede han nærmest den arme mand frem i gyden så han faldt på knæ foran ham. Blikket skulede rundt og han trak på smilebåndet ”Får du seriøst denne inkompetente idiot til at bede mig følge med dig i gyden? Tør du ikke selv?” spurgte han med et kækt smil på læberne.

Præcis som hun havde regnet med kom de ud i gyden til hende. Nyala grinte "og alligevel står du her". Svarede hun drillende mod ham. Han kunne blot have blevet derinde, så hun var tvunget til at gå ind igen. 

Nyala gik imod ham og lage sine arme om Malakets hals, "nuvel, klar til at se noget andet". Nyala var ikke helt klar over om han kendte til hendes evne, men det ville han snart opdage. Imellem dem begyndte det at blæse, det ville blive kraftigere og kraftigere og verden om dem ville snurre rundt som var i øjet af en tornado. Nyala ville blot smile. Hun var vant til dette, andre slet ikke.

Nyala førte dem til hendes ekstra hus i Kzar Mora. Et lille hus, men meget yndige. Skummelt for andre. Det mørkt så en anelse forladt ud, men havde en fin stue med en større kamin, en sofagruppe, et kar og en masse stearinlys. Verden om dem blev rolig og han ville forventelig have kvalme og måske kaste op. 

Nyala sørgede med det samme for at tænde op i brændeovnen og tænde diverse strainlys før hun gik ud i køkkenet og hentede to glas blod og lidt frugt og brød, som hun satte på sofa bordet og placeret sig i hendes sofa. "Værsgo lille hvalp"