Komplimenten om at han også synes hun var en flot kvinde, fik det skæve smil på ansigtet til at vokse. Man skulle aldrig klage over implementer, og Kayla havde heller ikke noget imod, at give komplimenter. Især ikke når hun også mente, at andre fortjente det. Hun lod kort fingrene stryge hen over buen, som hun sørgede for at holde godt rundt om den. Hendes stilling, havde være tæt på. Det var godt, at han kunne hjælpe hende, så hun stod helt korrekt og holdte på buen som hun skulle. Da han nævnte at hendes hånd skulle være ved hendes kind, holdte hun fortsat fast på buen, og havde pilen klar i strengen. 

“Det er uden tvivl noget nyt jeg lige skal vænne mig til. Jeg har ikke prøvet den her stilling før. Men jeg er glad for at du hjælper” nævnte hun med venlig stemme, og et bredt smil. Det var skam sande ord, for hun var virkelig glad for at han ville hjælpe hende. Ellers vidste hun slet ikke, hvordan hun skulle stå med buen. Men hendes blik var fortsat fokuseret, og hun følte selv at hun stod godt, og var klar til at kunne affyre pilen. Spørgsmålet var så, om hun ville ramme et træ, eller et andet slags mål. Lige nu kunne Kayla ikke se andet end træer, så måske det var bedst at sigte efter det. Smilet voksede selvom hun stod meget koncentreret. 

Der gik ganske kort tid, før hun fik sendt pilen afsted, kun lige efter at have sikret sig at hun havde trukket bue strengen godt tilbage”Jeg håber det blev et godt første skud” nævnte hun med en håbefuld stemme, og vendte kort blikket hen på ham. Selvom hun også hørte lyden af et eller andet. Havde hun mon ramt? Hun blev pludselig meget nysgerrig efter at finde ud af det. Ellers måtte hun vel bare prøve igen, det ville ikke gøre noget. Jo mere hun kunne øve med buen og pilen, desto bedre. 

Han lad godt mærke til at hendes smil vokser da han sagde at han også synes at hun er en flot kvinde, det var hun jo og det var han ikke den eneste der synes, for han lad godt mærke til blikke der fuldt hende da de gik fra markedsplads, der var dog ikke så mange herude udover dem selv og måske nogle dyre, han havde ikke hørt nogle eller ser nogle, men de var her hele sikkert et eller andet sted.

"Det skal de hele sikker vænne dig til men bare rolig det skal de nok gør og det er jeg glad for at høre at de synes det" sagde han og smiler, det var da godt at hun var glad for hans hjælp, så var det ikke hele spildt af sin tid at han gjorte det, men så var det bare om hun var lærer nem eller hun bare havde begynde held med den første pil, det måtte tid viser for det var op til hende hvornår hun vil slip buestreng og derved sende pil afsted mod sit mål, han smiler rolig af det næste hun sagde og det måtte de ser om det gjorte eller ej.

Der gik ikke lang tid før hun fik sendt pil afsted, han stod og kiggede efter den, den fløj ind mellem træerne og ud af hans synes felt, han kun heller ikke høre at den ramt noget, så det kun tyder på at de skulle ud og finde den, "det ser ud til at vi skal ud og leder efter den, skal jeg tager bue imens vi gør det" spurgte han og kiggede på hende, bare nu hvis de skulle møde et eller andet, var det nok bedre at han havde bue frem for hende, han tog imod sin bue da hun rakte den til ham, hvorefter han begynde rolig af gå ind mellem trænere, "det var da et meget godt skud, de fik da sendt den godt afsted, så mangle de bare at ramt det de sigt efter" sagde han med et rolig smilet.

Inderst inde håbede hun virkelig på, at hun ville vænne sig til det hurtigt. Men hun kunne rigtig godt lide, at prøve det. Mærke hvordan det var, at stå med buen og affyre pilen. Det var så meget anderledes end hendes sværd, og det var lidt sejt. Hvis det ville blive noget Kayla var vild med, og ville prøve igen kunne hun vel altid anskaffe sig en bue og pil. På den måde ville hun også have flere våben, end bare hendes sværd, og knive. Det var vel også godt, at have lidt af hvert. Hun holdte det brede smil på ansigtet, og lyttede til hans ord. Det virkede ikke til, at hun ramte noget. Hun var nok nødt til at prøve igen.

"Jeg tænkte nok, at den ikke ramte. Jeg kunne nemlig ikke høre noget" svarede hun med et mildt grin. Hun var nødt til at skulle finde den, men hvor langt den pil var fløjet hen, var et godt spørgsmål. Men hun håbede på, at hun ikke skulle lede i lang tid. Hun kiggede kort hen på ham, og holdte fast på buen. Dog fik hun løftet den lidt ned, for ikke at have den løftet lige nu. Da han sagde det var et godt skud, blev hun glad. Hun havde slet ikke haft en følelse af, hvor godt eller dårligt skuddet var. Det gjorde hende derfor glad, at det var et godt skud. Nu skulle de bare lige finde pilen. Gad vide, hvor den ville være henne.

Kayla begyndte at gå længere ind i skoven, og løftede et øjenbryn som blikket gled lidt rundt"Gad vide, hvorhenne den pil er" sagde hun med en undrende stemme. Var den endt langt væk? hun vidste det ikke. Hun var dog heller ikke sikker på, om de ville møde nogle farlige dyr herude i skoven, eller om der ville være nogen herude, udover dem. Før de gik herud, var de sikker på at det var et stille sted, og der ikke var nogen. Men det var aldrig til, at vide. I et kort øjeblik kiggede hun hen på ham"Træner du tit herude i skove... Eller træner du også i bjerge" spurgte hun med en venlig stemme, og nysgerrighed som hun gik lidt længere ind i skoven.

"Det vil også være lidt begyndeheld hvis de havde ramt men den fløj da fint afsted, så de skal bare bliver bedre til at sigt" sagde han og smiler rolig til hende, ja hele dårlig var det ikke når man tænke at det var hendes skyd med en bue, der var håne for hende at lærer at bruge en bue, da hun begynde at leder efter oil, begynde han også på det også selvom hun ikke havde giver ham bue, hun kom ikke langt med den hvis de skulle kæmpe mod noget, for det var ham som havde piler.

"Nej det er ikke til af sige hvor den er hen" sagde han som svar til det, ikke fordi han var sikker på at hun sagde det til ham men han hørt det, han gik rolig videre og ledet efter oil, han gik lidt væk fra hende men stadig så han kun ser hende så var det bare hvem der fandt pil første, "det er lidt blande hvor jeg træner hen, det er ikke så tit at jeg træner" sagde han og kiggede over på hende 

Nej han træner ikke så tit mere da han ikke synes at havde behov for det som han havde haft, der gik lidt mere tid med at leder efter oil, hvor han fandt den, han samle den op og lad tilbage i sit pillekogge, "jeg har fundet pil" sagde han og kiggede let rundt, han havde ikke helt styre på hvor hun var hende, for han kun ikke lige høre hende lige nu, man hun måtte jo være her et eller andet sted.

Hun kendte godt til, at træne forskellige steder. Det gjorde hun selv engang imellem. Det skete ikke tit, men engang imellem kunne hun godt lide, at træne andre steder. Bare så det ikke var det samme sted hele tiden, det ville også være træls. Hun betragtede skoven, og træerne kort, som hun faktisk godt kunne lide naturen. Det var lang tid siden, at hun havde nydt det. Selvom hun havde været omkring strande, søer, og andre natur relateret ting. Men at træne ude i en skov, det var ikke så tit at det skete. Hun lyttede til hans ord, som hun ikke kunne undgå at grine en smule. Ja det var måske begynderheld, ikke at det gjorde hende noget.

"Det er meget heldigt, hvis den havde ramt ved første skud. Det kræver nok lidt mere øvelse, og træning, før det bliver godt" nævnte hun i en venlig tone, med et matchende smil. De fleste sagde også altid, at jo mere man øvede sig, jo bedre blev man. Det var sandt, så hun skulle bare igang med, at øve sig. Så kunne hun helt sikkert blive god til at skyde med buen, og ramme plet hver gang. Da han nævnte, at han havde fundet pilen, blev hun glad i et øjeblik. Hun havde slet ikke kunne finde den, uanset hvor meget hun selv følte, at hun kiggede rundt. Det var godt, at han fandt den. Smilet voksede, og hun gik tættere på ham. Lige nu kunne hun ikke se ham, men da hun trådte tættere på, kunne hun pludselig få  øje på ham.

Hendes blik hvilede sig på pilen kort, som hun tiltede hovedet og lagde en hånd hvilende på hendes hofte. Tænk, at hun havde følt det tog alt for lang tid, at finde den pil. Det var godt, at den ikke havde ramt nogen, for det havde været det værste. Hun kunne slet ikke forestille sig, hvis den havde ramt nogen. Men heldigvis ikke, og hun kiggede kort på ham"Det var godt, at du fandt pilen. Jeg synes slet ikke at jeg kunne få øje på den" hun grinede kort, for hun havde ikke troet, at det ville tage så lang tid at finde en pil.

Han grine selv af det hun sagde, der var altid noget at hun selv kun ser at det var begynde heldig at det fløjet så lang som den gjorte men det kun bare tyder på at hun havde mulighed for at blevet god med en bue med den rigtig træning og tid, "ja det må man sige at det havde været hvis de havde ramt noget, men det kommer med den rigtig træning og tide til det, så skal de nok lærer det" sagde han og smiler rolig til hende, han fandt pil langt om længe og kun som sagt ikke lige ser hende men der gik ikke længe før hun kom til syne.

Han grine kort af hende af det hun sagde og nu kun han ikke lad være med at drille hende, "det var sikker fordi de havde travle med at stirre på mig som før" sagde han drille, og hvis ikke de havde fundet pil, kun han altid laver en ny, det var jo heller ikke altid at de overlever når de ramt noget, de har jo kun en bestem levetid, han rakte oil over imod hende, "skal de prøve igen" spurgte han og kiggede på hende, hun blev jo kun bedre ved af øvelser, der var stadig nogen timer tilbage af dagens timer, bare de bor tilbage inden det bliver alt for mørke for hun ser non ikke lige så godt som han gør i mørke 

Hvis hun tog imod pil for af prøve igen, vil han stille sig om bag hende så han ikke stod i vejr og samtid også bedre kun holder øje med hende, om hun stå rigtig og holder rigtig, så han har mulighed for at rette på hende.

Det var heldigt, at pilen ikke var fløjet længere væk, eller endt oppe i et træ. Så det var altid godt, at den da ikke var nået så langt, at han ikke kunne finde den. Selv hun havde haft svært ved, at finde den. Men gad vide om hun måske godt kunne finde den, hvis hun bare ledte lidt yderligere. Det var ikke til, at vide. Hun kiggede hen på ham, og lod et bredt smil komme frem på ansigtet. Da han drillede hende med, at hun havde stirret for længe på ham, puffede hun til ham med albuen.

"Jeg er uskyldig" grinede hun, selvom hun godt vidste, at det ikke helt var sandheden. Hun skulle ikke have stirret så meget på ham, det måtte jo være ubehageligt. Men hun vidste så heller ikke om han kunne lide, at hun stirrede. Det var ikke noget hun gjorde så tit. Da han så spurgte hende om hun skulle prøve igen, kunne hun ikke undgå at smile lidt. Hun nikkede og følte sig endnu mere sikker på, at hendes næste skud nok skulle blive godt. Det håbede hun, ellers måtte hun bare øve og øve indtil hun var tilfreds. 

Hun holdte fast rundt om buen, og kiggede kort på pilen. Hun trådte nogle skridt tilbage, for at være sikker på at hun stod godt. Udover det skulle hun også være helt sikker på, at hendes fodfæste var godt. Hun løftede buen som han havde nævnt, at hun skulle gøre. Så fik hun placeret pilen, og skulede kort hen til ham. Var det ikke sådan hun skulle stå, som hun stod. En lille tvivl begyndte at komme frem, og hun smillede lidt skyldigt"Det var sådan her, at jeg skulle stå ikke.. Eller står jeg forkert" hun ville være helt sikker på, at hun stod som hun skulle. Det kunne derfor ikke skade, at spørge ham, bare for at være sikker.

Han lo kort af det hun sagde med at hun er uskyld, det vil han nu ikke sige at hun er på det område, enlig tror han så set ikke at hun er særlig uskyld men han skulle ikke spiller hellig selv på det område, han havde da også gjorte ting som man ikke må men det behøver de ikke at kom ind på, da hun tog imod pil og tog derefter stille med bue og pil, han stille sig bag hende og kiggede på hende, hun havde lært det hurtigt med at stå rigtig, eller næste rigtig, hun holdt rigtig på bue, "det er tæt på" sagde han og skubbe lidt til hendes en fod så hun kommer til at stå rigtig.

De brugt de næste timer på at hun fik øvelser med bue og pil, hvor han bare stod og kiggede på hende og rette på hende hvis der var noget, han stoppe hende da mørke begynde at falde på, hvor han tog bue og pil tilbage, de skulle også til til byen og finde noget aften tænke han, "tænke at det er dig som giver aftensmad, nu hvor jeg lærer dig at bruge en bue og pil og guitar lidt senere" sagde han og kiggede på hende mens de gik ind mod byen, hvis hun ikke synes det måtte hun jo sige det.

Da de kom tilbage til byen gik det mod det halv svine, "de kan bestil noget mad og finde et bord, så kommer jeg om lidt" sagde han og smiler til hende, inden han smutte op af trappe og forsvinde, han skulle lige op med sin bue og pillekogge, da han ikke gad af sidder med det ved bordet, der gik ikke længe før han kom ned af trappe og var i kro stue, hvor han kiggede rundt efter hende, han fik hurtigt øje på hende og gik ned og sat sig overfor hende ved bordet, han regne med at hun havde bestilt mad og noget af drikke til.

Det var heldigt, at hun næsten havde stået rigtigt. Som han sørgede for at hun stod helt korrekt, tog hun en hurtig indånding. Bare for at føle sig afslappet, og være klar til at sende et skud igennem luften. Hvis hun var heldig, ville hun ramme noget. Men det vidste hun ikke endnu. Det var godt, at bruge meget tid på det, så hun kunne blive så god som muligt til at bruge buen, og ramme noget med pilene. Men det gik godt, og de mange timer, var bestemt brugt fornuftigt. Hun lod det brede smil vokse, som hun betragtede omgivelserne kort, og da hun havde sendt pilen afsted, og hun kunne høre hvordan den ramte noget"Jeg tror at jeg ramte træet den her gang" nævnte hun med en venlig stemme.

Ordene om at hun skulle give aftensmad, havde hun intet imod. Det passede hende helt fint, hun var også efterhånden begyndt at blive sulten. Så det var måske en god idé at gå tilbage mod byen, så de kunne få noget at spise. Der var mange muligheder for mad, alt efter hvad man havde lyst til. Da de nåede tilbage, tog hun et kig rundt, før hun lyttede til hans ord. Hun nikkede til at hun bare kunne bestille noget mad, og finde bord. Det gjorde hun, i et roligt og afslappet tempo. Hun kunne godt høre maven rumlede. Det var også mange timer, de havde brugt på at træne med bue og pil. Men det havde været spændende og hyggeligt. Hun kunne godt lide det, og havde ikke troet hun nogensinde skulle blive så god med bue og pil, så hurtigt.

Hun fik bestilt noget mad, og drikke. Hun vidste slet ikke om hun skulle gå igang, før han var tilbage. Men hun kunne alligevel ikke undgå, at drikke lidt af vinen. Vin var altid godt, og hun elskede smagen af det. Vinen hun havde bestilt, havde hun tit hørt skulle være ret god, så nu ville hun prøve den"Mhmm.."mumlede hun lavt, og tilfreds. Den var i den grad god, så den kunne hun sagtens nyde til den gode mad, som hun havde bestilt.

De havde fået brugt timer med bue og pil godt, hun havde få fat i det rimelig hurtig og var også blevet bedre og bedre til at ram noget eller tætter på det hun sigt efter, han kiggede efter oil hver gang hun sendt den afsted, så han havde en ide om hvor de skulle leder hen, han smiler da hun fik sendt pil afsted for sidste gang for i dag og kun høre at hun ramt et eller andet, hun kun godt havde rart k det hun sagde med at det kun være et træ hun havde ramt, da de fandt pil sad den også i et træ, hvis bare ikke lige det hun havde sigt efter men det var da bedre inden ingenting.

"Det gjorte du også, så slutte dags træning på en god måde" sagde han og smiler til hende, så var det næste bare at hun skulle ramme hver gang og det hun sigt efter vil også være en god ting, da hun ikke sagde noget til at det var hende som gav mad, gik han ud fra at hun hav mad og drikkelse til men det fandt han ud af når de kommer tilbage til kroen.

Han så at hun nikke til det med at han kom tilbage om lidt, inden han forsvundet op af trappe til sit værelse, for at få ladt sine ting fra sig, der gik ikke længe før han var tilbage i kro stue, hvor han kiggede kort rundt og fandt hende sidder ned ved et af border, han gik ned til hende og sat sig ned overfor hende og smiler rolig, han kun ser at hun havde bestilt et glas vin til hver og at hun havde smagt på sit glas.

"Der var nok en som ikke kun venter" sagde han og kiggede på hende og smiler svagt, han var ligeglad med at hun havde smagt på vin, han var en mere spændt for at ser hvad hun havde bestilt af mad og hvor meget også, "det går da meget godt med at lærer at bruge en bue, så må vi ser om de har lige så nem ved at være at spiller på en guitar" sagde han og kiggede på hende, det fandt de ud af, han havde tænk sig at de gik op på hans værelse når de havde spist for at begynde at lærer hende det, tænke også at de skulle havde noget at drikke med op.

Det havde han bestemt ret i, at dagen sluttede godt. God mad var altid lækkert, og hun klagede bestemt ikke over det gode selskab heller. Det havde også været alt for træls, hvis hun skulle sidde helt alene, og spise. At få chancen for at øve sig med buen og pilen, var rigtig godt. Om det ville blive sidste gang, vidste hun ikke. Dog håbede hun meget på, at hun ville få muligheden for at træne med det igen. Måske hun faktisk burde overveje at anskaffe sig en bue også, så hun selv kunne træne. Hvorfor hun havde følt at det havde været svært, at ramme plet, var hun ikke sikker på.

"Vinen er rigtig god, og maden smager fantastisk" lød det venligt fra hende, som hun rakte ud efter sit glas. Hun var vild med smagen, for det var i sandheden en glimrende vin. Den havde god smag, og en skøn eftersmag også. Så den kunne hun sagtens sidde og nyde i lidt tid. Selvom hun også havde andre planer. Hun lyttede til ham, som han talte. Hun satte glasset ned, og betragtede ham kort. At han også synes det gik godt med at få lært at bruge buen og pilene, var hun glad for at høre. Så havde hun da ikke været helt håbløs.

Nu manglede han bare at lære hende at spille på guitar. Men hun kom i tanke om mandskabet kort, og at de sikkert ventede på hende. Måske det ville betyde, at hun blev nødt til at vende tilbage til havet og skibet, efter deres måltid. Hun tænkte kort, som hun lod et bredt smil folde sig over ansigtet"Jeg bliver nok nødt til at vende tilbage til skibet, og mandskabet. De kan jo ikke vente i evigheder på deres kaptajn" hun grinede lidt, før hun tog en bid af maden foran sig.

Da tjener kom ned med deres mad, kun han ser at hun havde bestilt lidt af hvert til dem begge to, det gjorte ikke ham noget at hun havde det, så plejer der også at være nok mad når man bestil lidt blandet, han begynde jo af spise af det men rette sin opmærksomhed på hende da hun snakke til ham, "ja mad er god og har ikke lige fået smagt på vin" sagde han og kiggwd e på hende, det kun enlig godt være at han skulle smage på den, han nippe kort til vin, jo det havde hun ret i at den var god 

Han havde spist lidt videre i stilhed og lytte kort til det hun sagde og nikke kort, "kan de ikke sende et brev eller en besked afsted, at de bliver en dag eller to forsinket, for rejse selv om en dag tid eller to" spurgte han og kiggede på hende, han vidste ikke lige hvor hendes skib lå hen, der var jo flere mulighed inden for en lille uge rejse, han havde ikke selv nogen rigtig planer om hvor hans næste kun hen, "udover det mangle jeg jo stadig at prøve at lærer dem at spiller på en guitar" sagde han og kiggede på hende.

Han spise rolig videre og nippe til sin vin engang imellem, så måtte han ser om hun bliver eller ej, for han vidste at det var mulig at sende et brev eller en besked her om aften og den vil kom frem før hende, er han ret sikker på at den vil, efter lidt tid skubbe han sin tallerken lidt ind på bordet, han var færdig med af spise men der var så heller ikke mere på hans tallerken, han kun godt spise lidt mere, det kun være at han kun få lidt fra hendes tallerken, hvis hun ikke selv kun spise op, han havde så set også drukket alt sin vin, så var det bare om hun vil blev eller ej, for han kun godt drik noget whisky vil bare ikke købe en flaske hvis han var alene.

Et nik blev sendt hans retning. Hun skulle nok huske at sende ham et brev, for hun var ikke sikker på hvornår hun kunne komme til at se ham igen. Livet som pirat kunne være travlt, og der var tit en masse at se til. Men hun ville lære at spille på guitar, så hun var ret sikker på at de ville se hinanden igen. Spørgsmålet var bare hvornår, og hun lod det brede smil blive siddende på hendes ansigt. Hendes blik var på ham, og hun vidste at når de havde spist, var hun nødt til at tage afsted. Hun kunne næppe lade hendes mandskab vente på hende, de blev sikkert også utålmodige.

"Jeg skal nok sende dig et brev så kan vi altid aftale nærmere" hun smillede venligt. Det var sande ord, hun var sikker på at de begge to kunne aftale nærmere, så de begge to kunne ses igen. Hun skulle jo lære at spille på guitar. Det var noget hun så frem til, og glædede sig til. Om det ville blive nemmere for hende, eller ej vidste hun ikke endnu. Men det skulle nok blive noget hun aldrig havde prøvet før, og spændingen for det steg. Det var noget hun så frem til, og heldigvis kunne han lære hende det, for der var ingen i hendes mandskab som kunne lære hende det. Hun var ikke engang sikker på, at der var nogen i mandskabet som kunne spille guitar. 

Hun fik spist det sidste af maden, og drak det sidste i sit glas. Derefter rejste hun sig op, og med smilet siddende på ansigtet, trådte hun hen til ham. Hun bukkede sig ned for at give ham et kram, og begyndte så langsomt at gå hen imod døren"Vi ses igen Faust, før du ved det" hun fik et glimt i øjet, og rettede på hatten. Hun gik med rolige skridt ud af døren, og forsvandt hurtigt væk derefter. Nu var det tid til, at vende tilbage til skibet. Mandskabet ventede, og hun var klar på at sejle videre til de næste destinationer.

Han nikke kort til det hun sagde med at hun vil sende ham et brev, det kraver så at hun ved hvor hun skal sende det hen og udover det var det så ikke det han ment med det, men at hun kun sende et brev eller en besked til hendes mandskabet på skibet, men det kun være lige meget nu for det virker til at hun havde beslutte sig at hun vil tager tilbage til skibet, der var også lidt rejse tid, til den nærmer by hvor der er en havn, der var to dage til Juvelen som det tætter der var på Dianthos, "det vil jeg ser frem til at få deres brev" sagde han og kiggede på hende.

Han drak selv resten af sin vin og rejse sig op, da hun rejse sig og kom over til ham, han gad hende et kram tilbage, "det håber jeg da at vi gør, mangle skal at lærer dem at spiller på en guitar" sagde han og kiggede på hende, han nikke kort mod hende inden hun forsvundet ud af dør, hvor han sat sig ned og bestil sig et krus mørke øl, så måtte han ser hvornår han fik hende af set igen.