Hendes øjne spilede sig op som et skrig kunne høres. Hesten begyndte også at trampe lidt på stedet. Leonore så i samme retning som Hailey, forsøgte at gætte sig til hvad det var. For det var vel ikke normalt at høre skrig inde i skoven? Som hun talte, trak Leonore let på skuldrene ”Jeg… Aner det ikke.” sagde hun og bed sig let i underlæben og så Hailey skiftede retning. Hun fulgte efter halvdyret, uvidende hvad det var ved at komme over til.
Nyxx 07.10.2022 11:21
Leonore så sig af og til over skulderen, for at være sikker på at hesten var med, men også for at være sikker på der ikke var nogen der fulgte efter dem og endte med at angribe bagfra. Hesten var begyndt at slappe lidt mere af, en kom endnu med et par prustende lyde, men dens øjne var stadig låst på Hailey grundet ulve ører og hale. Det var helt rart at gå her i skoven, den friske duft, lyden af dyrene og generelt den friske luft. Det kunne hun godt savne nogle gange i byen, hvilket også var derfor hun fra tid til anden tillod sig at tabe de dages fri for at komme ud. Hendes øjne spilede sig op som et skrig kunne høres. Hesten begyndte også at trampe lidt på stedet. Leonore så i samme retning som Hailey, forsøgte at gætte sig til hvad det var. For det var vel ikke normalt at høre skrig inde i skoven? Som hun talte, trak Leonore let på skuldrene ”Jeg… Aner det ikke.” sagde hun og bed sig let i underlæben og så Hailey skiftede retning. Hun fulgte efter halvdyret, uvidende hvad det var ved at komme over til.
Mee 07.10.2022 23:02
Hesten virkede urolig, som om den også kunne mærke at der var noget galt. Dyr var trods alt mere intuitive end mennesker, måske var det derfor hun også kunne mærke, at den var helt gal. Med hastige skridt gik de ind mellem skovens træer. Den eneste tanke som Hailey havde, var at der var en som havde brug for en healer. Sådan et skrig kom ikke bare ud af ingenting. Der var nogen som følte en stor smerte som hun blev nødt til at lindre for dem. Heldigvis var de to healere om det, så det burde ikke være et problem. Problemet ville kun opstå, hvis skadens ophavsmand stadig var ved offeret. Måske offeret endda selv forvoldt sig den store smerte?Hailey følte det som om, at de gik og gik. Hun fjernede lavthængende grene sådan hun kunne få et bedre udsyn. Hesten havde svært ved at møve sig igennem den tætliggende skov, men stadig var Leonore lige i hælene på hende. “Der!” Udbrød hun da hun så et menneske som lå forhutlet på jorden. Uden at tænke yderligere over det skyndte hun sig hen til manden. Det lignede et dyreangreb, men hun havde ikke set et rovdyr i nærheden. Gad vide hvor det var gået hen?
Nyxx 08.10.2022 11:45
At hesten var urolig, fik Leonore til at gribe hårdere fast i tøjlerne. Hun ville være sikker på den ikke stak af, for den var den eneste vej hun havde tilbage til Dianthos, medmindreAt hesten virkede nervøs, var som regel en klar indikator på der var et eller andet galt. Leonore’s greb blev strammere omkring tøjlerne, så hestes ikke stak af, det kunne hun ikke risikere. Hvis hesten forsvandt ud i skoven, var hun nødt til at gå hele vejen til Dianthos og så tog det pludselig længere tid. Hun trak hesten med sig og fulgte Hailey mellem træerne og i retningen af skriget. Hun måtte nok indrømme at hendes hjerte sad i halsen på hende af skræk, for hvad kunne de forvente når de kom over til stedet? Var det en fælle eller var der reelt en person der havde brug for hjælp… Det ville tiden jo vise.Trods træerne stod tæt, havde Leonore stadig fået hesten med sig og som Hailey fjernede nogle grene, så hun også personen der lå på jorden. Leonore fulgte efter Hailey uden egentlig at tænke over hvad der kunne være sket. Der kunne være et rovdyr i nærheden. Hesten stod og skulede rundt og trippede lidt ”Hvad er der? Rolig, der sker dig ikke noget… Shhh.” sagde hun og gik over og kælede for hesten, som hendes blik søgte rundt omkring sig. hun ville gå hele vejen, hvilket hun naturligvis ikke ønskede.
Mee 09.10.2022 16:18
Manden lignede en som var skræmt fra vid og sans. Hailey var hurtigt ved hans side og lagde en hånd på hans skulder. Hun snakkede beroliget til ham. Prøvede at få ham til at falde ned fra sit chok, men han var ude af stand til at tale. Derfor tog Hailey en drastisk beslutning og fik ham vendt om, sådan han nu lå på ryggen og hun kunne se angrebet. Det var tydeligt at se, at tøjet var flænset op. Kradsemærker tegnede sig op ned af hans top. Ud fra hvad hun kunne se var manden ikke fatalt ramt, men hold op hvor så det smertefuldt ud og hun kunne sagtens forstå, at han havde skreget så højt som han kunne. “Tror du det er sikkert at helbrede ham her? Burde vi tage ham et andet sted hen?” Spurgte hun Leonore en anelse fortvivlet. Det var hende der havde bragt hende i denne situation, men nu vidste hun ikke helt hvad hun skulle stille op med den. Normalt løb hun ikke bare direkte ind i fare, når hun fik chancen. Hun kiggede sig paranoidt omkring. Var dyret her stadig? Havde manden formået at skade dyret nok til, at den valgte at løbe væk? Det virkede underligt at rovdyret bare havde stukket af.
Nyxx 10.10.2022 14:53
Leonore’s blik faldt på manden og hun skar en smule tænder som Hailey fik vendt ham om. Sårene var voldsomme, men så ikke ud til at være fatale. Hurtigt spændte hun hesten fast til et træ ”Advar os hvis der sker noget…” sagde hun stille til hesten, før hun tilsluttede sig halvdyret og manden der tydeligt var i voldsomme smerter.”Hvis jeg tager mig af hans sår, kan du holde udkig. Jeg tænker dine sanser er bedre end mine… Jeg kan klare healing på nogle minutter og dette er ikke det værste jeg har set.” sagde hun og prøvede at virke overbevisende. Leonore’s hest trippede ikke så meget mere, men dens ører twitchede efter en hver lyd der kom i skoven. Var dyret væk? Leonore kunne i hvert fald ikke høre eller se noget.
Mee 10.10.2022 23:20
Måske var hesten et godt nok vagtdyr. I hvert fald ville den vride sig fri af træet, hvis den kunne føle nogen form for fare. Hesten var et flugtdyr, hvilket gjorde at øjne på siden af hovedet pludselig var meget praktisk. Det eneste tegn på at Hailey var uenig med Leonores plan var at brynet rynkes en smule. De var dog i en situation, hvor man ikke kunne diskutere hvem der gjorde hvad. Derfor makkede hun ret og lod Leonore være healeren i denne situation. Måske var det også smart nok, fordi hendes egne evner var endnu ikke tanket helt op.“Jeg holder øje,” sagde hun for at bekræfte at hun var indforstået med hendes plan. Hun fjernede sig fra manden og lod Leonore komme til, hvorefter hun kiggede sig til alle sider. Der var intet at se mellem skovens træer. Hesten var på udkig, men kom ikke med nogen voldsomme udslag. Fuglene var atter kommet tilbage på træerne, men man kunne stadig høre manden klynken under Leonores behandling. Hailey håbede på, at det var rigtigt healingen kun ville tage få minutter. Hun havde en dårlig fornemmelse i maven, men kunne ikke sætte fingeren på hvor den kom fra.
Nyxx 13.10.2022 10:22
Hesten stod og så rundt som om den næsten forventede der ville ske noget, dog var der fred for nu. Som hun så Hailey’s rynkede bryn, så hun lettere undskyldende på hende. Det var ikke for at støde halvdyret på nogen måde, hvilket Leonore inderligt håbede på hun var klar over. Om ikke andet skulle hun nok undskylde bagefter, lige nu var det bare at arbejde på højtryk for at få denne mand på benene hurtigst muligt og så komme væk. Leonore nikkede en enkelt gang og satte sig på sine knæ og løftede op i tøjet på manden. Let skar hun en grimasse som hun så sårene, men tog et par dybe indåndinger. Hun så på manden med et beroligende smil ”Undskyld på forhånd… Dette kommer til at gøre en smule ondt...” sagde hun inden hun forsigtigt satte hænderne mod mandens hud, lukkede øjnene og begyndte at heale ham. På trods af hun sad der med lukkede øjne og i dyb koncentration, kunne hun stadig godt høre sine omgivelser. Følelsen af en klump i halsen var begyndt at forme sig, for det var som om tiden stod stille og de blot ventede på næste angreb. Der gik godt fem minutter og så var sårene healet til væsentligt bedre stand, i hvert fald nok til de på nuværende tidspunkt kunne få ham op og stå, på hesten og så komme væk fra dette sted. Så kunne Elverrod godt vente.
Da hun blev færdig åbnede hun øjnene og rejste sig en smule omtåget. Hun greb om manden og støttede ham ”Vi har ikke tid til at heale ham ordentligt… Sårene er lukkede, men vi må væk herfra.” sagde hun og lod blikket glide fra side til side, mens hun var begyndt at bevæge sig over mod hesten. Den var begyndt at trippe lidt, så de var nødt til at arbejde hurtigt... Om de så skulle løbe, måtte det være det de gjorde.
Mee 17.10.2022 21:18
Hailey kan ikke stoppe sig selv fra at trippe mens Leonore gør sin ting. Argh, dette var alt for meget spænding - selv for hende. Hun kunne godt lide adrenalin, men ikke fra direkte livstruende omstændigheder. Mens hun gik rundt i sin minicirkel så hun sig ihærdigt omkring. Ørene stof helt op, lyttede godt efter om der var fare på færre, men indtil videre var skoven uhyggeligt stille. Af og til skulede hun hen min Leonore for at se hvor langt de var. Hun var ganske rigtigt en hurtig og dygtig healer. Det kunne Hailey konkludere ud fra hendes koncentrerede bevægelser på trods af den pressede situtation.Pludselig åbnede hun øjnene, tog manden op og begyndte at hjælpe ham op. Hailey skyndte sig af støtte ham fra den anden side, sådan de hurtigere kunne få ham hen og op på hesten. Hailey vidste ikke om Leonore også ville hoppe derop eller om hesten kun kunne bære en person af gangen. Tanken nåede hun ikke engang at tænke færdig, da hun spottede et kattelignende dyr sætte retning imod dem. I alle de år Hailey havde brugt i Elverly, havde hun aldrig set noget ligende. “Løb!” Skreg hun og satte selv i løb, sådan de ville bevæge sig væk fra kattedyret. Den var endnu ikke tæt på, men hvis de ikke snart tog sig sammen, ville den hurtigt nå op til dem.
Nyxx 19.10.2022 19:55
Leonore arbejdede så hurtigt hun kunne og der gik gudskelov ikke særlig lang tid, så var manden klar til at komme op. Hun begyndte at hive manden op og så da i retning af hesten, der var begyndt at trippe og småvrinske. Der var noget galt. Hendes blik gled rundt på omgivelserne, men hun kunne ikke se noget, dog kunne hun svagt høre noget puslen. Hun hjalp Hailey med at hive manden op og så få ham over til hesten, så de kunne komme væk. Hesten ville ikke være i stand til at have alle tre på ryggen, men manden og Leonore kunne komme væk. Hun kunne heller ikke bare efterlade Hailey her alene, efterladt til det store kattedyr.Hun hjalp manden op på hesten og hurtigt viklede tøjlerne fri og klappede hesten afsted. Hun kastede kort blikket over skulderen, før hun satte i løb som hun hørte Hailey råbe "Lad os komme af sted!" råbte hun tilbage. Hendes blik faldt af og til på manden for at være sikker på han ikke faldt af og blev efterladt. Leonore kendt eikke vejen ordentligt igennem skoven, så det ville være bedst hvis Hailey førte an, dog havde hun heller ikke lyst til at være bagerst.
Mee 24.10.2022 18:27
Til trods for at hun var halv ulv, havde Hailey stukket halen mellem benene. Krigerisk var hun næppe. Hun var en healer og hvornår var de nogensinde i kamp? Hun vidste dog godt, at hun havde bedre chancer for at overleve end Leonore og den stakkels mand. Han virkede hunderæd over at se de væsen, der tidligere havde gået amok på ham. Det var ren held at han ikke var død. Hailey løb alt hvad hun kunne og var dermed også en smule hurtigere end mennesket Leonore. Dette gjorde så også, at hun kunne navigere rundt i skoven. Hun kendte trods alt stedet som var det sin egen baghave.Selv med alt hendes viden, farten og hesten som galopperede bag hende samt Leonore der var lige i hælene, så havde de intet at hamle op med i forhold til det store kattedyr. Argh! De måtte begynde at tænke hurtigt og kreativt. Hvis ikke de skiftede til en anden taktik ville dyret hurtigt nå op til dem. Hun kunne allerede mærke, hvordan forpestelsen ramte til trods for, at adrenalinen pumpede i kroppen. Nej, de kunne bestemt ikke give op. Problemer var bare, at hendes tanker var helt mast sammen og det eneste hun kunne tænke på var at komme væk.
Nyxx 26.10.2022 21:41
Nok var kvinden halv ulv, men at tage kampen op mod dette kattedyr, ville nærmest være det rene selvmord. Der var ikke meget de kunne stille op udover at tage benene på nakken og komme væk så hurtigt de kunne. Det stod dog tydeligt at Hailey var en smule hurtigere end Leonore og hesten der bar på manden, men hun kendte også vejen bedre, så det var bedst hun viste vej. Leonore kunne høre hvordan det store dyr brølede som den begyndte at komme nærmere, men hun vidste det ville være dumt at se sig over skulderen. Ikke nok med det ville sænke hendes fart, hun var også i fare for at forsvinde fra Hailey, som var hendes vej ud. Hjertet hamrede i Leonore’s bryst som de løb igennem skoven, i et ivrigt forsøg på at undslippe kattedyrets tænder og kløer. Det virkede nærmest håbløst som de løb over skovbunden, så de skulle få en eller anden fiks ide, hvis de skulle komme væk. Leonore havde ingen anelse om hvad de skulle gøre, hun kendte ikke vejen igennem skoven og ud, men blev de ved med at løbe i samme retning, ville kattedyret ende med at indhente dem.
Mee 28.10.2022 19:28
Tænk, tænk, tænk! Klokken er ved at rende ud og Hailey kunne allerede se sit liv sive ud mellem hænderne på hende. Hun skulle holde hovedet koldt, ligesom hun gjorde med sine patienter når det omhandlede liv og død. Dette var dog komplet anderledes da det omhandlede hendes liv. Hun ville dø en brutal død i kamp med et kattedyr, og hun havde bestemt ikke tænkt sig at gå ud dem vej! Hun så sig lidt fra side til side. Der var floden de kunne flygte i. Kattedyr brød sig ikke om vand, men hun var bange for hvor floden ville tage dem hen. Det var ikke sikkert at de ville drive i sikkerhed. At svømme over var næsten umuligt grundet bredden. Det var det eneste hun kunne komme på i dette sekund.“Floden!” Råbte Hailey og satte kurven direkte mod den. Det var deres sidste chance, pest eller kolera. Der var trods alt en større sandsynlighed for at floden ville drive dem i land end at fjenden ville spare deres liv. Benene forsatte i en hurtig fart under hende og lungerne var ved at give op. Da var det at hun så den smukke sølvflod foran dem. Hun nåede ikke engang at tænke inden hun hoppede i den stærke strøm. Ørene hørte ikke engang Leonores svar til hendes ide, og øjnene havde ikke opfanget om hun eller hesten med manden var med hende.
Nyxx 31.10.2022 12:08
Leonore forsøgte at gå planer igennem i hovedet, men hun kunne ikke komme på ret mange ideer, for hun skulle også sørge for manden ikke faldt af hesten og på samme tid selv komme væk. Hun forsøgte at holde hovedet koldt så godt hun kunne, men hendes forsøg på at få vejret som de spurtede over skovens bund, gjorde det svært for hende at fokusere. Det var noget andet hvis det havde været en patient hjemme i huset, hvor det handlede om liv og død, for der løb hun trods alt ikke fra et eller andet væsen der ønskede at sætte tænderne i hende. Leonore kunne dog høre lyden af rindende vand og kom i tanke om floden. Det var deres eneste udvej, men hvor ville de overhovedet ende? Det var lige meget… De skulle bare væk.Hun nåede knapt at opfange hvad Hailey havde råbt, men da hun så halvdyret springe i floden, kunne hun godt ligge to og to sammen. Hesten var ikke meget for det, men med tvang, fik hun trukket den med sig ud i floden. Strømmen greb dem og rev dem med sig til et ukendt sted. Leonore nåede lige at se kattedyret og var pludselig glad for at være i floden, for den ville uden tvivl have været i stand til at rive dem fra hinanden. Den havde trods alt været godt i gang med manden.
Mee 01.11.2022 17:28
Dyret der havde været efter dem viste sine tænder og knurrede af dem mens de var ude i vandet. Dog sprang den selv ikke i, men fulgte dem sultens med øjnene og løb langs breden i håbet om, at de ville drive i land hos den. Floden havde dog andre tanker end den og det samme havde Hailey, som i er split sekund følte sig lettet over, at hun var i vandet frem for på land. Ja, det var indtil hun fandt ud af, at man ikke kunne svømme mod strømmen og ind til land på den anden side. Dette betød, at de var tvunget til at følge hvor end strømmen tog dem. Da kom panikken alligevel i hende, da hun vidste, at floden endte op i et stort vandfald ikke langt derfra. Med denne fart ville de hurtigt ende derhenne. Tanken havde dog overhovedet ikke været der før det var for sent. Nu var kattedyret ikke længere deres største problem. “Leonore! Vi bliver nødt til at finde en måde at komme i land på!” Råbte hun, men stemmen blev overdøvet af flodens brusen. Hailey prøvede desperat at svømme hen til en bunke sten, som stoppede vandet for en stund. De måtte finde noget at holde fast i, hvorefter de kunne trække sig selv i land. Det var fuldkommen umuligt at svømme. Retningen mod stenene var til venstre, hvor Hailey kæmpede sig hen uden held. Et par gange kom hovedet under vand, hvor hun hurtigt fik et op igen og hev efter luft. Argh, hvorfor skete dette også lige for dem?
Nyxx 03.11.2022 17:50
Leonore’s blik fulgte det store kattedyr som det gik langs bredden. Den ventede på de skulle komme i land på dens side, så den kunne få noget at spise, heldigvis havde floden andre tanker det samme havde Leonore, i hvert fald hvis hun havde et valg. Hun havde allerede forsøgt at svømme over til den modsatte side, men det fungerede ikke, strømmen hev dem med sig, hvilket hun gerne snart ville have stoppet. Hun svor hun kunne høre en højlydt brusen i det fjerne og hun var i tvivl om det bare var floden, eller om der var andre ting at tage højde for en kattedyret.Hun hørte slet ikke Hailey over flodens larm, men hun vidste de blev nødt til at gøre et eller andet. Hun skimtede kort hesten der også kæmpede en brag kamp for at holde sig oppe. Hvis det var muligt for hende at komme til over til hesten, ville hun have mulighed for at få et reb kastet, men da hun forsøgte at bevæge sig var der en understrøm der hev hende ned under vandet igen og hun var lige ved at tabe grebet om hestens tøjler, men da hun kom op til overfladen igen, fik hun grebet bedre fast.
Mee 07.11.2022 22:21
Hailey havde ikke blot sit eget liv at frygte, men hun bekymrede sig også Leonore og den svage mand. Hun kunne ikke lade dem i stikken, men hvis hun ikke snart fandt en plan, ville de alle være i problemer. Hun vidste, at floden ville bunde ud i et vandfald. Et højt et af slagsen. Hun prøvede at svømme tættere på Leonore, men strømmen var ikke til at rokke med. Pludselig så hun, at Leonore var under vandet i foruduligende lang tid, og Hailey kæmpede bragt for, at komme hen til sin nye veninde. “Leonore, Leonore!” Råbte hun på trods af, at hun næppe ville kunne høre hende. Heldigvis tittede hendes hovede over vandet og for et sekund åndede Hailey lettet ud.Det var lige indtil, at hun kunne se hvor vandet endte. Ikke langt fra dem kunne man se, at floden ebbede ud i et vandfald. Igen plaskede Hailey sig hen mod de andre. Denne gang kom hun tættere på, da strømmen for en gangs skyld var en anelse med hende. Hun greb forgæves ud efter hesten idet den var tættest på hende. Opgivende var Hailey dog endnu ikke og prøvede en gang til, og så igen. På et eller andet tidspunkt måtte hun få fat i dyret. Det vigtigste var dog, at det skete snart.
Nyxx 10.12.2022 00:00
Leonore have kæmpet en brag kamp for at sørge for manden ikke faldt af hesten, hvilket indtil nu havde lykkedes. Manden var endnu på hendes, bevares stadig i smerter, men han var stabil i det mindste. Hun vidste vandfaldet nærmede sig hastigt, så der skulle tænkes hurtigt. Lyden af Hailey’s skrig kunne hun slet ikke høre som hun var under vandet, men da hun kom op, hev hun febrilsk efter vejret ”Hailey, Hailey!?” råbte hun og forsøgte at finde ud af hvor halvdyret var henne.Synet af floden der efterhånden var ved at slutte, fik hjertet i Leonore’s bryst til at hamre hårdt imod ribbenene og et adrenalin rus kom over hende. Dette fik hende til at gribe fat i sadlen og slap tøjlerne i håb om halvdyret ville være i stand til at gribe dem ”Grib tøjlerne!” råbte hun som hun akavet fik kastet tøjlerne over i retning af Hailey. Det var nu eller aldrig, men om hesten var i stand til at komme ind til bredden, vidste hun ikke, hun håbede blot!
Mee 22.12.2022 13:41
Det var knapt, at Hailey kunne høre Leonores råb. Hvis hun ikke havde sine skærpede sanser grundet hun var et halvdyr, ville hun nok ikke kunne høre kvindestemmen gennem flodens brusen. Hailey vidste, at det var farligt at falde i søen, men af en eller anden grund havde hun valgt, at dette var deres eneste udvej. Nu troede hun, at den var endnu værre end kattedyret selv. Hvordan skulle de nogensinde komme ud af denne kattepine?!Efter at have været under vandet i et stykke tid, var synet blevet en anelse sløret. Hun hørte Leonores ordre og så et par tøjler plaske i hendes retning. Desperat prøvede hun at bruge flodens strøm til hendes fordel, hvorefter hun faktisk fik fat i tøjlerne og greb om dem som var hendes liv på spil. “Jeg har dem! Jeg har dem!” Råbte hun med hendes lungers fulde kapabilitet og begyndte selv at prøve at svømme hen mod breden, men igen ville strømmen ikke samme vej som hende selv. Kunne hesten virkelig få dem alle i sikkerhed?
Nyxx 13.01.2023 21:28
Leonore kæmpede med nogle af de sidste kræfter hun havde tilbage, men grundet adrenalinen i blodet, var hun endnu i stand til at holde sig selv, manden og hesten i live. Nu gjaldt det bare om at få Hailey til at få fat på tøjlerne, i håb om at hesten kunne trække dem i land før det endte galt.Hendes blik flakkede rundt, søgte efter halvdyret, men hun virkede ikke til at se nogle steder. Alle alarmsystemer begyndte at ringe i Leonore’s hoved og hun var slet ikke sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv, hvis Hailey ikke klarede den. Lyden af hesten der prustede som der blev grebet i tøjlerne, fik et lys frem i hendes øjne og hun kunne svagt ane lyden af en stemme.
Hun klappede hesten på siden ”Kom så, du kan godt. Kom så!” råbte hun og mærkede hvordan hesten kæmpede for at få en eller anden form for fodfæste, hvilket fra tid til anden var besværligt, men med held lykkedes det hesten med nogle massive træk imod strømmen, at få dem op på bredden. Leonore så straks til manden på hesten og fik ham ned på jorden og tjekkede op på ham, mens hun selv hostede og forsøgte at finde sig til rette på landjorden igen.
Mee 27.01.2023 23:55
Hailey hostede og spruttede og hostede igen, da hun endelig var kommet op på land. Hun kunne konkludere, at flodvandet ikke var så rent som man skulle tro, og det var bestemt ikke sjovt at få vandet ned i lungerne. Mens hun selv lå og havde ondt af sig selv, var Leonore allerede kommet på benene og kiggede til den sårede mand. Det var ikke ligefrem godt for hans sår, at han var endt i vandet. Det lignede, at noget af tøjet var farvet rødt, da få sår var gået op igen.Hailey spyttede på jorden i håbet om, at det ville hjælpe med at få den forfærdelige smag ud af munden. Atter hostede hun, men hun fik sig kæmpet op og sidde, hvorefter hun rettede blikket mod de to andre individer. “Hvordan står det til?” Spurgte hun Leonore. Spørgsmålet var halvt rettet til hende, men handlede nok mest om den sårede mand, de havde valgt at tage med i faldet. Dog havde de redet hans liv, hvilket var det vigtigste lige nu. Også selvom at hendes lunger brændte op, og hun aldrig ville tage ud og bade igen. Bare tanken om et karbad virkede frastødende i dette øjeblik.
Chatboks
IC-chat▽