
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Kaotisk God
Race / Menneske
" Normalt har jeg jo tjenestepiger til at tage sig af den opgave. " Skyndte han sig at forklare, da byvagten virkede en smule betuttet over tilbudet. Det var jo bare fordi han ikke kunne have tjenestepigerne med sig når han rejste. Det var alt sammen rent arbejdsmæssigt! Det var jo ikke fordi Frederik havde lyst til at lade hænder glide over den anden mands spændstige muskler og sikkert bløde hud. Han lignede en mand der tog godt af sig selv. Nej, det var selvfølgelig bare en del af arbejdet. Det hændte da at det udviklede sig. De kvindelige kunder var altid så krævende og... sultende.
Frederik rettede sig lidt op i sædet og nikkede. Han havde et skævt og selvsikker smil spillende på læberne, mens den ene hånd løftede sig op og kørte gennem håret.
" Helt bestemt! Det virker fantastisk til at få huden til at holde sin ungdommelige glød. Ikke at jeg tænker det er noget De har brug for." Hånden der havde kørt gennem håret viftede en smule henkastet. Blikket betragtede Alisters ansigt lidt, som skulle han lige tjekke efter at byvagtens hud nu også virkede til at have en fin, ungdommelig glød.
" Jeg har også forskellige dufte, og hvis De skulle søge noget bestemt eller unikt, kan vi sagtens se på om det ikke kan lade sig gøre. " Det mørkeblå blik fandt Alisters grønne. Han var altid villig til at prøve sig frem, hvis kunder havde specielle ønsker.
