Hecate synes nok ikke ligefrem det gik tjept med at sømanden fik klædt sig på, og der nåede da også at komme et utålmodigt tsk eller to fra hende, inden hun samlede sine skørter og nikkede:

"Ja, så må De have en god dag, De herrer. Jeg vil begive mig videre, for at finde mine rubinske dadler."

Sagde hun med al den ærværdighed, hun kunne mønstre.

Øjet blev knebet en smule sammen, som hun stirrede på satyren: "Jeg tror det er bedst, hvis De holder dem på afstand. Som en adelsmand, bør man ikke bruge for meget tid sammen med arbejderklassen." Sagde hun strikst. "Og sørg nu for, at ikke at hoppe i vandet en anden gang. De kan De benytte byens badehus til!"

Efter alle formaningerne nejede hun alligevel høfligt, som det passede sig for en af Cecils stand, inden hun igen bød god dag og begav sig videre. Tilfreds med at have afværget den frygtelige, afklædte situation .. for en kort stund.

Cecil kunne ikke undertrykke et fnis som Hecate fortalte om sit mål på havnen. Han forsøgte hurtigt at dække det ved at rømme sig kraftigt, men det krævede en næsten umenneskelig indsats for satyren at tørre smilet af læberne. Den måtte han huske næste gang han så Olora, hun ville ELSKE 'rubinske dadler'.

At holde på formen blev bestemt heller ikke nemmere, som frøkenen kneb øjnene sammen, og stirrede på Cecil. "Puha, nej da, jeg har hørt det smitter det der arbejderklasse" svarede han hurtigt. Arbejde, det var bestemt ikke noget for ham! Det kunne han ikke nyde noget af. Frøkenens afsluttende kommentar pirrede dog hans nysgerrighed. 
"Badehus siger De? Jasååååå" svarede han tænksomt "DET må jeg hellere introducere mig selv til i så fald! Tak for det, og god dag til Dem!" bød han hende afsked med et passende buk.

Den afklædte sømand var nært glemt allerede, Cecils tanker kraftigt distraheret af dette nye koncept badehus. Det lød som et sted folk næppe rynkede på næsen hvis man var lidt nøgen.