Det var som om alt i rummet kørte i ring for ham da han åbnede øjne. Rummet kørte rundt med ham, men det gjorde det ikke. Det stod stille men det var hans øjne der kørte rundt i hovedet på ham. Han ville gerne have mere af dennebuttede mand, selv skægstubbene var lidt frække i det. Og alligevel mærkede han alt på sin glatte hud. Han ville have mere af denne her slags. Så da Winchell tog fat i hans pung måtte han komme med et dybt følende støn og brumme en anelse mere. Først da han var ved at nå klimaks stoppede han sine bevægelser med hoften for at trække sig helt ud af Winchell. “Ikke endnu, for tideligt” kom det fra ham. Aldrig i sit liv havde han været så tæt på en orgasme så hurtigt. Så en ting måtte der da være, denne mand kunne altså noget mere end først antaget.

Han bevægede sig baglæns hen imod sengen og satte sig på den. “Hvad kan du lide mr….?” Kom det fra ham for at vide alt hvad han kunne lide. Kyssede lyst piger og lyst drenge? Eller var det bare sådan noget der blev glemt fordi man ikke ville ligge følelser i det? Var han til at blive taget? Ville han have en nydelse igen? Han vidste det ikke men han ville gerne vide det. Som han sad der på sengen helt nøgen trak han sine sko og bukser af sig for at sidde uden et eneste stykke tøj på kroppen. Han var stadig stiv efter den behandling han netop lige havde modtaget.

Omsorgen om de ædle dele af Davians fortsatte helt, indtil elveren stoppede. Skuffende blev Winchells mund tom for alt. Hurtigt slikkede han sig lummert om sine smilende læber. Som Davian bevægede sig bagud for at sætte sig på kanten af sengen, rejste Winchell sig op. Den buttede mand var allerede komplet nøgen. Nu stod han blot for fuldt syn for elveren. Der var ingen blufærdighed at trække Winchell ned. Han viste stolt sin krop frem. Den var meget vel ikke toptrænet med fremtrædende muskler overalt. Men den kunne noget alligevel. De store former. Den bløde hud. De blive, korte hår.
Selvfølgelig skulle Davian ikke komme endnu. Det ville være alt for hurtigt, selv hvis elveren kunne klimakse flere gange på den samme aften. Lad tiden blive trukket ud. Det gjorde det altid bedre. Presse lige til det sidste for at stoppe og fortsætte senere.

Selvom dette var Davians tid, spurgte elveren alligevel ind til Winchells løfter. Der fandtes virkelig forskellige kunder. Dem, der vidste, dette var deres tid og dem i fokus, og derfor tænkte de kun på dem selv. Og dem som Davian, der også tænkte på den anden. 
Uden at sige noget først bevægede Winchell sig blot tættere på Davian. For hvert skridt sænkede den buttede mand sin krop, så da han var nået helt hen til den siddende mand, vejede Winchell ikke mere end en sæk kartofler - udseendet var endnu det samme. "Alt, der holder dig igang." svarede Winchell blot, som han besteg sengen. Hvert knæ blev placeret på hver side af Davian på den bløde seng. Og så pressede Winchell med sin hånd mod elverens nøgne bryst. Først var det kun håndens kraft og den kunne næppe tvinge Davian ned. Men efter meget kort tid lagde Winchell hele sin krop ind i det for at fælde Davian ned mod sengen. Og når de begge lå på sengen med Winchell oven på sin kunde, ville munden atter finde noget at bruges på. Denne gang ville det blot være Davians mund, læber og tunge.

Selvfølgelig skulle klimaks ikke komme endnu, selvom han kunne meget mere end en gang skulle dette her nydes. Det var jo første gang han var på et bodel, og det var første gang at han skulle være sammen med en fyr. Det var noget helt nyt for ham, men han kunne faktisk godt lide det. Det var som om at Winchell nærmest ærgrede sig over at han ikke havde mere i munden, men det gjorde intet for Davian der allerede sad og legede lidt med sig slev for st opretholde sin stive tilstand. 

Da Winchell først kom nærmere og satte sig på hver side af ham flyttede han hånden fra sit lem og lagde hver hånd på Winchell baller. Han klemte dem lidt inden vægten blev forøget og han blev lagt ned. Han lod sig rive med og råstraks blev et par læber sat imod hans og en tunge der ivrigt ville ind. Han lod sig rive med igen også selvom skægget kradsede en smule. Han lod sin tunge danse med og han klemte lidt mere om Winchells baller med sine hænder. Straks fjernede han hænderne for at lade dem glide op langs hans side og videre op til håret. Hænderne fandt håret og han roede lidt i det inden de kørte ned langs winchells side igen for at køre langsomt op og ned i noget tid. 

Langsomt læbede han vægten op imod Winchell for at ville vende ham om på ryggen hvilket da også lykkes ham til sidst. Langsomt løftede han winchells ben op på siden af ham og fjernede endelig sine læber fra winchells. “Mmmh du er fræk” hviskede han og lod sine mund finde ned til winchells hals som han kyssede blidt, for langsomt lade sig glide ned over hans bryst for at finde en brystvorte  som han ivrigt slikkede og kyssede på med tungen.

Meget vel havde Davian haft sine tydelige tvivl og undren om det at være med en anden mand, men de var tydeligt smidt langt væk, for elveren var lige så optaget af den buttede mand, som han var af ham. Elverens lem var endnu stift som stål - takket været en lille håndtur, inden Winchell kom tæt på igen - og deres tætte kroppe holdt blodet uden tvivl i cirkulation. Det hjalp i hvert fald på lystmanden selv. 
Davian kom ned at ligge med Winchell oven på sig. Men inden da havde elveren sørget for at tage fat i den buttede mand. Og der blev taget fat i goderne bag på. Winchell kom med en lille lyd, da begge baller blev taget om. Ikke et gisp. Nok mere et meget lavmælt støn. Hvis ikke deres læber var mod hinanden, ville Davian kunne se det kække smil på de fyldige læber.

Davian vidste i hvert fald, hvordan man skulle snave. Hænderne på bagdelen forblev der i en passende tid, men det ville være alt for monotont, hvis elveren kun gramsede der. Og det vidste han tydeligvis selv, for naturligt fjernede en af hænderne sig for at rejse op langs den buttede mands side for at rode i håret. Dette fik en hvislende lyd fra Winchell, der åndede dybt ud endnu i deres kys.
Dominant og stærkt fik Davian vendt Winchell rundt - og den buttede mand havde ikke længere sænket sin vægt, så elveren kunne klare den fulde vægt. Nu var det Davian, der var på toppen, og Winchell, som blot måtte se op. Læberne fjernede deres omfavnelse, men Davian var ikke færdig med at bruge sin mund. Winchell kunne ikke andet end at lukke øjnene og nyde, hvad elveren gjorde. Kyssene, der banede en vej ned til den ene brystvorte, inden den blev taget i munden. Slikket, kysset, tirret, leget med. Winchell kom med et lille støn. "Fortsæt. Fortsæt, Davian." hviskede Winchell tungt og liderligt. Det var ikke normalt, at kunder lod ham være i fokus på denne måde. Begge mænd ville uden tvivl nyde denne seance.

Det var uden tvivl spørgsmålet om hvor langt Davian ville gå, og set var uden tvivl en lille stemme i baghovedet der fortalte ham at det var forkert. Det var bare så frækt at han ikke kunne stoppe. Denne buttede mand havde gjort sit, og det var uden tvivl et spørgmsål om tid før Davian ville tage ham om det var op af en væg eller her i sengen. Måske var det ikke sidste gang han kom forbi dette bordel hvis Winchell var der. For uden tvivl havde dette været det frækkeste han nogen sinde havde oplevet til dato, og han havde levet i mange år.  Det kunne være en gentagelse en anden gang men først og fremmest skulle han være færdig med denne buttede mand først. Det handlede egentlig bare om tid før det tog fart.

Som hans tunge dansede hen over winchells brystvorter var der et lille stemme i hovedte på ham der undrede sig over hvordan det ville være at have en anden mand i munden. Dog gav denne stemme ikke slip som hans tunge langsomt dansede hen over brystvorten. Langsomt bed han en smule i den og da han hørte Winchell nyde det med hans stemme kunne han ikke lade vær med at smile en smule alt imens han små bed i brystvorten. Forsigtigt stoppede han og dykkede langsomt ned imod winchells krop med små blide kys endtil han var udeforan hans lem. Der var den lille stemme igen, og han måtte overgive sig. Hvis Winchell kunne så kunne han også, desuden skulle det være første gang for alt ting ikke? Forsigtigt tog han fat i winchells lem og slikkede op af skaftet for til sidst langsomt og roligt tage ham i munden. Det var faktisk ikke helt så dårligt som han først havde antaget, men det var så skide frækt. Langsomt lod han sit hovede køre op og ned af Winchell præcis som han selv havde gjort ved Davian. 

Det var om at nyde, når der rent faktisk var en kunde, som havde Winchell i tankerne. Det var næppe, fordi den buttede mand tænkte dårligere om de kunder, der tænkte på deres egen nydelse og ikke meget længere. De betalte ikke for Winchells nydelse. De betalte for hans ydelser. Ydelserne for at opnå deres nydelse. At den buttede mand kunne nyde også i oftest var en bonus, men det var ikke en del af prisen. Derfor var det at omfavne, når en kunde så tydeligt tænkte på Winchells nydelse. For, hvad Davian gjorde, kunne umuligt give den største nydelse for ham selv - selvom det gav Winchell en lille, fræk nydelse at vide, at den anden nyder en god behandling. En mund kunne næsten lige så meget som det andet hul.

Brystvorten fik sin gode behandling, men det var kun midlertidigt. Det var et længerevarende stop på Davians rejse. Rejsen skulle længere og længere ned. Winchell kiggede ned af sig selv, som vorten blev atter fri igen. Den føltes en anelse kold i lokalets blide vinde mod den fugtige hud. Han kunne se - og mærke - hvordan Davian bevægede munden ned, kys efter kys. Indtil kyssene nåede det stive lem. Det var mindre end Davians selv. Elvere var sikkert større bygget dernede og Davian var også markant højere end Winchell. De var begge proportionelle for deres størrelser og racer. Og Winchell lille vom dækkede en anelse af starten, så lemmet så en centimeter eller halvanden mindre ud end rigtigt.
"Åh, Davian." Andet nåede Winchell ikke at sige, før hovedet kastede sig tilbage mod puden, øjnene lukkede i og et dybt støn undslap læberne. Dette skete, som Davians mund omslugte lemmet og den bobbende bevægelse begyndte. Hvis ikke elveren havde indrømmet det, ville Winchell have troet, at denne handling var gjort før. Men det var den ikke. For Winchell var den første. Davians første. Mand i hvert fald.

Der hele skulle have en begyndelse, og hvem sagde ikke at dette ville blive til en ting hver gang han var i byen? Han ville ikke gå glip af glæden ved at lade dette glippe. Det var som en forløsning inde i ham. Ja folk var mere fri i byen end i Elverly, men det var noget andet med ham. Før havde han tænkt tanken om at det måske ville være klamt og ulækkert. Men nu hvor han slev var i det var det noget helt andet. Han nød det rent faktisk, også selvom han sad med en anden mands lem i munden. Som sagt skulle alt dette være hans første gang, og der var bare nogle ting der ikke skulle fortrydes. Hvorfor skulle en elver som han fortryde noget for første gang og gå med en ærgelig følelse over ikke at have gjort noget? Nej det lå ikke til ham. Skulle man have en oplevelse skulle man gå all in!

Hovedet bevægede sig op af ned på lemmet og han prøvede ihærdigt at gøre kunsten efter Winchell havde gjort ved ham, selvom det nok ikke var lige så godt og helt så perfekt, men han gjorde en indsats. Men en tanke i baghovedet var der. Dette her var fucking frækt på så mange måder! Han havde aldrig gjort dette her før, og han ville fortryde hvis han ikke blev ved. Han ville have hele oplevelsen af den buttede mand og mere til. Alt hvad Winchell ville kunne præstere ville han opleve på alle tænkelige måder. 
Det var først efter noget tid at hans kæber blev ømme og han måtte stoppe med at lave bevægelsen og han fjernede hovedet til sidst. Han lod sig glide op af winchells krop så hans lem pegede ude foran Winchells. Han lænede sig ned imod winchell og kyssede ham på ny mens hans hjerte hoppede og dansede i kroppen på ham. Først da han skulle bruge luft fjernede han munden fra winchells læber og en brummen kunne høres. Hans hånd gik på opdagelse på winchells krop og fandt hurtigt hans nippels som han begyndte at klemme en smule med fingerspidserne. 

Af ren natur og vane havde Winchell spredt benene mere. Der skulle være plads til Davian. Mange ville ikke tro det, men den buttede mand var underligt smidig af sin krop. Benene kunne spredes meget for at give plads til alt muligt i mellem dem. Han kunne klare det hårdt. Den healende evne hjalp altid. Blev der efterladt skrammer og mærker, ville de fleste forsvinde til næste morgen. Evnen ville ikke kunne redde ham fra et dræbende stød, men den kunne lade huden og kroppen forblive pæn og flot. Præcis som kunderne ønskede det.
Behandlingen fra elveren var kun god. Hænderne havde grebet fat i sengelinnedet, men den ene havde fundet vej ned til Davians hoved. Nu kærtegnede den fint baghovedet. Fingrene gled igennem det bløde hår, imens bevægelserne fortsatte. Hvis de havde været sammen for flere år siden, ville den buttede mand være kommet i Davians mund. Men årenes erfaring som lystmand havde givet Winchell evnen til at holde sit klimaks tilbage. Han kunne jo ikke komme før sin kunde. Det ville kun være uforskammet og uhøfligt.

Davians mund fjernede sit greb om lemmet. Nu var det blot stiv, vådt og glinsende i nattelyset. Glidende som en slange kom elveren op til Winchell igen. Deres lem rørte hinanden. Spidserne kyssede, som de to mænd også gjorde. Hånden var endnu i Davians nakke. 
Et lille gisp undslap Winchells læber, som hånden fandt hans brystvorte og klemme og lege med den. Et godt gisp. I mellemtiden havde Winchells anden hånd - den, der havde holdt i sengelinnedet indtil nu - fundet vej ned i mellem dem. Det var meget for én hånd, men den buttede mand fik begge lem helt tæt og holdt så godt om dem, som han kunne. Der var en markant forskel mellem størrelserne. Og det gjorde kun Winchell mere ophidset. Fantasien løb afsted. Derfor fandt Winchells varme øjne Davians. Med en hviskende, forførende og liderlig stemme sagde den buttede mand: "Knep mig, Davian. Med den her." Og som de to sidste ord blev sagt, havde Winchell sluppet grebet om sit eget lem og derfor kun havde hånden om Davians. Den skulle finde et nyt hul af Winchells at udforske. Og den var ikke langt derfra.

Nu var Davian ikke kendt for at være en hård elsker. Han kune godt lide det bløde, men samtidig lidt faste. Han vidste hvad han ville have og lige nu var det Winchell. Han vidste at denne buttede mand var hans første mandlige elsker, og det ville sikkert ikke blive den sidste. Han vidste også at dette her kun kunne blive frækkere hvis Winchell tog over og lod ham tage styringen, men for nu skulle han ikke have styringen. Styringen skulle helt og holdent være på Davian som han skulle styre spillets gang. 

Så da deres kys var afbrudt og en brummen kom fra ham som deres lem forenes i en hånd og blev kørt lidt på. Først gjorde det ham intet, men blev nærmest ulykkelig da Winchell gav slip på ham. Men i stedet kom de små liderlige ord ud af munden på ahm og Davian fik et lille kækt smil på læben. Hvis det var det han ønskede så var det også det han skulle få. “Som du ønsker men ikke endnu” kom det Graham pirrerende. Han fjernede sig helt fra winchells ansigt og lod en finger glide ned imod hans baller og fandt hans hul sol han begyndte at massere. Hans kugle jo lige vær klar først ikke? Han ville nødig lave nogle skader så han ikke kunne gøre sit arbejde. Han sad og legede lidt med hans hul endtil ahm fik nok. Han dykkede ned omkring hans lem men fortsatte ned. HAn løftede winchells ben op på skuldrende og dykkede helt hen til hullet med tungen for at slikke det. Det var ikke værre end at slikke en kvinde. Hans hænder gik på opdagelse på winchells krop og tirrede ham så meget han kunne ved at røre ved lem, baller og hul. Alt imens han slikkede så godt han havd lært på sine 1500 år.

En daglig tradition for Winchell var at tage et ordentligt bad. Enten her på bordelhuset, derhjemme eller på et af de mange badehuse i hovedstaden. Han skulle jo være ren og klar til en elsker. Og under denne tradition sørgede den buttede mand altid for at gøre sig pirrelig ren bag i. Der var intet mer ucharmerende end, at en kunde trak ud og der var en ekstra farve fremme. Det kunne og ville ødelægge de fleste stemninger og skabe et dårligt minde for kunden. Tænk, hvis det skulle være det, der gjorde, at det ville være sidste gang, Winchell ville se dem! Derfor gjorde han sig sikker på, at der var rent overalt. Udvendigt så vel som indvendigt.

Reaktionen fra Davian var kun ønsket. Det kække smil sagde mere end ord kunne. Det stoppede dog ikke elveren fra at give ord. Og første del af sætningen kunne Winchell lide at høre. Men så kom tre ord mere. Men ikke endnu. Inden Winchell kunne spørge, hvad de skulle gøre indtil da, var Davians finger på opdagelse. Den buttede mand kunne mærke den hele vejen, men gav et lille gisp, som den fandt vej til hullet. Og den stoppede ikke. En samling af små støn undslap Winchell, som han svajede lidt i ryggen. Selv efter alle de gange var en finger altid en dejlig, lille start. Og det var netop en start, for pludselig sænkede Davian sig igen. Men denne gang stoppede elveren ikke ved lemmet. Benene blev slynget over skulderen, så Winchells bagdel var mere oppe og bagsiden var mere fremme. 
"Davian!" stønnede Winchell, som han mærkede tungen erstatte fingeren. Dette var noget, de færreste kunder og elskere i fritiden gjorde. Det var noget, Winchell elskede, når det skete, så han elskede Davian lige nu. Øjnene lukkede i, hovedet blev sendt bagud. Winchell lå i et stadig af nydelse, som han stønnede og gispede for hver masserende slik, tungen gjorde mod hans hul. Og hænderne bevægede rundt på kroppen og gjorde det kun bedre. Alt dette var et tydeligt tegn fra Davian. Elveren ønskede ikke udøve skade ved at trænge ind med lemmet uopvarmnet. Men han skulle bare gøre det. Winchell brokkede dog ikke over dette frække forspil. Forspil var lige så godt som selve akten.

Uanset hvad der skete her fremover og for fremtiden når ham var i Dianthos. Så håbede han på at Winchell ikke var sidste gang de mødte hinanden. Forhåbentlig kunne Winchell meget mere end det han havde vestlige nu. Forhåbentlig kunne det blive meget mere frækt end dette her, ikke at det ikke allerede var frækt for det var det. Men hvem vidste hvad winchells havde i ærmet. Eller de ærmer han ikke havde på. Han lå trods alt nøgen i sengen og blev slikket godt og grundigt.

Hans tunge gled frem og tilbage op og ned ad winchells hul. Langsomt fandt hans Venstre hånd frem til winchells lem og han begyndte at køre på den med hånden. Alt imens hans højre hånd fandt hullet og lege med det. Langsomt lod han en finger glide ind og ud af ham, og lidt efter fandt to fingre plads i ham. Han brummede en smule da han stoppede med at slikke og han var stadig tændt. Hans lem var så stift som aldrig før, og han havde ikke tankerne på at det var ulækkert længere, eller at det var mærkeligt. I stedet var det lige så frækt som Winchell havde givet udtryk for at det kunne være. Han stoppede med at køre sine fingre frem og tilbage og lod i stedet fingrene forsvinde. Et sted i det indre tænkte han på at fylde dette hul ud og det var netop det han ville gøre nu. Han satte sig op og kiggede på Davian med et lusket smil. Han tog fat i sit eget lem og førte den frem til hullet uden at presse sig ind men blot holdte tippen af lemmet ved ingangen. “Er du klar?” Spurgte han liderligt og lidenskabeligt hans puls var steget en smule ved tanken om det der skulle foregå.

En finger. To fingre. Winchell ville nemt kunne tage alle fem, hvis Davian ønskede dette. Efter alle de arbejdsdage var der ikke meget tid for den buttede mands åbning at skrumpe til dens originale, stramme formation. Hvis den overhovedet havde været så stramt nogensinde. Det havde i hvert fald aldrig taget lang tid, før Winchell var klar til noget kødfuldt dernede i al den tid, den buttede mand havde gjort det i. Alligevel kunne han ikke lade være med at fortsætte sine støn. Davian brugte alt, hvad elveren kunne. Tungen var endnu mod hullet sammen med fingrene. Den anden hånd havde fat om det buttede lem og onanerede ham dejligt. Dog var det kun for at holde liderligheden ved lige. Forhåbentligt ønskede Davian ikke at der skulle kommes allerede. Det ville Winchell i hvert fald ikke.
Alt forsvandt pludseligt som et stort savn for Winchell. Den buttede mand kiggede op og så Davian stå mere op. Den perfekte højde. Den ene hånd var nede mod elverlemmet. Straks kunne Winchell mærke spidsen. Han kunne ikke lade være med at fnise frækt over dette. Hvis de havde været i en anden stilling, havde Winchell ikke svaret verbalt. Han ville bare have presset sig selv. Sat sig på javelinen, der var Davians lem. "Knep mig, Davian. Nu og hårdt." Winchell var mere end klar. Han var mere end klar til at tage Davians mandlige mødom. Mærke, hvad de sikkert mange kvinder havde oplevet før. Hvis blot elveren havde halvt så mange evner med sit lem, som han havde med tungen, skulle Winchell snildt få en god tid her i sengen.  

Han vidste havd der skulle forgå og på en eller anden måde glædede han sig til det. At høre Winchell stønne og at hørensagen nyde det satte blot en ekstra stemning midt i det hele. Han vidste hvad han var gået ind til efter noget tid. Det var jo faktisk ikke helt så dårligt en gang som han havde forstillet sig. Slet ikke hvis denne buttede mand kunne sit kram omkring hvad der skulle ske. Men alligvel vidste han at Winchell havde haft mange kunder før ham, så det handlede vel bare om hvad der skulle ske efterfølgende når de var færdige. Forhåbentlig ville der komme en runde to. Men det måtte tiden jo vise når den tid kom.

Han førte lemmet tættere på winchells åbning og pressede sig op præcis om winchells sagde han skulle kneppe ham hårdt. Han fjernede hånden som da han var trukket inden for i varmen. Han bed sig lidt i læben inden han først bevægede sig langsomt for lige at varme lidt op. Men jo mere han satte i gang jo mere blev tempoet sat op. Han bankede sit lem fem og tilbage så sengen kørte imod væggen med nogle hårde dunk dunk. Men han var lige glad, dette var et bordel og man vidste hvad de foregik på de forskellige værelser, om andre blev forstyrret var ikke hans problem. Pulsen steg noget mere og han satte en hænderne på hver side af winchells hofter for at støde dem imod sig som han komme bund hver gang. Hårdt og brutalt. Han bed sig en smule i læben som hans hoftestød blev mere og mere vilde. Hvis han ville havd det hårdt så skulle han også få det hårdt, ingen tvivl om det. Stødende kunne ikke blive mere voldsomme som sengen stadig slog imod væggen og hans lem bevægede sig ud og ind. Nogle få gange trak han sig helt ud for at skubbe sig helt i bund med nogle hårde stød.

Hvad Winchell havde ønsket, siden han først havde lagt øjnene på Davian, skete endeligt. Der blev oftest snakket om sex på en måde, der gjorde det helligt. Foreningen af kvinde og mand i et produkt af nyt liv. Der ville ikke komme noget nyt liv ud af denne omgang, men forenet var Davian og Winchell i sandhed. For sekundet efter Winchell havde bedt om lemmet, fik han det. Det stive kød blev stukket op i ham. Om så det var første eller tusinde gang, kunne den buttede mand ikke skjule sit ansigt. Hovedet blev slået tilbage og en samling af nydende lyde undslap de fyldige læber, som lemmet kom helt ind i velourvarmen. 
Bevægelserne startede langsomme og nærmest blide. Men som enhver anden mand kunne Davian ikke holde dette. Mænd ville have mere af det gode og kun mere. Derfor blev tempoet sat op og som en parallel linje, fulgte Winchells støn, suk og lyde med. 

"Davi. Davian. Fortsæt." stønnede Winchell lavt og hårdt. Han prøvede at holde øjenkontakt, men hvert stød tvang dem lukket og munden åben. Når Davian valgte at trække helt ud for at presse helt i bund, blev den buttede mand sendt i den syvende himmel. Den bankende seng mod væggen og de knirkende lyde fra madrassen var alt andet end nye og fremmede lyde under dette tag. Med hvert stød kunne lyden af deres hud mødes høres. Udover det hoppede Winchells eget lem op og ned for hver bevægelse. Den slog mod den store mave og bidrog kun til hudens klask.
Hænderne havde indtil nu været på lagnerne, holdt dem i en knytnæve af nydelse. Men den ene løftede sig for at være fladt mod Davians nøgne mave. Det tonede vaskebræt, der var svagt fugtigt af sved. Man kunne sige så mange ting om det her, men det var god motion. Pulsen kom op for begge parter. 

Det var ikke fordi han ikke havde prøvet sex før. Dette her var bare noget nyt og uforglemmeligt. Det var en ny slags nydelse på en hel ny måde. HN vidste at dette ikke ville være sidste gang han kom forbi bordellet for at få adgang til denne buttede mand. For inderst inde vidste han godt at det var pisse frækt! Han lagde hovedet lidt bagover som han pressede sig endnu mere op i Winchell hvis dette overhovedet var muligt. Han kørte helt i bund og trak sig helt ud et par gange blot for at støde hårdt ind i Winchell igen. Han trak sig helt ud af Winchell og lagde hovedet lidt på skrå.

“Rid mig hårdt” svarede han og lagde sig ned på ryggen. Han ville se den buttede mand glide op og ned af ham. Lege med ham. Se hvad der ville komme ud af dette lille øjeblik der kunne forene dem igen. Han ville have mere af denne buttede mand. Det var langt fra forbi, og ham ville blot vide hvad der kom til ham. Faktisk ville han blot have endnu mere sex med denne buttede mand. Måske der kunne blive en runde to når de var færdige? For Davian var tændt og kold med hvad der skete omkring ham. 

Davian fortsatte de hårde og dybe stød. Winchell kunne mærke, hvordan elverlemmet blev presset helt i bund for at blive taget helt ud og for at gentage igen og igen. Og for hvert stød stønnede den buttede mand. Der var intet bedre end at mærke en livlig mand nyde hans bagdel. Og lyden af klaskende mellemkød mod de saftige baller blandet med hans støn var en fornem musik til dette lokale. Det var i hvert fald mere end bare passende, omend velkendt for lokalets møblement. Men det skulle Davian ikke vide. For Davian var dette en unik oplevelse. Ham og Winchell var de eneste lige nu. Det skulle den buttede mand nok sørge for.

Dog var Davian mere end færdig med Winchell. Pludselig stoppede de stødende nydelser og i stedet lagde elveren sig på ryggen sammen med en ordre. Winchell kunne ikke lade være med at dreje hovedet og sende et kækt smil, før han begyndte at kravle. Hvorfor bare sætte sig, når han kunne lege med sit nye elverlegetøj? Derfor kravlede Winchell, indtil han var oven på Davian. Selvfølgelig var vægten blevet sænket. Det ville ikke være så godt, hvis han klemte livet ud af Davian. Dog vidste Winchell også, at tiden var knap. Legede han for længe uden om lemmet, ville det blive slapt. Og så skulle de starte forfra. Derfor nappede den buttede mand blot Davian lidt i øret, før han løftede sin krop.
En hånd fandt nonchalant vej hen til lemmet, hvor den rettede den op og direkte mod Winchells åbning. Uden problemer mødte spidsen med hullet, før Winchell lagde vægt på og lod sig selv blive spiret af elverens kødvåben. "Åh, Davian!" udbrød Winchell, som lemmet nåede helt i bund og han sad direkte på Davian. Winchells ansigt var en blanding af nydende smerte og total eufori. Han lod Davian vænne sig lidt til den nye stilling, før han langsomt begyndte at ride elveren. Først stille og roligt, men der gik ikke forfærdelig lang tid, før Winchell begyndte at sætte tempoet op. Før klaskende lyde kom tilbage sammen med de højlydte støn. Den kraftige hænder lagde sig på elverens tonede mave og kørte op og ned af den. "Du er. Så god." stønnede Winchell. Manden var klar til at blive revet ned for at lægge direkte oven på Davian, endnu med elverens lem i sig. Meget vel havde Winchell en stor krop, men han var overraskende smidig. Davian skulle bare teste alt, hvad elveren ønskede. Det var jo, hvad han betalte for.

Winchell havde forstået hvor han ville hen, og der gik da ikke lang tid før winchells havde sat sig på ham. Et støn kom fra ham som han lænede hovedet tilbage mod puden og kiggede op i loftet. Han vendte det hvide ind af øjnene i ren nydelse. Han mærkede hvordan Winchell langsomt begyndte at sætte tempoet op. Hvor var det bare fantastisk og han nød det til fulde! Han måtte bide sig i underlæben for ikke at komme allerede. Det føltes bare så godt. Han måtte bide i det sure æble for ikke at blive færdig allerede. Han ville have mere af denne buttede mand! 

Han kiggede på Winchell på ny og sendte ham et kækt smil “Åh jah!” Han bed sig i underlæben igen som Winchell satte farten yderligere op. Da Winchell lagde sig ned imod hans bare overkrop kunne han ikke dy sig. Han tog fat i winchells bagdel og løftede ham en smule op. Straks satte han tempoet hårdt og brutalt ved at banke sig ind i Winchell. Han kunne ikke rigtig sætte tempoet mere op da han allerede kørte på det hurtigste han havde lært og kunne i denne stilling. Hans blik fandt Winchell og langsomt lænede han sig ind imod hans læber og kyssede ham intenst. Var det sådan noget man gjord på et bordel? I hvert fald skulle han have hele oplevelsen om Winchell brød sig om det eller ej. Der var en mening med at han blev betalt og ikke bare lå som en død sild. Han var jo ikke voldtægts mand!

Med kroppen lænet ned på Davians, havde Winchell åbnet for muligheden, den buttede mand så ihærdigt brændte efter at få taget. Og Davian gjorde. Som kunne elveren læse tanker, blev tempoet sat markant op. Winchell blev gennempulet som var han en værre skøge - og det var han jo også. Davian viste ingen nåde og Winchell nød det. Den buttede lystmand stønnede og pep for hvert af de hårde bank. Lemmet blev banket helt op i ham. Nærmest som om Davian prøvede at komme længere, end lemmets længde tillod ham.
Hænderne på bagdelen blev glædeligt taget imod. Winchell ville have absolut intet imod, hvis Davian tog så hårdt fat, at der blev efterladt mærke. En god omgang havde beviser, det vidste alle. Helst fysiske beviser.

Deres øjne mødtes for en kort stund og selvom deres omgang var tættere på dyrisk end det af elskov, valgte Davian at træde ind til et kys. Winchell åbnede sin mund og tog imod elverens tunge. Begge huller ville snart blive penetreret af elveren og Winchell nød det! Derfor valgte han da også at nappe i Davians underlæbe efter et passioneret kys. Winchell kunne ikke dy sig for at smile kækt. Måske elveren ville 'straffe' dette ved at tage tempoet mere op. Eller løfte Winchell helt og holdent for at gå og kneppe ham. Hvis dette skete, ville den buttede mand sænke sin vægt, så Davian kun skulle tænke på at banke lemmet op i ham. Ingen grund til at give kunden for meget og hårdt arbejde jo.

Davian forstod hensigten med det samme. Og derfor lagde han heller ikke vægt på at det skulle fortsætte i det blide. Nej han banket sit lem op i Winchell som han aldrig havde banket nogen før. Han vidste det var det Winchell ville have, det var det han havde lagt op til ved at ligge vægten hen over ham. Selv lagde han ikke mærke til hvor tung Winchell var, han var fuldt ud fast besluttet på at dette her skulle vare ved! Derfor bankede han også videre op i ham uden så meget som at stoppe.

Snart efter mærkede han winchells tunge mod sin egen og han besvarede det med det samme, om end at det havde været underligt til at starte med. Men nappet i hans læbe fik ham til at sukke og banke ham noget mere med lemmet. Hårdt og brutalt satte han tempoet den smule mere op han kunne. Hans hjerte hamrede der ud af og langsomt piblede der små svedperler frem på hans krop som agten havde været i gang i noget tid. Han bed sig lidt i læben. “Gør det igen!” Beordrede han i håb om at få et nyt kys med tungen og et bid i underlæben. Han tog fat i winchells baller lidt hårdere og klemte dem mellem sine fingre. Dette var ikke overstået før den fede dame havde sunget!

Der var ikke meget, Winchell kunne gøre end at stønne højlydt. Men han kunne sikkert ikke engang høres for støjen af klask. Davians mellemkød klaskede hårdt mod den buttede mands fyldige baller. For hvert bank af lemmet op i ham kunne Winchell mærke nosserne klaske imod ham. Hvad end, der var deri, skulle han have. Oppe i sig, på sig, kun for ham.
Tempoet blev sat en anelse op, men det kunne Winchell tydelig mærke. Han hvinede af eufori. Ja, lidt som en gris. Men Davian var bare god. De hårde stød, de gramsende hænder, det store lem, den flotte krop. Meget vel betalte Davian for dette, men Winchell nød det lige så meget som elveren. 

Som Davian ønskede en gentagelse, lænede Winchell sig atter ned. Igen lod han et saftigt og tungefyldt kys ske, før han trak fra ved at bide i underlæben. "Løft mig." bad Winchell stønnende. Vægten havde han sænket, så Davian ikke ville bukke under ham. Lige nu vejede lystmanden tilsvarende til en hundehvalp. Davian havde vist, han kunne være dominerende med sine hårde stød. Nu ville Winchell have hele pakken. Han ville kneppes stående. Blive presset op af væggen og vælte møbler, fordi de ville være overalt i lokalet. Winchell skulle ikke kunne gå efter denne omgang. Det var planen i hvert fald!