
Kelpie
Listetyv, tidligere medlem af Alfernes Modstandsbevægelse
Kelpie lyttede med en blanding af fascination og undren til Kastanjes fortælling om minotauren. Hun havde set nogle af dem i Rubinien, men deres lænker havde altid været langt fra hendes bur - omend de havde delt samme skæbne. Måske de også ønskede at hævne sig på menneskeracen..
Byalf. Det var endnu et udtryk, hun ikke rigtig var bekendt med - men det var vel, hvad man kunne kalde en alf, der boede i byen .. var hun selv det, eller var hun mere rodløs? Kelpie følte ikke rigtigt, at hun havde et hjem. Tanken om at forsøge at finde tilbage til Topalis havde nogle gange strejfet hende, men hun frygtede, hvad hun ville finde der .. og om hun selv kunne passe ind.
Nej, hellere blive i Dianthos og brygge videre på sine små, luskede planer. Menneskene havde forpestet hendes tilværelse gennem så mange år, og nu var tiden ind til at hun ville forpeste deres.. Blikket gled igen til Kastanjes uskyldige ansigt, og Kelpie overvejede, hvordan i alverden hun skulle få overbevist den unge, uskyldige alf om, at verden ikke var så rosenrød igen..
"Jeg har desværre aldrig set det, nej.. " Sukkede hun.
"Du har ret i, at rejsen er frygtelig lang .. sådan nogle som os må hellere blive i byen, hvor vi kan gøre en forskel."