
Veszatar Måneskygge
Artefakt skaber og skøre kattemand på bakken
Et lille smil spredte sig på de tynde mørke læber, for det var kun noget Ves kunne forstå alt for godt. Folk forstod så sjældent hvor meget energi der skulle lægge sig i deres arbejde, og hvor svært det var at udføre.
”Og de regner vel også med at det kun er for en lille skilling vi ønsker at gøre det,” sagde han og rystede på hovedet.
Selv havde han næppe midlerne til at betale sig til magien, for at lægge det i genstandene og derfor måtte han nøjes med det der ved et ’uheld’ kom til ham. Han vidste dog også godt at magi i sig selv kostede mere end hvad folk regnede med, især den nyttige af slagsen. Nogle gange tog de virkelig magien forgivet på disse kanter.
”Når hun er frisk, kan hun godt,” indrømmede han og rejste sig op fra sin plads.
”Jeg går lige ud og tjekker på hende,” sagde han, uvdiende om Faust ville blive eller følge med.
Ganske rigtig så var katten kommet på poterne ud i lokalet, selvom hun så lidt omtumlet ud, og han var hurtig over ved hendes side, og den mørke hånd ramte den mørke pels hun bar.
”Godmorgen frøken, har du sovet godt?” spurgte han blidt, og nussede hende lidt bag øret, som hun satte sig ned igen, og et lille træt miav kom fra hende. De kunne ikek kommunikere, men Ves begyndte med den anden hånd at finde noget mad frem, som han havde sørget for at tage med. H an var ikke sikker på om hun ønskede at spise endnu, men det var værd at prøve.