Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Veszatar Måneskygge
Kaldet: Ves
Køn: Mand
Alder: 1910
Fødselsdag: 1.12 år 113
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Zerafina
Erhverv: Artefakt skaber og skøre kattemand på bakken
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Safirien - Lille flække syd for Dianthos
Race: Mørkelver

Udseende

Højde: 185 cm
Vægt: 61 kg
Ves er hvad man ville kvalificere for en ”køn mørkelver”, selvom det ikke nødvendigvis siger meget, når man ser hvor forvrænget mange af dem kan være. Hans hud er helt mørk, og ørerne er lange. Han har kort klippet hår, der er lidt længere på toppen, og som altid virker til at være velplejet og sat. Øjnene er typisk blå. Pga. hans første magi, så ændrer både øjnene og sågar noget af gløden i huden farve, alt efter hvilken slag magi der er absorberet og han dermed bærer rundt på. Det sker mest hvis der er en overflod af en slags magi. Hans krop er ligeledes ofte dækket af tatoveringer fra sin evne, som ændrer sig over tiden, mange af disse er dog gemt under tøjet som dækker ham.
Han går typisk iklædt mørke klæder. Gerne sorte eller lilla, med et hint af sølv både i ørerne som er piercet, og nogle enkelte smykker og emblemer på kroppen. Tøjet dækker ofte det meste af hans krop, så man ikke kan se de førnævnte tatoveringer, med mindre de sætter sig på halsen og hænderne.



Faceclaim: Essek Thelyss (Critical Role)

Magi

Magisk evne (1): Absorbering af magi
Den simple version: Ves absorbere alt magi der rør ham.
Den lidt længere: Alt magi der kommer i kontakt med Ves, eller i hvert fald inden for en centimeter af noget af hans krop, bliver absorberet, og dermed neutralisere (ofte) hvad der potentielt kunne skade ham, men ligeledes hvad der kunne hjælpe. Hvordan magien opfører sig når han tager den, kommer an på hvordan magien fungerer, men ofte bliver det hele slugt.
Eksempelvis:
- Nogle formskiftere forvandler sig tilbage, når han tager magien, andre bruger blot mere chakra for at opretholde skikkelsen.
- Hvis man kaster en stol over mod ham med telekinese, vil han stadig fysisk blive ramt af stolen, men selve magien der holder den flyvende vil han stadig absorbere.
- Magisk opstået ild vil han typisk absorbere som var det ingenting, men magi der har forstørret en flamme, vil stadig kunne brænde ham.
- Magiske påvirkninger af sindet (skadelige eller godsindet) vil blot give ingen tilbagemelding til brugeren
- Magineutraliserende magi vil han også kunne absorbere for det meste. Det kræver dog at han ikke pludselig står i det, men han kan stå og tage lidt af gangen af det, da det er hårdere at absorbere.

Han kan under ingen omstændigheder absorbere magi fra artefakter og magiske genstande.

Når man absorbere magiske evner, vil han altid kunne mærke en lille kilden i kroppen, selvom han ikke instinktivt ved hvordan de fungerer, eller hvilke evner det er, med mindre personen der ejer evnen fortæller ham.
Til gengæld oversætter hans krop magien til hvad der ligner 'tatoveringer'. Det er ham selv der dog må tyde og oversætte dem til brugbar viden. Han har brugt år på at tyde på det, og kan efterhånden gætte sig ret godt frem til det, alt efter motivet, kropsplaceringen, farven, størrelsen og hvor nem den er at se.
En anden bivirkning af evnen, er at jo mere magi han har i sig, og jo længere det har været i hans krop, kan det ændre svagt på nogle af 'farverne' i hans krop. Det er alt efter hvor lang tid han går med magi lageret, og hvor meget af det der er af en specifik type. Det gør at hans øjne til tider ændre farve, og nuancen i hans hud og hår kan skifte.

Magien han bærer i sin krop bibeholder den styrke som personen brugte til at bruge det, men han fodre den selv sin egen chakra for at den ikke bare svinder ud i sig selv. Alt efter mængden og styrken, så vil de magier han absorbere og opbevare også forsvinde hvis han ifører sig magi neutraliserende smykker.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Artefakt skabelse
Den absorberede magi skal gå et sted hen, og det gør han ved at overføre magien til et objekt. Udfoldelsen af evnen, og hvordan man anvender den, kommer an på den pågældende magi der er blevet absorberet og hvilket objekt han bruger. Visse objekter er bedre til en gangs benyttelse, mens andre breder magien ud over længere perioder. De fleste artefakter han har skabt, har dog ikke kunne holde magien forevig, og vil derfor blive svækket med tiden, og vil til sidst miste magien. Der er dog specifikke metaller og krystaller som især er gode til at indholde magi, og han har skabt et par artefakter over årerne som har bibeholdt effekten, deriblandt har han været med til at skabe en del af Lysets amuletter, som er skabt af unikt materiale.
Selve processen tager alt mellem 5 minutter til en hel dag. Det kommer an på hvor kraftfuld magien er, og materialet det skal ind i. Han kan dog vælge at tage det i små bidder, men så skal man passe på ikke at bruge den magi der allerede er lagt i den, inden han har fået lagt alt det magi der skal ind i det. Et ufuldendt produkt vil ofte have enten ustyrlig magi, eller bare ikke kunne bruge det ordentlig, så en stor ildkugle vil f.eks. blot være en lille flamme som brænder ud.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Styrker:
- Dygtig magisk teoretiker
- Lærd
- God til at tænke ude af boksen
- God til dyr
Svagheder:
- Ukampdygtig
- Hoarder/kan ikke lide at smide ud
- Bitter
- Fjender i både mørket og lyset
- Holder ikke til alkohol særlig godt (og er stortuder når han drikker)
Generel beskrivelse af personlighed: Ves var engang et venligt ansigt man så på Krystalpaladset, men de seneste par års prøvelser har efterladt ham bitter mod Lyset, i konflikt med at han også stadig støtter op om de mange gode ting de har gjort. Hvor han måske har mistet mange af de ting der dragede folk ind og gerne ville være sammen med ham, så har han ikke mistet det gode hjerte han nu engang besidder. Han hjælper gerne de folk han kommer i kontakt med, men han har haft lidt problemer med faktisk at tage penge for hans ydelser, fordi han har lidt ondt af dem. Derudover så har han også en svaghed overfor små dyr, især kattelignende væsner, som han jævnligt fodre.
Fordi han er så gammel, så er han ufattelig lærd mand, især indenfor magisk teori og artefakter, som klart er hans favorit emner. Han har ikke så stort et bibliotek med bøgerne af dem mere, men et par af bøgerne blev da taget med, da han måtte flygte ud af Dianthos.
Selvom mørkelvere er en jaget race, så har han faktisk formået at slå sig ned i en lille by i Safirien. Der er en usagt regel mellem dem. Hvis han hjælper dem, så hjælper de også ham, men han skal sørge for at holde lav profil. Det betyder at han ofte bliver beskrevet som den gamle, mystiske mand oppe på bakken ved skovbrynet, og det er sjældent man ser ham uden en kutte der dækker hans skikkelse, og hvis man gør? Så er det enten ved et uheld eller også er han iført en magiske amulet der ændrer hans udseende. Desværre løber den oftere tør for magi end han kunne ønske. En af grundene til det er så også at han altid har den på, når han skal til banko aften i byen. Han har endnu ikke misset en eneste dag, og er en af de mere udfarende af deltagerne. Desværre har det også gjort at han har startet lidt af en kollektion i sit hjem med alt muligt. Det gør også at hele hans hjem virker som et stort rod. Alt står stablet op til loftet, selvom det næsten virker som om der er styr på tingene.

Baggrundshistorie

Ves blev født i Amazonitskovene inden elverne blev drevet på flugt. Han havde sine forældre men ingen søskende og det var egentlig fint. Han havde rødt hår og blå øjne, og var fuld af liv og nysgerrighed. Desværre var det denne nysgerrighed der blev hans undergang.
Da han stadig var ganske ung begyndte han at deltage i nogle møder med andre ungelvere. De havde hørt en stemme der talte til dem og efter par af disse møder begyndte den også at hjemsøge Ves. Det skulle aldrig være gået så vidt men det var grundlaget til at han blev hevet ind i mørkets greb og måtte undergå forandringen der gjorde ham til en mørkelver. Hans udseende blev fordrejet og det samme med hans personlighed og sjæl. Kærligheden forsvandt og det eneste der var i ham var et stort mørke, som et sort hul. Alt blev fortærret og han havde ikke engang af sig selv tilbage til at stille spørgsmålstegn ved det.


De første mørkelvere havde ikke meget formål, for ikke at nævne at der også var nogen der måtte lade livet, som den dæmoniske magi ikke kunne tage hold, og derfor var der en periode hvor Ves blot eksisterede. De prøvede en gang at tage tilbage mod deres hjemland, men skovelverne var rædselsslagne og dermed blev de forvist specifikt med Stjerneklar slægten i spidsen, og da mørket allerede havde fortærret dem, var det ikke underligt at hadet for de andre skovelvere overkom dem.
Gruppen Ves var med, lod alle til at smide deres elviske efternavne fra sig, og skabte en klan for dem, især i vrede over Stjerneklar-klanen, som nogle af de unge mørkelvere var fra. De hed nu Måneskygge. De var dermed også frivillige da Zethos begyndte at træne dem, hvilket blot forvrængede deres sind endnu mere. Ves var ikke sin egen person mere.


Hvad der formåede at knække Ves så han kunne se fejlene ved sine valg, var faktisk ikke engang en anden elver, eller sågar et menneske. Et menneske var dog indblandet.
Han havde i et par år haft en Ikiro som han selv havde tæmmet. Hvor det startede ud som endnu et væsen der kunne hjælpe med jagten, så var Ves dog begyndt at danne et tæt bånd med den. Den var blevet hans ven, og desværre, i de cirkler han gik, så var der intet der levede evigt.
Det var dog en af hans egen klan der tog dyrets liv. Den havde spist noget af mørkelverens mad og han så kun en udvej, at dræbe dyret og spise det i stedet.
Ves var rasende. Hans ven og følgesvend var blevet dræbt af en af hans egne, og mens han gik i sin vrede, op og ned af en soldat fra Lyset som de havde indfanget, mens han prøvede at udtænke en plan for at få hævn eller noget, bed mandens ord sig fast. "Vil den bedste hævn ikke være hvis du giver dem over til Kongehæren?" Det gik dog aldrig så vidt, selvom et par enkelte blev taget til fange.
Det var dog den lange tur tilbage mod Dianthos, som rigtig fik gravet et hul i Ves' hjerte, og hvor han kunne begynde at forklare det tab Ikiroen havde været for ham. Det menneske synspunkt fik også endelig Ves til at indse lidt af gangen, at tingene kunne ændre sig. Selvom det stadig ville tage flere år endnu, hvor han lærte sig selv at kende og hvad han ønskede.



Det ønske kom frem, da han 5 år senere, prøvede at blive optaget i Kongehæren. Det var ikke nemt at blive optaget, men da de altid kunne bruge et par ekstra hænder, og Ves havde høj magisk kræft, fik han lov til at blive en del af det. Det betød dog ikke at folk ikke så skævt til ham. De havde hørt historierne om mørkelvere. Han blev dog aldrig rigtig en del af soldaterne. Hans evner var mere alsidige end kamp, og i stedet for blev han sat til at forske i magien, og være med når fanger skulle afhøres. Han vidste hvordan man fik folk til at knække, også selvom han ikke måtte torturere dem som han engang havde.
Mange år gik med dette, men en dag lykkedes det ham og nogle andre at skabe noget specielt til hæren. Amuletterne. Der var noget specifikt materiale som reagerede exceptionelt godt ved lys og mørk magi, hvilket gjorde det muligt at give ekstra egenskaber til krigerne når de skulle i krig. Det var også nok til at Ves faktisk blev tildelt titlen som ridder for hans store arbejde.


Lyset havde behov for skovelvernes alliance, men med det kom der visse tab, og Ves var en af dem der måtte bære det største. Mørket var kun lige akkurat blevet slået tilbage, da hans overkommanderende tog fat i hans skulder og kigge ham i øjnene, og bad ham flygte. Han havde hørt om alliancen og hvad skovelverne havde krævet, og hvis ikke Ves selv løb væk, så ville han blive forvist eller hvad kunne være værre, hængt.
Han nåede hjem og fik lige pakket de vigtigste ting, inden han flygtede ud af byen, og fandt vej til en lille by syd for Dianthos. Han kendte allerede nogen deri, og selv da det lød ud til alle mand at mørkelverne var jagtet, så var der ingen der forsøgte at jage mørkelveren væk igen. Han gjorde mere godt for byen end ondt, og da han havde fået et lille hus lidt væk, så var der ingen grund til at genere ham. Så lang tid ingen snakkede om det, så var der ingen mørkelver i byen.
Han var en enkelt gang tilbage i Dianthos, kort efter hans forvisning, da han hørte en hængning skulle finde sted. En amulet hang om hans hals og fik ham til at ligne sit gamle jeg, så han ikke blev opdaget. Hadet og bitterheden voksede dog i ham, for selvom han ikke havde meget til overs for sin egen race, så føltes det ikke rigtigt.

Familie: Han aner ikke om hans familie er levende eller døde, da han ikke har set dem siden han var ung. Han havde dog forældre og en søster sidst han tjekkede.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk