Det var heller ikke ligefrem fordi det tog en krig at gætte sig til hvad Ves satte højt i livet. Han var ikke nødvendigvis en kompliceret person, til trods for at han havde en kompliceret baggrund. Når man blev gammel nok, så gad man bare ikke alle de knuder og vendinger der kom med at være en kompliceret person. Han var i hvert fald faldet tilbage på bare gerne at ville være sig selv og nyde de ting han holdt af, nu når lyset ikke havde været til meget nytte på det seneste.

"Jeg er sikker på at hun nok skal være noget mere livlig, når hun lige har et mere stabilt miljø," sagde han. De fleste katte livede op når de endelig kom hjem til ham, og fik mad og opmærksomhed. Nogle holdt mere af at være omgivet af så mange katte end andre gjorde, men de fleste fandt en plads, og hvis ikke, så tog de videre når de var store nok til at klare sig selv, velvidende om at de altid kunne komme tilbage til ham, skulle det være.

Ves' blik fulgte Lily's mod de tømte krostue. Oh. Hun havde nok ret i at det snart var tid til at tage afsted, selvom samtalen faktisk havde været en fornøjelse. Det var ikke alle der formåede at holde hans interesse på denne måde, men det var heller ikke alle der var lige passioneret om de samme ting som ham. "Det burde i hver fald kunne lade sig gøre. Jeg plejer at være hjemme eller i nærheden det meste af tiden, og hvis du kommer på den ugentlig banko aften... så ved du vel også hvor jeg er." Han smilede med et lille tilbage holdt grin. Ellers ville hun jo nok møde kattene uden ham. Mange af dem hang også bare ud udenfor huset. "Det har i hvert fald været en fornøjelse."

Med selvironien intakt, kunne den yngre skovelver kun se morskaben over at tiden lod til at være løbet fra dem begge. Det var næsten en tarvelig parodi på en joke, givet at tid generelt var et mere abstrakt koncept for elverene end det var for menneskerne.
Det var dog med en oprigtig ærlighed når hun påstod at selskabet havde været fornøjeligt, også selvom hun havde været lige ved og næsten med at pege en beskyldende finger hans vej. Det var rart for en gangs skyld at være tilstede som andet end en gemen handelsvare, på lige fod med silke fra syden.
"Jeg vil forsøge ikke at ramme sammen med banko aftnerne." Lovede hun. Bevares det måske kattene som lokkede mest, men et besøg ville lige så meget være for hans selskab.

Hun greb sin egen kåbe, svang den omkring skulderne, hvorefter hun lukkede spænderne og sendte ham et varmt smil. "På gensyn, Ves." Hilste hun af og nejede mest af vane, inden hun søgte mod døren og forsvandt ud i nattemørket.

"Det værdsætter jeg," sagde Ves med et let grin. Det var i hvert fald en af de fornøjelser som ikke ville være lige til at hive fra hans hænder, og som han satte højere end de fleste andre ting. Det var kun hans katte der kunne hive ham væk fra en bankeaften, og det var næsten kun når det var alvorligt. Nu var katte også sjældent ligeså krævende om hunde. De var langt mere selvstændige det meste af tiden trods alt.

"På gensyn, Lily," lød Ves' egen stemme, som han så Lily forlade bygningen, inden han selv kort efter fulgte trop. Natten var allerede ved at falde på, så han fandt en lille sidegade, og tjekked epå den lille orange kat. "Skal vi to ikke se at komme hjem?" sagde han blidt, og med et sidste blik omkring sig, tog han fat i halskæden, som primært var til nødsituationer, og aktiverede teleporteringsmagien. Han skulle have killingen hjem så hurtig som muligt, så han kunne være sikker på at hun ikke ville lide overlast af den lange tur.