Bordelejeren trådte til siden, og lod Alfie bruge rigeligt tid på at se begge kvinder nærmere. Han holdt sig bestemt heller ikke tilbage. Når man kom på besøg for at give et tilbud som hans, og ingen af dem havde lagt skjul på hvilke pæne tanker, der trillede igennem hovedet om et par kønne kvinder, var der ingen grund til at skjule de undersøgende blikke. Ikke, at han havde lagt skjult på det alligevel. Det kunne umuligt komme bag på Enzel, at to par velformede, bløde bryster, ville behage ham.
Først da han hørte svaret, blev han gjort opmærksom på den andens utrolig stille flytning. Enten gik Enzel så let hen over gulvet, at ikke en eneste lyd kom af hvert skridt, eller også var Alfie lidt mere optaget af udsigten, end han lige troede. 8 jadestykker. Han var nærig, ville ofte holde sine krystaller for sig selv, men han havde før betalt mere for en nat, med en glædespige.
Han skævede mod hånden på sin skulder. Det var en nem men effektiv måde, at etablere noget der kunne føles som tillid mellem den slags bekendte, som man typisk kun henvendte sig til for handlens skyld. Det var et trick han selv havde brugt mange gange før. Om Enzel mente det sådan eller ej, havde Alfie ingen grund til at tvivle det mindste på hans oprigtighed. Deres handel var mere eller mindre sat, og medmindre andet viste sig i fremtiden, var han sikker på at blive mere end tilfreds med resultatet. Også resultatet af at opleve en stund med den halvnøgne kvinde foran ham.

Blikket gled tilbage mod Missy, idet hun nu blev opfordret til at tale. Han var næsten ikke i tvivl om, at alt hun sagde var spil for galleriet. Den måde hun var blevet instrueret i at tale til kunderne. Men det gjorde ikke hendes kælende væsen mindre lokkende. Det var ikke kun det skiftende blik hos hende, fra næsten lidt udfordrende til varmt og lystigt, eller den måde hun spandt sine ord i en sukkersød tone, men hvad, hun valgte at sige. Som en adelsmand med en nok større hemmelighed end nogen anden, var det lige nøjagtig dét, der lokkede mest. Også selvom han udmærket var klar over, at det ikke var den slags hemmeligheder hun omtalte.
Han behøvede næppe mere overbevisning. Han var klar til at lægge krystallerne, for at kunne kalde hende sin for en stund. Den måde hun valgte at tage hans hånd, og øjeblikket efter føre den hen til de små, bløde bryster, gav ham en god fornemmelse af, at hun heller ikke ville have meget imod at bruge tid på ham. Og så endda på sin fridag. Han tøvede ikke med at føle, hele håndfladen mod den nøgne hud, og et lille klem om det ene bryst, inden han trak hånden til sig og endelig rejste sig. Mens han stak hånden i jakkens inderlomme, vendte han sig mod Enzel.
"Jeg afslutter gerne vores handel senere, men jeg håber De forstår; Jeg vil da ikke gå glip af chancen for at blive serviceret af Missy, når hun nu lokker sådan." Han trak en lille håndfuld krystaller op ad lommen, sorterede dem og rakte de otte jadestykker til bordelejeren.

Inden længe var han på vej ovenpå med den kælne halvkat.

-----------------------

Der gik timer før Alfie endelig kom gående ned af trappen igen, i gang med at knappe de sidste par knapper i skjorten, og jakken hængende over armen. Det før løse hår var nu sat halvt op i en lidt doven hestehale, hvor de forreste totter stadig hang ned over det skæggede ansigt. Trods at den brede mand sjældent viste mange følelser, kunne man alligevel ane et noget så tilfredst smil lurer om læberne. En tilfredshed der også sad og glimtede let i de grønne øjne.
"Jeg må indrømme, hr. Silene; Hun skuffer ikke. Missy har en skøn personlighed." Han behøvede vel ikke mere end det lille ekstra tryk på ordet, og det samtidigt sigende blik, før det var helt klart, at det bestemt ikke var hendes personlighed, han hentydede til. Timerne brugt med hende, havde uden tvivl været krystallerne værd for den grådige adelsmand. Måske han havde været lidt hård ved hende, taget lidt mere fat, end de fleste nok var glade for. På intet tidspunkt havde hun bedt om andet, heller ikke ved de blidere lege med et par silkebånd. Han vidste det godt. - Det var hendes job at tilfredsstille sin kunde, men han var nu alligevel sikker på, at de begge havde nydt tiden. Om Alfie skulle ende med at betale ekstra for sine små lege, ville han lade være op til Missy. Hun kunne nævne det for Enzel, eller vælge at holde det for sig selv.
"Beklager afbrydelsen af vores forretning. Var der mere, vi manglede at gennemgå?" Nu hvor han ikke længere blev lokket sådan, kunne han vende tilbage til deres handel. Helt afslappet.

Der blev lige kastet et sidste blik op ad trapperne, måske med et lille håb om at få et sidste glimt af den letpåklædte Missy. Der gled stadig et par sveddråber ned over halsen og var man mere opmærksom end de fleste, ville man måske også lægge mærke til den lidt tungere vejrtrækning, der typisk satte sig efter al den motion.
Blikket gled dog inden længe tilbage på bordelejeren. Han var ikke det mindste i tvivl om, at han havde hørt langt det meste, for selvom Alfie så havde forsøgt at dæmpe sig bare en smule, hvilket han selvfølgelig ikke havde, var væggene nok ikke så tykke. Det gjorde ingen forskel. Hr. Silene måtte uden tvivl være vant til at høre lidt af hvert efterhånden, og det ville egentlig ikke komme bag på Alfie, hvis han havde været i den milde ende.

Uden at vende blikket, rakte Alfie ud efter fjerpen og pergament. Et let strøg blev lagt over Enzels tynde, besmykkede hånd, inden Alfie pressede et par fingre ned over papiret og trak det til sig.
"De formoder rigtigt. Send mig besked i god tid, og jeg skal sørge for at alle Deres behov bliver mødt." Enzel ville selvfølgelig få et af de fine gæsteværelser, men forhåbentligt forventede han ikke helt samme behandling til sine ansatte. De måtte nøjes med de samme små deleværelser, som Alfies tjenefolk benyttede sig af.
På pergamentet blev der skrevet med sirlige bogstaver, en langt pænere skrift, end man ville forvente af den store mand. - Alfies fulde navn, adressen på herregården i Medanien, dagen de skulle ankomme, dagen for den lidt specielle sammenkomst og navnet på tjenernes øverstkommanderende. Alle de informationer ville garantere Enzel og hans ansatte at blive lukket ind, hvis Alfie ikke selv kom til døren og åbnede op på dagen.
Fjerpennen blev lagt ved siden af pergamentet, hvorfra han skubbede begge tilbage hen over bordet mod Enzel.
"Tak for denne gang, Hr. Silene. Jeg ser frem til at fortsætte vores forretninger." Helt høfligt igen smilede han og nikkede let mod den anden. Jakken blev svunget om skuldrene, så han ikke behøvede at lukke den, og så tog han de første skridt mod døren.